|
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn Sammenfatning og konklusionerBaggrund og formålEn del kosmetiske produkter, særligt inden for områderne shampoo, bodyshampoo og sæbe markedsføres som produkter til børn. Produkternes emballager er ofte meget farverige og kan være udformet som f.eks. tegneseriefigurer. Dette betyder, at produkterne i nogle tilfælde også kan anvendes som legetøj. På baggrund af en formodning om, at dette marked er stigende igangsatte Miljøstyrelsen derfor i foråret 2006 denne undersøgelse, der havde til formål at kortlægge kosmetiske produkter markedsført til børn på det danske marked. Formålet med kortlægningen var at skabe et overblik over, hvilke kemiske stoffer produkterne indeholder, og hvilke indholdsstoffer, der kan være problematiske for børns sundhed. I projektet blev der valgt at fokusere på allergifremkaldende parfumestoffer (duftstoffer) og konserveringsmidler. Endelig har dette projekt haft til formål at undersøge selve emballagen til de kosmetiske produkter til børn for indhold af eventuelle problematiske stoffer. Der har været fokuseret på emballager udformet som specielle figurer, og udvalgte emballager er undersøgt for indhold af blandt andet tungmetaller og ftalater. UndersøgelsenProjektet er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Bæredygtighed og Ledelse, der har stået for kortlægningen, udvælgelsen af produkter til analyse, samt den sundhedsmæssige vurdering. Analyserne af produkternes indholdsstoffer er blevet foretaget af Eurofins, mens analyserne af emballagens indholdsstoffer er blevet foretaget af FORCE Technology, Afdelingen for Kemisk Analyse. Kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn blev gennemført i perioden april til juni 2006 ved at gå på indkøb i samtlige typer af butikker, der kunne tænkes at sælge kosmetiske produkter til børn. Butikker som materialister, legetøjsforretninger, 10-kroners butikker, Tusind Ting butikker, dagligvarebutikker, supermarkeder, boghandlere, børnetøjsforretninger, frisører, stormagasiner og diverse andre butikker blev således besøgt – hovedsageligt i Nordsjælland og Københavnsområdet. Herudover blev der bestilt produkter via Internettet, og indholdsdeklarationer tilgængelige via Internettet er ligeledes anvendt i kortlægningen. HovedkonklusionerProjektet viser, at kosmetiske produkter til børn i alderen 3-14 år udgør et stort marked. Der er ikke undersøgt, hvor stort volumen, der årligt sælges af kosmetiske produkter til børn, men alene antallet af forskellige produkter viser, at kosmetiske produkter til børn udgør et væsentligt marked. Der blev i alt i kortlægningen identificeret 208 forskellige produkter. Kortlægningen er ikke komplet, da der specielt op til julehandlen forekommer mange badeprodukter til børn udformet som forskellige tegneseriefigurer, men kortlægningen vurderes at omfatte hovedparten af de produkter, der til daglig findes på det danske marked. De vigtigste konklusioner fra kortlægningen er:
De væsentligste sundhedsmæssige påvirkninger børn kan være udsat for ved brugen af de undersøgte kosmetiske produkter til børn vurderes at være risikoen for allergi på grund af de tilsatte parfumestoffer og konserveringsmidler. Herudover kan emballagen i nogle tilfælde indeholde ftalater hvoraf nogle optræder på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. Med den nye ftalatlovgivning, der trådte i kraft 16. april 2007, er det ikke længere tilladt at anvende disse ftalater i legetøj eller i småbørnsartikler til børn op til 14 år i koncentrationer over 0,1 %. Dette forbud berører alle de 10 produkter, hvor emballagen er analyseret for indhold af ftalater, da de enten er omfattet af lovgivningen for legetøj eller er defineret som småbørnsartikler. ProjektresultaterDer blev i alt i kortlægningen identificeret 208 forskellige kosmetiske produkter til børn fordelt på følgende produkttyper (listet efter faldende antal kortlagte produkter):
En stor del af produkterne indeholder allergifremkaldende stoffer En stor del af de kortlagte produkter indeholdt allergifremkaldende stoffer i form af parfumestoffer, konserveringsmidler og/eller farvestoffer. 74% af samtlige produkter indeholdt parfume, men holdes de produkter, hvor indholdsdeklarationen af en eller anden grund har manglet, samt de parfumefrie tandpastaprodukter ude af beregningen, så er der 86% af de resterende produkter, der havde et indhold af parfume. Cirka en tredjedel af produkterne indeholdt et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Over halvdelen (63%) af produkterne indeholdt konserveringsmidler. En del konserveringsmidler regnes ligesom parfumestoffer for at være allergifremkaldende. 