| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner

7 Udvalgte EU landes virkemidler til fremme af sprøjtefri randzoner

• 7.1 Erfaringer fra England
  • 7.1.1 Udbud af virkemidler
  • 7.1.2 Anvendelse af virkemidler
• 7.2 Erfaringer fra Tyskland
  • 7.2.1 Udbud af virkemidler
  • 7.2.2 Anvendelse af virkemidler
• 7.3 Erfaringer fra Sverige
  • 7.3.1 Udbud af virkemidler
  • 7.3.2 Anvendelse af virkemidler
• 7.4 Sammenfatning

I dette kapitel præsenteres systematiske oversigter over de indsamlede erfaringer om virkemidler i tre udvalgte EU lande, England, Tyskland og Sverige.

7.1 Erfaringer fra England

7.1.1 Udbud af virkemidler

I 2005 indførte Department for Enviroment, Food and Rural Affairs (DEFRA) et nyt system for miljøvenlige jordbrugsordninger "Environmental Stewardship Scheme"^[16] (DEFRA (2005a)). Ordningen går ud på at landmændene kan indgå aftaler med DEFRA om at forpligte sig til mere miljøvenlig drift for til gengæld at få udbetalt støtte hertil. Landmændene kan indgå aftaler på tre niveauer:

1. Laveste niveau (Entry Level Stewardship)
2. Mellemste niveau (Organic Entry Level Stewardship (økologisk))
3. Højeste niveau (Higher Level Stewardship)

Formålene med aftalerne (DEFRA (2005a), DEFRA(2005b)) er primært at:

• bevare biodiversitet
• vedligeholde og forbedre kvaliteten i landskabet
• beskytte historiske miljø- og natur ressourcer
• fremme offentlig adgang til landskaber/natur og forståelse herfor
• forbedre vandkvalitet og reducere jorderosion

Til hvert niveau af aftaler hører en liste af mulige krav, der hver tæller et vist antal point. Jo flere krav landmanden opfylder jo mere støtte udbetales der. Tekstboksen nedenfor beskriver i korte træk målgruppe, støtteniveauer og krav for hvert af de tre mulige aftaleniveauer. Aftaleniveauerne kan dog ikke betragtes isoleret, men skal mere ses som en trinvis proces, hvor der kan startes med niveau 1, og så kan man gradvis bevæge sig op på niveau 3. Derfor vil aftaler på niveau 3 også betyde, at landmanden allerede lever op til niveau 1 og 2.

Det fremgår, at der allerede er på niveau 1 (Entry Level Stewardship) er mulighed for at indgå aftale om såkaldte pesticidfrie randzoner (bufferstrips 2, 4, 6 meter)^[17].

Tekstboks 7.1 Environmental Stewardship Scheme.

Hvis der eksempelvis tages udgangspunkt i en landmand, der har en bedrift med 100 hektar, og som ønsker at indgå en aftale på "Entry Level Stewardship". Denne landmand skal mindst opnå 3000 point for at kunne indgå en aftale (30 point gange 100 ha). Landmanden kan maksimalt modtage støtte til de 3000 point svarende til £3000 pr. år (100 ha * £30 pr. ha), hvilket svarer til ca. 33.000 DKK^[18].

De 3000 point kan opnås efter ønske blandt de 55 mulige foranstaltninger. Eksempelvis vil en hektar 6 meter buffer strips give 400 point pr. ha (Thompson (2007), DEFRA (2005b)). Dette er højt sammenlignet med det gennemsnitlige pointkrav pr. hektar for hele bedriften (30p/ha), men til gengæld udtages der typisk ikke så mange hektar sprøjtefri randzoner pr. bedrift, så de kan kun udgøre en del af pointgrundlaget^[19]. Da støtten udgør £1 pr. point, så er støtten dermed £400/ha for en 1 ha 6 m buffer strip (sprøjtefri randzone), hvilket svarer til cirka 4400 DKK/ha randzone.

Indgåelse af en aftale i "Enviromental Stewardship Scheme" kommer udover det der kræves i form af generelle cross compliance krav. Disse erstattes ikke af kravene i Enviromental Stewardship Scheme. Derudover er der en række regler om, hvorvidt og hvordan der kan indgås Environmental Stewardship Scheme aftaler, hvis landmanden samtidig har indgået andre forpligtelser/aftaler for bedriften. Disse er beskrevet i håndbøgerne for hvert aftaleniveau (DEFRA (2005b).

