Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn

8 Diskussion

8.1 Risikovurdering på baggrund af analyseresultaterne

På baggrund af resultaterne af de kvantitative analyser af kosmetiske produkter til børn er der foretaget en risikovurdering af de analyserede produkter for deres indhold af Kathon og benzylalkohol. Risikovurderingen er foretaget for den akutte toksicitet af Kathon og benzylalkohol.

Risikovurderingen viser, at sikkerhedsmarginen (MoS) er langt fra at blive overskredet, med en enkelt undtagelse, hvor en bodylotion/creme har et indhold af benzylalkohol, der resulterer i en sikkerhedsmargin på ca. 240. Dvs. der er stadig ingen sundhedsmæssig risiko ved brugen af produkterne i forhold til indholdet af benzylalkohol.

Generelt gælder for de undersøgte produkter, at der ingen sundhedsrisiko er på baggrund af det analyserede indhold af Kathon og benzylalkohol i produkterne. Det skal dog understreges, at risikovurderingen udelukkende tager udgangspunkt i indholdet af enten Kathon eller benzylalkohol i de analyserede produkter. Derudover skal det understreges, at vurderingen ikke er baseret på allergi som den kritiske effekt, jævnfør de sundhedsmæssige vurderinger i kapitel 6.

8.2 Analyseresultaterne for emballage

Udvalgte produkter blev analyseret for deres indhold af tungmetaller i emballagen. Alle de målte totalværdier af tungmetaller i emballagerne ligger væsentligt under de grænseværdier, der er sat for hvor store mængder metaller, der må migrere ud af legetøjet ved brug. De målte totalværdier giver således ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag blev der ikke udført migrationsanalyser for udvalgte produkter.

Andre produkter blev undersøgt for indhold af ftalater i emballagen. Ftalattyperne, der blev identificeret var primært DEHP og DINP. Det totale ftalatindhold i de undersøgte emballager var max. 31%. Alle undersøgte produkter med et indhold af ftalater er udformet som en tegneseriefigur, dyr eller lignende, hvoraf nogle er vurderet til at være omfattet af reglerne for legetøj på baggrund af vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, mens de resterende produkter er småbørnsartikler. DEHP og DINP blev forbudt fra april 2007 i legetøj og småbørnsartikler til børn op til 14 år i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s vedkommende dog kun i produkter, som børn vil kunne putte i munden. Kosmetiske produkter, der også er omfattet af reglerne for legetøj eller småbørnsartikler, og hvor emballagen indeholder disse ftalater, er således i uoverensstemmelse med den nye ftalatlovgivning. Alle produkter var lovlige ved købstidspunktet (foråret 2006).

8.3 Generel sundhedsvurdering af de kosmetiske produkter til børn

En stor del af de kortlagte produkter indeholder potentielt allergifremkaldende stoffer i form af parfumestoffer, konserveringsmidler og/eller farvestoffer. 74% af samtlige produkter indeholder parfume, men holdes de produkter, hvor indholdsdeklarationen af en eller anden grund har manglet, samt de parfumefrie tandpastaprodukter ude af beregningen, så er der 86% af de resterende produkter, der har et indhold af parfume. Cirka en tredjedel af produkterne indeholder et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer.

Over halvdelen (63%) af produkterne indeholder konserveringsmidler. En del konserveringsmidler regnes ligesom parfumestoffer for at være allergifremkaldende. 12 af de anvendte 23 konserveringsmidler anses for at være allergifremkaldende eller potentielt allergifremkaldende. Blandt de seks hyppigste anvendte konserveringsmidler findes fem parabener, der kun i sjældne tilfælde vides at fremkalde allergi (Videncenter for Allergi, 2006d), men hvoraf nogle af dem er under diskussion for hormonforstyrrende effekter.

Tilsvarende indeholder over halvdelen (57%) af produkterne farvestoffer. Nogle farvestoffer regnes ligeledes for at være allergifremkaldende. Der er fundet få farvestoffer, der regnes for at være allergifremkaldende, i de kosmetiske produkter til børn, og disse farvestoffer forekommer kun i hårfarveprodukterne (skyllefarve) – syv produkter i alt. EU Kommisionen forbyder 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006. Ingen af disse farvestoffer er fundet i de kortlagte produkter til børn.

Selvom risikovurderingen viser, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved brugen af de analyserede produkter med et indhold af henholdsvis Kathon og benzylalkohol, så tager risikovurderingen ikke hensyn til risikoen for allergi. Både Kathon og benzylalkohol er allergifremkaldende stoffer, og produkter med disse og andre allergifremkaldende stoffer, såsom de andre 25 deklarationspligtige parfumestoffer, andre konserveringsmidler (såsom 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan) og enkelte farvestoffer, udgør således en risiko for sensibilisering.

Det er derfor relevant at undgå hårfarver og parfumerede kosmetiske produkter til børn, hvis man vil minimere risikoen for sensibilisering.

8.4 Anbefalinger ved køb og brug af kosmetiske produkter til børn

Sammenfattende kan dette projekts resultater munde ud i en række anbefalinger til forbrugere om kosmetiske produkter til børn. Det er svært at komme med brugbare anbefalinger til den almindelige forbruger, der hverken nødvendigvis kan forstå eller huske lange kemiske navne, man skal undgå. Det kan dog til en vis grad være nødvendigt, da det for nogle produktgrupper kan være svært eller næsten umuligt at finde produkter uden parfume.

Eksempelvis indeholder alle de identificerede sæber til børn parfume og en generel anbefaling om at undgå parfume er derfor problematisk.

Anbefalinger til forbrugere

  • Køb så vidt muligt kosmetiske produkter uden parfume.
  • Køber du kosmetiske produkter udformet som f.eks. tegneseriefigurer, så sørg for, at de er CE-mærket, hvilket betyder, at de overholder de sundhedskrav og sikkerhedskrav, der sættes til legetøj.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.