| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2006

6 Den private indsats

• 6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger
• 6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning
  • 6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke og forsikringsordningen
• 6.3 Antal oprydninger
  • 6.3.1 Udgifter til oprydning
• 6.4 Afværgetype

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger

Private grundejere, der er blevet underrettet af regionsrådet om kortlægning af deres grund, igangsætter i mange situationer undersøgelser og/eller oprydning for at kunne få tilladelse til ændret anvendelse af ejendommen eller for at undgå kortlægning eller få hævet kortlægning af en ejendom.

I henhold til jordforureningsloven skal ejeren søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til ændret arealanvendelse, såfremt det pågældende areal skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution (jf. lovens § 8, stk. 1, sammenholdt med § 6, stk. 2). I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse eller byggeri, herunder frivillig oprydning. Kommunalbestyrelsen, som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v. Desuden skal ejeren søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til et bygge- og anlægsarbejde, hvis det kortlagte areal er fastlagt som indsatsområde eller anvendes til de ovennævnte formål (bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, kolonihave m.v.).

6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning

Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at gennemføre undersøgelser og/eller oprydning over for forureningen.

En af de væsentligste bestemmelser i jordforureningsloven er § 41 om påbud. Herefter kan de påbuds-kompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprydning af forureninger, der er sket den 1. januar 2001 eller senere, på ubetinget ansvarsgrundlag (objektivt ansvar) til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer. Det vil sige, at en forurener kan få påbud om at rydde op, selv om forureneren har været uden skyld i, at forureningen har fundet sted.

Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 på forureninger, der er sket før den 1. januar 2001, men som er fortsat efter denne dato, er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet § 42 bestemmer, at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved disse forureninger, såfremt miljømyndigheden kan påvise, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke og forsikringsordningen

Fra den 1. marts 2000 har det været muligt for de påbudskompetente myndigheder på et objektivt grundlag at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra private olietanke. De nærmere betingelser for at kunne udstede et sådant påbud findes i § 48 i jordforureningsloven. Påbud kan herefter meddeles ejere af olietanke, hvis blot forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en olietank med et rumindhold på under 6.000 liter, som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

Samtidig med at § 48 trådte i kraft, trådte også lovens § 49 i kraft. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke, til hvem der kan meddeles påbud efter § 48. Forsikringen skal dække de udgifter til undersøgelse og oprensning, der følger af et påbud udstedt i medfør af § 48. Oliebranchen i Danmark har i samarbejde med Topdanmark A/S etableret en forsikringsordning, der opfylder lovens krav til forsikringsdækning. Denne ordning blev gjort tilgængelig, samtidig med at forsikringspligten i medfør af loven indtrådte. Ordningen indebærer, at ejere af olietanke automatisk er dækket af forsikringen, når de får leveret fyringsolie fra et af de selskaber, der deltager i ordningen, enten direkte fra det pågældende selskab, eller gennem en forhandler, der bliver forsynet med olie fra et af disse selskaber.

Ifølge Oliebranchens Miljøpulje, der står for den praktiske indsats vedr. undersøgelse og oprensning af forureninger, har udviklingen i antallet af villatankskader pr. år og den gennemsnitlige omkostning pr. skade været som følger:

Tabel 6.1 Udviklingen i antal forsikringsskader og gennemsnitsomkostninger
Kilde: Oliebranchens Miljøpulje – Beretning 2006

[1] Fra og med 1. marts 2000

Siden Oliebranchens Miljøpulje 1. marts 2000 fik til opgave at behandle forsikringsskader for det af oliebranchen og Topdanmark oprettede genforsikringsselskab, er der anmeldt og igangsat oprensning af 1151 skader. Heraf er 984 sager afsluttet med en gennemsnitlig omkostning pr. skade på 396.000 kr. ekskl. moms. Hertil skal lægges et antal sager, hvor der er udstedt et påbud, men hvor der ikke har været forsikringsdækning, bl.a. fordi der har været tale om ulovlige tanke. Der findes i dag ikke opgørelser over antallet af sådanne sager og den gennemsnitlige omkostning pr. skade på disse.

Det fremgår af tabel 6.1, at der er en vis underrapportering til ROKA, idet der kun er indberettet 33 sager vedr. 2006 (tabel 6.2). Denne underrapportering er mere udtalt i 2006 end tidligere år.

6.3 Antal oprydninger

Det er erfaringen fra tidligere års indberetninger, at ikke alle projekter indberettes rettidigt. En del projekter indberettes med 1 års forsinkelse. Ved indberetningen for 2006 blev der således indberettet yderligere 16% flere oprydningsprojekter, der havde fundet sted i 2005, end hvad der fremgik af indberetningen for 2005.

Taget denne forsinkelse i indberetningen i betragtning kan det forventes, at det samlede antal privatfinansierede oprydninger i 2006, ekskl. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje, vil stige lidt. Selv med denne stigning vil antallet af indberettede oprydninger ligge langt under niveauet for de foregående år (tabel 6.2). Der kan være en yderligere forsinkelse pga. af kommunalreformen, hvor mange kommuner er blevet lagt sammen. 2006 har været et år, hvor sammenlægning af arbejdspladser og samkørsel af EDB systemer og arbejdsrutiner har været højeste prioritet. Dette ses også af tabel 6.4, hvor antallet af kommuner, der har indberettet oplysninger er opgjort. Det ses, at tallet for 2006 er væsentligt lavere end de foregående år.

