| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Bilag 5

Detaljeret beskrivelse af anlæg med fund af glyphosat eller AMPA

I bilaget beskrives de enkelte anlæg med fund af glyphosat eller AMPA detaljeret.

Der er under hvert anlæg medtaget:

• Tabeller med resultater fra de analyserede vand og jordprøver
• Situationsplan med placering af anlæg, håndboringer og af arealer der er behandlet med glyphosat
• Sedimentologisk beskrivelse af de gennemførte håndboringer

Samt resultater fra interview og andre oplysninger indsamlet ved besøg på de enkelte lokaliteter

• 1.1 Anvendte symboler i de sedimentologiske profiler fra håndboringer
• 1.2 A1
• 1.3 A2
• 1.4 A3
• 1.5 A4
• 1.6 A5
• 1.7 A7
• 1.8 A8
• 1.9 A9
• 1.10 A10
• 1.11 A12
• 1.12 A13
• 1.13 A14
• 1.14 A15
• 1.15 A16
• 1.16 Sammendrag af konklusioner fra de enkelte anlæg

1.1 Anvendte symboler i de sedimentologiske profiler fra håndboringer

1.2 A1

Brønden, hvorfra der tidligere blev indvundet grundvand, ligger under en træterrasse i have. Belægning omkring anlæg: jord under træterrasse. Anlægget er ikke aktivt. Nærliggende marker er behandlet med glyphosat, figur 1, men også en gårdsplads på modsatte side af beboelseshus er behandlet med glyphosat. Gårdspladsen ligger dog ikke ifølge topografiske kort opstrøms brønden. Afstanden fra brønden til de behandlede marker er 10 til 20 meter, og der er ca. 5 meter til gårdspladsen. Glyphosat er anvendt på tilstødende mark i efteråret 2004 mod kvik, og på gårdspladsen for ca. 2-4 år siden. Der er anvendt rygsprøjte, RoundUp, dosering som på mærkat ved tidligere sprøjtning af gårdsplads. De nærliggende marker tilhører ejendommen, men er bortforpagtet. Arealet under træterrassen er ikke behandlet med glyphosat, men jorden er tidligere behandlet med dichlobenil som granulat der er spredt under træterrassen.

Grundvandets transportretning skønnes at være fra sydvest til vestsydvest. Transportvejen er her, og på de øvrige lokaliteter, bestemt ud fra terræn og ved hjælp af Målebordsblade 1:20.000 fra perioden 1842-1899 og nyere 4 cm kort.

Tabel 1 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver fra a1-523.

Tabel 2 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver fra a1-523.

Figur 1 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer, hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Der er sat to håndboringer i kanten af marken. HB1 er sat i det grundvand som strømmer ind under haven, mens HB2 er sat lidt længere mod nordøst hvor terræn ligger lidt lavere.

Der blev fundet næsten samme glyphosat, AMPA og BAM indhold i de to prøver udtaget fra brønden med ca. 3 måneders mellemrum, tabel 1 og 2, hvor der også blev målt et meget højt fosfat og kalium indhold, men som kan stamme fra anvendelse af gødning på de tilstødende marker. BAM indholdet var højt i brøndvandet, ca.1,7 til 1,5 µg/l. Der blev ikke fundet BAM i HB1, men små koncentrationer af AMPA. I HB1 blev der fundet høje PO4 og K koncentrationer og Cl koncentration var lav. Dette tyder på at denne boring er sat i grundvand af samme type, som vandet i brønden, der dog også modtager vand fra dybere niveauer i grundvandet. I HB2 blev der ikke fundet glyphosat eller AMPA men til gengæld en ret høj BAM koncentration, og høje koncentrationer af K, Cl, Na, og PO4

Indholdet af coliforme bakterier var højt i vandprøven fra brønden i februar, mens der ikke blev målt coliforme bakterier eller E.coli i maj måned. Ved første prøvetagning blev der observeret mus ved brønden som ikke var dækket af tætsluttende dæksel, og det kan derfor ikke udelukkes at der er faldet en eller flere ned i brønden. I så fald ville vandet dog nok også indeholde bakterier ved 2. prøvetagning. Overraskende indeholder begge vandprøver fra håndboringen et stort indhold af coliforme bakterier. Disse kan stamme fra gylle udbringning og forrådnede plantemateriale. Der blev fundet enkelte E coli. E coli kan stamme fra tarmkulturen hos varmblodede dyr som kvæg, fugle, svin og mennesker. Særligt vandprøven fra HB2 viser en kraftig forurening som formodentlig stammer fra enten gylle udbringning eller fra husspildevand.

Konklusion:

Glyphosat kan stamme fra to kilder, men den mest sandsynlige er, at grundvandet stammer fra de tilstødende marker, da det er 2-4 år siden gårdspladsen blev behandlet. De mange coliforme bakterier viser, at vandet fra overfladen kan transporteres hurtigt ned til grundvandet, hvor det transporteres vertikalt i den opsprækkede moræneler. I HB1 er der beskrevet en moræneler, der er heterolitisk, kompakt og stærkt opsprækket, hvilket formodentligt skyldes issegmentering og dannelsen af en fissil lertype, som er stærkt porøs. De undersøgte till lag indeholder stærkt forvitrede bjergarts fragmenter og skiffer, der er karakteristisk for Ungbaltiske aflejringer. Den øvre del af morænen er karakteriseret af recente klimapåvirkninger og af recente makroporer, der har overpræget de oprindelige sprækkesystemer.

Der blev udtaget to sedimentprøver fra bunden af brønden: en fra det øverste slamlag og en fra den uforstyrrede till under slamlaget. Der blev ikke fundet glyphosat eller AMPA i de to jordprøver.

Muldlag, sortbrun, sandet, leret, recente rødder. Muldlag fjernet før prøvetagning

Moræneler, brun oliven grå, sprækker med røde jernudfældninger, blød. St. sandet med sand konc i slirer.
Rødder og ormegange. Enkelte sten og afrundede skifferstykker. Både sandsten og granit ekstremt forvitret og fremtræder som sandklastre.
ML , rødbrun, fed leret og meget hård, opsprækket, mange rødder og ormegange, Alle makroporer er med kraftig udfældning af jernhydroxider. I større klumper er matrix oliven grå i midten af klast. Forvitrede sten.
Mellemlejrede sandslirer, velafgrænsede.

Stenlag med sten i samme størrelse – minder om en glacial brolægning.
ML, rødbrun, st. sandet, nærmest heterolitisk kompakt men stærkt opsprækket, mange ormegange, rødder og enkelte åbentstående rodkanaler der følger sprækkesystemerne.

Forvitret bjergartsfragment med højt indhold af pyrit

Moræneler med sprækker, lodret snit. Læg mærke til rødfarvede sprækker der dykker ind i billedet samt den lodrette sprække prøven er brækket langs. Prøven fremtræder skørnet.

Muld, sortbrun, sandet, leret, recente rødder. Muldlag fjernet før prøvetagning

Moræneler, gulbrun/rød, sandet siltet, med grus og sten. Hård.
En del små sand linser og slirer.
Recente rødder og ormegange. St. opsprækket med røde udfældninger langs sprækker.

ML, grå med røde jernhydroxyd udfældninger langs sprækker, stenet og gruset, , hård, falder let fra hinanden langs mindre sprækker. 0,9 mut til 1,8 mut

ML do, mere grå med markante røde udfældninger Grundvandet løber til i sprækkerne, gvsp 1,47 mut.

Moræneler 1,2 mut, grå m. røde udfældninger, foto viser en vandret brudflade

1.3 A2

Brønd beliggende på gårdsplads.

Anlægget er ikke i drift.

Anlæg er kun prøvetaget en gang pga. fastfrosne dæksler ved første prøvetagningsrunde. Der har været anvendt glyphosat på gårdspladsen og på de omkringliggende marker i efteråret 2004. Anlægget er dækket af to dæksler i niveau med grusbelægning, og der er derfor stor risiko for tilstrømning af overflade vand. Der er anvendt almindelig håndbåret sprøjte, og dosering er som anbefalet på mærkat. Der er anvendt Roundup.

Tabel 13 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Der er fundet relativt små koncentrationer af AMPA, glyphosat og BAM. Antallet af coliforme bakterier er ret højt, mens antallet af E.coli er lavt.

Konklusion:

Formodentlig gårdspladsforurening.

