| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø- og samfundsøkonomisk analyse af indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ

2 Metode og forudsætninger

• 2.1 Konsekvensbeskrivelse
  • 2.1.1 Afledte effekter for samfundet
  • 2.1.2 Nationalt versus internationalt perspektiv
  • 2.1.3 Teknikvalg
  • 2.1.4 Tidsperspektiv
  • 2.1.5 Skatteforvridning
• 2.2 Budgetøkonomisk analyse
• 2.3 Velfærdsøkonomisk analyse
  • 2.3.1 Kvantificering og værdisætning af miljøeffekter
  • 2.3.2 Ikke værdisatte effekter
  • 2.3.3 Substitutionseffekt

Den miljø- og samfundsøkonomiske analyse af indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ analyserer og opgør de samfundsøkonomiske konsekvenser af en række scenarier for indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ, herunder såvel de budgetøkonomiske som de velfærdsøkonomiske konsekvenser. Analysen er foretaget i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning i ”Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter”(Møller et al., 2000). Vejledningens anbefalinger vedrørende forudsætningerne for kalkuationsrente og forrentningsfaktorer blev opdateret i 2001 (Møller, 2001) for at tilpasse Miljøministeriets vejledning til Finansministeriets anbefalinger.

I henhold til vejledningen indeholder analysen en konsekvensbeskrivelse for de reale (fysiske) konsekvenser, en budgetøkonomisk analyse, der beskriver de direkte økonomiske konsekvenser, samt en velfærdsøkonomisk analyse, der også inkluderer miljøkonsekvenser.  De velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske beregninger er i denne analyse tæt sammenhængende. Den helt overvejende vægt er derfor lagt på de velfærdsøkonomiske beregninger.

Mens den budgetøkonomiske opgørelse sigter mod at opgøre konsekvenserne i form af en pengestrømsanalyse af konsekvenserne for de offentlige finanser, for de berørte erhverv, virksomheder og husholdninger, så opgøres de velfærdsøkonomiske konsekvenser i form af ændringerne i samfundets samlede velfærd. Dette sker som nævnt på grundlag af en beskrivelse af fordele og ulemper ved behandlingsmetoderne (teknikvalgene), og så vidt muligt beskrives disse i monetære enheder. Fordele og ulemper, som ikke kan opgøres i priser, beskrives kvalitativt.

2.1 Konsekvensbeskrivelse

I konsekvensbeskrivelsen opgøres de direkte økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at benytte en bestemt metode til behandling af det imprægnerede affaldstræ. De økonomiske konsekvenser omfatter både markedsomsatte og ikke markedsomsatte goder. De markedsomsatte goder, fx produktionsfaktorer og råstoffer, har en pris, mens de miljømæssige konsekvenser omfatter ikke-markedsomsatte goder/effekter. Disse goder omsættes ikke på et marked og har derfor ikke en pris. Miljøkonsekvenserne omfatter emissioner af forskellige stoffer til luft, jord og vand, støj og miljøforbrugsgoder som sundhed, herlighedsværdier osv.

Ideelt set bør udgangspunktet for opgørelsen af de miljømæssige konsekvenser ifølge Møller et al. (2000) baseres på en beskrivelse og kvantitativ opgørelse af projektets belastning af miljøet. Projektets ændringer af miljøtilstanden som følge af ændringer i emissioner, støj mv. bør også beskrives og vurderes i forhold til befolkningens levevilkår. I praksis vil der dog ofte være betydelige problemer forbundet med at få belyst de årsagsmæssige sammenhænge mellem forskellige belastningsformer og de endelige konsekvenser for miljøtilstanden samt for befolkningens levevilkår. På grund af mangelfulde data omkring de årsagsmæssige sammenhænge må konsekvensbeskrivelsen derfor ofte begrænses til at beskrive belastningsændringerne (Møller et al. 2000).

Samlet består konsekvensbeskrivelsen af en beskrivelse af konsekvenserne for disse typer af goder:

• Markedsomsatte forbrugsgoder
• Produktionsfaktorerne (arbejdskraft, fast kapital (bygninger, maskiner, øvrigt inventar), miljøet (jord, vand)
• Råstoffer (udtømmelige og fornybare)
• Markedsomsatte produktionsgoder – råvarer, halvfabrikata, el mv.
• Import, eksport
• Miljøkonsekvenser

(Jf. Møller et al. 2000).

