| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

5 Diskussion

5.1 Analyser

Det gennemførte analyseprogram har været tilstrækkeligt til at gennemføre en vurdering af vandtyper og grundvandstransport ved de undersøgte anlæg. Særlig forekomsten af BAM er interessant, da BAM's moderstof har været forbudt i en årrække, og da forekomsten af BAM kan indicere anvendelse på befæstede arealer, hvor også glyphosat anvendes.

Der har ikke været problemer med at gennemføre analyserne, når der ses bort fra de bakterielle indikator parametre i vandprøver fra 1. prøvetagningsrunde, hvor nogle af prøverne ikke viste de faktisk talte antal bakterier, men et minimumsantal. Da der senere blev udtaget vandprøver til analyse for bakterielle parametre fra de anlæg, hvor der blev fundet glyphosat og AMPA i 1. runde, er betydningen af denne fejlanalyse dog minimal.

5.2 Brøndtyper og deres indretning

Der blev i alt besøgt 28 anlæg, hvorfra der blev udtaget vandprøver. Der var 10 anlæg, der enten var nedlagt (4 anlæg er sløjfet), eller hvor det af andre årsager ikke var muligt at udtage vandprøver.

Undersøgelse af belægninger ved anlæggene, indretning af anlæggene, terrænforhold eller andre forhold viste, at disse ikke kunne anvendes til at identificere anlæg med fund. En tilsvarende undersøgelse gennemført i forbindelse et tidligere gennemført projekt viste tilsvarende, at der ikke var sammenhæng mellem anlæggenes omgivelser og forekomst af pesticider i drikkevandet (Brüsch et al. 2004).

5.3 Geologiske forhold

Der blev ikke fundet kalkflager eller faststående kalk i de håndboringer som blev sat ved 12 anlæg med glyphosat/AMPA fund. Da håndboringernes formål var at udtage vandprøver fra det allerøverste grundvand, var disse sjældent dybere end 3 meter. Særligt i Stevns området vil det kunne forventes, at finde højtliggende kalk eller mellemlejrede kalkflager i lidt dybere niveauer.

Den geologiske gennemgang viste, at amtet er domineret af moræneaflejringer afsat af den Ungbaltiske isstrøm og både håndboringer, og andre undersøgelser fra området gennemført i forbindelse med KUPA, Iversen & Hørbye, 2004, viste at der i amtet findes en horisontalt opsprækket del af moræneleret (fissil zone) som underlejrer den øvre del af morænen. Den øvre del af morænen er i dag er præget af nutidige biologiske processer og sprækkedannelse. Den fissile zone er dannet i forbindelse med issegmentering i Yngre Dryas for ca. 11.000 år siden, og segmenteringen har oprindeligt strakt sig fra terræn til en dybde på ca. 2,5 meter under terræn. Dybden af den fissile zone er bestemt af lokale forhold, og zonen er overpræget af bioturbation og mere nutidige frost/tø hændelser samt tørkesprækker. Dette betyder at de oprindelige tektoniske sprækker i lerprofilerne først kan ses under den fissile zone.

De 12 undersøgte anlæg er etableret i forbindelse med gravede brønde og kun ved to anlæg er der etableret en boring i bunden af brønden. Derfor var alle anlæg/brønde præget af grundvand, der strømmer gennem moræneler, og 5 anlæg også af grundvand, som strømmer gennem sand- og siltlag mellemlejret morænen, bilag 5, bilag 2.

Kun i et tilfælde var morænen svagt opsprækket i den øvre del, men ved dette anlæg blev fundet en fissil zone i en meters dybde. Ved 7-8 af anlæggene blev der fundet højporøse fissile zoner under den øverste moræne, som var i direkte forbindelse med de undersøgte gravede brønde. Ved 7 af anlæggene blev der fundet flere åbentstående bioporesystemer i moræneleret ved anlæggene, mens der ved de resterende 5 blev fundet åbentstående ormegange.

De undersøgte anlæg var alle sårbare overfor horisontal transport af grundvand i den øverste moræne, og transport gennem en subhorisontalt opsprækket moræne, hvor transport af grundvand vil kunne ske hurtigt, når/hvis grundvandsspejlet sænkes i brøndene i forbindelse med indvinding af grundvand. Den udbredte forekomst af coliforme bakterier og E.coli i de gennemførte håndboringer viser, at der i de undersøgte områder må ske en transport af vand fra overfladen og ned til det højtliggende grundvand gennem vertikale sprækkesystemer og derfra en videre transport horisontalt.

