| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø- og samfundsøkonomisk analyse af indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ

Sammenfatning og konklusioner

Overalt i de industrialiserede lande tager affaldsbehandling hensyn til det såkaldte affaldshierarki. Affaldshierarkiet er en generel ”policyforskrift”, der prioriterer genanvendelse højere end forbrænding, der prioriteres højere end deponering, der har den laveste prioritet. Hvor stærk gennemslagskraft affaldshierarkiet skal have, er diskuteret i de seneste år. En diskussion, der har fået fornyet styrke i Danmark med udgangspunkt i affaldsstrategien for 2005 til 2008. Heri ses miljø- og samfundsøkonomiske analyser som et værktøj, der skal udgøre en større del af grundlaget for de affaldspolitiske prioriteringer.

Nærværende rapport indeholder en sådan samfundsøkonomisk analyse af alternative behandlinger af imprægneret affaldstræ.

I forhold til affaldshierarkiet er konklusionen, at de økonomiske analyser i denne rapport ikke fører til, at der er grund til at se bort fra affaldshierarkiet ved valg af behandlingsmetoder for imprægneret affaldstræ.

Imprægneret affaldstræ er et problem pga. dets indhold af specielt krom, kobber og arsen. Disse stoffer fjernes ikke ved forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, men genfindes i restprodukterne.  Krom og kobber hovedsagelig i slaggen og asken, mens arsen hovedsagelig vil findes i røggasrensningsprodukterne. De miljømæssige problemer afhænger naturligvis af de koncentrationer, natur og mennesker udsættes for; men blandt stofferne er der lokalirriterende, giftige og kræftfremkaldende. En anden type imprægneret træ er imprægneret med kreosot, hvilket ikke giver de store problemer ved forbrænding.

Mængder

Imprægneret træ består i det væsentlige af ledningsmaster, sveller og affaldstræ fra de kommunale indsamlingsordninger. Relevant for denne analyse er udelukkende ledningsmasterne og det imprægnerede affaldstræ indsamlet gennem de kommunale indsamlingsordninger. Sveller og en del af ledningsmasterne er kreosotbehandlede, og disse mængder forudsættes forbrændt i godkendte forbrændingsanlæg.

Analyser viser, at der er ca. 59.000 ton ledningsmaster, svarende til ca. 12.000 t/år, hvis alle master skal destrueres over en periode på fem år. Destruktions-/behandlingsanlæg vil i begyndelsen primært behandle masterne, og efterhånden som de er ”brugt” iblande mere og mere af den løbende strøm af imprægneret affaldstræ indsamlet gennem de kommunale indsamlingsordninger.

Indsamlingspotentialet – og dermed behandlingspotentialet – for den årlige mængde af imprægneret affaldstræ indsamlet gennem de kommunale indsamlingsordninger estimeres på baggrund af data om mængden af ophobet imprægneret træ. Mængden af ophobet træ skønnes for et enkelt år at være:

Ophobning = Produktion + Import – Eksport – Henfald

En prognose for den forventede samlede mængde imprægneret affaldstræ ekskl. netledningsmaster frem til år 2030 viser, at mængden i 2005 vurderes at være omkring 25.000 t/år, stigende til omkring 80.000 t/år i 2030.

I forhold til de udvalgte behandlingsanlægs oplyste kapaciteter (omkring 25.000 t/år) vurderes mængden af imprægneret affaldstræ derfor ikke at være en begrænsende faktor for det enkelte anlæg. Det forudsætter dog, at større mængder ikke pludselig må ”forsvinde” til andre destruktions-/behandlingsanlæg.

Teknikvalg

Den samfundsøkonomiske analyse, vi gennemfører, er en såkaldt teknikvalgsanalyse. Her forestiller man sig, at ”tavlen er ren”, og samfundet står overfor at skulle vælge imellem forskellige metoder til behandling af imprægneret affaldstræ. Samfundets valg skal være samfundsøkonomisk optimalt over en længere tidshorisont, og valget er ikke bundet af allerede foretagne valg.

