|
Redegørelse om jordforurening 2006 3 Amternes administration af jordforureningsområdet i 2006
3.1 Ressourceforbrug i 2006Den økonomiske ramme, der var til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2006, var koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og Teknologipuljen. I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i de efterfølgende år. I 2000 blev der udarbejdet et aktstykke i forbindelse med ændringen af jordforureningsloven, som indebar, at staten skulle kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skulle kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002. Ekstrabevillingen på 10 mio. kr. årligt til kommunerne skulle dække kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder samarbejde om kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne osv., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister begyndte 1. januar 2001. Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2006 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med jordforureningsloven. Tabel 3.1 Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2003 - 2006
De præsenterede tal er afrundede. Forskellene i forhold til tallene i tidligere redegørelser skyldes korrigerede pris- og lønreguleringer. 1 Den lavere egenfinansiering i 2005 og 2006 sammenlignet med 2004 skyldes, at der ved beregningen af amternes personaleomkostninger fra 2005 er anvendt en årsværkspris som anvendt i forbindelse med DUT-forhandlingerne. I de foregående år blev der anvendt en skønnet årsværkspris på 600.000 kr. ² Bevillingen. ³ Bevillingen for 2005 inkluderer 8 mio. kr. til låneordningen. Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1 i 2006 357 mio. kr. Når man sammenligner tallene for 2004 med tallene for 2005 og 2006, så skyldes amternes beregnede lavere egenfinansiering, at der er anvendt en lavere årsværkspris i 2005 og 2006 end i de foregående år. Det højere ressourceforbrug i 2002 på 398 mio. kr. skyldtes, at amterne fik en ekstraordinær bevilling i årene 2000-2002 på 10 mio. kr. årligt, samt at amternes egenbetaling var højere. Udover det generelle statslige ressourceforbrug, som fremgår af tabel 3.1, er der i 2006 bevilliget 10 mio. kr. til undersøgelser vedrørende Kærgård Plantage. Der er til undersøgelse og afværgeforanstaltning over for Cheminova-forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange i Ringkøbing Amt i 2006 brugt det resterende beløb af de tidligere givet bevillinger på henholdsvis 7,0 og 9,5 mio. kr.[4]. Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter på 3,6 mio. kr. afholdt af Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 387 mio. kr. i 2006. De statslige ordninger, værditabsordningen med lånegarantiordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 9 og kapitel 13, mens Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 10. Amternes ressourceforbrug fremgår nærmere af tabel 3.2. Tabel 3.2. Amternes ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 2006, mio. kr.
De præsenterede tal er afrundede. ”Samlet forbrug” er summen af udgifterne til kortlægning, registrering og tilsyn, undersøgelser, projektering og afværgeforanstaltninger, drift og monitering, som er opført i tabellen samt kontingent til AVJ, udgifter til tværgående projekter og andet, som ikke er anført selvstændigt i tabellen. ”Total” inkluderer desuden personaleomkostninger. 1 Beløbet inkluderer orienterende undersøgelser. 2 Beløbet angiver de supplerende undersøgelser. 3 Beløbet inkluderer udgifter på 14,6 mio. kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltning vedr. Cheminova-forureningen. Der gøres opmærksom på, at Region Midtjylland har indberettet for de dele af de tidligere amter, der i dag ligger inden for Region Midtjylland. Ligeledes har Region Nordjylland indberettet for de arealer, der ligger inden for afgrænsningen af Region Nordjylland. Opdelingen af ressourceforbruget fra de tidligere amter til regionerne er foretaget skønsmæssigt. Region Syddanmark har ikke kunnet fremskaffe oplysninger om ressourceforbruget i 2006. Budgettallene for 2006 er derfor anvendt ved Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Tabellen giver derfor ikke et helt reelt billede af amternes ressourceforbrug i 2006. Amternes ressourceforbrug ekskl. administration (personaleforbrug) var 214,7 mio. kr. i 2006. Det er ca. 3 mio. kr. mindre end i 2005. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på ca. 155 årsværk (personaleressourcer opgjort i fuldtidsstillinger) i 2006 mod ca. 197 årsværk i 2005. Værdien af et årsværk er sat til 529.688 kr. inkl. overhead svarende til den årsværkspris, som blev anvendt i forbindelse med DUT-forhandlinger i 2006. