Miljøprojekt, 1163 – Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

7 Perspektiver

7.1 Videnskabelige
7.2 Administrative

7.1 Videnskabelige

I forbindelse med den geologiske beskrivelse af de enkelte lokaliteter er der ofte fundet horisontalt opsprækkede zoner underlejret ca. 1 til 1,5 meter moræne, der er påvirket af bioturbation, rødder og frost-/tørke sprækker i perioden efter sidste isfremstød. Den horisontalt lagdelte (fissile)zones nedre begrænsning er i de undersøgte område op til ca. 2,5 meter under terræn, og den hydrauliske ledningsevne er formodentlig større end den hydrauliske ledningsevne i sand. Brøndenes konstruktion tilsigter, at grundvand fra hele brøndens indtag udnyttes, og ved en sænkning af grundvandsspejlet, vil der derfor hurtigt kunne transporteres vand fra nærliggende arealer, horisontalt gennem dette sprække system, hvor der formodentlig er svagt anaerobe forhold, og generelt temperaturer under 10°C.

Identifikation af de primære kilder til forurening bygger i en række tilfælde på oplysninger fra ejerne af anlæggene, da det i en række tilfælde ikke var muligt at genfinde glyphosat/AMPA i det højtliggende grundvand, selv under arealer hvor der var sprøjtet med glyphosat. Dette betyder, at en række af de primære kilder ikke er fundet med vha. håndboringerne. Fremtidige undersøgelser af glyphosat og AMPA i højtliggende opsprækket moræneler bør derfor omfatte udtagning af vandprøver fra dybere niveauer i opsprækket moræneler og bør foretages tættere på udbringningstidspunktet. Det vurderes at de indsamlede oplysninger fra ejerne i kombination med de geologiske beskrivelser og bakterielle målinger sandsynliggør mulige transportveje gennem opsprækket moræneler. Ved fremtidige projekter bør der udtages vandprøver fra flere og lidt dybere niveauer i de øverste grundvandsmagasiner.

Den mest overraskende i undersøgelsen er de mange fund af coliforme bakterier og E.coli i det højtliggende grundvand, hvor bakterierne blev fundet i brønde, og i håndboringer sat i det allerøverste grundvand. Forekomsten viser dels, at der kan ske en hurtig transport fra terræn og ned til grundvandet via sprække og poresystemer, men også at mange fund af bakterier i brønde, ikke nødvendigvis skyldes dårligt vedligeholdte brønde med en direkte forurening fra terræn, men at bakterierne også kan stamme fra højtliggende grundvand.

Da de issegmenterede fissile zoner er dannet i forbindelse med en kuldeperiode for ca. 11.000 år siden må det formodes, at disse kan genfindes i moræneler med samme mineralogi som den øverste del af den Ungbaltiske moræneenhed.

7.2 Administrative

Undersøgelsen af forekomst af glyphosat og AMPA i de private vandforsyningsanlæg i denne undersøgelse viser at:

1) Gravede brønde sat i opsprækket moræneler er sårbare overfor glyphosat og AMPAforurening, bakterier og andre pesticider (fx BAM's moderstof dichlobenil) anvendt i oplandet til indvindingen.

2) Der er ikke genfundet glyphosat/AMPA i egentlige boringer. Dybere liggende grundvand vurderes ikke sårbart overfor glyphosat og AMPA nedvaskning, med mindre der lokalt forekommer geologiske vinduer i moræneleret, hvor en hurtig transport af grundvand mod større dybder kan ske.

Forekomst af glyphosat og AMPA i brønde viser, at glyphosat og AMPAforureningen er knyttet til de øverste grundvandsmagasiner i opspækket ler. Dele af det grundvand der indvindes fra gravede brønde, og boringer sat i gravede brønde, svarer i princippet til vand, der har samme kvalitet som drænvand. Da der også indvindes grundvand fra større dybde i brøndene, vil der ske en fortynding af eventuelle pesticidkoncentrationer i brønde, hvorfra der sker en indvinding.

Der er overensstemmelse mellem faldende koncentrationer af glyphosat og AMPA og stigende afstand til mulige forureningskilder, og der er i denne undersøgelse ikke fundet anlæg, hvor der er transporteret grundvand fra sprøjtede arealer, der ligger længere end 20 meter fra anlægget.

Hovedkilderne til glyphosat og AMPA i de undersøgte anlæg var grundvand og formodentlig også overfladevand, der stammer fra behandlede gårdspladser og fra behandlede marker.

Derudover var der en række andre kilder, som fx sprøjtning af fliser, under en hæk, en rørlagt grøft samt sprøjtning af indkørsel. Fund af glyphosat i brønde placeret på gårdspladser, der er behandlet med glyphosat viser, at det bør anbefales, at undlade at behandle arealerne omkring de små vandforsyningsanlæg.

Undersøgelse af de enkelte lokaliteter viste, at morænens karakter har stor betydning for vurdering af forureningsrisiko ved gravede brønde. Denne risiko gælder ikke kun for glyphosat og AMPA, men også for andre pesticider og metabolitter som kan nedvaskes fra arealer, hvor moderstofferne anvendes. Det formodes at, moræneler med fissile zoner er mere sårbart end andre lertyper. Dette skyldes, at de fissile zoner er horisontalt opsprækkede, og at disse giver mulighed for en horisontal grundvandsstrømning, der pga. lagets geologiske oprindelse kan have en stor lokal udbredelse.

Det forventes ikke at finde tilsvarende sårbarhed for brønde sat i sandede områder, med mindre der er tale om direkte overfladisk tilstrømning af forurenet vand til brønde fra fx gårdspladser og andre arealer i umiddelbar tilknytning til anlægget. I sandede sedimenter vil nedsivningen ske langsommere og ikke gennem en meget lille del af sedimentet, som i moræneler, hvor strømningen fortrinsvis sker gennem sprækker og makroporer. Glyphosat og AMPA vil i sand tilbageholdes ved binding til fx jernhydroxider, (Kjær et al. 2005, Piccolo et al., 1994, Gerrritse et al. 1996, de Jonge et al. 2001).

Der er fundet coliforme bakterier og E.coli i det højtliggende grundvand i opsprækket moræneler. Dette viser betydningen af, at renovere boringer sat i gravede brønde. Der kan med fordel gennemføres renovering af sådanne anlæg, hvor forerøret tætnes/forlænges, og brønden derefter fyldes med ekspanderende ler som fx bentonit. En sådan renovering vil kunne afhjælpe både bakteriel forurening samt forurening med pesticider, der stammer fra de højtliggende grundvandsmagasiner.

De mange fund af bakterier i brønde og håndboringer viser en stor sårbarhed for anlæg som udelukkende indvinder grundvand fra gravede brønde, hvor bakterierne kan stamme fra de højtliggende grundvandsmagasiner, hvor de forekommer naturligt. På grund af transport-, overlevelsestider og geokemiske miljøer anses det ikke som sandsynligt, at de coliforme bakterier kan genfindes i de dybereliggende primære grundvandsmagasiner.