Forekomsten af glyphosat og AMPA samt bakterier i brønde viser betydningen af, at renovere boringer sat i gravede brønde, hvilket er beskrevet af Otterstrøm et al. 2004, der viser, at det er muligt at forbedre vandkvaliteten i brønde med boringer, når der gennemføres en hensigtsmæssig opfyldning af brøndene med bentonit og en forlængelse/renovering af forerør og andre anlægsdele. En sådan renovering af boringer i brønde vil kunne afhjælpe både bakteriel forurening samt forurening med pesticider, der stammer fra de højtliggende grundvandsmagasiner.

De mange fund af bakterier i både brønde og håndboringer viser en meget stor sårbarhed for anlæg som udelukkende indvinder grundvand fra gravede brønde, hvor bakterierne kan stamme fra højtliggende grundvandsmagasiner og i nogle tilfælde fra direkte forurening fra overfladen. På grund af transporttider og geokemiske miljøer anses det ikke som sandsynligt, at de coliforme bakterier kan genfindes i de dybereliggende primære grundvandsmagasiner.

5.4 Interviewundersøgelsen

Den gennemførte interviewundersøgelse viste, at det var svært at få besvaret en række af de spørgsmål, der var indeholdt i interviewet, da nogle af ejendommene havde skiftet ejer siden undersøgelsen i 2002 blev gennemført. En række af anlægsejerne oplyste, at de ikke havde anvendt glyphosat på deres ejendomme, men at glyphosat var anvendt på nærliggende marker.

Kun en interviewet ejer var aktiv landmand, og ejerne var i de fleste tilfælde ikke til stede på ejendommene, da vandprøverne blev udtaget. Dette betød at interviewet måtte gennemføres via telefon og at eventuelle opklarende spørgsmål måtte stilles ved efterfølgende kontakt. En række af ejerne havde dog kendskab til, at nærliggende arealer/marker var behandlet med glyphosat, men nogle kunne ikke med sikkerhed sige, at der var sprøjtet med glyphosat, men kun at arealerne var behandlet om efteråret.

De indsamlede oplysninger anses for sikre mht. hvilke arealer ejerne selv havde behandlet med glyphosat, og hvornår arealerne var behandlet. De ejere som oplyste, at der var anvendt glyphosat på ejendommen, eller nær anlæggene, kunne i detaljer beskrive, hvor og hvornår der var sprøjtet. Det kan dog ikke udelukkes at nogle ejere ved interviewundersøgelsen ikke huskede alle detaljer korrekt, eller undlod at oplyse om brug af glyphosat på arealer nær anlæggene.

Ingen ejere havde kendskab til uheld eller nedgravet affald, men dette kan i nogle tilfælde skyldes, at nogle ejere først indenfor de seneste år havde overtaget ejendommene.

Belægninger og forhold omkring de enkelte anlæg blev undersøgt ved besøg på de enkelte ejendomme og sammenholdt med den tidligere gennemførte interviewundersøgelse. Der blev ikke fundet afvigelser fra den tidligere undersøgelse bortset fra enkelte anlæg, hvor der var gennemført en renovering af de omkringliggende arealer.

Da kun en af ejerne var aktiv landmand, var det svært at få nøjagtige oplysninger om forbrug og sprøjtetidspunkter på de nærliggende marker fra de øvrige brøndejere, og det må konkluderes, at der ved tilsvarende fremtidige projekter afsættes tid til at besøge de landmænd som ejer eller forpagter markerne nær anlæggene.

5.5 Statistiske bearbejdning af data indsamlet i 2005

Den gennemførte statistiske bearbejdning af data viser, at der i det højtliggende grundvand kan skelnes mellem to forskellige vandtyper, som er karakteriseret af hvilken opholdstid vandet har haft i de højtliggende grundvandsmagasiner og af:

  • transporten gennem makroporer
  • opholdstider
  • dybden til vandspejlet

som er de mest betydende faktorer, når sårbarheden af en AMPAforurening skal bedømmes.

Der kunne ikke skelnes mellem forskellige vandtyper i forhold til, hvor vandprøverne er udtaget, fx håndboringer og brønde. Dette viser, at grundvand fra højtliggende grundvandsmagasiner i ler, vil være præget af en vandkvalitet svarende til vandkvaliteten i makroporer og dræn.

En sammenligning af vandprøver med fund af AMPA og vandprøver uden fund viste, at der ikke var forskel på de to grupper, hvilket ikke er overraskende, da det er anvendelsen af glyphosat, der er styrende for, om der kan genfindes AMPA, og fordi alle vandprøverne er udtaget ved anlæg, hvor der er fundet enten glyphosat eller AMPA.