1.4 A3

Brønden er beliggende på gårdsplads med grus med hurtig tilstrømning af grundvand fra opsprækket ML opstrøms. Anlægget er aktivt. Der har ikke været anvendt glyphosat omkring brønden og kun sparsomt under elhegn mellem fold og marker for at friholde strømførende hegn for planter. De tilstødende marker er sprøjtet i efteråret 2004, figur 2. Terræn falder fra HB1 mod brønden, og grundvandet skønnes at bevæge sig mod sydvest - sydsydvest. Der dyrkes ikke landbrug på ejendommen. Afstanden til de glyphosat behandlede arealer er ca. 20 meter. Det vides ikke, om der har været anvendt glyphosat eller andre midler før den nuværende ejer overtog ejendommen for ca 3 år siden. Dosering af glyphosat under hegn som anvist på dunk, formodentlig RoundUp. Der blev anvendt håndsprøjte.

Tabel 3 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 4 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Der har været et mindre fald i glyphosat og AMPA indholdet fra februar til maj i de to prøver der blev udtaget fra drikkevandet. Antallet af coliforme bakterier er det samme, men antallet af E.coli faldt fra >160 til <1. I begge prøver blev der fundet små BAM koncentrationer.

Da det havde regnet om natten før prøvetagning af HB1 blev brønden pejlet igen, og det viste sig, at vandspejlet var steget med 0,2 meter i løbet af natten, og det var muligt at iagttage hvordan højtliggende grundvand langsomt løb ned i brønden fra murværket over vandspejlet i brønden. Der blev derfor udtaget endnu en prøve fra det øverste brøndvand, som indeholdt næsten samme koncentrationer, som den første prøve fra brønden.

Ejerne oplyste, at vandspejlet i brønden varierer voldsomt efter regn, at vandspejlet efter regn hurtigt stiger næsten op til terræn, og at hydroforen derfor var blevet tøjret.

Vandprøven fra brønden indehold noget mere AMPA og glyphosat end den vandprøve, der blev taget fra anlægget, mens indholdet af coliforme bakterier var det samme. Der blev ikke fundet E.coli ved 2 prøvetagning. Vandprøven fra anlægget indeholder mere Cl, og væsentlig mindre nitrat end brøndvandet, og tilsvarende et højere indhold af SO4, hvilket tyder på at anlægsvandet er blandingsvand der stammer fra flere niveauer i lermagasinet, og at nitrat omsættes ved denitrifikation via pyrit i de dybere del af grundvandsmagasinet.

Der blev hverken fundet glyphosat eller AMPA i den håndboring, der blev sat opstrøms anlægget. Dette skyldes måske en tørke periode, før anlægget blev prøvetaget. Det var derfor også svært at få vand ud af leret, og HB1 blev prøvetaget dagen efter boringen blev sat, således at grundvandet kunne løbe til boringen. Også i HB1 blev der fundet coliforme bakterier, men ikke E.coli. Der er ikke mulighed for forurening med husspildevand, og bakterierne må derfor stamme fra nedvaskning fra overfladen.

Nitrat, klorid, sulfat, kalium og magnium indholdet i håndboringen var tilsvarende størrelse som indholdet i brønden. Ca indholdet var lidt større, hvilket kan skyldes anvendelse af jordbrugskalk på markerne opstrøms HB1.

HB1 var karakteriseret af en fissil horisontal lamineret zone og morænen var stærkt opsprækket. Der var ikke vandførende sandlag, og kalken blev ikke anboret, selvom denne ligger tæt på terræn i området.

Konklusion:

Der har ikke været anvendt glyphosat omkring anlægget i mindst 3 år og efterfølgende kun i begrænsede mængder på ejendommen. De tilstødende opstrøms marker er behandlede og den stærkt porøse og fissile moræne samt de momentane vandspejlsændringer i den undersøgte brønd tyder på, at glyphosat transporteres til brønden fra de tilstødende marker. Det kan dog ikke udelukkes at der tidligere har været anvendt glyphosat på gårdspladsen, og at de fundne stoffer stammer fra en sådan anvendelse.

Figur 2 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Muld, sortbrun, rødder og ormegange

Moræneler, olivengul, fed, men hård og kompakt. Røde udfældninger langs sprækker, og bioporer. Svagt sandet, siltet, sv gruset enkelte sten. Rødder og ormegange.
Do – gul og opsprækket.

Sandslirer

Moræneler, grågul, sandet siltet, mere leret, enkelte sten og blød. Sprækker med røde jernudfældninger. Med tynde slirer af sand.
Do med mere porøs og stærkt opsprækket med klare gule og røde farver. Falder let fra hinanden ved svagt tryk.

Do.

Stenlag formodentlig glacial brolægning
Do. Vand strømmer meget langsomt til boring via sprækker og vandspejlet måles næste dag efter nedbør om natten.

Hb1 er placeret på mark opstrøms brønden der ligger på gårdsplads mellem husene. Ved nedbør sker en hurtig tilstrømning til brønden hvor vandspejlet i brønden stiger momentant.

Moræneler med sprækker 0,6 mut og 1,2 mut. Lodret snit. I nederste prøve ses udfældning af jernforbindelser langs sprække diagonalt i billede. Sprækker i øverste foto er dannet under boring.

1.5 A4

Brønd i have mellem skov og marker. Anlægget er aktivt. Ejer har haft ejendommen i 34 år, ejeren oplyste at der aldrig har været anvendt glyphosat på ejendommen, der anvendes til beboelse. Brønden er placeret i en have og ligger mellem et skovområde og marker, der blev sprøjtet 3 uger før første prøvetagning, figur 3. Der løber en grøft langs skoven som afvander både skoven og de tilgrænsende marker. Grøften er rørlagt langs skellet mellem have og skov. Afstanden mellem brønden og de sprøjtede marker er ca 20 meter.

Vandet i grøften løber mod sydøst, mens grundvandets strømning omkring brønden formodentlig i høj grad styres af indvindingens størrelse.

Tabel 5 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 6 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Da ejer var bortrejst i en længere periode før 2. prøvetagning, var det ikke muligt at gentage prøveudtagning af en vandprøve fra anlægget ved 2. prøveudtagnings runde.

Prøven fra brønden og fra anlægget indeholdt henholdsvis AMPA og glyphosat i små koncentrationer, samt coliforme bakterier og E.coli. Der er ikke fundet BAM i hverken anlæg, håndboringer eller grøftvand.

Glyphosat/AMPA blev fundet i grøftvandet og i en jordprøve fra HB1, der ligger mellem den rørlagte grøft og brønden, men ikke i vandprøver udtaget fra håndboringen. Den nøjagtige placering af den rørlagte grøft er ikke kendt, men afstanden mellem rørlagt grøft og brønd kan næppe være større end 5-7 meter.

Nitrat indholdet er lavt i alle udtagne vandprøver, mens Cl, SO4, K og Na indholdet er højt i HB2, der ligger mellem marken og brønden.

Grøftvandets sammensætning minder meget om ion indholdet i vandprøven der er udtaget fra brønden.

Der er i ca en meters dybde fundet et finkornet sandlag mellemlejret opsprækket moræneler og i ca 1.5 meters dybde, er der fundet et markant horisontalt lagdelt silt lag med sprækker, formodentlig udtørrings/frost sprækker.

Konklusion:

Analyserne tyder på at brønden trækker vand ind fra lidt dybere niveauer der stammer fra marken, men det er uden tvivl indtrængende vand fra den rørlagte grøft, som dominerer vandkvaliteten i brønden og i anlægget. Vandet trænger formodentlig frem til brønden gennem de fundne sandlag og de markante sprækkesystemer, der er fundet i den stærkt opsprækkede till. Dog viser hovedbestanddelene, at der trænger vand med en anden kvalitet ind mod brønden fra marken, der ligger øst for brønden, og da anlægget ikke havde været i brug i en periode kan grundvandet fra marken også være med til at præge vandkvaliteten i brønden, når anlægget er i drift.

Figur 3 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Der blev udtaget to sedimentprøver fra bunden af brønden. Analysen for glyphosat og AMPA vise ingen forekomst, hverken i slamlaget eller i den underliggende uforstyrrede till.

Muldlag og fyld, brunsort, blød konsistens. Stenet sandet og leret med stort indhold af organisk materiale. Mange recente rødder og ormegange.