I kapitel 3 er de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at benytte en bestemt behandlingsmetode til behandling af det imprægnerede affaldstræ opgjort.

2.1.1 Afledte effekter for samfundet

Afledte effekter for samfundet, herunder bl.a. påvirkning på indkomstfordelingen, beskæftigelse samt udenrigshandel, indgår ikke i analysen. Inddragelse af afledte effekter vil kræve en nationaløkonomisk analyse, hvilket ligger uden for dette projekts rammer. Denne afgrænsning findes ligeledes i Miljøstyrelsen (2002) og Miljøstyrelsen (2003a).

2.1.2 Nationalt versus internationalt perspektiv

Som udgangspunkt anlægges der normalt en rent national synsvinkel i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af projekter (Møller et al. 2000). Det skyldes, at vurderingsgrundlaget udgøres af de konsekvenser, en ændring i behandling af imprægneret affaldstræ medfører for det danske samfund, samt at vurderingen sker på grundlag af den danske befolknings præferencer.  Den nationale synsvinkel betyder dog ikke, at man kan se bort fra miljøkonsekvenser i udlandet. Man bør blot undlade en egentlig systematisk vurdering og prissætning af disse udenlandske miljøkonsekvenser, da den danske befolknings præferencer udgør et tvivlsomt grundlag, og et forsøg på at inddrage udenlandske præferencer i vurderingen vil være forbundet med store problemer.

Denne samfundsøkonomiske analyse af behandlingsmetoder til behandling af imprægneret affaldstræ var forudsat at omfatte fem metoder. En af de oprindeligt udvalgte processer udføres i Tyskland. Hornitex Werke, der står for denne behandlingsmetode, har dog ikke ønsket at medvirke til undersøgelsen, og metoden er derfor ikke vurderet her.

I analysen indgår konsekvenserne af oparbejdelsen af kobber og krom fra imprægneret affaldstræ, dvs. en marginal ændring i behovet for udvinding af kobber og krom fra miner i udlandet og deraf afledt en marginal ændring i emissionerne forbundet med mineudvinding af disse metaller. Livscyklusdata for mineudvinding af kobber og krom er hentet fra UMIP-databasen (Miljøstyrelsen 2004). Undgåede emissioner forbundet med oparbejdelsen af kobber og krom indgår udelukkende kvantitativt i analysen. Betydningen af disse undgåede emissioner synliggøres i en følsomhedsanalyse, hvor den danske befolknings prissætning anvendes som en approksimation for den udenlandske befolknings prissætning.

2.1.3 Teknikvalg

Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en teknikvalgsproblemstilling. I denne teknikvalgssituation står samfundet over for at skulle vælge mellem forskellige metoder til behandling af imprægneret affaldstræ. Samfundets valg bør være optimalt over en længere tidshorisont, og det bør ikke være bundet af allerede foretagne valg og investeringer. I en teknikvalgssituation medregnes derfor de fulde investeringer i alle behandlingsalternativer. Da teknikvalgstilgangen angiver det optimale teknikvalg uafhængigt af den nuværende situation, kan en supplerende analyse (evt.) vise, hvornår det vil være optimalt at udskifte den nuværende teknologi. En sådan supplerende analyse er ikke udført her.

2.1.4 Tidsperspektiv

Tidshorisonten for de enkelte teknologier følger af anlæggenes levetid, og denne anvendes som tidshorisont i beregningerne. Dette medfører sammenligningsproblemer, når teknologier med forskellig levetid skal sammenlignes. Ved sammenligning af projekter med forskellig tidshorisont skal projekternes nutidsværdi derfor omregnes til årlige nettoomkostninger/gevinster (jf. Møller et al. 2000). De årlige omkostninger beregnes ved at annuisere det enkelte projekts nutidsværdi for det pågældende projekts tidshorisont og herved omregne projektets nutidsværdi til en fast årligt netto-benefitstrøm.

Vi har principielt taget udgangspunkt i de levetider, der er oplyst i forbindelse med indsamlingen af data. I et enkelt tilfælde har vi dog lavet en følsomhedsanalyse (jf. afsnit 5.2), hvor vi for RGS90 har regnet med samme lidt længere levetid, som der er regnet med for Kommunekemi^[1].

Ud over problemerne ved sammenligning af teknologier med forskellig tidshorisont opstår der desuden problemer, når effekten af en evt. forurening skal vurderes på langt sigt. Der findes sjældent data til beskrivelse af langtidseffekter af en given forurening. I nærværende undersøgelse dækker scenarierne perioden 2000-2030. Denne afgrænsning skyldes, at undersøgelsens fremskrivning af udviklingen mængden af imprægneret affaldstræ dækker denne periode.