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 103 mio. kr. i 2006. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 318 mio. kr. Til sammenligning var amternes totale udgifter i 2005 beregnet til 320 mio. kr. Amternes totale ressourceforbrug er således faldet med ca. 2 mio. kr. i 2006, dvs. det er stort set uændret. Det fremgår af Redegørelse om jordforurening 2005, at amterne for 2006 budgetterede med et totalforbrug inkl. årsværk på ca. 343,1 mio. kr. (ekskl. Udgifter til kontingent til Amternes Videnscenter for Jordforurening). Det betyder, at det faktiske forbrug i 2006 er ca. 23,1 mio. kr. mindre end budgetterne for 2006. Tallene for det faktiske forbrug fordeler sig på posterne som tallene i budgettet. Der er således tale om en jævnt fordelt nedsættelse af forbruget. Årsagen til differencen må derfor sandsynligvis søges i strukturreformen. Amterne har brugt mange ressourcer i den forbindelse, og det har derfor for flere amter været nødvendigt at reducere indsatsen på jordforureningsområdet. Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 318 mio. kr., for amternes bloktilskud på 212 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 106 mio. kr., jf. tabel 3.1. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau, ca. 77 mio. kr. i 2006) til området. Amterne har igennem årene tilført området væsentligt flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen, således var amternes egenbetaling i 2006 122 pct. af det beløb, som var aftalt med regeringen. 3.2 Amternes indsatsAmternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5. 3.3 Kortlægning3.3.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2006Pr. 31.12 2006 var i alt 11.821 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1207 (Viborg amt undtaget) i 2006. De 11.812 lokaliteter fordeler sig på 11.730 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 82 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2. Pr. 31.12.2006 var 11.574 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en tilvækst på 1386 lokaliteter (Viborg amt undtaget) i løbet af 2006. Viborg amt har et stort fald i kortlagte grunde fra 2005 til 2006. Sammenholdes tallene imidlertid med 2004 ligger antallet af kortlagte grunde i 2006 på 2004-niveau. Antallet af V1 og V2 kortlagte grunde er stort set blevet fordoblet fra 2004 til 2005 og halveret fra 2005 til 2006. Dette skyldes en databasefejl, da Viborg Amt i 2005 lavede lokalitetsnumrene om i forbindelse med omlægning af datasystemerne. Disse lokaliteter er derfor blevet talt med flere gange i opgørelsen fra 2005. Der er et mindre overlap mellem V1 og V2 kortlagte lokaliteter, idet 910 lokaliteter har en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin samt et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af amtet. Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således 22.485. Desuden er der på 743 grunde iværksat undersøgelser og på 521 iværksat oprydning, men hvor vurdering af kortlægning ikke er afsluttet. Samlet betyder det, at ca. 24.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder. Tabel 3.3. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2)
1 Databasefejl i indberetningen fra Viborg Amt gør at lokaliteter er blevet talt med flere gange i indberetningen fra 2005. Det er derfor ikke muligt at se tilvæksten i antal kortlagte grunde. ² Viborg Amt er ikke med i opgørelse Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differencen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Tilvæksten i antallet af V2 kortlagte arealer indeholder også arealer, der blev kortlagt i 2005, men indberettes med et års forsinkelse. I alt er 997 arealer kortlagt på V2 i 2006. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4. 3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forureningFrem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2006 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger, idet amterne fortsat primært prioriterer punktkildeforureninger. Af bilag A fremgår, hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og servicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losseplads eller renseri, hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret i bilag A og desuden vist i tabel 3.4). Amterne har ved V2 kortlægningen i 2006 (ligesom i de foregående år) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, maskinindustri, renserier samt benzin- og servicestationer højt. Tabel 3.4. Kortlagte arealer, opgjort på aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Se i øvrigt bilag A.