Oversigtsbillede. Fra brønd ud mod marker. Der er netop udtaget prøver fra bunden af brønden der forsyner en husstand med drikkevand. Hb2 er placeret på græsplænen ca. 1 meter fra stenkant.

Oversigtsbillede. Hb1 er placeret mellem brønd og skovbryn. En grøft langs skovbrynet er rørlagt gennem haven, men åben opstrøms og nedstrøms. Strømningen i grøften er ud af billedet.

Muld, sortbrun, recente rødder og ormegange med invånere.

Moræneler, gulbrun med røde udfældninger ved ormegange og sprækker, stenet, leret, siltet sandet. Stærkt opsprækket, rødder og ormegange, klastre er hårde men ML hænger dårligt sammen ML do, flere sprækker, virker "porøs". Prøver falder let fra hinanden langs sprækkeflader ved let tryk. Moræneler virker næsten lamineret.
ML do, dog mere leret, åbentstående rodkanaler.

Sand finkornet, velsorteret, med røde flammestrukturer der viser hvor vandet siver gennem laget.

ML do dog mere sandet, ingen eller få rødder.

Silt, rød, horisontalt lagdelt med tydelige sprækker der er rødfarvede.

Moræneler, 0,5 mut. Læg mærke til de to sprækker med jernudfældninger der løber langs sedimentprøven. Der kan også ses en del rødder.

Åbentstående rodkanal, hvor resterne af roden ligger i bunden af den 2-3 mm åbne sprække. Læg mærke til hvor let lerprøven falder fra hinanden langs større og mindre sprækker.

1.6 A5

Anlægget er beliggende på flisegang langs hus i tilknytning til flisebelægning i have. Anlægget er aktivt. Glyphosat har været sparsomt anvendt under prydbusk pga. skvalderkål tæt ved anlæg, og formodentligt også på flisebelægning. De tilstødende marker er bortforpagtet, og markerne har været sprøjtet med glyphosat. På markerne er dyrket hvede og frøgræs. Der er også anvendt glyphosat på gårdsplads på modsatte side af huset, figur 4. De behandlede arealer er sprøjtet året før med almindelig sprøjte, og med dosering som anbefalet på dunk. Anlægget består af en boring sat i bunden af en gravet brønd, og der er sat en dykpumpe ned ved siden af forerøret i brønden, for at forhindre at brøndvandet løber ned i forerøret.

Ud fra terræn og det generelle afløbsmønster i området vil anlægget trække vand ind fra området mod vest, men der er etableret et drænsystem, som afdræner den nedre del af haven, hvor der er etableret en samlebrønd i skel mod mark. Drænsystemet ligger ret dybt og afdræner vandet fra haven mod vest.

Tabel 7 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Der er i drikkevandet fra anlægget fundet små koncentrationer AMPA i samme størrelsesforhold ved begge prøvetagninger, og der er ikke fundet glyphosat. I brønden er der fundet lidt større AMPA koncentrationer, samt glyphosat. Der er fundet coliforme bakterier i anlægsvandet, men kun få E.coli. Da pumpning direkte fra brønden sænker grundvandsspejlet under huset, kan der trækkes vand ind under huset (fra gårdspladsen på den modsatte side af huset), hvor kloak systemet ligger, og hvor spildevandet afdrænes mod nordøst.

Tabel 8 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Hovedbestanddelene i brøndvandet og anlægsvandet ligner hinanden meget, men der er ikke målt så stort et K og nitrat indhold i anlægsvandet. Der er fundet mange E.coli i brøndvandet, men ikke i anlægsvandet.

Der blev ikke fundet glyphosat eller AMPA i de to håndboringer eller i jordprøven som blev udtaget 0,4 mut i et bed, der er behandlet med glyphosat.

Der er fundet BAM i alle vandprøver fra det højtliggende grundvand, men ikke i anlægsvandet.

Indholdet af hovedbestanddele i vandprøven fra HB1 (som ligger ganske tæt på brønden) har stort set samme indhold af hovedbestanddele som brøndvandet, mens vandprøven fra HB2 (som ligger på marken mod øst) har et markant højere Cl, SO4 og Ca indhold. Grundvandet fra HB2 ligger derfor formodentlig ikke i brøndens oplandsområde, der dog er fundet BAM i begge håndboringer dog mest i den boring der ligger tættest ved anlægget. Indholdet af coliforme bakterier er højt i begge vandprøver fra håndboringerne, og der er ikke fundet E.coli.

Der er etableret et drænsystem som afdræner haven, og der blev udtaget en vandprøve fra samlebrønden i skellet ud mod de tilstødende marker. I denne blev der fundet spor af AMPA, men høje koncentrationer af BAM, som også blev fundet i begge håndboringer, hvor der så til gengæld ikke blev fundet glyphosat eller AMPA. Indholdet af hovedbestanddele i drænvandet var tilsvarende HB2.

Den gennemborede moræne er opsprækket og der er mange åbentstående bioporer. Morænen virker knust og falder let fra hinanden i små framenter, hvilket kan skyldes issegmentering. I håndstykkerne kan man se vandet i sprækkesystemet, og vandet løber til boringerne via sprækker. Morænen er meget porøs, og der vil kunne transporteres grundvand til brønden via sprækkesystemerne, når grundvandsspejlet i denne sænkes.

Figur 4 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Konklusion:

Der er ikke fundet indicier på, at glyphosat eller AMPA er transporteret fra de tilstødende marker til brønden. Glyphosat og AMPA indholdet i både brønd og anlægsvand stammer formodentlig fra enten gårdspladsen på den modsatte side af huset, eller fra flisebelægningen rundt om brønden. Da der pumpes vand op fra brønden for at friholde forerørets top fra brøndvandet, er det sandsynligt, at grundvandet trækkes ind under huset fra gårdspladsen gennem den opsprækkede moræne.

Muld, sortbrun. Rødder og

Moræneler, blød, gulbrun. Ormegange, rødder, og røde okker udfældninger. Fed leret, siltet, sandet og Sandslirer 1-3 cm

ML mere fed, blød, gul med okkerudfældninger langs åbentstående bioporer 2-3
ML do, matrix olivengrå, store partier omkring sprækker. Moræne virker knust og hinanden langs sprækkerne i små

Mere grå i indre af blokke, mange markante løber til boring via

Oversigtsfoto. Brønd ligger ved gavl under Hb1 ligger ved græsplæne mens hb2 ligger bag

Moræneler, ca. 0,8 mut. Vandret flade med sprækker med røde okkerudfældninger og ormegange og

Muld, brunsort, rødder og ormegange

Moræneler, gul, fed blød. Siltet, sandet og med store sten. Opsprækket med røde okker udfældninger langs sprækker, men ikke i samme grad som hb1.

ML do.

ML do, gul federe mange sprækker

Stenlag, formodentlig glacial brolægning

vandspejl

Moræneler gul, fed og blød. Moræneler virker homogen i den indre del af blokke.

Sprækker med udfældning af okker, lodretstående i moræneler, 0,6 mut. Sprækkerne er særligt i højre side af billede ret kun få millimeter tykke mens sprækkerne i højre side har en større udfældning af okker.

Hb2 er placeret ca. 2 meter fra skellet mellem have og mark. Hb1 er placeret i have til højre for fotografi. Drænbrønden hvorfra der er udtaget en vandprøve er placeret i selve hegnet ca. halvvejs langs læhegnet. Drænbrønden afdræner have.

1.7 A7

En gravet brønd der ligger på meget stor gårdsplads med grusbelægning over gammel brolægning. Gårdsplads er behandlet med glyphosat med en rygsprøjte, hvor væske er taget fra tank, der blev anvendt ved sprøjtning af omkringliggende marker. Gårdsplads har ikke været sprøjtet med glyphosat før anlægget blev nedlagt. Pladsen er sprøjtet efteråret 2004 og ikke før 2003. Der er sprøjtet umiddelbart omkring brønden. Anlægget er ikke aktivt, og de omkringliggende marker dyrkes landbrugsmæssigt, figur 5. Der er tidligere indvundet vand fra en boring sat i bunden af brønden. HB1 er sat tæt ved brønden, mens HB2 er sat nedstrøms gårdspladsen, for om muligt at genfinde det vand, der stammer fra gårdspladsen.

