|
Redegørelse om jordforurening 2006 2 Lovgivning om jordforurening
2.1 Seneste ændring af jordforureningslovenDen 24. maj 2006 vedtog Folketinget med bredt flertal en ændring af lov om forurenet jord. Hovedparten af ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2007. Hovedindholdet i lovændringen er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede større, sammenhængende områder. Samtidig mindskes de ulemper, forureningskortlægningen medfører for borgerne. Reglerne om områdeklassificering træder først i kraft den 1. januar 2008. Ministeren har dog mulighed for at fastsætte, at områdeklassificeringen kan træde i kraft for en eller flere kommuner på et tidligere tidspunkt. Baggrunden for lovændringen er den tidligere miljøministers redegørelse om jordforureningsloven fra december 2003 samt arbejdet i kriteriegruppen[1] og jordforureningsgruppen[2]. Reglerne om områdeklassificering fremgår af jordforureningslovens § 50 a. Reglerne betyder, at byzonen pr. 1. januar 2008 klassificeres som et område, der som udgangspunkt er lettere forurenet. Kommunen har mulighed for gennem udarbejdelse af kommunale regulativer at reducere det klassificerede område inden for byzonen henholdsvis inddrage områder uden for byzonen i det klassificerede område. Områdeklassificeringen betyder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at målrette generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord, og at kontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. Samtidig bliver miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om anmeldepligten for flytning af jord udvidet. Bl.a. kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at fastsætte regulativer om anmeldeordningen. Der er nedsat et udvalg, der arbejder videre med de forenklingsmuligheder, der ligger i områdeklassificeringen og regulativerne, således at de nødvendige bekendtgørelser kan udstedes. Udvalgets arbejde er nærmere beskrevet i afsnit 7.1. Den stærkere jordforurening skal kortlægges som hidtil, og efter kommunalreformen er det regionsrådet, der har opgaven med at kortlægge. Med lovændringen opstrammes tidsgrænserne for kortlægningen, så borgerne ikke skal leve længe i uvished om, hvorvidt deres ejendom skal forureningskortlægges. Hvis en boligejendom kortlægges, nuanceres kortlægningen efter den risiko, forureningen udgør for boliganvendelsen. Med henblik på særlig beskyttelse af børn indeholder lovændringen en hjemmel til, at regionsrådet i særlige tilfælde kan udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser. Når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning. De samme krav gør sig gældende, når der gennemføres bygge- og anlægsarbejder på arealer, der allerede anvendes til de nævnte formål. Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er dog ikke omfattet, med mindre der er tale om opførelsen af en ny bolig. Lovændringen betyder også, at en grundejer, som ønsker en erklæring om forureningstilstanden på sin egen grund, har krav på at få en sådan erklæring, hvis han selv får foretaget en forureningsundersøgelse. 2.1.1 Opfølgning på den seneste lovændringMiljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om områdeklassificeringen og materiale, som kommunerne kan bruge som grundlag for informationsindsatsen i de lettere forurenede områder. Desuden er der som konsekvens af reglerne om områdeklassificering udstedt en ny bekendtgørelse om jordflytning, som også træder i kraft 1. januar 2008. Arbejdet med at forenkle reglerne for flytning af jord er nærmere beskrevet i afsnit 7.1. Vejledningen om områdeklassificering er primært henvendt til medarbejderne i kommunerne, som skal forestå administrationen af områdeklassificeringen, og giver en introduktion til begrebet lettere forurenet jord samt praktiske anvisninger på administrationen af områdeklassificeringen. Det er blandt andet beskrevet, hvilke oplysninger der bør inddrages ved udpegningen af de klassificerede områder, og kriterier for, hvorledes kildematerialet skal tolkes. Endelig beskriver vejledningen, hvorledes områdeklassificeringen offentliggøres, opdateres m.v., og grænsefladerne til anden lovgivning. I de klassificerede områder skal kommunerne give generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, repræsentanter fra KL og Danske Regioner udarbejdet et tekstmateriale og et forslag til en pjece, som kommunerne kan bruge som grundlag for deres informationsindsats. Informationsmaterialet giver oplysninger om betydningen af lettere forurenet jord og giver gode råd om, hvordan man håndterer lettere forurenet jord. Tekstmaterialet er udformet, så kommunen har mulighed for at