7.1.2 Anvendelse af virkemidler

Der foretages ikke en egentlig evaluering af systemet før i 2008, men der er indsamlet en række skøn for antallet af indgåede aftaler, og hvor mange af disse der har krav om buffer strips.

Der er en stram generel pesticidregulering i England af hensyn til vandbeskyttelse, som blandt andet omfatter (Thompson (2007)):

1. Generelt forbud mod pesticider i 1 m bræmme langs vandløb og søer
2. Forbud mod brug af visse pesticider i 1-5 meter zonen langs vandløb og søer. Gælder kun for udvalgte pesticidprodukter (lignende begrænsninger gælder i Danmark).

Det er især pkt. 2 med de produktafhængige forbud, der giver landmændene problemer med at forstå hvad de må og ikke må i 1-5 meter zonen (Thompson (2007)). Der er en generel usikkerhed hos landmændene om dette. Derfor har mange landmænd valgt at indgå aftaler om buffer strips 6 m under Environmental Stewardship Scheme. Mange landmænd opfatter det som at få støtte til noget der i forvejen er forbudt (Thompson (2007)).

Der er foretaget en foreløbig evaluering af ordningen og prognose for resten af 2007, som viser følgende (Thompson (2007)):

• Foranstaltningen vedrørende sprøjtefri zoner, "buffer strips", er den tredje eller fjerde mest populære foranstaltning i de indgåede aftaler.
• Inden udgangen af 2007 skønnes 5,5 millioner hektar landbrugsareal at være tilmeldt Entry level. Svarende til 30.000 aftaler er indgået.
• Tilsvarende tal for Higher level stewardship er ca. 1500 aftaler og 110.000 ha.
• Ses der alene på antallet af aftaler der indeholder 6 meter buffer strips (ikke kun langs vandløb og søer^[20]), så er omfanget 6.272 aftaler og 13.927 ha randzoneareal. Dette svarer til 2,2 hektar pr. bedrift/aftale, 0,09%^[21] af landbrugsarealet og 21% af det skønnede samlede antal aftaler.

Endelig er der lagt stor vægt på, at kunne overvåge alle aftaler der indgås, herunder hvor mange aftaler der indeholder sprøjtefri randzoner, og hvor mange hektar der er tale om. Altså er der opbygget et solidt overvågningssystem, som også gør det muligt løbende at følge op på eventuelle mål for antallet af sprøjtefri randzoner.

Der er meget inspiration at hente fra den engelske ordning og der foreligger et stort baggrundsmateriale i form af håndbøger til landmændene mv., som kan give yderligere information om dette virkemiddel. Der kan hentes information på DEFRAs hjemmeside www.defra.gov.uk under ”Quick links” og dernæst under ”Enviromental Stewardship”. For eksempel findes der en udførlig håndbog med information om ordningen for hvert af de tre niveauer på følgende sider: http://www.defra.gov.uk/erdp/schemes/els/handbook/default.htm; http://www.defra.gov.uk/erdp/schemes/oels/handbook/default.htm; http://www.defra.gov.uk/erdp/schemes/hls/default.htm.

7.2 Erfaringer fra Tyskland

7.2.1 Udbud af virkemidler

I Niedersachsen i Tyskland har man udbudt sprøjtefri randzoner i forbindelse med støtteordninger under den overordnede betegnelse "natur- und artensschutzbezogene Massnahmen". Herunder anvender man en række ordninger, "Randstrefienprogramme", som under forskellige betegnelser sigter på at etablere enten dyrkningsfri randzoner eller pesticid/gødningsfri randzoner. Der anvendes forskellige begreber og ordninger pga. det tyske administrative system, der ikke arbejder nationalt, men derimod på Bundesländer-niveau (11 Bundesländer). Hartmann et al. (2006) opremser i deres rapport de fleste af begreberne, og giver en introduktion til nogle af ordningerne. Derudover har Dr. Horst Steinmann (Steinmann (2007)) suppleret med oplysninger til de tyske ordninger. En oversigt over begreber og typer af randzoner, som dog ikke nødvendigvis er udtømmende, kan ses i Tabel 7.1.

