| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

4 Tværgående sammenstilling af resultater

I dette afsnit anvendes sammenstillede resultater fra beskrivelserne af anlæggene i bilag 5 og resultater fra tidligere afsnit. I bilag 5 beskrives anlæggenes placering, håndboringers placering, geologiske logs, anvendelse af glyphosat, analyseresultater, hovedbestanddele, bakterier og andre oplysninger om de enkelte lokaliteter.

Ved interviewundersøgelsen oplyste anlægsejerne om og hvor der var sprøjtet med glyphosat på deres ejendom eller om der var andre tilstødende arealer, der var behandlet med glyphosat. Ved besøget på de enkelte ejendomme blev afstanden fra anlægget til de behandlede arealer målt, og det/de behandlede arealer beskrevet.

Den efterfølgende databehandling har fundet de sandsynlige kilder til glyphosat/AMPAforureningen i de enkelt anlæg, bilag 5, og en sammenstilling af resultaterne er vist i tabel 4.1.

Tabel 4.1 Sandsynlige kilder til forurening, gennemsnitlig koncentration for den største glyphosat/AMPAkoncentration der er fundet ved/i anlæg. Gns afstand – gennemsnitlig afstand til mulig kilde, N= 14. konc i µg/l, afstand i meter.

I 5 ud af 14 anlæg vurderes glyphosat og AMPAindholdet i brønd eller anlægsvand at stamme fra tilstødende marker som i gennemsnit ligger ca. 10 meter fra anlæggene, bilag 5. Ved 4 anlæg var kilden gårdspladsforurening, hvor der var sprøjtet rundt om anlæggene, mens kilderne til fund i de øvrige anlæg var af forskellig karakter: Sprøjtning af fliser og gårdsplads på modsat side af beboelse; indtrængning af vand fra rørlagt grøft; indkørsel og parkeringsplads på nabogrund; under hæk på nabomatrikel og en lokalitet hvor påvirkningen formodentlig stammer fra gårdsplads og måske fra en nærliggende mark.

I de fleste tilfælde lå kilderne til forureningen tæt på anlæggene.

Den gennemsnitlige koncentration for vandprøver udtaget i anlæggene eller i brønde var 1,66 µg/l i anlæg, hvor kilden er gårdspladsforurening, mens den gennemsnitlige koncentration i anlæg som modtog vand fra nærliggende marker var 0,41µg/l. En forklaring på de ret høje koncentrationer i anlæg der modtager vand fra nærliggende marker kan være at 4 ud af 5 anlæg indvinder grundvand, mens et ikke er aktivt, tabel 4.3. At anlæggene er aktive betyder, at grundvandsspejlet sænkes i brøndene, når der indvindes vand, og at grundvandet derfor vil blive trukket horisontalt gennem makroporer og sprækker i moræneleret mod brøndene.

Alle de undersøgte anlæg, eller de brønde som boringerne står i, indvinder grundvand fra den opsprækkede øvre del af morænen. Der er således ikke i denne undersøgelse gennemført håndboringer ved anlæg som indvinder grundvand fra en boring, med mindre denne er sat i bunden af en gravet brønd. Dette skyldes at der ikke er genfundet glyphosat eller AMPA i de enkeltstående boringer som tidligere indeholdt de to stoffer.

I tabel 4.2 er de enkelt anlæg gennemgået og de primære kilder er beskrevet. Af tabellen fremgår at kun en af anlægsejerne driver landbrug. Alle øvrige deltagere har enten bortforpagtet jorden eller anvender ejendommene til privat beboelse.

Tabel 4.2 Mulige kilder til forurening af små vandforsyningsanlæg. Sammenstilling af data fra de enkelte anlæg, se bilag 5. Landb – landbrug som hovederhverv.

Sammenholdes de enkelte koncentrationer i alle vandprøver med fund af glyphosat og AMPA udtaget fra anlæg eller brønde ses at koncentrationerne generelt falder med stigende afstand, figur 4.1. Anlægget, hvor kilden ligger ca. 20 meter fra brønden indvinder vand fra en opsprækket moræneler på en skråning, hvor vandspejlet i brønden stiger hurtigt efter nedbør, og hvor transporthastigheden gennem den opsprækkede moræneler må være meget stor. Tages dette i betragtning, viser figur 4.1 en væsentlig bedre sammenhæng mellem afstand til kilder og koncentrationer. Anlæg der ligger på gårdspladser der er behandlet med glyphosat er sat til en afstand på 0 meter.