Der er, jf. tabel 6.2, indberettet i alt 263 oprydningsprojekter vedr. 2006, som er privatfinansierede (ekskl. projekter finansieret af forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje). Det er ikke muligt at give et bud på en realistisk opskrivningsfaktor. Det er ikke er muligt at sætte tal på, hvor meget strukturreformen har betydet for indberetningen, og det derfor ikke er muligt at opskrive antallet af oprydninger i stil med det, der er gjort i tidligere års redegørelser. Det lave antal privatfinansierede oprydninger skal ikke ses som et udtryk for lavere aktivitet på området, men snarere som et udtryk for den lave indberetning fra kommunerne.

Tabel 6.2. Antal igangsatte Privatfinansierede oprydninger (ekskl. OM).
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2006.

¹ Der er sket flere oprydninger på samme lokalitet. I alt vedrører opgørelsen 5.401 lokaliteter.

Der er stor variation på landsplan af, hvor mange private oprydninger der indrapporteres af kommuner og amter.

Med henblik på at vurdere, hvordan antallet af indberettede private oprydninger fordeler sig geografisk, er der i tabel 6.3 præsenteret en fordeling af antal igangsatte privatfinansierede oprydninger fordelt på amter.

Det ses af tabellen, at der i alle amter undtagen Københavns amt er en nedgang i antallet af indberettede oprydninger.

Tabel 6.3. Antal igangsatte privatfinansierede oprydninger, hvor primært kommunerne er myndighed, fordelt på amter. (ekskl. OM)
Kilde: Amters og Kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2006

I alt vedrører opgørelsen 5.401 lokaliteter.

¹ I den skriftlige indberetning fra region Hovedstaden er angivet, at der er142 afsluttede frivillige sager for Frederiksborg Amt.

I alt 270 af landets 271 kommuner er repræsenteret i ovenstående opgørelse.

Myndighedsansvaret var i 2006 delt mellem amter og kommuner, og kommunerne var myndighed i en stor del af de private oprydningssager. I tabel 6.4 er det præsenteret, hvorledes de private oprydninger fordeler sig på kommunerne i de enkelte amter. Det fremgår, at i stort set alle landets amter deltager kommunerne ved indberetningen af oplysninger om privatfinansierede oprydninger. Det fremgår også, at antallet af kommuner med indberetning er betydelig lavere i 2006 i forhold til de foregående år.

Tabel 6.4. Antal Kommuner i de enkelte amter, hvor der er indberettet oplysninger om privatfinansierede oprydninger, og hvor kommunerne er myndighed (ekskl. OM)
Kilde: Amter og kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2006

6.3.1 Udgifter til oprydning

Der er kun indberettet økonomioplysninger for ca. 37% af de privatfinansierede oprydningsprojekter, der har fundet sted i 2006. Tidligere år har der været indberettet økonomioplysninger for 60-70% af projekterne. Der er en vis forsinkelse i indberetningen af økonomioplysninger, som på grund af kommunalreformen er mere udtalt i 2006.

Den gennemsnitlige oprydningsudgift pr. lokalitet ligger på ca. 1,75 mio. kr. i 2006 i de privatfinansierede projekter. Dette er et meget højere gennemsnit end de foregående år, hvor gennemsnittet er omkring 0,7 mio. kr. (2003-2005). Tallet for 2006 er dog ikke repræsentativt, pga. den lave indberetning af økonomioplysninger.

Det er ikke er muligt at opskrive økonomitallene, således at de giver udtryk for den reelle forsinkelse i indberetningen. Desuden er det samlede antal oprydninger i 2006 ligeledes ikke blevet opskrevet. Den samlede udgift til oprydning er derfor ikke blevet estimeret for 2006.

6.4 Afværgetype

Afværgeforanstaltninger i form af bortgravning/rensning af jord er den helt dominerende metode ved privatfinansierede oprydninger. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning. I 2006 fandt der afgravning sted på næsten 100% (259 ud af 264) af de lokaliteter, hvor der blev foretaget afværgeforanstaltninger. Til sammenligning blev der bortgravet/renset jord på ca. 73% (27 ud af 36, se tabel 3.13) af de amtsligt finansierede afværgeprojekter, der er indberettet elektronisk.

Der er indberettet 264 afværgeforanstaltninger i 2006 mod omkring 500 per år for årene 2001-2005.

Tabel 6.5. Afværgeforanstaltninger¹ opgjort på type af afværgeforanstaltninger (privatfinansierede ekskl. OM og forsikringsordningen for villaolietanke)
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2006

¹ Der kan være foretaget mere end en type afværgeforanstaltning pr. oprydning. I alt vedrører opgørelsen 2.826 oprydninger, heraf 263 vedrørende 2006.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.