Tabel 7.1 Oversigt over begreber og typer af randzoner i Niedersachsen (2007)

Kilde: Hartmann et al. (2006), Steinmann (2007)

Ifølge Steinmann har man gode erfaringer i Niedersachsen med ordningen, der bygger på "Blühstreife" (blomsterstriber), og som har været tilfredsstillende i Niedersachsen, idet der har været tilmeldt et stort antal hektar under ordningen (Steinmann (2007). (Se Tekstboks 7.2.) Ideen med Blühstreifen er udover at opnå miljømæssige fordele, at gøre det attraktivt at se på i landskabet, samt at lette overvågningen af arealerne ved markinspektion, da de kulørte blomster tydeligt kan observeres i landskabet. Ordningen blev til at begynde med betalt med 540 Euro/ha pr. år, og blev så effektiv i form af anvendelse, at man senere valgte at sætte støttebeløbet ned til 330 Euro/ha pr. år (men nu i kombination med arealstøtte) (Steinmann (2007)).

Tekstboks 7.2: Blühstreife (Niedersachsen).

7.2.2 Anvendelse af virkemidler

Det har ikke umiddelbart været muligt at finde officielle evalueringer af de tyske ordninger om sprøjtefri randzoner, som ville kunne sige noget mere generelt om anvendelsen af virkemidler i Niedersachsen. En kvalificeret udredning af de tyske ordninger, som er meget forskelligartede grundet Bundesländer-strukturen, har været for omfattende at komme ind på i denne undersøgelse. Blühstreifen-ordningen, som nævnes i ovenstående afsnit har ifølge Steinmann (2007) været tilfredsstillende i Niedersachsen, idet et stort antal hektar har været tilmeldt ordningen. Det har ikke været muligt at få oplyst det præcise antal hektar. Det vides heller ikke hvad målet med ordningerne har været i form af fx antal hektar udlagt, og det vides heller ikke, hvor dyr ordningen har været i støttebeløb.

7.3 Erfaringer fra Sverige

7.3.1 Udbud af virkemidler

I Sverige udbydes der miljøstøtte til såkaldte "skyddszoner". Formålet med denne ordning er at mindske erosion, udvaskning af næringsstoffer til vandløb, samt at forhindre at pesticider forurener vandløb og søer. Med det nye "Landsbygdprogram 2007-2013" er støttesatsen til skyddszoner-ordningen blevet sat ned til 1000 Skr./ha pr. år randzone (mod tidligere 3000 Skr./ha pr. år) beroende på at man nu også kan få "gårdsstöd" (hektar-støtte) til samme areal. Det er desuden kun i det sydlige Sverige at ordningen gælder (Sveriges Jordbruksverket (2007b og 2007c).

Derudover er der indført en ny ordning under navnet "miljöskyddsåtgärder" (en form for miljøbeskyttelsestiltag). Formålet med miljöskyddsåtgärder er at mindske risikoen ved håndtering og brug af pesticider samt at mindske udvaskning af næringsstoffer. Under denne ordning anvender man et nyt begreb kaldet "obesprutade kantzoner". For de obesprutade kantzoner gælder der, at der hvert år skal efterlades en usprøjtet rand langs med afgrødens kant i kornafgrøder (i.e. stråsädesodling). Denne zone kan lægges forskellige steder, hvor den gør nytte, og det foreslås fx at den lægges langs med vandløb, grøfter, etc. Tekstboks 7.3 beskriver de to svenske ordninger mere detaljeret.

Tekstboks 7.3: Skyddszoner og Miljöskyddsåtgärder.

7.3.2 Anvendelse af virkemidler

Det har været svært at skaffe nye oplysninger om evalueringer af effekten af ordningerne i Sverige, men det svenske Jordbruksverket har benyttet sig af "skyddszoner" siden 1996, og i 2003 blev det samlede støttebeløb opgjort til omkring SEK 20 mio. (Sveriges Jordbruksverket (2003)), svarende til 6.800 ha udlagte randzoner (Sundgren (2007)). Under programmet for 2000-2006 var målet for udlagte hektar under ordningen 5.500 hektar, mens der reelt blev tilmeldt 6.800 hektar i 2003, og 9.500 ha i 2006 (Sundgren (2007)). Ordningen har således tidligere været effektiv i forhold til målopfyldelse.