1 Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher. ² Vedrører 2.073 lokaliteter, som er V1 kortlagt i 2006 3 Vedrører 997 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2006 Benzin- og servicestationer udgjorde også i 2006 stadigvæk en stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Benzinstationernes andel af de lokaliteter, der kortlægges, har dog været faldende fra 40% i 2001, 25% i 2002, 15% i 2003 til 9,5% i 2004 og 10% i 2005. Herefter har andelen været svagt stigende til 15 % i 2006. Det viser formentlig, at amterne i løbet af disse år efterhånden har fået kortlagt en væsentlig del af de benzinstationer, der er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje. Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i begrænset omfang. I 2006 blev der kortlagt 78 lokaliteter på V2 på grund af forurening fra disse aktiviteter. Kortlægningen af diffust forurenede arealer og arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er i 2006 øget til 759 lokaliteter. Langt de fleste er kortlagt på V2, men der er sket en markant stigning fra 2005 til 2006 i tilført forurenet fyldjord, der er V1 kortlagt. I 2005 var der i alt 28 V1 kortlagte arealer med tilført forurenet fyldjord og i 2006 er dette tal steget til i alt 272. Der har dog kun været kortlagt 10 V1 grunde i 2006, så stigningen ses hovedsageligt i de kortlagte grunde, der er kortlagt til og med 2005. Der må derfor være indberettet en del arealer med tilført forurenet fyldjord med forsinkelse. Kortlægning af diffust forurenede arealer og arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord udgør tilsammen 7,6% af de lokaliteter, der blev V2 kortlagt i løbet af 2006 (I 2005 var dette tal 17,9 %). Af det samlede antal V2 kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord 5,0%. Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2006 308 km². 145 km² er kortlagt på V2, mens 163,2 km² er kortlagt på V1. Blandt andet på grund af en databasefejl blev det kortlagte areal opgjort til at være væsentligt større i 2005-redegørelsen, end det reelt var. Det kortlagte areal sammenlignes derfor i stedet med 2004-opgørelsen. Fra 2004 til 2006 ses en mindre stigning på 9 km² i det samlede areal. Da antallet af kortlagte lokaliteter er steget betydeligt i denne periode tyder dette ligeledes på, at kortlægningen er blevet mere præcis og afgrænset, og at en del ejendomme er taget ud af kortlægningen. Den gennemsnitlige arealstørrelse af de V2 kortlagte arealer har siden starten af 90’erne ligget mellem 3.000 m² og 10.000 m² med en tendens til at arealstørrelsen blev stadig mindre. Det gennemsnitlige areal af V2 kortlagte lokaliteter er 14.160 m², mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2 kortlagt i 2006, er 6.146 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2006 er dermed på niveau med de arealstørrelser, der er kortlagt de senere år, bortset fra i 2003, hvor det gennemsnitlige areal var væsentligt større (11.889 m²). Det gennemsnitlige areal af de V1 kortlagte lokaliteter er 23.265 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2 arealerne. Grunden til, at det gennemsnitlige V1 areal er større end det gennemsnitlige V2 areal, er, at de branchetyper (aktiviteter), som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1 kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5. Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer
Den gennemsnitlige arealstørrelse er faldet for en lang række aktivitetstyper. F.eks. var det gennemsnitlige areal for gartnerier, frugtplantager og planteskoler i 2005 228.287 m², mens det i 2006 er 40.048 m² De stadigt meget store gennemsnitlige arealer tyder dog på, at det kortlagte areal stadig er unødvendigt stort, og dermed ikke er i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank. Det skyldes ofte, at det ikke er muligt med en nøjere afgrænsning af forureningen på V1. Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen, jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6. Tabel 3.6. Gennemsnitligt areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til V1 kortlægning
3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsenJordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af amters skriftlige indberetninger, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at indsatsen ved arealanvendelseskonflikter primært rettes mod børneinstitutioner, offentlige legepladser og boliggrunde med akutte forureninger. 400 af de 997 lokaliteter, som blev V2 kortlagt i 2006 svarende til ca. 40 %, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens § 6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (364 lokaliteter eller ca. 37%) er bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads og dermed inden for lovens indsatsområder (6 offentlige legepladser blev kortlagt i 2006). De resterende 633 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2006, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 63% sig på 23,4 % i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 23,1 % i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 8,4% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). 8,6 % af lokaliteterne kunne ikke knyttes til drikkevandsområde. En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD (155 lokaliteter, 43%) og OD (141 lokaliteter, 39%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2006, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder. Tabel 3.7: Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på bolig, børneinstitution, offentlig legeplads henholdsvis på drikkevandsområder