Figur 4.1 Vandprøver med fund af glyphosat og/eller AMPA udtaget fra brønde og fra indvindings anlæggene. Koncentration mod afstand til formodet kilde. Detektionsgrænsen for både glyphosat og AMPA er 0,01µg/l, og alle markeringer i diagrammet med en koncentration på 0,01 µg/l er "ikke fund". De åbne symboler stammer fra et anlæg placeret på en skråning.

Tabel 4.3 De undersøgte anlæg med fund af glyphosat og AMPA. Afstanden til kilder, aktivt ikke aktivt anlæg, og glyphosat forbrug er vist.

Figur 4.2 Glyphosat og AMPAkoncentrationer i vandprøver udtaget fra samme anlæg eller brønd i 2005 og i 2001/2002. Detektionsgrænse er 0,01 µg/l.

Glyphosat og AMPAkoncentrationer målt i 2001 og 2002 er sammenholdt med vandprøver analyseret for de samme to stoffer i 2005, figur 4.2, hvor det fremgår, at det er tilfældigt om glyphosat og AMPAkoncentrationerne er steget eller faldet i de enkelt indtag i perioden fra 2002 til 2005. Dog ligger de største AMPAkoncentrationer tæt på hinanden.

Figur 4.3 BAMkoncentrationer målt i samme anlæg i 2005 og 2001/2002. Detektionsgrænse er 0,01µg/l.

For BAMkoncentrationerne er mønstret lidt anderledes, da der omtrent er fundet de samme koncentrationer i de undersøgte anlæg i 2001/2002 og i 2005, figur 4.3. Dette viser at BAM stadig nedvaskes i samme koncentrationer, mens det er andre forhold som fx anvendelse på de tilgrænsende arealer, der har betydning for udvaskning af glyphosat og AMPA ved fund af mindre koncentrationer. De høje glyphosat/AMPAkoncentrationer stammer fra behandlede gårdspladser, hvor der ofte sprøjtes med glyphosat hvert år.

Tabel 4.4 Geologiske karakteregenskaber for de gennemførte håndboringer. Isseg. – issegmentering / heterolitisk lagdeling af moræne; Højtl. Grv. Transport – Transport af højtliggende grundvand sker gennem fx ML(moræneler), Kilde - Kilde til glyphosat og AMPA i anlæg, HB – dybde af håndboringer – der er anvendt den største boredybde når der gennemført to håndboringer. Maks. - maksimumkoncentration at glyphosat/AMPA i anlæg. Aktiv-inaktiv – aktiv hvis anlægget anvendes til indvinding af drikkevand. ML – moræneler, MS – morænesand,.

Ingen af de gennemførte håndboringer anborede faststående kalk eller kalkflager mellemlejret moræneler, tabel 4.4. Da håndboringerne er gennemført for at udtage vandprøver fra det højtliggende grundvand betyder dette ikke, at nogle anlæg ikke indvinder grundvand fra den underliggende kalk.

Alle de undersøgte anlæg er etableret i forbindelse med gravede brønde og kun ved to af de aktive anlæg er der etableret en boring i bunden af brønden. Derfor vil alle anlæg/brønde være præget af grundvand der strømmer gennem moræneler, og i 5 tilfælde også af det grundvand, som strømmer gennem sand- og siltlag mellemlejret morænen, tabel 4.4.

Kun i et tilfælde var morænen svagt opsprækket i den øvre del, men ved dette anlæg blev der under den svagt opsprækkede moræne fundet en fissil zone i en meters dybde. Ved 7-8 af anlæggene blev der fundet højporøse fissile zoner under den øverste moræne, som var i direkte forbindelse med de undersøgte gravede brønde. Ved 7 af anlæggene blev der fundet flere åbentstående bioporesystemer ved anlæggene, mens der ved de resterende 5 blev fundet åbentstående ormegange.

De undersøgte anlæg er alle præget af, at anlæggene er sårbare overfor horisontal transport af grundvand i den øverste moræne, og transport gennem den opsprækkede moræne vil kunne ske meget hurtigt, når/hvis grundvandsspejlet sænkes i brøndene i forbindelse med indvinding af grundvand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.