Støttebeløbet sænkes i 2007 fra 3000 Skr./ha pr. år til 1.000 Skr/ha pr. år, men forskellen bliver i praksis mindre eftersom det er muligt at få hektarstøtte til arealer med skyddszoner, hvilket ikke tidligere var muligt (Sveriges Jordbruksverket (2007c)). Målet er nu en tilslutning på 7.000 ha skyddszoner i perioden 2007-13, hvilket er noget lavere end den reelle tilslutning på 9.500 ha i 2006 (Sundgren (2007)).

Det svenske mål for skyddszoner skal derudover ses i lyset af de særlige geografiske og dyrkningsmæssige forhold, der gør sig gældende i hvert land. Selvom Sverige arealmæssigt er omtrent 10 gange større end Danmark, er f.eks. kornarealet i Sverige kun 2/3 af det danske^[22]. Det vil samtidig sige, at miljøpåvirkninger fra landbruget i et land som Sverige alt andet lige er mindre end de vil være i Danmark.

Desuden kan det konstateres, at det i Sverige er muligt at overvåge anvendelsen af virkemidlet ”skyddszoner”, og dermed opfyldelsen af målsætningen direkte, idet der opgøres årlige anvendelsesdata.

Da miljöskyddsåtgärder er en helt ny ordning, så har det ikke været muligt at skaffe oplysninger om anvendelsen. Det er oplyst, at målsætningen for anvendelse af virkemidlet er 600.000 ha (Sveriges Jordbruksverket (2007c), (Sundgren (2007)).

7.4 Sammenfatning

I dette afsnit opsamles de erfaringer der er indsamlet fra de tre udvalgte EU lande. Disse erfaringer kan give inspiration til nye virkemidler der kan overvejes anvendt i Danmark.

I England er det valgt at inddrage muligheden for sprøjtefri randzoner i miljøaftaler med landmændene. I de aftaler som er indgået indtil nu, hvor der kan vælges mellem en lang række foranstaltninger, er sprøjtefri randzoner den tredje til fjerde mest anvendte foranstaltning i de indgåede aftaler. Ifølge den engelske kontaktperson (Thompson (2007)) skyldes det i høj grad landmændenes oplevelse af, at den generelle pesticidregulering i zoner langs vandløb og søer er stram og kompleks. Derfor oplever landmanden aftalerne som at få støtte til noget der i forvejen er forbudt. Det kan også skyldes, at der anvendes et højt støtteniveau på 4.400 DKK/ha.

Der er via denne ordning udlagt 13.927 ha med sprøjtefri randzoner langs søer, vandløb og markhegn, mv., hvilket svarer til 0,09 % af Englands landbrugsareal. For Danmark skønnes i 2006 at være udlagt 6.310 udlagte hektar sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb, hvilket udgør 0,23 % af det danske landbrugsareal.^[23] Andelen er ikke direkte sammenlignelig med tallet for England, der som nævnt også omfatter randzoner langs markhegn, mv.

Endelig er der lagt stor vægt på, at kunne overvåge alle aftaler der indgås, herunder hvor mange aftaler der indeholder sprøjtefri randzoner, og hvor mange hektar der er tale om. Altså er der opbygget et solidt overvågningssystem, som også gør det muligt løbende at følge op på eventuelle mål for antallet af sprøjtefri randzoner.

Der er meget inspiration at hente fra den engelske ordning, og der foreligger et stort baggrundsmateriale i form af håndbøger til landmændene mv., som kan give yderligere information om dette virkemiddel.

I Niedersachsen er det - ifølge Steinmann (2007)- især virkemidlet "sprøjtefri blomsterstriber langs vandløb" der har virket tilfredsstillende. Der udtages randzoner langs vandløb, hvor der sås en særlig blomsterblanding. Det gør de sprøjtefri randzoner attraktive at se på i landskabet og det letter overvågningen af arealerne ved markinspektion. Virkemidlet har ifølge Steinmann (2007) været så effektivt i form af anvendelse, at det er besluttet at nedsætte støtteløbet til 2.455 DKK pr. hektar (før: 4.017 DKK/ha). Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, hvor mange hektar der er udlagt under dette virkemiddel, men det oplyses at ordningen har været en succes (Steinmann (2007)). Det kan skyldes flere ting, og en af forklaringerne kan være det hidtidige høje støttebeløb og en anden forklaring kan være anvendelsen af blomster i zonen, som giver landmændene "goodwill" i lokalbefolkningen (Steinmann (2007)).