I den samfundsøkonomiske analyse opgøres forbruget af ressourcer, som samfundet samlet set anvender på behandlingen af imprægneret affaldstræ. Der tages i analysen også hensyn til positive og negative miljømæssige konsekvenser. De positive miljømæssige konsekvenser opstår typisk ved genanvendelse af materialer eller ved forbrænding ved fortrængning af brændsler. Brændsler, der ellers ville være brugt til en tilsvarende produktion af varme og elektricitet.

Da miljøgoder/konsekvenser ikke handles på et marked på lige fod med almindelige markedsomsatte goder, har miljøgoder ikke nogen pris, som kan indgå i beregningerne. Men der findes en række forskellige metoder til at estimere beregningspriser for miljøgoder.

Disse forskellige metoder er omdiskuteret, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for de markedspriser, der bruges på markedsomsatte goder. I denne rapport anvender vi værdier/beregningspriser for en række miljøkonsekvenser, det gælder CO₂, NOx, SO₂, bly og øvrige tungmetaller, arsen og dioxiner. Derimod indgår ikke den potentielle langtidseffekt af tungmetaller i slagge og spildevand, potentielle langsigtseffekter af udsivning fra deponier. Heller ikke befolkningens generelle modvilje imod deponier og andre former for affaldsbehandlingsanlæg eller konkrete modvilje mod et deponi eller lignende ”i deres baghave” såkaldt tabt herlighedsværdi indgår.

På benefitsiden indgår ikke det positive i anvendelsen af oparbejdet kobber og krom m.v. samt den mulige anvendelse af renset træ fra RGS90 Watechs behandling til energiproduktion.

Behandlingsmetoder

Vi analyserer fire forskellige behandlingsmetoder: Deponering, forbrænding, forgasning (ved Kommunekemi) og en såkaldt ekstraktionsproces (ved RGS90 Watech). Oprindeligt indgik i projektet yderligere en teknologi (forbrænding på Hornitex Werke i Tyskland). Hornitex Werke har været kontaktet vedr. levering af data til undersøgelsen, men de ønskede ikke at medvirke.

De langsigtede materialemæssige konsekvenser af de fire teknologier er forskellige. Ved deponering følger det af sagens natur at de genanvendelige materialer går tabt samtidig med, at der skal kontrolleres for de miljøbelastende stoffer for evigt.

Ved forbrænding anvendes noget af energien i det imprægnerede træ, men situationen mht. restprodukterne ligner deponi. I de sidste to processer er der åbenlyst et meget større element af genanvendelse. Disse teknologier ligger derfor over forbrænding og deponering i affaldshierarkiet.

At det netop er disse fire teknologier, der regnes på, og ikke fx medforbrænding i en cementovn, ligger i projektets afgrænsning og finansiering.

De økonomiske analyser

For hver af de fire teknologier regnes de velfærdsøkonomiske omkostninger for to scenarier, hhv. min. og maks. Min.- og maks.-scenarierne beskriver en sammensætning og brændværdi for det imprægnerede affaldstræ, hvor maks.-scenariet normalt altid giver en bedre driftsøkonomi end min.-scenariet. Sammensætningen af det imprægnerede affaldstræ i hhv. min.- og maks.-scenarierne ses i afsnit 1 tabel 1.2.

I beregningerne for deponi spiller affaldstræets sammensætning ikke nogen rolle i forhold til behandlingsomkostningerne. Her er det i stedet for valgt at angive min.-scenariet som den massefylde, der giver dårligst driftsøkonomi – min.-scenariet er således lig med en lille rumvægt (lille vægt pr. m³), og maks.-scenariet repræsenterer en stor rumvægt (stor vægt pr. m³).

Ud over min.- og maks.-scenarierne er der under Kommunekemi og RGS90 Watech også regnet på omkostningerne ved udvinding af det imprægnerede træs indhold af metaller.

I nedenstående figur sammenlignes velfærdsøkonomiske omkostninger ved de forskellige metoder uden at inkludere eksternaliteter.

Figur A Velfærdsøkonomiske behandlingsomk. (kr./ton behandlet imprægneret affaldstræ) for hhv. min.- og maks.-scenarier for fire behandlingsmetoder (2004/2005-priser)

Det ses af figuren, at forskellen mellem omkostningerne ved de forskellige behandlingsformer er lille og i høj grad afhænger af, om man ser på min.- eller maks.-scenariet jf. følsomhedsanalyserne. Generelt ses, at forbrænding og Kommunekemis behandling ekskl. oparbejdning af metaller er de billigste.