2.1.5 Skatteforvridning

I projektet er det overvejet, hvilken rolle skatteforvridning bør spille. Der tages udgangspunkt i analyserne i Møller og Jensen (2004). Projektet gennemfører en efter omstændighederne grundig velfærdsøkonomisk vurdering af behandlingsmetoder af imprægneret affaldstræ. Mht. finansiering vil den af Miljøministeriet til sin tid valgte behandlingsform blive finansieret ved hjælp af et gebyr typisk per ton imprægneret affaldstræ. Spørgsmålet er altså, om der i forbindelse med dette gebyr er tale om skatteforvridning. Litteraturen er uenig herom, jf. Møller og Jensen (2004) side 23. I en amerikansk rapport om emnet (OMB, 1992) fremhæves, at der ikke skal regnes med skatteforvridning, hvis projekter finansieres ved gebyrer, der erstatter markedspriser. En anden kilde (Statens Vegvesen m.fl. 2001) mener, at disse gebyrer har lighedstræk med generel beskatning, hvorfor der skal regnes med skatteforvridning.

I dette projekt er den velfærdsøkonomisk mest attraktive teknologi også den teknologi, der er budgetøkonomisk billigst og dermed kræver færrest gebyrer. Det betyder at en evt. indregning af skatteforvridning blot vil gøre det velfærdsøkonomisk mest attraktive projekt endnu mere attraktivt.  Under alle omstændigheder ligger det uden for rammerne af dette projekt at fastlægge en relevant faktor for skatteforvridning. Institutionerne og finansieringsmekanismerne omkring monopolregulerede institutioner er sådan, at priser/gebyrer, der finansierer monopolreguleret forsyning, ikke (som i Statens Vegvesen, 2001) kan sammenlignes med generel beskatning. Skulle der regnes med skatteforvridning, ville der skulle estimeres en særlig skatteforvridningsfaktor. I forhold til usikkerhederne mht. miljøeffekterne og værdisætningen heraf ville dette under alle omstændigheder ikke virke særlig relevant.

Provenutab og gevinst synes derimod mere relevant at håndtere i forbindelse med de forskellige processer. Er fx træ, der bliver renset for imprægnering, rent også i affaldsafgift-lovgivningens forstand. Det er det næppe. Men det ligger uden for rammerne af dette projekt at opstille forskellige scenarier for den afgiftsmæssige håndtering af de forskellige teknologier, og så evt. belaste/godskrive de forskellige processer for skatteforvridning.

Måske vil det også være mere relevant – på sigt – at tilpasse affaldsafgiften, således at den velfærdsøkonomiske mest favorable teknologi vælges.

2.2 Budgetøkonomisk analyse

Formålet med den budgetøkonomiske analyse er ideelt set at opgøre hvert behandlingsalternativs økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer. I forbindelse med behandling af imprægneret affaldstræ er de berørte parter kommuner, transportfirmaer, affaldsbehandlingsvirksomheder, staten samt husholdningerne. En budgetøkonomisk analyse viser de betalingsstrømme, som det enkelte behandlingsalternativ giver anledning til for disse aktører, og analysen kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte behandlingsalternativ (fordelingseffekterne).

I den budgetøkonomiske analyse opgøres omkostninger forbundet med forbehandling (inkl. transport) og behandling af det imprægnerede affaldstræ samt indtægter fra produkter (genanvendte metaller og produceret energi) og evt. restprodukter.  Indkomsteffekterne for de berørte virksomheder og erhverv opgøres i de priser, som virksomhederne faktisk modtager, og de skal betale, dvs. priserne fratrukket afgifter og tillagt subsidier (jf. Møller et al. 2000, s. 172).

Oplysninger vedrørende investeringer opgøres også som de faktiske omkostninger med den aktuelle rentesats. I den budgetøkonomiske beregning anvendes markedspriserne eksklusive afgifter, som refunderes, typisk moms.  Til beregning af projektets nutidsværdi anvendes i den budgetøkonomiske analyse en kalkulationsrente på 6% som afspejling af markedsrenten (jf. Miljøstyrelsen 2003, Møller et al., 2000 og Møller, 2001). Se boks 2.1. for en nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden og forudsætningerne for beregningerne.