lægge det som web-tekst på sin hjemmeside. Materialet ligger på en særlig del af Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor man kun har adgang via en specifik adresse. Når områdeklassificeringen træder i kraft den 1. januar 2008, vil Miljøstyrelsen integrere materialet i den øvrige del af hjemmesiden, så det vil være muligt at se materialet, når man går ind via hovedadressen. Miljøstyrelsen har valgt denne løsning for at sikre, at kommunerne har tid til at forberede, hvorledes informationsindsatsen skal gribes an, og samtidig undgå, at materialet – på et tidspunkt, hvos kommunerne ikke har taget stilling til områdeklassificeringen – udløser spørgsmål fra borgerne. Forslaget til pjece ligger på samme specifikke adresse på hjemmesiden. Pjecen foreligger teknisk set i to versioner, der gør det muligt for kommunerne enten at tilføje egne oplysninger i frie felter i pjecen, eller at tilføje egne adresseoplysninger på pjecens bagside. Begge versioner sikrer et godt og ens layout. Som opfølgning på den nye bestemmelse om et nuanceringssystem, som inddeler forureningen på boligejendomme i forureningskategorier afhængig af risikoen, har Miljøstyrelsen uarbejdet en vejledning, vejledning nr. 1, 2007 om nuancering af kortlagte boligejendomme. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet en bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (nr. 1519 af 14. december 2006). Miljøstyrelsens vil derudover bruge en del af den viden, der skabes i forbindelse med et udredningsarbejde om genanvendelse af lettere forurenet jord, som grundlag for beslutning om udarbejdelsen af en vejledning om bagatelgrænser for kortlægning af restforureninger (se mere om dette i afsnit 7.1.1.). Vejledningen er ikke en direkte opfølgning på loven, men har til formål at ensarte praksis for kortlægning af restforureninger. Med lovændringen er det sikret, at kommunerne har mulighed for at rydde op i børneinstitutioner, uanset om de er kortlagt efter jordforureningsloven eller omfattet af områdeklassificeringen. Miljøministeren skrev den 23. august 2006 til samtlige kommunalbestyrelser og orienterede dem om ændringen af loven om forurenet jord. Ministeren henledte særligt opmærksomheden på kommunernes mulighed for at rydde op og bad kommunerne om inden 1. oktober 2006 at komme med oplysninger om, hvilke initiativer der var taget. I samme brev bad ministeren ligeledes om oplysninger om eksisterende legeredskaber af træ behandlet med arsen eller creosot i børneinstitutioner. Spørgeskemaet til kommunerne var udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med KL. 63 % af landes kommuner har svaret på ministerens henvendelse om forurenet jord og farlige legeredskaber. Samlet viser svarene, at kommuner og amter/regioner er kommet langt med indsatsen i forhold til børneinstitutionerne. Datamaterialet viser, at børneinstitutioner der kortlægges efter jordforureningsloven sikres således, at forureningen ikke længere udgør en aktuel risiko i forhold til arealanvendelsen, og at næsten alle kommuner har taget initiativer til at sikre udskiftning af eksisterende legeredskaber med arsen eller creosot, typisk i form af fjernelse af de pågældende redskaber eller udskiftning med andet træ. 2.2 Ændringer som følge af kommunalreformenI juni 2005 vedtog Folketinget et lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på jordforureningslovens område, jf. lov nr. 568 af 24. juni 2005. Lovforslaget medførte en ny opgavefordeling på jordforureningslovens område i kraft af den nye offentlige struktur. Opgavefordelingen er nærmere beskrevet i afsnit 1.3. Det er et element i kommunalreformen, at der på miljøområdet skal etableres en kvalitetsstyringsordning. Kvalitetsstyringsloven blev vedtaget i Folketinget og trådte i kraft den 1. juli 2006. 2.2.1 Opfølgning på ændringer som følge af kommunalreformenI forbindelse med kommunalreformen blev der igangsat et arbejde med at sikre et kvalificeret forvaltningsgrundlag på det kommunale, regionale og statslige niveau. Bl.a. skulle der sikres en sammenhængende struktur for data på miljøområdet, herunder også jordforureningsområdet. Arbejdet med sektorstandardisering på jordforureningsområdet skulle bygge på det tidligere amtslige miljøportalssamarbejde om udviklingen af en jorddatamodel på Amternes Miljøportal. Dette arbejde blev imidlertid ikke færdigt i 2006. Efter nedlæggelsen af amterne 1. januar 2007 fortsætter arbejdet med en landsdækkende jorddatabase i statslig regi under Danmarks Miljøportal (DMP). Der ligger endnu ikke landsdækkende data om jordforurening på Danmarks Miljøportal. Det skyldes, at flere af regionerne, der skulle levere data om jordforurening til portalen, er i færd med at skifte til et nyt fagsystem. