Sammenfatning og konklusioner

Validering og forbedring af danske lugtmålinger

Metodeafprøvning på lugtnormen DS/EN 13725 har tidligere vist en betydelig spredning på resultater laboratorier imellem.

Ensartethed i gennemførelse af lugtbestemmelser på de tre danske lugtlaboratorier blev på et møde forud for nærværende undersøgelse søgt forbedret indenfor lugt-normens rammer.

To forskellige holdbare prøver - én med ubehagelig lugt (SW gas) og én med behagelig lugt (CA gas) - blev udvalgt og produceret af Eurofins A/S, stabilitetstestet og distribueret på trykflasker til alle tre laboratorier.

Der blev gennemført 15 uafhængige lugtbestemmelser på hver af de to prøver, i alt 30 målinger for hvert laboratorium. Det vil sige, at de 15 lugtbestemmelser for hver testgas på hvert enkelt laboratorium skulle gennemføres på 15 forskellige lugtpaneler.

Det viste sig, at det ene laboratorium i første omgang opnåede cirka halvt så høje resultater på den ene testgas på grund af indtag af falsk luft ved aftapning fra trykflaskerne.

Dette laboratorium har efterfølgende gennemført 11 bestemmelser mere på hver testgas. For den behagelige lugt (CA gassen) er 4 af de 11 bestemmelser gennemført som dobbeltbestemmelse på ét lugtpanel, og for den ubehagelige lugt (SW gassen) er 3 af de 11 bestemmelser udført som dobbeltbestemmelse på ét lugtpanel. Det betyder, at der foreligger henholdsvis 7 for CA gassen og 8 for SW gassen uafhængige lugtbestemmelser for de ene laboratorium. Dobbeltbestemmelserne blev gennemført af tidsmæssige årsager. Disse sidste gennemførte lugtbestemmelser benyttes i undersøgelsen.

Lugt har logaritmisk karakter, og det var på forhånd vurderet, at sikkerhedsintervallet for laboratoriernes lugtresultater ville være mellem 50 % og 200 % af middelværdien af resultaterne. Sikkerhedsintervallet er forholdet mellem den nedre (2,5 %’s) henholdsvis den øvre (97,5 %’s) fraktil og den geometriske middelværdi af lugtresultaterne.

Ved behandlingen af resultaterne er der regnet både på OU_E/m³ i henhold til lugtnormen DS/EN 13725 og LE/m³ i henhold til vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder.

Repeterbarheden, som udtrykker præcisionen under repeterbare forhold, er beregnet som standardafvigelsen på de enkelte laboratorier. Repeterbare forhold ved lugtbestemmelser er forhold, hvor uafhængige lugtresultater er fremkommet ved anvendelse af samme metode på ens testgasser i samme laboratorium af operatører, som anvender samme udstyr.

Reproducerbarheden, som udtrykker præcisionen under reproducerbare forhold, er beregnet som standardafvigelsen mellem laboratorierne, og benævnes undertiden også som præcisionen mellem laboratorier. Reproducerbare forhold er således forhold, hvor lugtresultaterne er fremkommet ved samme metode på ens testgasser i forskellige laboratorier med forskellige personer, som bruger forskelligt udstyr.

Repeterbarheden angiver altså kvaliteten af lugtbestemmelser inden for et laboratorium og reproducerbarheden angiver kvaliteten af lugtbestemmelser når forskellige laboratoriers resultater sammenlignes.

Den sammenlignende undersøgelse på to testgasser viser (under hensyntagen til det forskellige antal resultater fra laboratorierne):

Laboratorium 1 opfylder normens krav for repeterbarhed (dvs. et udtryk for tilfældige fejl angivet som et 95 %’s konfidensinterval på spredningen af resultaterne) for testgas CA for både OU_E (odour units)/m³ og LE (lugtenheder)/m³ skalaerne. Laboratorium 1 overskrider normens krav til repeterbarhed ganske lidt for testgas SW for begge skalaer. Laboratorium 2 og 3 opfylder normens krav til repeterbarhed for begge testgasser for både OU_E/m³ og LE/m³ skalaerne.
Den fælles repeterbarhed for de danske lugtlaboratorier betragtet under et er for begge gasser og begge skalaer mindre end normens krav, hvorfor repeterbarheden er i orden for danske lugtlaboratorier betragtet som et laboratorium.
Alle laboratorier opfylder normens krav til nøjagtighed (et udtryk for hvor tæt lugtresultatet er på den ’rigtige’ værdi og for præcisionen) for begge testgasser for både OU_E/m³ og LE/m³ skalaerne ved beregning på totalt 41 lugtbestemmelser. For laboratorium 3 er der overskridelser, når der regnes på 37 uafhængige CA bestemmelser henholdsvis 38 uafhængige SW bestemmelser. For CA er der alene tale om overskridelse på OU_E/m³ skalaen, og for SW er der alene tale om overskridelse på LE/m³ skalaen.

Det skal dog bemærkes, at den ’rigtige’ værdi (også kaldet accepterede referenceværdi) ikke kan fastlægges med god præcision, når der kun er tre deltagende laboratorier med i undersøgelsen.

Forholdene mellem nedre (2,5 %’s) henholdsvis øvre (97,5 %’s) fraktiler og den geometriske middelværdi viser, at målet om at kunne opnå resultater i sikkerhedsintervallet mellem 50 % og 200 % af den geometriske middelværdi af lugtresultaterne er overholdt for begge gasser og begge skalaer, idet det lavest fundne forhold er 52 % (2,5 %’s fraktil for testgas CA på LE/m³ skalaen) og det største 195 % (97,5 %’s fraktilen for testgas SW på LE/m³ skalaen).

Det vil med andre ord sige, at ved i flæng at vælge et af de tre danske laboratorier til lugtanalyse kan der med 95 %’s sandsynlighed fås et lugtresultat på en prøve, som ligger mellem det halve og det dobbelte af den accepterede referenceværdi.

Den geometriske middelværdi af lugtbestemmelserne i undersøgelsen er det bedste skøn for den accepterede referenceværdi (den ’rigtige’ værdi).