2.3 Velfærdsøkonomisk analyse

Den velfærdsøkonomiske analyse opgør forbruget af de ressourcer, som samfundet samlet set anvender på behandlingen af imprægneret affaldstræ. Ressourcerne prissættes ved hjælp af beregningspriser og sammenholdes med den velfærdsmæssige værdi af de miljøkonsekvenser, samfundet oplever som følge af den anvendte behandlingsmetode. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages afgifter og tilskud ikke, da disse i princippet blot er omfordelinger i samfundet. I forhold til den budgetøkonomiske analyse omregnes alle faktorpriser til forbrugerpriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren, således at det er forbrugernes betalingsvilje, der opgøres. Nettoafgiftsfaktoren angiver forholdet mellem forbruger- og faktorpriser og beregnes som forskellen mellem BNI og BNP. Ifølge Møller et al. (2000) sættes dette forhold til 1,17. For internationalt handlede varer er nettoafgiftsfaktoren sat til 1,25.

Behandlingsmetodernes nutidsværdi beregnes i den velfærdsøkonomiske analyse ved at anvende en kalkulationsrente på 3% som afspejling af befolkningens tidspræferencerate. Hensynet til mistet alternativt velfærdsøkonomisk afkast ved at projektet fortrænger andre aktiviteter i samfundet skal også indregnes. Når andre offentlige eller private investeringer har en marginal velfærdsøkonomisk afkastrate på q, så bør projektet mindst give anledning til et tilsvarende afkast. Møller (2001) anbefaler, at denne afkastrate sættes til 6%. I beregningerne af nutidsværdien ved et projekt anbefales det således at multiplicere en del af, eller hele det investerede beløb i projektet med forrentningsfaktoren for at få et udtryk for nutidsværdien af det mistede alternative afkast.

Boks 2.1. Beregningsforudsætninger for den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse, markedsomsatte goder.

2.3.1 Kvantificering og værdisætning af miljøeffekter

Ligesom den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse af konsekvenserne for de markedsomsatte goder starter opgørelsen af miljøkonsekvenserne med en beskrivelse og evt. kvantitativ opgørelse af miljøeffekterne og ændringerne i dem. For affaldsområdet omfatter dette emissioner til luft, men i det omfang, det er muligt at beskrive emissionerne til vand og jord, er dette også væsentligt.  Luftemissionerne fra forbrænding af affald, herunder imprægneret træ, er bl.a. de gængse emissioner i form af SO₂, NOx, partikler, CO₂, men også tungmetaller, dioxin og kemikalier.  Luftemissionerne stammer hovedsagligt fra forbrændingen, mens emissionerne til jord og vand også sker fra deponering af affald og deponeringen af slagger efter forbrænding. Der kan opstå skader på grundvand og overfladevand som følge af udslip af perkolat fra deponier.  Endvidere er transporten også af betydning, mest for emissionerne til luft.

Disse emissioner medfører samfundsøkonomiske tab, mens der på den positive side skal regnes med, at der opstår produktion af varme og energi gennem forbrændingsprocessen, ligesom forskellige metaller kan genvindes fra affaldet.

En af de store forskelle mellem den budgetøkonomiske analyse og den velfærdsøkonomiske analyse er, at den velfærdsøkonomiske analyse inddrager miljøkonsekvenserne fra hver enkelt behandlingsmetode. For at kunne inddrage miljøkonsekvenserne er det nødvendigt at kvantificere og værdisætte dem.

Da miljøgoder/-konsekvenser ikke handles på et marked på lige fod med almindelige markedsomsatte goder, har disse goder ikke nogen egentlig markedspris. Beregningspriser på miljøgoder skal alene opfattes som vægte, da der altid vil være usikkerhed på den ”sande” pris, og anvendelsen af beregningspriser for miljøprojekternes konsekvenser udsættes ofte for kritik. På grund af usikkerhed kan det endog være mere eller mindre umuligt at kvantificere og værdisætte samtlige miljøeffekter, jf. afsnit 2.3.2.

