|
Vejledning om strandrensning – februar 2008 4. Fordeling af udgifter
I medfør af havmiljølovens § 36, stk. 2, har miljøministeren efter forhandling med de kommunale organisationer og havneorganisationer fastsat regler om fordeling af udgifter til beredskab og til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger mellem de berørte myndigheder. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1630 af 13. december 2006 om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening (Strandrensningsbekendtgørelsen). 4.1. Udgifter til beredskabAnskaffelse og vedligeholdelse af materiel som led i det kommunale beredskab afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog pålægge havnebestyrelsen selv at afholde udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel som beredskab til bekæmpelse af forurening i den pågældende havn, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Udgifter til det statslige beredskab afholdes af staten, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. 4.2. Udgifter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltningerHvad udgifterne til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger angår, gælder det, at det principielt påhviler den ansvarlige for forureningen at afholde disse. Hvor der er tale om væsentlige forureninger, vil forureneren som oftest være kendt, og det vil derfor være muligt at opnå erstatning hos denne, eventuelt hos vedkommendes forsikringsselskab. Det er derfor vigtigt, at der tages prøver af den forurenende olie med henblik på at kunne godtgøre, at der er tale om olie, der stammer fra forureneren/den formodede forurener. Det påhviler den instans, der har ledelsen af bekæmpelsen, at foranledige olieprøver indsamlet. I de tilfælde hvor forureningskilden er kendt, vil der i visse tilfælde være mulighed for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved olieforureninger af 1992. Miljøstyrelsen vil i sådanne tilfælde være kommunalbestyrelsen behjælpelig med at indbringe sagen for fonden. I kapitel 10 er der givet retningslinier for prøvetagning, mærkning, forsendelse m.v. af olieprøver. Det bemærkes, at udgifterne til prøvetagning, forsendelse og analyse på laboratorium afholdes af den der forestår forureningsbekæmpelsen. Udgifterne til prøvetagning m.v. kan medtages i en eventuel erstatningsopgørelse mod et skibs rederi/forsikringsselskab eller den internationale oliefond. Udgifter til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet afholdes af staten, jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 2. Ved forureninger af kyststrækninger i en kommune afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger af kommunalbestyrelsen. Ved forurening af havne afholdes udgifterne til forureningsbekæmpelsen af havnebestyrelsen jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Kommunen afholder udgifter til bortskaffelse af affaldet jf. strandrensningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3. 4.3. Refusion af udgifter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltningerFør iværksættelse af enhver bekæmpelses- og saneringsforanstaltning, der medfører udgifter til statslig refusion, skal kommunen foretage en anmeldelse af forureningen til Miljøstyrelsen, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelse 1630 af 13. december 2006 (strandrensningsbekendtgørelsen). Anmeldelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor forureningen har fundet sted, anmeldelsestidspunkt samt angivelse af navn og telefonnummer på den kommune, der anmelder forureningen. Anmeldelsen skal snarest muligt følges op med en telefax, e-mail eller et brev, der skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af forureningens karakter og omfang, kommunens påtænkte/iværksatte foranstaltninger samt et overslag over de samlede udgifter til saneringsforanstaltningerne. Indenfor Miljøstyrelsens almindelige kontortid (man.-fre. kl. 9-16), skal anmeldelse ske ved telefonisk henvendelse, efterfulgt af en telefax, e-mail eller et brev. Udenfor styrelsens normale kontortid skal anmeldelse ske ved telefax, e-mail eller brev. Kommunens refusionsbegæringer, der fremsættes i forlængelse af en sådan anmeldelse til Miljøstyrelsen, skal indeholde følgende oplysninger:
Miljøstyrelsens afgørelse om refusionen, herunder dennes størrelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan alene indbringes for domstolene.
|