Tabel 9 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 10 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Indholdet af glyphosat og AMPA i brønden er stort – fra ca. 0,5 til 5,6 µg/l, og indholdet steg fra 1. prøvetagning i februar til 2 prøvetagning i maj. BAM er faldet voldsomt fra 4,7 til 0,07µg/l.

Cl indholdet i den 2. prøve fra brønden er kun 3,7mg/l, hvilket viser at der ret sikkert er strømmet rent regnvand til brønden, hvilket også forklarer det meget lille BAM indhold i brønden i maj. Na, Ca, Mg og SO4 indholdet er tilsvarende meget lavt og PO4 indholdet større. Tabel 9 og 10.

Der er fundet relativt få coliforme bakterier i brøndvandet og kun få E.coli.

Vandprøverne fra HB1 som ligger få meter fra brønden har relativt lavt Cl indhold svarende til hvad der normalt findes under naturarealer langt fra vestkysten. Dette tyder på at brønden er påvirket af regnvand ved 2 prøvetagning, og at BAM indholdet her er en indikator for at der er tale om en grundvandspåvirkning ved første prøvetagning. Der er fundet små koncentrationer af både glyphosat og AMPA i en jordprøve udtaget over den gamle brolægning i HB1. I vandprøven fra HB1 er der fundet ret høje BAM koncentrationer, men ikke noget glyphosat eller AMPA. HB2 ligger lidt nedstrøms gårdspladsen i kanten af en mark, og her er der også fundet BAM, dog i noget lavere koncentrationer. Der fundet er mange coliforme bakterier i vandprøven fra HB2 ved marken mens der ikke er fundet coliforme bakterier i HB1 tæt ved brønden. Fundet af E.coli i HB2 kan skyldes anvendelse af husdyrgødning. HB2 indeholder noget støre koncentrationer for samtlige hovedbestanddele, undtaget nitrat, hvor der under gårdspladsen blev fundet ca. 60 mg nitrat/l, mens der ved marken kun blev fundet 2,2 mg/l.

Figur 5 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

De to håndboringer viste, at der under gårdspladsen findes en opsprækket fragmenteret till, underlejret af groft morænesand. Samme morænesand er genfundet i HB2. Der er ikke fundet drænbrønde nær ejendommen, og ejeren oplyste at der ikke står vand på markerne, der skråner mod det nærliggende vandløb. Markerne er drænet, men drænene vedligeholdes ikke. Jorden afdrænes formodentlig via morænesandet.

Konklusion:

De indsamlede analyser viser, at der er tale om en gårdspladsforurening, og at overfladevand ved regnskyl kan strømme direkte til brønden. Dog viser den første vandprøve udtaget fra brønden et højt BAM indhold som kun kan stamme fra det omkringliggende grundvand.

Grus/ stabilgrus
Brolægning og fyld

Moræneler, gråbrun, st sandet og sliret, øverste del måske fyld.
Gravegange, rødder og ormegange, sprækker med rødfarvninger, omsatte bjergarts fragmenter.

Do, federe, jernudfældninger ved sprækker

Do gråbrun, federe, gruset, Hård men fragmenteret struktur gør ML porøs. Mange sprækker med røde udfældninger på sprække og i matrix. Sand slirer/lag.
Do, st sandet og meget hård

Morænesand, rødbrun, leret, sandet, gruset, stenet. Sprækker med jernudfældninger

Placering af brønd og hb1 på gårdsplads.

Moræneler, 0,7 mut. Sprækker med jernudfældninger. Læg mærke til åbentstående bioporer bl.a. øverst til venstre. Dele af sprækker følger mere grovkornede slirer/ forvitrede bjergartsfragmenter. Lodret snit.

Muld, brunsort, løs og let muld. St sandet, leret, mer rødder og ormegange. Meget tykt muldlag med gradvis overgang til moræneler.

Moræneler, nærmest heterolittisk i overgang mod muldlag, grå med røde partier, mere sort går mod bund, porøs, st sandet, ormegange med jernudfældninger, løs struktur, men mere fed og hård mod bund.

Morænesand, rødgrå, med grå partier, grover opad, usorteret, gruset stenet.

Moræneler, gulbrun, sandet, slirer m sand der gør ML porøs, velafgrænsede sprækker med rustudfældninger.

Do, st sandet, porøs og med sten.

Vandspejl 2,3 mut – er usikkert da vand løber langsomt til via sprækker.
Stenlag og sand slirer.

Moræneler fra hb2, 0,8 mut. Læg mærke til udfældning af jern på lodret sprække som kan følges gennem prøven samt spættet udseende.

Placering af hb2 nedstrøms gårdsplads. Denne placering er vagt da der i dette tilfælde formodentlig er tale om en lokal kilde (gårdspladsen).

1.8 A8

Brønden ligger op til et beboelseshus, og der er marker tæt ved brønden. Anlægget er kun prøvetaget en gang, da ejer var bortrejst ved 1. prøvetagningsrunde, og der er derfor ikke gennemført håndboringer.

Anlægget er aktivt.

Der er ikke anvendt glyphosat på ejendommen, men ejeren kan ikke udelukke, at der er anvendt glyphosat i indkørsel, før ejerne overtog ejendommen for ca. 7 år siden. Der har været anvendt glyphosat på marken, der ligger ca 5 meter fra brønden.

Der er fundet ret store AMPA koncentrationer, små glyphosat koncentrationer, men intet BAM. Der er fundet mange coliforme bakterier og E.coli.

Cl indholdet virker ret lavt, men dette kan skyldes, at den nærliggende mark p.t. dyrkes som græsmark med græsning.

Tabel 11 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver. Vandspejl i brønd er målt til 1 meter under terræn, mens anlæg dybde er 3,5. Da vandprøve er udtaget fra anlæg anvendes indtags dybde i brønd ved data sammenstilling.

Tabel 12 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Konklusion

Kilden er formodentlig den nærliggende mark, men det kan være andre kilder, hvilket dog ikke er sandsynligt, da der ikke har været anvendet glyphosat på ejendommen i mindst 7 år.

1.9 A9

Brønd, der ligger midt på lille gårdsplads med grus.

Anlægget anvendes kun i perioder og ikke til drikkevandsformål.

Der har tidligere været cementbelægning på gårdspladsen, som er fjernet i forbindelse med renovering af ejendommen, hvorefter der er lagt grus på pladsen. Brønden er ligeledes renoveret, og der er ikke mulighed for overfladisk tilstrømning. Der har ikke været anvendt glyphosat på ejendomme i de sidste 7 år, men i perioden før, er der anvendt forskellige sprøjtemidler herunder glyphosat. Der har i efteråret 2004 været anvendt glyphosat på den tilstødende mark, der er bortforpagtet fra ejendommen. Marken ligger ca. 12-14 meter fra brønd, figur 6.

Ejendommen ligger tæt ved en markant skrænt der skråner ned mod et inddæmmet område, og der ses grundvandsudsivning ved skræntfoden. Grundvandets strømmer mod sydvest, men der må være et vandskel på den tilgrænsende mark, der afvandes via et drænsystem, hvor drænvandet afledes mod nordøst /øst. Dette drænsystem modtager formodentlig spildevand.

Tabel 14 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver. *Indtag i brønd.

Tabel 15 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Samtlige vandprøver fra brønden og anlægget indeholder glyphosat/AMPA og BAM. Der er udtaget en vandprøve fra anlægget (som p.t. kun anvendes til støbearbejde), som indeholdt noget mindre glyphosat og AMPA men til gengæld et større indhold af BAM. Tabel 14 og 15. Der e fundet mange coliforme bakterier, mens antallet af E.coli er <1.

Cl indholdet er meget lille i brøndvandet i modsætning til i anlægsvandet. Samme forhold gør sig gældende for alle øvrige hovedbestanddele, hvilket antyder at der er strømmet ikke opkoncentreret regnvand til brønden, og at vandet i brønden er lagdelt i et øvre niveau med "friskt" stagnant vand. Da anlægsvandet indvindes ved bunden af brønden kunne dette godt tyde på, at regnvandet har mulighed for at kunne strømme hurtig frem til brønden gennem den opsprækkede till, der har store åbentstående bioporer i HB1, der ligger ud mod marken. Anlægget anvendes kun periodevis til støbearbejde og det er muligt, at vandet i den nedre del af brønden ikke udskiftes i samme takt som vandet nær vandspejlet.

