Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt
Bilag 3
Principper bag beskrivelse af sediment prøver, facies beskrivelse
Facies beskrivelser er et almindeligt værktøj som bruges indenfor sedimentologi, når profiler, sedimenter eller boringer beskrives. Sedimentologisk facies beskrivelse anvendes til at systematisere beskrivelse af sedimenters opbygning og udbredelse i rum og tid. Beskrivelsen af de enkelte sedimentære enheder omfatter f.eks. farve, kornstørrelses fordeling, tekstur, sediment, lagdeling, intern skrålejring, og andre karakteregenskaber som grænse flader mellem forskellige lag (set grænser).
Ved beskrivelsen af håndboringer der er sat for at udtage vandprøver fra det øverste grundvand nær de udvalgte anlæg kan de sedimentologisk logs bl.a. omfatter følgende egenskaber, som suppleres afhængig af hvilke sediment lag der gennem-/anbores. Almindelige variable parametre der anvendes ved beskrivelse af sedimentprøver i felten:
- Lagtykkelse af de enkelte lag (herunder også registrering af om lagene er homogene/heterolittiske – det sidste ses ofte i marine sedimenter og i flodaflejringer med varierende vandføring).
- Farve (her anvender man i laboratoriet den almindelige farveskala og farvekort, mens man i felten ikke skelner så detaljeret). Farven i moræneler viser om leret er oxideret (rødligt), og hvor lang ned i sedimentet oxidationen er nået. Ældre sprækker og porer vil også kunne erkendes pga. farveforskelle.
- Kornstørrelse (dansk standard udviklet efter den oprindelige norske kornstørrelses fordeling, hvor der defineres bestemte kornstørrelses intervaller sten, grus, groft, mellem og fin sand, groft silt, ler og så selvfølgelig de rent organiske sedimenter som tørv og gytje). En beskrivelse af et tyndt sandlag kan være –> Sand, mellemkornet, velsorteret, subrundet, olivengrå, svagt siltet og leret, svagt fintsandet, enkelte 4 til 5 cm store angulære sten bestående af bjergartsklastre, horisontalt lagdelt, (lagdelingen dannes af) tynde pålejrede lerslirer, intern ribbe skrålejring, enkelte recente rødder, grenfragment dia 2 cm længde mindst 5 cm. Nedre set grænse erosiv (dette vil fremgå af loggen). Evt. DS/KV hvilket er smeltevandssand/Kvartær.
- Sedimenttyper – der kan normalt skelnes mellem følgende sedimenttyper – ler (f.eks. moræneler, smeltevandsler), silt, sand (her skelnes mellem fint, mellem og groft sand og der kan skelnes mellem f.eks. smeltevandssand, morænesand, ferskvandssand, marint sand etc.), grus og sten. Organiske sedimenter forekommer ofte mellemlejret i kvartære aflejringer. Disse kan omfatte forskellige tørvetyper, kalk-, ler- og sø gytje. I Storstrøms amt vil der også kunne forventes at finde kalk. Kalkbjergarter er do oftest af en betydelig hårdhed og det vil formodentlig ikke være muligt at kunne beskrive disse nærmere.
- Mineralogi – Der gennemføres ikke i dette projekt en beskrivelse af de enkelte lags mineralog, men større bjergarts klastre bestemmes hvis muligt.
- Rundingsgrad – i velsorterede sand og gruslag beskrives kornenes rundingsgrad.
- Kornstørrelses fordeling i det enkelte lag – om sedimenterne bliver finere opad eller nedad. Registreres grafisk og i tekst ved siden af log.
- Set grænser/ grænseflader – lagenes afgrænsning mod hinanden beskrives – erosive flader, pålejring etc.
- Indlejrede sand/ler slirer i det enkelte set og beskrivelse af disse.
- Indhold af afvigende sten, klaster herunder f.eks. indhold af underliggende materiale som kan stamme fra erosion i de underliggende lag.
- Strukturer i det enkelte lag. F.eks. vil sand/lerlag næsten altid indeholde strukturer som særlig i profiler vil kunne vise hvilket aflejringsmiljø sedimenterne er dannet i) I forbindelse med håndboringer i ler sand vil det formodentlig være svært at få tilstrækkeligt uforstyrrede prøver til at kunne beskrive strukturer.
- Sprækker – herunder beskrivelse af de enkelte sprækker i de gennemborede lerlag – f.eks. farveforskelle, belægninger, apertur etc. Sprækkernes orientering markeres på log. I håndboringer vil det ikke være muligt at gennemføre opmåling af tilstrækkelig mange sprækker i ler der kan anvendes til at vurdere istryk retninger eller genese.
- Bioturbation – herunder ormegange mm. Linings etc. beskrives såfremt der er afvigelser. Bioturbation vil særligt kunne findes i marine sedimenter og i organiske sedimenter.
- Rødder – dybde og størrelse beskrives. Der skelnes mellem recente og sub fossile/fossile rødder, Hvis rodkanalerne er åbentstående beskrives dette.
- Gren/træfragmenter – Særligt i forbindelse med organiske sedimenter kan der findes mange grenfragmenter, men også i sandlag kan der særligt i postglacialt ferskvandsand findes mange grenfragmenter. Fordeling og orientering af disse beskrives. De organiske fragmenters lejrings mønster og tilsand kan i nogle tilfælde vise, om de er alloctone eller autochtone.
- Klaster – f.eks. indhold af transporterede eller lokalt oparbejdede klastre fra underliggende lag- ofte lerklastre i sand og lerlag eller kalk klastre i moræneler. Disse viser om der er sket en syn sedimentær erosion i f.eks. flodaflejringer eller om der er sket en lokal oparbejdning af underliggende kalk.
- Fossil indhold– Findes der f.eks. makroskopiske ferskvandsmuslinger indlejret i sø- og flodaflejringer beskrives.
De enkelte lag beskrives under borearbejdet på den almindelige accepterede internationale metode. Dette vil sige som en log, hvor f.eks. setgrænser tegnes på en naturtro måde, og hvor f.eks. slirer og klastre samt rødder etc. også tegnes. (den øverste del af profilet beskrives også f.eks. rodzone / fyldlag / belægning).
Når der gennemføres en systematisk undersøgelse i et område, vil det ofte være muligt at udarbejde detaljerede geologiske modeller som beskriver et områdes opbygning i rum og gennem tid. Det vil dog kræve, at der skulle gennemføres langt flere håndboringer end dette projekt omfatter.
Boremetoden vil også have stor indflydelse på hvor meget man beskrive i felten. Erfaringsmæssigt kan man, ved håndboringer i bløde sedimenter erkende de fleste strukturer. Nøjagtighed ved beskrivelse af dybdemæssig fordeling af sedimenter er ved håndboringer i cm skalaen. Figur 2.5 viser hvile symboler der er anvendt ved beskrivelsen af de håndboringer der er gennemført i forbindelse med projektet.
Figur 2.5 Signatur forklaring for symboler anvendt i forbindelse med sedimentologiske profiler og facies beskrivelse.
Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.