| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn
1 Indledning
En del kosmetiske produkter, specielt shampoo, sæbe, eau de toilette og hårfarver, markedsføres som produkter til børn. Miljøstyrelsen har en formodning om, at markedet for denne produktgruppe er stigende. Produkternes emballage er ofte meget farverig, og kan være udformet som f.eks. tegneseriefigurer. Dette medfører, at produkterne i nogle tilfælde også kan anvendes som legetøj.
Produkterne er omfattet af kosmetikbekendtgørelsen, og i nogle tilfælde også reglerne for legetøj. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der som kompetent myndighed vurderer, hvilke produkter, der falder ind under reglerne for legetøj. Der skelnes således i dette projekt mellem produkter, der er vurderet til at være udformet som eksempelvis figurer, og derfor kan anvendes som legetøj, og produkter, der efter vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen er vurderet til at være omfattet af reglerne for legetøj.
Projektet har til formål at
- Kortlægge om kosmetiske produkter til børn indeholder stoffer, der kan være problematiske for børns sundhed. Der fokuseres specielt på parfumestoffer, konserveringsmidler og farvestoffer.
- Kortlægge om emballagen for produkterne medfører, at de kan anvendes som legetøj.
- Undersøge om kosmetiske produkter til børn generelt lever op til mærkningskravene for kosmetik (dvs. om indholdsdeklaration og producent er angivet) og eventuelt også for legetøj (CE-mærkning).
- Vurdere eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af de fundne indholdsstoffer i kosmetiske produkter til børn.
- Vurdere eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af de fundne indholdsstoffer i emballagen til produkter, der kan anvendes som legetøj.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.
|