I den samfundsøkonomiske analyse ser vi på, hvordan resultaterne ændres, når der tages højde for miljøeffekterne ved behandlingsmetoderne. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse af behandling af imprægneret affaldstræ er illustreret i nedenstående figur.

Figur B Velfærdsøkonomiske omkostninger (kr./ton behandlet imprægneret affaldstræ) for hhv. min.- og maks.-scenarier for fire behandlingsmetoder (2004/2005-priser).

Af de fire teknologier ses forbrænding og Kommunekemis behandling ekskl. oparbejdning af metaller at være de billigste.

Grunden til, at forbrænding og Kommunekemis behandling af imprægneret affaldstræ falder så billigt ud, er anvendelsen af varmen fra forbrændings/forgasningsprocessen og de dermed fortrængte brændsler og emissioner fra traditionel energiproduktion.

Ses der bort fra værdien af sådanne eksternaliteter/miljøkonsekvenser, ses det af figur A, at forbrænding og forgasning med efterfølgende deponering af restprodukterne (Kommunekemis metode) stadig har de billigste behandlingsomkostninger. Forskellen til RGS90-teknologien reduceres dog radikalt. Forudsættes ”affaldstræet” fra RGS90 anvendt som brændsel ved el- og varmeproduktion, er det ikke urealistisk, at RGS90-teknologien ville kunne konkurrere med forbrænding og Kommunekemis teknologi, jf. figur A.

Følsomhedsanalyser

I rapporten er der gennemført en række følsomhedsanalyser fx med højere og lavere samfundsøkonomisk kalkulationsrente, højere og lavere priser på miljøeffekterne og alternativ afskrivningsperiode. Ingen af følsomhedsanalyserne ændrer på konklusionen. Kommunekemis proces og forbrænding er billigst, jf. dog ovenfor mht. konsekvenserne ved anvendelse af affaldstræet fra RGS90-processen til forbrænding som ”rent” affaldstræ.

Til en samfundsøkonomisk analyse hører også en analyse af de fordelingsmæssige konsekvenser. Disse kan være meget relevante, hvis fx den samfundsøkonomisk mest lønsomme proces ikke også er den mest effektive budgetøkonomisk. Eller hvis den samfundsøkonomisk mest lønsomme er specielt belastende for en gruppe eller en region.

Også i den budgetøkonomiske analyse har vi regnet med min.- og maks.-scenarier. Nedenstående tabel A viser, hvordan resultaterne er følsomme over for, hvilket scenarie man vælger at se på.

Tabel A. Budgetøkonomiske behandlingsudgifter i kr. pr. ton for imprægneret affaldstræ

Forbrænding ses at være den eneste teknologi, hvor min.- og maks.-scenarierne ikke overlapper de øvrige teknologier. Maks.- og min.-scenarierne for forbrænding ligger dog tæt på hinanden, og meget tæt på min.-scenariet for Komunekemi. Spredningen mellem min. og maks. for Kommunekemi er så stor, at intervallet rummer de andre teknologier (RGS90 og deponi). Min.- og maks.-scenarierne for RGS90 Watech-scenarierne ligger således inden for min.- og maks.-scenarierne for Kommunekemi.

Det budgetøkonomisk store spørgsmål er, hvordan de forskellige processer og restprodukter vil blive håndteret mht. affaldsafgiften. Og dermed hvilke konsekvenser de forskellige alternativer vil have for statskassen. Et spørgsmål der ligger uden for projektets afgrænsning.

Kort om metoden

Styrken ved en samfundsøkonomisk vurdering er, at den, i modsætning til andre beslutningsmetoder, samler mange forskellige data i et eller nogle få tal. Men det er samtidigt svagheden, da det kræver, at man værdisætter alle effekterne, både de miljømæssige og de økonomiske, i samme enhed. Fx har vi i dette projekt måttet se bort fra en teknologi; og det har ikke været muligt at gøre ret meget ud af de langsigtede konsekvenser af teknologierne. Øget viden som den, der kommer ud af en samfundsøkonomisk analyse; giver svar på mange spørgsmål; men rejser også mange nye.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.