5.6 Usikkerheder, de anvendte metoders egnethed

Metode til udtagning af vandprøver, prøvetagningsdybden og -tidspunkt vil ofte være en begrænsende faktor, når de indsamlede oplysningers kvalitet skal bedømmes, og når de indsamlede resultater skal vurderes. Der er udtaget en række forskellige typer jord- og vandprøver fra forskellige kilder, hvor glyphosat, AMPA, BAM, bakterielle parametre og en række hovedbestanddele er analyseret. Den statistiske vurdering af de indsamlede data viser, at der kan skelnes mellem forskellige vandtyper, og at en række parameter har mindre eller ingen betydning for den samlede tolkning af resultaterne. Desuden kan man indenfor den enkelte lokalitet sammenholde vandkvaliteten på en meningsfuld måde.

Vandprøver fra brønde og anlæg er alle indsamlet på samme måde, og i brøndene fra samme dybde under vandspejlet. Enkelte brønde er prøvetaget i flere dybder, og der er fundet en lagdeling af vandsøjlen i nogle brønde.

Med hensyn til jordprøver er der fundet spor af glyphosat og AMPA i relativt få prøver udtaget under arealer, hvor der er anvendt glyphosat, hvilket (om ikke andet) viser, at prøverne ikke er blevet forurenet med rodzonejord, som kan indeholde absorberet glyphosat eller AMPA. Det kan dog ikke forventes, at finde glyphosat eller AMPA i jordprøver fra håndboringer sat i ikke sprøjtede arealer mellem de undersøgte brønde der indeholder glyphosat/AMPA, og de arealer ejerne havde oplyst var sprøjtede. Det har været overraskende, at der kun er fundet få jordprøver fra lidt dybere niveauer med glyphosat/AMPA under gårdspladser, hvor ejerne har oplyst, at der er sprøjtet regelmæssigt. Dette kan skyldes, at mange jordprøver er udtaget for dybt under rodzonen eller de øverste sedimentlag, hvor glyphosat og AMPA normalt sorberes, og at strategien med kun at udtage jordprøver under rodzonen var forkert.

De mange fund af bakterier i vandprøver fra håndboringerne er overraskende og gennemgangen af coliforme bakterier og E.coli i afsnit 3.4 viser, at bakterierne kan forekomme dels naturligt i rodzonen samt tilført via fx organisk gødning eller på anden måde. Da boringerne er gennemført som håndboringer, kan der være en risiko for, at vandprøver er forurenet af materiale fra rodzonen. Rodzonen blev dog fjernet før håndboringerne blev gennemført, og boringerne kun blev ført ned til det øverst grundvand. Forureningsrisikoen må derfor anses for at være begrænset, hvilket understøttes af, at der i næsten alle brønde, også de brønde der er godt vedligeholdte, ofte blev fundet coliforme bakterier og E.coli.

Indsamlingen af geologiske oplysninger fra håndboringerne viste, at der kunne gennemføres en række tolkninger, som meningsfuldt kan forklare transportveje gennem særlige sprækkesystemer i moræneleret, og det må anbefales, at der ved andre undersøgelser af forekomst af pesticider i moræneler gennemføres detaljerede sedimentologiske beskrivelser og beskrivelser af makroporesystemer, da transporthastigheden for grundvand og opløste stoffer vil være stor i sådanne.

Prøvetagningstidspunktet og nedbørsforhold vil formodentlig også være af afgørende betydning, når stoffer som glyphosat og AMPA skal undersøges. Længerevarende tørke situationer, som i foråret 2005, har givet en effekt på forekomsten af glyphosat og AMPA i det højtliggende grundvand. Da der ved de 12 detaljeret undersøgte anlæg ved 2 prøvetagninger blev genfundet glyphosat/AMPA i brøndvandet, men ofte ikke i det allerøverst grundvand, må glyphosat og AMPA være trukket lidt længere ned i den opsprækkede fissile moræneler under de ikke sprøjtede arealer ved de anlæg, hvor der ikke blev fundet glyphosat/AMPA i håndboringerne. Glyphosat og AMPA kan også være trukket ind mod brøndene fra en anden retning, hvis grundvandstrømningens retning er vurderet forkert. Desuden kan det ikke udelukkes, at der ved nogle anlæg findes gamle dræn og stendræn, der ikke er kortlagt.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.