Miljøprojekt, 1163 – Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

6 Konklusion

I 38 ud af 193 undersøgte små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt blev der fundet glyphosat og/eller AMPA i 2001/2002.

28 af anlæggene med fund blev undersøgt igen i 2005.

I 15 ud af de 28 undersøgte anlæg blev der genfundet glyphosat eller AMPA, heraf var grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l overskredet i 10 tilfælde. Glyphosat/AMPA blev fundet i 14 gravede brønde, mens der blev fundet glyphosat/AMPA i 1 boring sat i bunden af en gravet brønd. Der var ikke fund i regulære boringer. Dette bekræfter, at gravede brønde er langt mere sårbare overfor glyphosat forurening end anlæg, der indvinder fra større dybder.

Ejerne af 6 anlæg oplyste, at der var anvendt glyphosat på selve ejendommen. Ud af disse 6 oplyste 4, at der var anvendt glyphosat tæt ved anlæggene på gårdspladser eller fliser, 1 ejer oplyste at glyphosat var anvendt på en gårdsplads/i en indkørslen nedstrøms anlægget, og en ejer oplyste, at der på ejendommen var anvendt små mængder glyphosat under elhegn. Ved 5 anlæg var der ifølge ejernes oplysninger ikke anvendt glyphosat på matriklen. Ved yderligere ét anlæg var der muligvis sprøjtet i en indkørsel opstrøms anlægget.

8 ejere oplyste, at der var anvendt glyphosat på de nærliggende marker, mens to ejere ikke have viden om dette, men disse oplyste dog, at markerne havde været sprøjtet efteråret 2004.

12 detaljeret undersøgte lokaliteter med fund af glyphosat eller AMPA ligger alle i områder, hvor morænen er afsat under samme isfremstød. Anlæggene ligger både i områder med tynde og tykke morænelerslag. Ved 7-8 anlæg blev der fundet horisontalt opsprækket fissile zoner i direkte forbindelse med de undersøgte gravede brønde, og det kan ikke udelukkes, at den samme zone ville kunne findes ved de øvrige anlæg. Ved 7 anlæg blev der fundet flere åbentstående makroporesystemer, hvor de åbentstående porer kan være op til ca. 5 mm. Ved de resterende 5 anlæg blev der fundet åbentstående ormegange, hvoraf mange var lodrette og i forbindelse med sprækkesystemer. Vandet i de 12 brønde er bl.a. præget af det grundvand, der strømmer gennem den øverste opsprækkede moræneler. Undersøgelsen viste således, at der i alle anlæg kunne påvises mulighed for makropore transport til indvindingen.

Glyphosat og AMPA blev fundet i 5 ud af 19 analyserede vandprøver fra håndboringer, selv om håndboringerne var sat opstrøms anlæggene og ofte ganske tæt på de brønde, hvor der blev fundet glyphosat/AMPA. De få fund skyldes sandsynligvis, at nogle vandprøver er udtaget fra det allerøverste grundvand under arealer, hvor der ikke er anvendt glyphosat, efter en periode med tørke i forårsmånederne, hvor grundvandet var sænket i forhold til det normale grundvandsspejls beliggenhed.

Med baggrund i interviewundersøgelsen og forholdene omkring de enkelte anlæg vurderes det, at der er påvist lokale transportveje, hvor grundvand kan transporteres via sprækkesystemer i moræneleret fra de mulige kildeområder, hvor glyphosat har været anvendt. Der kan dog også forekomme andre mulige transportveje, som gamle stendræn eller gamle dræn/afløbssystemer, hvis placering ikke er kendt i dag. Der kunne derfor ikke med sikkerhed fastslås en sammenhæng mellem fund og anvendelse af glyphosat i nærmiljøet omkring alle brøndene.

Der er fundet BAM i 18 anlæg eller i håndboringer ved anlæggene, svarende til at der er fundet BAM ved 64 % af de undersøgte anlæg. Der ses ingen klar tendens mod at høje BAMkoncentrationer medfører høje glyphosat eller AMPAkoncentrationer. Gennemgangen af de enkelte anlæg, bilag 5, viser, at hvert anlæg har sin egen forklaringshistorie, hvor det ikke er sikkert at BAM's moderstof og glyphosat har været anvendt på samme arealer. Der er desuden ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem transportmåde og infiltration af de to stoftyper, der er meget forskellige mht. binding og nedbrydning.

Der blev fundet coliforme bakterier i 14 ud af 15 anlæg med fund af glyphosat /AMPA, og der er fundet bakterier i højtliggende grundvand udtaget fra håndboringer placeret langt fra brøndene, hvilket bekræfter at der findes et hydraulisk aktivt sprækkesystem, der kan transportere bakterier og dermed partikler fra overfladen til det øverste grundvand og formodentlig lateralt i det øvre grundvand.

De gennemførte statistiske tests viser, at transport gennem makroporer, transporthastighed/opholdstider og dybden til vandspejlet er de mest betydende faktorer, når sårbarheden af en AMPAforurening skal bedømmes, bilag 10.

Gennemgangen af de enkelte anlæg viser, at kilderne til glyphosat og AMPA indholdet i vandprøver fra brønd- eller anlægsvand i 5 anlæg sandsynligvis er tilstødende marker. Ved 4 anlæg var kilden gårdspladsforurening, hvor der var sprøjtet rundt om anlæggene. Kilderne til fund i de øvrige anlæg var af forskellig karakter. Det skal understreges at der ved nogle anlæg ikke blev fundet glyphosat/AMPA i håndboringerne, og at vurderingen derfor bygger på ejernes oplysninger om, at der ikke har være anvendt glyphosat mellem de behandlede arealer og brøndene, hvilket i nogle tilfælde er sandsynliggjort ved gennemgang af arealerne omkring anlæggene.

Sammenholdes afstanden til de mulige primære kilder med koncentrationen i de enkelte anlæg, findes at glyphosat/AMPAindholdet falder med stigende afstand til kilden.

Der blev i Kapitel 1 opstillet 4 hypoteser for mulige årsager til fund af glyphosat og AMPA. De 4 hypoteser er besvaret på følgende måde:

De geologiske forhold i Storstrøms Amt er præget af en opsprækket moræneler med både vandrette og horisontale sprækker i de øverste meter. Disse sprækkesystemer i den Ungbaltiske Isstrøms aflejringer vurderes som mulige og hurtige transportveje for grundvand fx med glyphosat og AMPA, når der indvindes vand fra gravede brønde, hvor vandkvaliteten også er præget af grundvand fra disse sprækkesystemer. Der blev ikke i den øvre del af moræneleret fundet mellemlejrede kalkflager i håndboringerne, men ofte mellemlejrede sand/gruslag.
Der blev ikke fundet infiltrationsbrønde, hvor der nedsives drænvand til det højtliggende grundvand nær de undersøgte anlæg, og det var ikke muligt at finde andre gravede brønde tæt ved anlæggene som mulige kilder til glyphosat eller AMPA.
Gennemgangen af anlæggene viste, at anlægges udformning, beliggenhed og placering i terrænet ikke adskilte sig fra andre anlæg, der tidligere er undersøgt i amtet samt i tre andre amter.
Ingen anlæg lå i nærheden af kendte punktkilder, og behandlingsmønstret for glyphosat ved de undersøgte anlæg var ikke anderledes end i de tidligere undersøgelser i 4 amter.