Vandprøven fra HB1 indeholdt også ret små mængder Cl, men meget høje nitratkoncentrationer, samt 0,016 µg/l AMPA. HB1 er sat mellem marken og den renoverede gårdsplads på et areal der tidligere har været anvendt som oplagsplads og kørselsareal, hvilket kan forklare den stor BAM koncentration på 2,3 µg/l. Der er fundet relativt få coliforme bakterier i HB1 og ingen E.coli.

En vandprøve er udtaget fra en drænsamlebrønd der lå lidt nedstrøms beboelsen (som bl.a. afdræner dele af marken ved huset) viste høje glyphosat og AMPA koncentrationer, et lavt BAM indhold, og forekomst af E.coli. Klorid og K indholdet var højt (105 mg Cl/l).

Der er ikke anboret større sandlag i HB1 og morænen er karakteriseret af mange sprækker samt store åbentstående bioporer. Sedimentet er porøst og stedvist heterolitisk til en dybde på mere end 2 meter.

Konklusion:

Vandet i brønden er lagdelt og den dybere del af vandsøjlen i brønden udskiftes formodentlig kun langsomt. Da der ikke har været anvendt glyphosat på ejendommen i 7 år er kilden til glyphosat og AMPA med stor sikkerhed vand infiltreret under marken som afdrænes mod skrænten, hvor grundvandet træder frem. Morænen er dog så porøs at regnvand der strømmer til brønden gennem åbentstående porer hurtigt kan præge den øverste del af brøndvandet.

Figur 6 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Fyld/muld

Moræneler, gulbrun, fed, sv siltet, gruset og sandet, virker fed. Rødder heraf en del åbentstående, ormegange. Indeholder mange mindre sprækker og ML virker porøs. Falder let fra hinanden ved tryk. 3-4 mm åbentstående bioporer
ML do, jernudfældninger på sprækker og i matrix omkring disse.
Stenlag, formodentlig glacial brolægning.
ML/MS stærkt sandet, heterolittisk, gruset, stenet, ormegange, virker porøs.

2-3 cm tykt sandlag/slire

ML, gulbrun, sandet stenet og gruset. Sten er forskellige bjergartsfragmenter, f.eks. skiffer. Veludviklede sprækker med rødlige oxidationsflader. Blød og porøs.

ML do.

hb1 er placeret 11 meter fra brønd på gårdsplads ud mod marker bag fotograf.

Åbentstående biopore (3-4mm) i ML.0,75 mut. Læg mærke til polygonagtig placering sprækker og oxidationszoner omkring disse.

A - HB1 Moræneler (ML) porøs, gruset, 2 mut. Prøver falder fra hinanden ved let tryk.
B - Udtagning af vandprøve fra drænbrønd. Brønden afdræner bl.a. marken der ligger ved det undersøgte anlæg. Anlægget ligger ved det hvide hus, og det ses at marken skråner ned mod drænbrønden. Huset ligger tæt ved en markant skråning ud mod en afvandet fjord, og i denne skråning ses, hvordan grundvandet afdrænes langs skræntfoden i et grøft/drænsystem. Det må derfor anses som overvejende sandsynligt at vandet i ejendommens grøft stammer fra marken.

1.10 A10

Brønd beliggende på gårdplads med græsbevoksning. Anlægget er ikke aktivt i dag og anlægget er under nedlæggelse. Nuværende ejer har overtaget beboelsen i 2004 og har i anvendt glyphosat efterfølgende. Ejeren ved ikke, om der tidligere har været anvendt glyphosat på ejendommen, men fotos fra december 2001 viser, at gårdspladsen også på dette tidspunkt var med græsbevoksning.

Huset er en gammel smedje og arealet/marken sydøst for matriklen består af opfyldt materiale med potteskår etc. over till. Det vides ikke om marken mod sydøst er sprøjtet med glyphosat, men ejeren har oplyst, at marken er sprøjtet i efteråret 2004. Matriklen ligger ved en ca 1,5-2 meter høj skrænt mod nordvest, og grundvandet træder frem ved basis af denne skrænt. Nedenfor skrænten ligger et mindre engareal/vådområde med organiske sedimenter. Grundvandet bevæger sig mod nordvest til vest nordvest, og der blev sat en håndboring ud mod marken og en nedenfor skrænten, hvor grundvandet fra matriklen træder i dagen.

Brønden er meget dyb og ved den tidligere indvinding faldt vandspejlet i brønden næsten 10 meter, hvilket viser, at grundvandet stammer fra sprækker i moræneleret. Ved besøget blev brønddybden målt til at være 13 mut, hvilket er det samme som målt i 2001, hvor vandspejlet blev målt til at være 10,4 mut. I 2005 var vandspejlet 1,6 mut.

Tabel 16 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver. * prøveudtagningsdybde.

Der er i de vandprøver, der er udtaget fra brønden fundet små koncentrationer AMPA og der er ikke fundet BAM.

Der er udtaget to vandprøver fra brønden ca. 0,5 meter under vandspejlet, hvor den første udtaget i februar 2005 indeholdt 0,04 µg/l AMPA, mens den anden vandprøve udtaget i maj indeholdt 0,039 µg/l.

Der blev også udtaget en vandprøve fra 10 meters dybde, som indeholdt lidt mindre AMPA (0,021µg/l), og lidt højere Cl, nitrat og SO4 koncentrationer. Der blev fundet mange coliforme bakterier i det højtliggende brøndvand, samt en del E.coli. Prøven fra februar viser et minimums E.coli tal. Der blev fundet væsentligt færre coliforme bakterier i 10 meters dybde og ingen E.coli. Brønden er dårligt afdækket og der er stor mulighed for overfladisk tilstrømning af overflade vand, og for at mus etc. kan falde ned i brønden.

Tabel 17 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Figur 7 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

I håndboring HB1 løb grundvandet kun meget langsom til, og prøven blev først udtaget 4 dage efter boringen var sat. Prøven indeholdt ikke glyphosat/AMPA, en smule BAM, men til gengæld store koncentrationer Cl, sulfat, nitrat og en ekstremt høj K koncentration. Der blev også her fundet coliforme bakterier (i ca. 3 mut) samt et mindre antal E.coli i kanten af marken opstrøms beboelsen, hvor der ikke er mulighed for forurening fra sivebrønde etc.

I HB2, en kort boring sat nedstrøms beboelsen i kanten af vådområdet blev der fundet AMPA svarende til indholdet i brønden og små koncentrationer BAM. Boringen var sat ved foden af en lille skrænt, hvor grundvandet bliver tvunget op mod terræn, og grundvandet svarer derfor til det højtliggende grundvand i brønden. Indholdet af hovedbestanddele svarer stort set til indholdet i grundvandet i brønden bortset fra lave nitrat koncentrationer og en meget lav SO4 koncentration på 1,7 mg/l. Denne lave værdi kan skyldes udfældning af frit svovl i den underliggende tørv hvor der også er mulighed for denitrifikation. Der blev fundet både glyphosat og AMPA i små koncentrationer i jordprøven udtaget fra HB2.

Den øverste meter af HB1 bestod af fyld opblandet affald fra den gamle smedje.

Den underliggende moræne indeholdt mange åbne bioporer og sprækker som dog aftager i antal mod dybden hvor morænen bliver fed og tæt. Vandet vil derfor formodentlig strømme horisontalt af over denne del af morænen. Der var ikke drænbrønde i området.

Konklusion:

Der er fundet glyphosat og AMPA i jordprøve og vandprøve udtaget fra HB2, der ligger nedstrøms anlæg. Der er formodentlig tale om en gammel gårdspladsforurening eller om recent tilstrømning i lidt dybere niveauer end der er prøvetaget. Det stærkt varierende vandspejl kan godt indikere at grundvandet meget hurtigt kan genopbygges ved nedbør, og at glyphosat derfor ved lav grundvandsstand kan transporteres fra terræn og ned i 2-3 meters dybde hvorfra grundvandet strømmer sideværts.

Muld, sortbrun, rødder ormegange.

Fyld, ler og sand brungrå, olivengrå, mellemsandet, siltet, gruset. Indeholder organisk materiale og sedimentet virker rodet. Mange potteskår, flaskeskår etc. Virker "let" og blød.