Beregningspriser for disse ikke-markedsomsatte goder skal så vidt muligt bygge på resultaterne af afsløret betalingsvillighed. Der findes mange metoder hertil, hvor betalingsvilje afsløres direkte eller indirekte: allerede afholdte udgifter kan anvendes (huspriser, rejseomkostninger), eller man kan spørge til den hypotetiske betalingsvillighed ved interviewteknikker (betinget værdisætning). Denne opgørelse af betalingsviljen gør betalingsviljen for disse goder sammenlignelige med betalingsviljen for andre goder, der er udtrykt i de gældende markedspriser dvs. inkl. moms, afgifter. De præferencebaserede priser indikerer befolkningens præferencer over for marginale ændringer i miljøgodet i forhold til præferencer over for marginale ændringer i udbudet og anvendelsen af traditionelle markedsomsatte goder og tjenester. Alternativt er priserne fremkommet ved anvendelse af skadesomkostninger, eller med udgangspunkt i omkostningsbaserede priser for statistiske liv, hvor sandsynligheden for dødsfald og sygdom som følge af emissionerne anvendes i sammenhæng med prisen for statistisk liv (jf. Andersen & Strange 2003, Andersen et al. 2004).

Andersen & Strange (2003) vurderer i en kvalitetsvurdering af de hidtil anvendte miljøøkonomiske beregningspriser, at der ikke eksisterer et sæt konsistente beregningspriser, der uden videre kan overføres til danske forhold. Andersen et al. (2004) har senere udarbejdet beregningspriser for udvalgte luftemissioner, baseret på priser fra EU-kommissionens såkaldte BeTa-system (Benefit tables) sammen med luftemissons-modeller. Beregningspriserne anvendt i Andersen et al. (2004) vil derfor også blive anvendt i nærværende analyse.

I forbindelse med miljøkonsekvenser/skadeseffekter forbundet med affaldsdeponering gør Andersen & Strange (2003) opmærksom på, at den vigtigste skadeseffekt ifølge ExternE vurderes at være tabt herlighedsværdi. Der findes ingen danske studier, der kvantificerer og/eller værdisætter denne mulige tabte herlighedsværdi, og det er derfor ikke muligt at inddrage denne miljøkonsekvens i analysen. Tidligere samfundsøkonomiske analyser på affaldsområdet har ligeledes undladt at inddrage værdien af tabt herlighedsværdi.

De anvendte beregningspriser er præsenteret i tabel 2.1.

Tabel 2.1. Anvendte beregningspriser for miljøeffekter og emissioner

En af de forudsætninger, der er lagt ind i beregningen af disse beregningspriser, er, at de omfatter gennemsnitsestimater for Sjælland og Jylland samt byer, der er et gennemsnit mellem 100.000 og 500.000 indbyggere. Der kan laves en følsomhedsanalyse for placering af anlæg i nærheden af byer med 500.000 indbyggere eller mere. Beregningspriserne er for byer med 500.000 indbyggere stadig som gennemsnit af byer i Jylland og på Sjælland. Priserne er gengivet i tabel 2.2.

Tabel 2.2. Beregningspriser for større byer, følsomhedsberegning

Kilden til disse beregningspriser er de samme som for tabel 2.1.

2.3.2 Ikke værdisatte effekter

Ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger er det ikke altid muligt at kvantificere samtlige emissioner afledt af en handling. Og selv hvis samtlige emissioner kan kvantificeres, kan det være et problem at beskrive eller kvantificere miljøeffekten af emissionerne. I dette konkrete projekt har det ikke været muligt at afdække og kvantificere samtlige emissioner og miljøeffekter ved de forskellige behandlingsmetoder til imprægneret affaldstræ. Det er således heller ikke muligt at beregne værdien af disse ikke-kvantificerbare miljøeffekter. Som det fremgår af tabellerne 2.1. og 2. 2., gælder dette fx methan, HCl og Cd. Flest mulige effekter er dog søgt kvantificeret og værdisat med anerkendte beregningspriser.

2.3.3 Substitutionseffekt

Ved forbrænding af imprægneret affaldstræ fremstilles el og varme, hvorved konventionelle energikilder og de heraf afledte emissioner og skadesomkostninger fortrænges.

Ved oparbejdelse af kobber og krom fra imprægneret affaldstræ sker der ligeledes en fortrængning af emissioner. I dette tilfælde drejer det sig om de emissioner, der undgås på grund af den mulige reducerede indvinding af jomfruelige materialer. Produkterne fra behandlingen (el og varme (samt kobber og krom)) er værdisat med den velfærdsøkonomiske pris, som er markedsprisen på produkterne og så vidt muligt tillagt værdien af de sparede miljøkonsekvenser ved alternativ produktion.

Fodnoter

^[1] Dette er sket, efter at RGS90 (i RGS90, 2005) har stillet spørgsmål ved, om der er regnet med ens afskrivninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.