Ca. 9% af kortlægningen på V2 i 2006 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Disse arealer udgøres overvejende (69%) af erhvervs- og industrigrunde, mens 6% af lokaliteterne er omfattet § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter. Ifølge matrikelregistret er der til og med 2006 19.398 matrikler kortlagt på V2 (ekskl. matrikler i Frederiksberg Kommune). 3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningenLokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå af kortlægningen på både V1 og V2. I tidens løb er 6.768 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 2.300 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 6.768 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8. Tabel 3.8. Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2006, antal og baggrund for beslutning
Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op, og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken. Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste år. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt siden 2001, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. Den stigende andel af lokaliteter, der afmeldes på baggrund af undersøgelser, skyldes formentlig V1 lokaliteter, der udgår, efter at der er gennemført tekniske undersøgelser med henblik på afklaring af evt. kortlægning på V2. Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pga. revurdering, må forventes at ligge på et højere niveau i 2006 end de foregående år, da jordkvalitetskriteriet for tjærestoffer blev hævet med en faktor 3 i december 2005. I 2006 blev 89 grunde taget ud af kortlægning som følge af revurdering. Dette er lidt højere end foregående år, hvor der i 2005 blev taget 66 grunde ud, i 2004 blev der taget 73 grunde ud og i 2003 blev der taget 70 grunde ud som følge af revurdering. 3.4 Prioritering/undersøgelseNår en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov. I 2006 er der for hele landet indberettet 236 gennemførte undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser (tabel 3.9). Dette er en væsentlig nedgang i forhold til de forrige år. Dette skyldes sandsynligvis, at ressourcerne til undersøgelser er næsten halveret i 2006 i forhold til 2005 (jf. den skriftlige indberetning) En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning skulle kortlægges. Tabel 3.9. Antal lokaliteter1 hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2001-2006
1 Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser. ² Tallene stammer fra de skriftlige indberetninger. Forurening måles ikke kun i selve jorden, men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft (tabel 3.10). Selvom der konstateres mange forskellige forureningskomponenter, stammer størstedelen af de registrerede forureninger fra et begrænset antal komponenter (tabel 3.10). I grundvand, dvs. primært terrænnært grundvand, er de primære komponenter olie-benzin (44%), klorerede opløsningsmidler (20%) og BTEX’er og lignende (11%). Pesticider og nedbrydningsprodukter udgør 3%. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at undersøgelsen relaterer til fund af stoffer i forhold til industrigrunde. I jord konstateres der oftest olie-benzin (43%), tungmetaller (22%) og tjære (19%). Overfladevandsrecipienter er primært forurenede af olie-benzin (38%), klorerede opløsningsmidler (22%) og lossepladsperkolat (13%). For jordens poreluft er de primære komponenter klorerede opløsningsmidler (45%), olie-benzin (32%) og BTEX’er og lignende (16%). Tabel 3.10. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret på kortlagte arealer1
1 Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 12.979 lokaliteter, hvoraf 10.149 er V2-kortlagt, 1.894 V1 kortlagt og 936, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr. lokalitet. 3.5 OprydningI perioden 1997-2006 er der gennemført 742 amtsligt finansierede afværgeprojekter (tabel 3.11). I 20 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som amterne har finansieret oprydninger på. I alt er der for perioden 1997-2006 indberettet 192 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 170 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 9. Tabel 3.11. Antal offentligt igangsatte afværgeprojekter i perioden 1997-2006, ekskl. Oprydninger under værditabsordningen