Mange jernfragmenter, som formodentlig stammer fra en gamle smedje

Sand, grå, finkornet, svagt lagdelt. Formodentlig ikke opfyld materiale.
Moræneler, olivengrå, meget fed. Gruset, sv sandet, sv siltet, rødder, åbenstående sprækker og bioporer med jernudfældninger. Falder let fra hinanden i små blokke langs jern imprægnerede sprækker ved let tryk. Sv lagdelt.
Do stenet og gruset
Do olivengrå, gruset, meget fed, hård, få rødder kun få sprækker med jernudfældninger

Do, gruset, rødfarvning omkring sprækker mere velafgrænset

ML blågrå, fed, blød, kalkholdig, sv gruset. Strukturløs kun få sprækker der kun har en lille oxidations zone mod matrix. Moræneler virker tæt og vand stuver formodentlig op på blåleret.

Oversigtsfoto. Brønd ligger til venstre for gul bygning mens hb1 ligger på opfyldt områder ved skel mellem græsplæne og mark. Hb2 ligger til højre for det gule hus ved skræntfoden af en lille skrænt mod grusvejen.

Muld sort, sv sandet

Tørv, sort, leret, rødder, filtet og autotont henfaldet organisk materiale. Horizontal lagdeling.

Lergytje olivengrå. Meget fed, blød, sv siltet og sandet, gruset, enkelte sten. Rødder. Sprækker med jernudfældninger.

Moræneler, olivengrå, blød, stenet, sandet og siltet, sprækker formodentlig tørke genereret.

moræneler fra hb1, 1,8 mut, med åbentstående biopore. Prøven er brækket over og snittet er lodret. Læg mærke til at den oprindelige rodkanal har fulgt en zone i moræneleret med større indhold af mellemkornet sand.

Prøvetagning af vandprøver fra gravet brønd. Brønden er 13 meter dyb og der blev udtaget vandprøver fra vandet i 1 meters dybde og fra 10 meters dybde. Bemærk grusbelægningen der støder op til en smal cementkant. Brønden er ikke aktiv og under nedlæggelse.

1.11 A12

Brønd beliggende i hjørne mellem bygninger, hvor der er etableret et betondæk. Betondækket hælder væk fra brønden, og der har ikke været grund til at sprøjte omkring brønden.

Anlægget anvendes ikke til drikkevandsforsyning, men i mindre omfang til vanding etc.

Den nuværende ejer har overtaget boligen (der anvendes som fritidshus) for ca. 7 år siden, og har ikke anvendt pesticider. Der har tidligere været anvendt både dichlobenil og glyphosat i indkørsel. Der er anvendt glyphosat på nabomatrikel ved hæk ca. 10 meter fra brønden. Grundvandet strømmer formodentlig mod nordøst i området, men da byen er kloakeret vil strømningsforløbet formodentlig være præget af, i hvilken grad kloakeringen er tæt.

Tabel 18 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 19 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

I den første prøve fra brønden blev der fund 0,1 µg AMPA/l, mens der ikke er fundet spor af hverken glyphosat eller AMPA i de vandprøver eller jordprøver som blev udtaget fra HB1 og brønden i maj måned. Der er dog fundet relativt høje BAM koncentrationer i vandet fra brønden i februar og i maj, mens BAM koncentrationen i vandprøven fra HB1 var 10 gange højere end de målte koncentrationer i brønden.

Nitrat indholdet var ca. 53 mg/l i brønden, mens indholdet i HB1 var ca. 3 mg/l. Omvendt var kloridindholdet dobbelt så stort i HB1 og K indholdet var ekstremt stort i både brønd og HB1. Der er fundet en del coliforme bakterier i både brønd og i HB1, men kun få E.coli i både brønd og HB1.

De gennemborede sedimenter var i ca. 1- 1,5 meters dybde var stærkt horisontalt lagdelt og fissilt, med en porøs struktur. Den fissile zone er formodentlig hydraulisk aktiv og vil være i stand til at transportere vand horisontalt, når vandspejlet i brønden sænkes.

Konklusion:

Da anlægget kun anvendes periodevis kan en forklaring på den manglende genfinding af glyphosat/AMPA være, at anlægget har ligget stille i en længere periode, og at der defor ikke er trukket vand ind mod brønden fra nabomatriklen. Brønden kan eventuelt tømmes/renpumpes og derefter prøvetages, men det bliver svært at finde kilden, der kan stamme fra andre beboelser i villaområdet eller fra en hestefold opstrøms anlægget, Sidstnævnte mulighed er dog ikke sandsynlig. Kilden er formodentlig anvendelse af glyphosat nær/under hæk på nabomatrikel.

Figur 8 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Grus, perlegrus og stabilgrus

Muld, sort, hård. Gruset. Rødder og ormegange.

Muld, sortbrun, sandet gruset, mange rødder. Hård.

Moræneler, gulbrun. St. sandet mod top, ellers leret, sandet, gruset, sv siltet og sten. Mange rødder fra træ i nabohave. Kun få røde udfældninger. Porøs

ML, do, mere leret, og federe, men stadig porøs struktur. Sprækker op langs horisontal lagdeling. Mange sprækker, mulige disintergrationssprækker? dannet af tørke. Vandrette sprækker er dannet ved snegleboring eller frost/tø sprækker

Moræneler, gulbrun, stenet og m stenlag, sandet, gruset, siltet. Enkelte recente rødder fra nærtstående træ. Kun svagt opsprækket uden tydelige røde udfældninger. Sandslirer. Denne moræne ligner ikke de andre anborede morænelerstyper.

Oversigtsbillede. Hb1 ligger foran bil, mens brønd ligger til højre mellem de to røde bygninger i lille gård.

Moræneler, 0,9 mut, semihorisontalt snit. Læg mærke til de mange recente rødder, der kun er få sprækker der skærer lerprøven.

1.12 A13

Anlægget består af en boring placeret i bunden af en gravet brønd. Anlægget er aktivt. Brønden ligger ca. 4 meter inde i haven målt fra hæk og brønden er placeret i græs/staudebed under en busk. Ejeren af matriklen har haft ejendom i 20 år og har ikke anvendt glyphosat i denne periode. Den nærliggende mark er sprøjtet i efteråret 2004, men det vides ikke med sikkerhed, om det blev sprøjtet med glyphosat. Den behandlede mark ligger ca 9-10 meter fra brønden. Arealet er meget fladt og grundvandets strømningsveje kan vanskeligt bestemmes uden at sætte nivellerede pejleboringer i området. Vandet løber dog formodentlig mod nordøst hvor det afdrænes gennem åbentstående og rørlagt grøfter, som munder ud i et vandløb lidt nord for ejendommen, hvor vandet strømmer mod vest og vestsydvest. Figur 9.

Tabel 20 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 21 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Der blev i februar 2005 ikke udtaget en vandprøve fra anlægget, men fra brønden fordi anlægget ved pga. en misforståelse blev anset som ikke aktivt. I prøven fra brønden blev der fundet både glyphosat og AMPA over grænseværdien. I den ny vandprøve fra brønden fra maj blev begge stoffer genfundet i samme koncentrationer. Prøven fra anlægget udtaget i maj 2005, hvor vandprøven stammer fra boringen i brønden, indeholdt ikke glyphosat eller AMPA, og kun en enkelt coliform bakterie. Boringen er meget dyb, 93 meter, og fund af glyphosat eller AMPA i vand boringen ville formodentlig stamme fra brøndvandet.

Ejeren har gennemført en tætning af boringens top, således at der ikke kan trænge vand fra brønden ned i boringen og denne tætning har tilsyneladende virket.

Håndboringen HB1 blev sat mellem marken og brønden, mens HB2 blev sat opstrøms ejendommen ved markskellet. Der blev ikke fundet glyphosat eller AMPA i de to håndboringer eller i jordprøverne udtaget fra disse.

Antallet af coliforme bakterier var ganske lavt i alle vandprøver undtagen i vandprøven udtaget fra brønden i februar.

Særlig kloridindholdet på 30 mg/l i vandprøven fra boringen adskiller sig fra indholdet i brønden, hvor klorid indholdet var 117mg/l. Men også de øvrige hovedbestanddele i vandprøven fra boringen lå generelt under indholdet i brøndvandet, mens sammensætningen af brøndvandet og vandprøverne fra HB1 og HB2 ikke adskilte sig væsentligt fra hinanden; dog blev der fundet noget mere PO4 i brøndvandet.