12 af de anvendte 23 konserveringsmidler anses for at være allergifremkaldende eller potentielt allergifremkaldende. Blandt de seks hyppigste anvendte konserveringsmidler fandtes endvidere fem parabener, hvoraf propylparaben, butylparaben og isobutylparaben er under diskussion for hormonforstyrrende effekter. Tilsvarende indeholdt over halvdelen (57%) af produkterne farvestoffer. Der blev fundet få farvestoffer, der regnes for at være allergifremkaldende, i de kosmetiske produkter til børn, og disse farvestoffer forekom kun i hårfarveprodukterne (skyllefarve) – syv produkter i alt. EU-Kommissionen har forbudt 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006. Ingen af disse farvestoffer blev fundet i de kortlagte produkter til børn. Analyse af produkterne I projektet blev der valgt at fokusere på de allergifremkaldende egenskaber af de kosmetiske produkter til børn. 17 produkter blev derfor udvalgt til analyse for deres kvantitative indhold af de 26 deklarationspligtige duftstoffer som EU anser for at være allergifremkaldende. Herudover blev 11 produkter analyseret for deres kvantitative indhold af det allergifremkaldende konserveringsmiddel Kathon[1], der blev fundet i 15 produkter. Analyserne viste et totalt indhold af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer på op til 7.800 mg/kg (0,78%) – fundet i et eau de toillette produkt. Analyserne viste også, at seks produkter ikke overholdt reglerne for indholdsdeklarationen som beskrevet i Kosmetikbekendtgørelsen. Et af produkterne havde ikke deklareret et indhold af ”parfume” i produktet, selvom analysen viste, at der er parfumestoffer i produktet. For de fem andre produkter mangler der deklaration af enkelte af de 26 parfumestoffer, da disse ifølge analyserne findes i en koncentration i produkterne, så de særskilt skal deklareres som beskrevet i Kosmetikbekendtgørelsen. Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen gælder de nye regler for produkter, der er produceret efter marts 2005. Det er muligt, at de analyserede produkter er fremstillet før marts 2005, og således stadig overholder Kosmetikbekendtgørelsen. Analyserne af de 11 produkter for Kathon viste, at ingen af produkterne overskrider det tilladte indhold på 15 mg/kg. Dog gælder det for tre af produkterne, at der blev identificeret et indhold af Kathon, selvom produkterne ifølge indholdsdeklaration ikke skulle indeholde Kathon. Analyse af produkternes emballage En række produkter (14) blev undersøgt for indhold af chlor i emballagen som indikation for at materialet var PVC. Desuden havde kortlægningen på baggrund af plasttypekoden på emballagen påvist, at otte andre produkter havde emballager af PVC. I alt blev 10 emballager undersøgt for indholdet af ftalater. Ftalattyperne, der blev identificeret, var primært DEHP og DINP. Det totale ftalatindhold i de undersøgte emballager var max. 31%. Alle undersøgte produkter med et indhold af ftalater var udformet som en tegneseriefigur, dyr eller lignende. DEHP og DINP blev fra 16. april 2007 forbudt i legetøj til børn op til 14 år i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s vedkommende dog kun i legetøj, som børn vil kunne putte i munden. To af de analyserede produkter er ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse vurderet til at være legetøj, mens resten af de analyserede produkter er småbørnsartikler. Nogle af disse er således i uoverenstemmelse med den nye ftalatlovgivning. Alle analyserede produkter var lovlige ved analysetidspunktet (november 2006). Ti produkter blev analyseret for deres indhold af tungmetaller i emballagen. Alle de målte totalværdier af tungmetaller i emballagerne ligger væsentligt under de grænseværdier, der er sat for hvor store mængder metaller, der må migrere ud af legetøjet ved brug. De målte totalværdier giver således ikke anledning til bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag blev der ikke udført migrationsanalyser for udvalgte produkter. Sundhedsvurdering/risikovurdering Baseret på resultaterne af de kvantitative analyser af kosmetiske produkter til børn er der foretaget en risikovurdering af de analyserede produkter for deres indhold af Kathon og benzylalkohol på baggrund af den akutte toksicitet for stofferne. Risikovurderingen viser, at sikkerhedsmarginen (MoS) er langt fra at blive overskredet i de fleste tilfælde. Der er således generelt ikke nogen sundhedsrisiko ved brug af de analyserede produkter i forhold til indholdet af henholdsvis Kathon og benzylalkohol. Fodnoter[1] Kathon er en blanding af de to stoffer methylchlorisothiazolinon og methylisothiazolinon i forholdet 3:1
|