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Danmarks Miljøportal med deltagelse fra DMP, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, regioner og KL. En forundersøgelse om dataflow og interessenter på jordforureningsområdet blev gennemført i foråret 2007. Undersøgelsesrapporten skal ligge til grund for det videre arbejde med at realisere den landsdækkende jordforureningsdatabase. Den 1. august 2006 er der lagt en såkaldt ”startpakke” ud på Miljøministeriets hjemmeside, som hjælp til kommunerne i forbindelse med deres indførelse af kvalitetsstyringssystemet. I startpakken findes blandt andet procedurer for behandling af forskellige sager på natur- og miljøområdet, eksempelvis tilladelser til bygge- og anlægsarbejder (herunder frivillig oprydning) og ændret arealanvendelse på kortlagte arealer efter jordforureningslovens § 8. 2.3 Oversigt over ændringer og opfølgning på jordforureningslovenLov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000. Loven er fulgt op af følgende: Lovændringer:
Bekendtgørelser:
Cirkulærer:
Vejledninger:
Orienteringer:
Pjecer:
2.4 Andre initiativerMiljøministeren besluttede i december 2005 i forståelse med et bredt flertal af Folketingets partier, at hæve grænseværdierne for tjærestoffer (PAH) i jord med en faktor 3. Beslutningen blev taget, efter at Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og embedslæger var enige om, at faren ved PAH kan vurderes efter den videnskabelige metode, som EU's videnskabelige fødevarekomite anbefaler, og som fører til den højere grænseværdi. Det skønnes, at ændringerne af tjærekriteriet vil betyde, at omkring 150 grunde, der er kortlagt på grund af tjæreforurening, skal tages ud af kortlægningen, og at ca. 500 grunde vil undgå at blive kortlagt. Derudover vil der være ca. 2.000 ejendomme, som er lettere forurenet med tjærestoffer, som på længere sigt ikke vil skulle ryddes op. Ministeren har bedt amterne revurdere allerede kortlagte tjæregrunde i løbet af 2006. Ifølge amternes skriftlige indberetninger har revurderingen af allerede kortlagte tjæregrunde i Frederiksberg Kommune og Københavns Amt ikke medført, at nogle kortlagte ejendomme skulle udgå af kortlægningen. I Frederiksborg Amt er derimod 4 lokaliteter udgået på grund af de nye kriterier, 18 lokaliteter skal have kortlægningsarealet reduceret, og 1. januar 2007 udgik endnu 72 lokaliteter (heraf 12 værditabssager) som lettere forurenet. De øvrige skriftlige indberetninger indeholder ikke særskilte oplysninger om revurderingen. Udover den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, blandt andet i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Olietankbekendtgørelsen er blevet revideret på grund af dels kommunalreformen og dels ikrafttræden af harmoniserede standarder under Byggevaredirektivet for overjordiske cylinderformede ståltanke og overjordiske plasttanke. Endvidere blev der foretaget en række mindre ændringer, herunder indførelse af/ændringer af maksimale levetider for mindre plasttanke og indførsel af levetidsbegrænsninger for visse gamle rørtyper. Miljøstyrelsen har i 2006 sammen med Ringkøbing Amt gennemført en indkapsling af forureningen[3] ved pesticiddepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Indkapslingen er gennemført ved hjælp af en 600 m lang og 14 m dyb spunsvæg. Spunsen har til formål at forhindre udsivning af forurening til havet. Spunsen har en forventet levetid på ca. 15 år. Endvidere er der gennemført 6 teknologiudviklingsprojekter (TUP) for at vurdere de tekniske og økonomiske muligheder for en egentlig oprensning af forureningen. Projekterne omfatter litteraturstudier og begrænsede laboratorieforsøg. Projektet inklusiv forundersøgelser har kostet 33 mio. kr. Finansieringen er delt ligeligt mellem staten og Ringkøbing Amt. Fodnoter[1] Kriteriegruppen havde til opgave at undersøge de metoder, der blev anvendt, når grænseværdier for vand, jord og luft blev fastsat. Derudover skulle kriteriegruppen undersøge om grundlagt for, hvornår jordforurening kortlægges, kunne fastsættes mere hensigtsmæssigt. Kriteriegruppen afsluttede sit arbejde i december 2004 med et forslag til ændring af blandt andet kortlægningssystemet og kriterierne for forurenet jord. [2] Jordforureningsgruppen fulgte op på kriteriegruppens arbejde. Gruppen afsluttede sit arbejde i december 2005 med en rapport og et udkast til et lovforslag til ændring af jordforureningsloven. [3] Forureningen stammer fra deponering af pesticider i en klitgryde, som blev foretaget af Cheminova og Staten omkring 1960.
|