| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nyttiggørelse af trykimprægneret træ

6 Resultater fra ekstraktionsforsøg

• 6.1 Pilotanlæg type 1 og 2. ”behandlet træ resultat”
• 6.2 Analyser af ubehandlet og behandlet træ
• 6.3 Askemængder/metalindhold i aske fra behandlet træ

En række forsøg med ekstraktion af affaldstræ i de to pilotanlæg opstillinger blev udført. Der blev udført følgende forsøg med de to typer pilotanlæg

Type 1: Ekstraktionsvæsken rislede over træaffaldet

Type 1: Træet var dækket af ekstraktionsvæsken, der blev cirkuleret

Type 2: Træet var opslemmet i ekstraktionsvæsken og holdt i bevægelse af en omrører. Type 2A er udført uden skylning og type 2B er udført med skylning af det behandlede træ.

Tørstofindholdet i det behandlede træ var efter ekstraktionen omkring 40-50 % i lighed med tidligere udførte forsøg. Træet blev tørret ved simpel afdrypning på en rist.

6.1 Pilotanlæg type 1 og 2. ”behandlet træ resultat”

Metalkoncentrationerne i det ubehandlede affaldstræ træ og det der blev opnået i behandlet affaldstræ med de to typer pilotanlæg er samlet i tabel 15.

Tabel 15: Metalkoncentrationer i ubehandlet og behandlet affaldstræ fra pilotanlæg type 1 og type 2 forsøg beregnet ud fra metalkoncentration i asken samt askemængden.

Reduktionen i metalmængden i træet er vist i tabel 16 for de forskellige behandlinger. Der var stor forskel på det resultat der opnåedes ved behandlingen afhængigt af pilotanlægs type. Endvidere var det krom der var det metal, der var vanskeligst at få ekstraheret fra affaldstræet. Det ses, at mere end 95 % af metallerne kunne ekstraheres fra affaldstræet. Et kromindhold på under 5 mg/kg (mål Scenario 2) kunne dog ikke opnås.

Tabel 16: Reduktion i det behandlede affaldstræs metalkoncentrationer

6.2 Analyser af ubehandlet og behandlet træ

Analyserne af ubehandlet træ er foretaget på følgende måde. Affaldstræet fra forsøgene blev først forasket i en ovn ved 550 °C. Asken blev herefter oplukket med kongevand og indholdet af arsen, kobber og krom blev dernæst bestemt ved atomabsorbtion.

I tabel 17 er kobber, krom og arsen indhold i aske fra ”ubehandlet trykimprægneret træaffald” sammenstillet med ”krav til aske til anvendelse i jordbrug” samt en aske fra en brændeovn. Arsen kan muligvis være delvis fordampet ved de 550 °C, som træet er forasket ved, så tallene i tabellen kan derfor ikke direkte regnes om til arsen indholdet i træet. Arsen fordampningen kan dog anses for at være begrænset vurderet ud fra tabel 17 idet det målte Arsen-Krom forhold på ca. 76 % svarer dog meget godt til de forventede værdier på fra 60-80 %, som er beskrevet i tabel 1 (side 16). En vis fordampning af arsen kan dog ikke udelukkes.

Tabel 17: Metal koncentrationer i aske fra ubehandlet CCA træaffald samt krav til aske til anvendelse i jordbrug.

Forskellige analyse metoder blev afprøvet til analyse for kobber, krom og arsen i behandlet træ. Det blev vurderet, at den mest præcise metode var en vådoxidation af træet med koncentreret svovlsyre og salpetersyre og derefter blev koncentrationerne i væskefase bestemt ved atomabsorbtion (AAS).

6.3 Askemængder/metalindhold i aske fra behandlet træ

I tabel 18 ses askemængder samt kobber, krom og arsenindhold i askerne fra de tre pilotforsøg samlet. Eventuelle søm blev taget fra asken inden den blev vejet og oplukket.

Tabel 18: Askemængder (% af oprindelig vægt) og metalkoncentrationer i aske fra træaffald ved de forskellige behandlingsmetoder.(*) Analysefejl sandsynlig. Med tal i parentes er vist metalindholdene i askerne korrigeret til 2 % aske

Kommentar til resultat kolonne 5 (store træstykker). Ud fra data i tabel 15 var det forventet, at kobber, krom og arsen indholdene ville være ca. dobbelt så høje i tabel 18, kolonne 5 ”stort træ” sammenlignet med tabel 18, kolonne 4 ”småt træ”. Da askemængden er usædvanlig lille (0,15 %) er der sandsynligvis sket en analysefejl.

Det ses af tabel 18, at askemængden typisk udgjorde omkring 0,3-0,5 % af den oprindelige vægt af det tørrede træ. Denne gløderest var noget mindre end forventet, og det betyder at den mængde tungmetaller, der ikke er vasket ud, bliver mere koncentreret i asken end først antaget. Indholdet af tungmetaller i askerne ville således blive mere end halveret hvis sømmene ikke var taget fra.

Askemængden fra forbrænding af rent træflis udgør normalt 0,3 – 4 % af træ

mængden (2 % i gennemsnit) i et kraft varme forbrændingsanlæg for biomasse. I tabel 18 er det vist (tal i parentes) hvad metalindholdene i askerne ville være, hvis askemængden udgjorde 2 %.

Det ses, at grænseværdien for anvendelse af asken til jordbrugsformål ikke er nået for krom. Det ses ligeledes, at der er meget stor forskel på effektiviteten af de forskellige behandlingsmetoder.

Tungmetalkoncentrationerne, der er målt i afsnit 7.1, 7.2 og 7.3 i denne rapport, kan derfor anses for at være høje værdier i forhold til en reel forbrænding fordi askemængden der blev målt ved foraskning af det behandlede træaffald kun udgjorde 0,3-0,5 %.

På figur 13 ses aske fra ubehandlet træaffald og behandlet træaffald. Askemængden fra det behandlede træaffald udgør under en tredjedel af asken fra det ubehandlede træaffald. Man ser desuden en tydelig farveforskel på askerne.

Figur 13: Aske fra hhv. ubehandlet CCA affaldstræ (venstre) og fra Watech behandlet affaldstræ (højre).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2007, © Miljøstyrelsen.