De gennemborede lag i håndboringerne viste en porøs till der i HB1 i de dybere dele var stærkt opsprækket. I HB2 blev den porøse till genfundet og en fissil lignende zone blev gennemboret før et fintsandet sandlag blev anboret ca 1,6 mut. Dette sandlag var vandførende og i direkte kontakt med de overliggende sprækker.

Brønden modtager både vand fra sandlaget og fra den opsprækkede till, da vandspejlet i brønden ligger tæt ved terræn (0,53 meter under terræn)

En tømning af brønden og etablering af en håndboring med et dybere placeret filter måske kunne finde den kilden til glyphosat og AMPA indholdet i brønden.

Konklusion:

De indsamlede oplysninger fra ejeren, og anlæggets placering viser, at forureningen kun kan stamme fra de nærliggende marker. Glyphosat og AMPA er formodentlig trukket ned i dybere niveauer.

Figur 9 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Det vides ikke med sikkerhed om markerne er behandlet med glyphosat, men markerne er sprøjtet i efteråret 2004. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Muld / fyld (mulig opfyldning fra grusvej) brunsort, rødder og ormegange.

Moræneler, gulbrun, spættet udseende m rødlige udfældninger/Måske ikke primært leje i øverste del. Sandet gruset enkelte sten. Mange små sprækker, rødder og ormegang. Prøver virker porøse.
Do, gulbrun m røde udfældninger

Do, federe, mere markante sprækker med udfældninger og rødfarvning af matrix omkring sprækker.

Hb1 ligger på græsrabat ved hæk ind mod have, hvor brønd er placeret 4-5 meter fra hækken.

Moræneler, 0,4 mut, spættet udseende, bemærk åbentstående bio pore.

Muld, sortbrun, rødder og ormegange

Moræneler, gul med røde udfældninger på og omkring sprækker. Porøs – falder let fra hinanden ved svagt tryk. Sandet, siltet, sv gruset m få sten. Rødder og ormegange, og mange sprækker inc et ekstra sæt der skærer de mindre sprækker, formodentlig tørkesprækker, dog uden indfyldning af grovere materiale.

Do, mere rødlig og st sandet. Sneglebor får prøver til at sprække op horisontalt, virker porøs og let, mere gruset nedad.

DS, smeltevandssand, gråoliven, fint sandet, siltet, velsorteret, homogen, uden rødder eller ormegange. Ingen fortsættelse af sprækker eller farvninger ved sprækker ned i sandet.

Brønd ligger i have ved græsplæne i staudebed

Hb2 ligger placeret i skel mellem have og mark.

1.13 A14

Der indvindes vand fra en gravet brønd, der ligger mellem bygninger under overdækning, og der er ikke risiko for forurening med overfladevand. Anlægget er aktivt og anvendes til drikkevand. Belægningen består af grus, og brønd og dæksel er tæt ved og over terræn. Brønden ligger nedstrøms en stor LGV parkeringsplads, og der er en indkørsel ved ejendommen, som formodentlig er behandlet med glyphosat. Der er ikke anvendt glyphosat på området ved selve anlægget. Der er formodentlig anvendt glyphosat på det tilstødende parkeringsareal (oplysning fra ejer) og på markerne omkring matriklen, hvor der er sprøjtet i efterårsperioden. Afstanden til sprøjtede arealer er ca. 10 meter og opad, figur 10. Grundvandet bevæger sig formodentlig mod vestsydvest/sydvest.

Tabel 22 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 23 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Der er fundet små AMPA koncentrationer i både anlæg og i brøndvand ved begge prøveudtagninger, og der er fundet BAM i lille koncentration i vandprøven udtaget fra anlægget i februar, men ikke i prøven fra maj, tabel 22 og 23. Der er fundet et lille antal coliforme bakterier i vand fra anlægget, og i vand fra brønden, mens der ikke er fundet E.coli i den øverste del af brøndvandet, og der er kun talt få E.coli i HB1.

Vandprøven fra brønden er (som alle øvrige vandprøver fra brønde der er undersøgt i dette projekt) taget ca. 0,5 meter under vandspejlet i brønden, og der er kun fundet 19 mg Cl/l og et lavt nitratindhold. Dette kunne antyde en tilstrømning af en anden vandtype til brøndens øvre del, fordi vandprøven fra anlægget har et klorid indhold på ca. 45 mg/l. Indtaget til anlægget er placeret i bunden af brønden (der er smuk og bevaringsværdig) og brønden har et endog meget stort volumen, pga en klokkeformet opbygning af brønden. Brøndvandet er derfor formodentligt stratificeret mht. grundvandskemi. Dette kan formodentlig skyldes en hurtig tilstrømning efter nedbør.

Da det ikke var muligt at sætte en håndboring på den asfalterede parkeringsplads blev der sat en boring ca. 10 m nedstrøms anlægget for at kunne spore en eventuel glyphosat fane. Der blev ikke fundet glyphosat eller AMPA i HB1, men antallet af coliforme bakterier var stort i den udtagne vandprøve. Selve håndboringen blev afbrudt pga. et meget kraftigt og vedvarende regnvejr d. 10. maj, og boringen blev først genoptaget og prøvetaget d. 12. maj. Boringen havde dog været afdækket med en gummimembran, og boringen blev renset grundigt op før udtagning af vandprøve. Der blev ikke udtaget vandprøver fra denne håndboring. Cl og nitrat koncentrationen var større i HB1 end i anlæg og i brønd, mens PO4 indholdet er langt mindre, hvilket også viser at højtliggende grundvand strømmer til brønden via sprækkesystemer og makroporer i den øvre del af morænen. De øvrige målte hovedbestanddele er alle lidt større i HB1.

Der blev fundet mange coliforme bakterier i HB1 og nogle få E.coli, hvilket kan skyldes den kraftige nedbørshændelse.

Morænen under muldlaget virker hård og morænen har mange sprækker samt store åbentstående rodkanaler. Bjergartsklastre er stærkt forvitrede.

Konklusion:

Det var ikke muligt at finde kilden til glyphosat forureningen, men forureningen stammer formodentlig fra indkørsel og parkeringsanlæg. De ret små koncentrationer af Cl, SO4 og Na og de høje koncentrationer af K og PO4 i det øverst brøndvand, hvor der også blev fundet spor af AMPA, tyder på en meget lokal kilde som udvaskes ved regnhændelser gennem opsprækket moræneler. Det er dog også ret sandsynligt, at det dybere liggende grundvand stammer fra parkeringspladsen.

Figur 10 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er placeret nedstrøms anlægget.

Muld, sortbrun, rødder og ormegange, leret.

Moræneler, gulbrun. Sandet, siltet, sv gruset, enkelte sten, sprækker, rødder og ormegange. ML er skør og falder fra hinanden under borearbejdet. Tynde sandlag i top. Øverste del måske udskred eller fyld.
ML, gulbrun, hård. Leret, siltet, sv sandet og sten, hvoraf nogle er forvitrede. Sten, f.eks. granit, falder fra hinanden ved tryk. Rødder og ormegange samt sprækker med jernudfældninger, åbentstående rodkanaler.

Stenlag

ML, gulbrun med grå partier, hård og fed. Sten, sandet siltet og gruset. Opsprækket med røde udfældninger, ikke recente rødder, hvoraf nogle er åbentstående 1 til 3 mm i diameter.

Stenlag, formodentlig glacial brolægning

Vand i sprækker
ML do. gulbrun, hård, virker tør. En del sprækker, men ingen
rødder. Enkelte sten

Brønd, beliggende under halvtag ved hus. Brønden er klokkeformet og vandet indvindes fra et større "kammer" ca. 4 meter under terræn. Vsp ca. 3 mut.

Hb1. Rester af rodtrevler med grå udfældninger samt åbentstående rodkanal med sorte organiske rester, 1,8 mut. Lodret snit.

1.14 A15

Brønd der ligger midt for beboelseshus placeret på 2 meter bredt cementdække, der støder op til en meget stor gårdsplads med grus over sten/brolægning. Brønden anvendes ikke til drikkevandsformål, men i forbindelse med indvinding af vand til påfyldning af marksprøjter. Gårdspladsen behandles hvert år med glyphosat, og desuden behandles også tilstødende kørselsarealer, figur 11. Der er ingen nærliggende marker – altså en oplagt gårdspladsforurening. Der anvendes marksprøjte og Roundup doseret som anbefalet på mærkat. Der er ikke den store mulighed for at overfladevand trænger direkte ned i brønden. Sprøjtes cementdækket langs huset vil der dog være en stor chance for at der kan transporteres glyphosat direkte ned i brønden. Arealet er stort set fladt.