1 Der har været gennemført flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 742 oprydninger vedrører i alt 709 lokaliteter. På 22 af 709 lokaliteter har der desuden også været gennemført oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 20 af 709 har der også været gennemført oprydninger under værditabsordningen. ² Som supplement til den elektroniske indberetning for 2003 har Københavns Kommune indsendt skriftlige rettelser som følge af ny opgørelsesmetode. ³ Et projekt fra Storstrøms Amt er både indberettet med lovgrundlag ”Depotlovens paragraf 7” og som ”offentlig indsats efter jordforureningsloven” Projektet er kun talt med 1 gang. Blandt de 36 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2006, har der ikke været nogen markant forskel mellem antallet af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner og projekter på lokaliteter med drikkevandsinteresser. Denne fordeling er lig den fra 2005, men er forskellig fra tidligere år, hvor der har været overvægt i oprydning af bolig og børneinstitutioner i forhold til projekter med drikkevandsinteresser. Der har ikke været oprydninger på offentlige legepladser i 2006. Tabel 3.12. Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2002-2006 opdelt på årsag til indsats Nogle af de 36 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 36 afværgeprojekters fordeling på amterne fremgår af tabel 3.12, der desuden viser, hvorledes projekterne fordeler sig på indsatsområder. Lige som i 2005, men til forskel fra de foregående år fremgår det af tabel 3.12, at amterne har haft en del oprydningsprojekter uden for jordforureningslovens indsatsområder. Ca. 83 % af de 36 oprydningerne ligger inden for indsatsområderne. I 2005 var andelen 66 %, og andelen har ligget over 85% i de foregående år. Af de resterende 17% (6 oprydninger), som er indberettet som ikke at være omfattet af den offentlige indsats, ligger 1 alligevel inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det kan ikke udelukkes, at indberetningen i nogle tilfælde er fejlagtig. 3.5.1 Valg af afværgemetodeAfgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Tabel 3.13 viser fordelingen på afværgemetode for de projekter, der er indberettet elektronisk. I langt de fleste tilfælde gennemføres afværgeforanstaltningen ved at bortgrave/fjerne jord. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning. Tabel 3.13. Antal igangsatte afværgeforanstaltninger opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.
Der kan indgå flere typer afværgeforanstaltning på samme projekt. I 2006 vedrører opgørelsen 36 oprydningsprojekter, der er indberettet elektronisk. Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ rensningsprojekter. Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001-2006. Tabel 3.14. Antal amtsligt finansierede afværgeforanstaltninger med driftsfase i 2001-2006
1 Tal stammer fra den skriftlige indberetning fra Københavns Amt i 2006. I den elektroniske indberetning er indberettet 60. 3.6 Andre indsatsformerI en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks. etableres overvågning, evt. for at vurdere om der sker naturlig nedbrydning, eller der kan rådgives om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger. Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskellige afværgemetoder og andre indsatsformer i forhold til hinanden. 3.6.1 OvervågningI en række situationer vælger amterne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op. Det fremgår af tabel 3.15, at amterne for 2006 har indberettet monitering ved 162 lokaliteter. Moniteringen sker i samarbejde med de lokale vandforsyninger. Tabel 3.15. Igangværende monitering pr. 31.12.2006 og det samlede antal for 2001-2006. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for
1 Tal stammer fra den skriftlige indberetning fra Københavns Amt i 2006. I den elektroniske indberetning er indberettet 6 moniteringer. Amterne har i forbindelse med indberetningen for 2006 suppleret oplysningerne om moniteringer for de foregående år. Antallet af lokaliteter, hvor der moniteres, ligger sandsynligvis derfor på niveau med de foregående år. Der ses dog et jævnt fald i antal moniteringer fra 2001 til 2006. Der er fortsat ikke indberettet oplysninger om monitering fra Vestsjællands Amt, hvorfor det samlede antal formentlig ligger lidt højere, end hvad der fremgår af tabel 3.15. I en række situationer gennemfører også Oliebranchens Miljøpulje monitering for at overvåge udbredelsen af en forurening (se kapitel 10.1). 3.6.2 Naturlig nedbrydningOrganiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge amternes indberetning for 2006 finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 23 lokaliteter fordelt på 9 amter (se tabel 11.1). 3.6.3 RådgivningAmterne rådgiver desuden i samarbejde med kommunerne beboere og brugere af lettere forurenede områder om, hvorledes kontakten til jorden kan reduceres. Fodnoter[4] De sidste fakturer er betalt medio 2007. Ringkøbing Amt har tilsvarende anvendt 16,5 mio. kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltninger over for forureningen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||