I Sverige har virkemidlet "skyddszoner", som er sprøjtefri randzoner (6-20m brede) langs vandløb, været et effektivt virkemiddel. Virkemidlet har været udbudt siden 1996 og har været effektivt til at opfylde det svenske mål for sprøjtefri randzoner. Målet har været 5.500 hektar fra 2000-2006, men den faktiske udlægning af randzonerne har været helt oppe på 9.500 ha i 2006 (0,3% af landbrugsarealet^[24]). Der er altså udlagt næsten dobbelt så mange hektar sprøjtefri randzoner som i målsætningen. Der er nu foretaget en omlægning af støtten, så støttebeløbet reduceres fra 2.370 DKK pr. hektar til 790 DKK pr. hektar og samtidig er der fastsat et nyt mål for anvendelsen på 7.000 hektar (2007-2013).

Desuden kan det konstateres, at det i Sverige er muligt at overvåge anvendelsen af virkemidlet og dermed opfyldelsen af målsætningen direkte, idet der opgøres årlige anvendelsesdata.

Der er i England, Tyskland og Sverige opnået, hvad der i evalueringer af ordningerne betegnes som succes eller målopfyldelse med udbredelsen af sprøjtefri randzoner. Det er enten sket med direkte virkemidler rettet mod dette formål eller i kombination med andre miljøforanstaltninger i landbruget. Den effektive målopfyldelse kan skyldes, at det økonomiske incitament i de tre landes virkemidler har været højere end i Danmark, men det kan også skyldes, at målsætningerne i udgangspunktet er lavere end i Danmark. Endelig kan det skyldes en lang række andre faktorer såsom gode muligheder for at overvåge anvendelsen af virkemidlet, detaljeret informationsmateriale om virkemidlerne og opnåelse af goodwill i lokalbefolkningen (blomsterrandzoner i Niedersachsen i Tyskland).

Fodnoter

^[16] Oversat til miljøledelsesordning i landbruget.

^[17] Det skal bemærkes, at der i ordningen er gjort nogle få undtagelser fra kravet om ingen sprøjtning. Der må godt foretages "spot treat" med herbicider for at kontrollere visse typer skadeligt ukrudt (tidsler, butbladet skræppe, kruset skræppe og engbrandbæger) eller fremmede arter. Dette er dog ikke lovligt i bufferstrips på økologiske græsmarker, hvor der kun må bruges manuel fjernelse af dette ukrudt (DEFRA (2005c)).

^[18] Generelt kan der maksimalt modtages støtte på £1 pr. point ((£30/ha)/(30 point/ha)).

^[19] Hvis denne landmand skal opfylde hele bedriftens pointkrav med sprøjtefri randzoner, så skal han udtage 7,5 ha (7,5ha*400 point= 3000 point). Det er ikke realistisk, at der er potentiale for at udtage 7,5% af bedriftens areal til sprøjtefri randzoner.

^[20] Også langs markhegn mv.

^[21] Ifølge Eurostat (2007) er anvendt landbrugsareal i England (UK) 16,7 mio. hektar.

^[22] Danmarks areal er 4,2 mio. ha, mens Sveriges er 41 mio. ha. Danmarks landbrugsareal er 2,7 mio. ha og Sveriges er 3,2 mio. ha. Kornarealet i DK er 1,5 mio. ha og Sverige 1 mio. ha. (Eurostat (2007)).

^[23] Opgjort i forhold til Danmarks samlede landbrugsareal på 2,7 mio. ha (Eurostat (2007)).

^[24] 9.500 ha i forhold til 3,2 mio. ha landbrugsareal i Sverige (Eurostat (2007)). Til sammenligning udgør anvendelsen i Danmark ca. 0,23 % (6.310 ha sprøjtefri randzoner i 2006 delt med 2,7 mio. ha landbrugsareal).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.