Tabel 24 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver. * indtags placering i brønd.

Tabel 25 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Der er fundet ret ens koncentrationer glyphosat og AMPA i både anlægsvand og vandprøve fra brønd. Koncentrationerne for både AMPA og glyphosat var dog lidt højere i februar, hvor den første vandprøve blev udtaget fra anlægget. Der blev fundet mange coliforme bakterier og E.coli i brøndvandet, mens antallet var noget mindre i vandprøverne fra anlægget. Vandprøverne fra anlægget (indtaget er placeret i bunden af brønden) og fra brønden har næsten samme indhold af hovedbestanddele, dog er klorid indholdet væsentligt større i vandprøven der er udtaget fra toppen af brønden.

Der er kun udtaget en vandprøve fra HB2 i kanten af gårdpladsen, fordi der var mulighed for ramme forskellige rør/ledninger midt på pladsen. I prøven fra HB2 blev der fundet lidt AMPA og ret høje BAM koncentrationer, mens der ikke blev fundet spor af glyphosat eller AMPA i de udtagne jordprøver.

Cl og sulfat koncentrationen er meget høj, hvilket kan skyldes saltning eller marine aflejringer, da kalium koncentrationen er ekstremt høj.

Morænen under gårdspladsen er meget hård, og morænen sprækker op horisontalt i lidt dybere niveauer. Morænen går nedad over i en lergytje, og den nedre del af morænen indeholder lokalt oparbejdede gytje klastre som lugter af svovlbrinte. Gytjen er tæt og vil virke vandstandsende. Det meste af infiltrationsvandet på gårdspladsen vil derfor afdrænes horisontal, og ved sænkning af vandspejlet i brønden vil der ske en tilstrømning via fissile sprækker.

Selvom der er tale om en oplagt gårdspladsforurening er der kun fundet svage AMPA koncentrationer i det højtliggende grundvand. Dette må betyde, at glyphosat/AMPA må befinde sig på et dybere niveau i det højtliggende grundvandsmagasin.

Konklusion:

Forureningen skyldes anvendelse af glyphosat på gårdsplads og kørselsarealer.

Figur 11 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Perlegrus
Brolægning
Fyld, gulbrun, ler, sandet, siltet, stenet, gruset, hård, med mange sprækker med røde udfældninger.

Teglrør – boring flyttes.

Oversigtsfoto. Brønd ligger på cementdække ved hus. Hb1 er placeret mellem fotograf og brønd.

Fyld, lodret snit, 0,4 mut.

Hb2, fyld med recent rod i ormegang, læg mærke til prøvens "rodede" struktur. 0,5 mut.

Perlegrus
Brolægning
Fyld/opblandet materiale, gulbrun/sort, ekstrem hård, med sprækker og okker udfældninger langs disse, fed leret, sandet gruset, siltet med få sten, rødder og ormegange. Nedre grænse er usikker.

Formodentlig moræneler, gulbrun, fed, meget hård, sandet, sv gruset få sten, sprækker op horisontalt, lodrette sprækker med okker udfældninger. Sandslirer.

ML do, sv sandet og blød. Silt og finsandsslirer. Marint præg.

Gytje klumper/klastre, brungrå og sorte, rullet ind i ler med grus i ML, der er sandet, st siltet, gruset. Gytje klastre lugter af svovlbrinte

Lergytje, brungrå, blød.

hb2 er placeret ved kant af gårdsplads. Til venstre for hb2 i græsbevoksning vokser et stort træ.

Gytjeklast i moræneler, hb2, ca. 1,8 mut. Læg mærke til silt og finsands slirer der er vandmættede. Klasten består dels af en sort del med organisk findelt material og under denne del ses en grå del bestående af lergytje uden organisk findelt materiale. Denne del af hb2 består af oparbejdet matriale fra underliggende gytjelag der er indarbejdet i den nedre del af lerlaget.

1.15 A16

Brønd på gårdsplads placeret ved gammel lade. Anlægget er ikke i drift og er i dårlig tilstand. Ny ejer har overtaget ejendom for et par år siden. Ejeren har anvendt glyphosat på gårdpladsen og omkring anlæg i sommeren 2004. Der er også anvendt glyphosat på de nærliggende marker, se figur 12.

Tabel 26 Pesticider og bakterier i vand- og jordprøver.

Tabel 27 Udvalgte hovedbestanddele i vandprøver.

Koncentrationer i brønden varierer lidt fra februar til maj, og de højeste AMPA koncentrationer e fundet i februar, men koncentrationerne er på samme niveau for både glyphosat og AMPA. Der er fundet lidt BAM i prøven fra februar, mens der ikke blev fundet BAM i prøven fra maj. Der er talt mange coliforme bakterier i brøndvandet men kun få E.coli.

Glyphosat og AMPA er fundet i både en jordprøve og i en vandprøve fra håndboring HB1, der er placeret tæt ved brønden, mens der ikke er fundet glyphosat eller AMPA i HB2, der er placeret ved den tilstødende mark (hvor der dyrkes ærter). Vandprøven fra HB2 er karakteristisk ved et ekstremt højt indhold af både Cl, K og sulfat, og vandet i brønden stammer ikke fra denne mark.

Her er et eksempel på, at en brønd er påvirket af brug af glyphosat på gårdspladsen i et område med stærkt opsprækket moræneler og mellemlejrede og underlejrede sandlag.

Morænen går nedad over i et mellemsandet gruset sandlag, der er vandførende. Det er formodentlig dette sandlag brønden har afdrænet, da der tidligere blev indvundet drikkevand fra anlægget.

Konklusion:

Indholdet i brønden stammer fra en lokal gårdspladsforurening. Der er dog bemærkelsesværdigt at de målte koncentrationer for glyphosat og AMPA i en vandprøve fra anlægget i 2001, (0,028 og 0,99 µg/l), er af samme størrelsesorden som koncentrationerne i prøven, der blev udtaget fra brønden i februar 2005.

Figur 12 Placering af brønd og af håndboringer. HB - håndboring. Alle arealer hvor der er indsamlet oplysninger om brug af glyphosat er vist på skitse. Håndboring/håndboringer er tilstræbt placeret opstrøms anlægget.

Muld / fyld. Sort. Rødder, hård. Stabilgrus/perlegrus

Brolægning med marksten

Moræneler, rødbrun, sandet, leret og gruset. Rødder og ormegange. Opsprækket med mange sprækker med okker udfældninger langs sprækker og i matrix. Ret porøs.
Do, gulbrun, mere leret, lidt færre sprækker, rødder og ormegange

Tynde sandlag. Sandlag indeholder grus.

ML, do mere leet nedad mer tynde sandslirer

ML, olivenbrun/rød fed, porøs. Sandet, sv siltet, sv gruset. Falder fra hinanden langs sprækker med røde udfældninger

Brønd er placeret ved gammel lade. Hb1 ligger under billedkant.

Brønd er konstrueret af løse mursten, og kun i den øvre del er der anvendt mørtel. Det har regnet natten før billede blev taget – læg mærke til at vandet strømmet til ved indsivning i mur over grundvandsspejl.

Muld, sortbrun, rødder og ormegange

Moræneler, rødbrun. Fed men virker porøs. Domineret af sprækker med røde udfældninger der giver ML et spættet udseende. St sandet i top med sandslirer, men sandindhold aftager nedad. Rødder og ormegange.

Sand, olivengrå, mellemsandet, homogen og velsorteret. Ormegange fra overliggende ML går ned i sandlag.

ML mere fed og sammenhængende, sprækker med røde udfældninger, enkelte bioporer. Leret indeholder sandslirer.

DS, smeltevandssand, olivengrå, mellemsandet, gruset og stenet, homogen. Sandfraktion er velsorteret, og sten kan muligvis være residuallag.

Moræneler, 0,5 mut, hb1. læg mærke til at lerklasten skæres af to sprækkesystemer – et der følger den øvre overflade og et der skærer diagonalt.

hb2 er placeret i skel mellem have og mark. Brønden ligger på gårdsplads til venstre for foto.

1.16 Sammendrag af konklusioner fra de enkelte anlæg

Tabel 28 Kilder til forurening ved de enkelte anlæg. Ant pr – antal prøver, anl- anlægsnummer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.