Sammenfatning og konklusioner

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i æteriske olier og duftolier

I forbindelse med Miljøstyrelsens program for kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter er der gennemført en kortlægning af brugen af æteriske olier og duftolier med henblik på at undersøge mulige sundhedsmæssige effekter ved inhalation af kemiske stoffer, som afgives fra olierne.

Udbredelsen af brugen af æteriske olier og duftolier
Der forhandles en lang række æteriske olier og duftolieblandinger, som bruges til forskellige former for aromaterapi. Der er i denne undersøgelse fokuseret på brugen af æteriske olier og duftolieblandinger til at sprede dufte i hjemmet ved hjælp af aromalamper og elektriske duftspredere. Brug af aromalamper er den mest udbredte metode til hjemmet af disse typer af duftstoffer i rummet, og aromalamper forhandles af mange helsekostforretninger, materialister, isenkræmmere, livsstilbutikker og på Internettet.

Data om indholdsstoffer i olierne blev indhentet fra producenter af produkterne, som fremsendte sikkerhedsdatablade samt supplerende datablade med oplysninger om indhold af 26 stoffer på EU's liste over allergene perfumestoffer.

Der er i undersøgelsen fundet mere end 50 æteriske olier og 40 duftolier, som specifikt angives at kunne anvendes til dette formål, men der forhandles flere hundrede forskellige æteriske olier, som i princippet kan anvendes af den ikke-professionelle bruger. Det samlede salg i Danmark i 2006 er estimeret at være i størrelsen 300.000-700.000 flasker æteriske olier og 100.000 - 300.000 flasker duftolier. Flaskerne kan være henh. 1½, 5, 10 og 100 ml med 10 ml som den mest almindelige. Forbruget er stigende.

I forbindelse med egentlig aromaterapi anvendes olierne specifikt til at opnå en særlig terapeutisk virkning, men mange brugere anvender primært olierne til at sprede en behagelig duft i rummet for derved at opnå en særlig stemning i rummet. De eventuelt gavnlige effekter af brugen af olierne er ikke undersøgt.

Indhold af allergene parfumestoffer
Der er indsamlet detaljerede oplysninger om indholdet af 26 hudallergene parfumestoffer på EU's liste i omkring 90 olier. Så godt som alle de æteriske olier og alle duftolierne indeholder ét eller flere af stofferne og i mange af produkterne udgør stoffer fra listen mere end halvdelen af produktet. Sensibilisering af hud er ikke dækket af denne undersøgelse, men det er værd at bemærke, at olierne ved nogle former for aromaterapi også er i kontakt med huden, dog altid kraftigt fortyndet.

Indholdsstoffer i æteriske olier
Æteriske olier er naturlige olier udtrukket fra planter, og de enkelte æteriske olier indeholder typisk mere end 100 forskellige stoffer. På grundlag af sikkerhedsdatablade for de fundne æteriske olier er der opstillet en liste på 52 indholdsstoffer, som enten optræder på listen over farlige stoffer (6 stoffer), eller som er fareklassificeret ved producenternes selvklassificering.

Der er ingen af olierne, der ved producenternes selvklassificering har fået tildelt sætningerne R23 (Giftig ved indånding) eller R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding). De hyppigst forekommende R-sætninger for olierne er R38 (Irriterer huden), R43 (Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden) og R65 (Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse). Thetræolie og vintergrønolie er tildelt R22 (Farlig ved indtagelse). En enkelt olie (muskatnødolie) er tildelt sætningen R45 (Kan fremkalde kræft), hvilket er begrundet i tilstedeværelsen af 5-allyl-1,3-benzodioxol. Produkter mærket med R45 er forbudte at sælge til private i Danmark. Kemikalieinspektion har behandlet overtrædelsen og produktet er ikke længere på det danske marked.

Indholdsstoffer i duftolier
Duftolierne består typisk af en blanding af æteriske olier og såkaldt "naturidentiske" stoffer (dvs. syntetiske stoffer som i kemisk struktur svarer til strukturen af stoffer, der findes i de naturlige olier). Nogle af duftolierne består dog udelukkende af syntetiske stoffer, hvoraf nogle ikke kan betegnes "naturidentiske". Der er på basis af sikkerhedsdatablade opstillet en liste med 92 indholdsstoffer som enten optræder på listen over farlige stoffer (6 stoffer) eller er fareklassificeret ved producenternes selvklassificering. Der er ingen af stofferne, der er tildelt sætningerne R23 (Giftig ved indånding) eller R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding).

Mærkning af produkterne
Produkterne må til de pågældende formål betragtes som kemiske produkter, der er omfattet af bekendtgørelsen om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. I henhold til bekendtgørelsen skulle mindst 8 af de 10 indkøbte produkter have tildelt sætningen R43, "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden", da de indeholder mere end 1% d-limonen eller citral, der begge er klassificeret med R43 bestemt ved analyse. Af etiketten skulle det fremgå, at produktet er klassificeret med R43, og hvilke indholdstoffer der giver anledning til klassificeringen. Af de sidste to produkter skulle der på emballagen af det ene være angivet "Indeholder (navnet på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reaktion". Det var ingen af de ni produkter, der var mærket korrekt. Bekendtgørelsen indeholder en undtagelse for mærkningsreglerne, såfremt emballagens indhold er 125 ml eller derunder, men denne undtagelse gælder ikke for produkter klassificeret med R43. De fleste af produkterne var dog forsynet med følgende anvisning om at undgå kontakt med øjne, slimhinder og hud pga. risiko for irritation/overfølsomhed. Overtrædelserne i forhold til mærkningen af produkterne er under behandling af Kemikalieinspektionen.

Analyse af indholdsstoffer i udvalgte produkter
Ud fra listerne over indholdsstoffer i olierne udvalgtes 15 indholdsstoffer, som der skulle analyseres for. De 15 stoffer blev udvalgt på grundlag af flere kriterier: at stofferne indgår i væsentlige mængder i flere olier, indikation på at der findes toksikologiske data for stofferne, og indikation på at stofferne kan være problematiske ved inhalation. Der blev udvalgt 10 produkter, heraf 6 duftolier, der tilsammen dækkede de 15 indholdsstoffer.

Det var allerede på dette tidspunkt af undersøgelsen klart, at det ville være begrænset, hvor mange informationer der kunne findes om effekter ved inhalation af stofferne, og på listen over udvalgte indholdsstoffer var der derfor en overvægt af stoffer, som også afgives fra byggematerialer, idet der har været en vis opmærksomhed på disse stoffers effekter i indemiljøet. En række stoffer, som afgives fra træ - herunder en række terpener - udgør også en væsentlig del af mange af de æteriske olier.

Resultaterne af den kvantitative bestemmelse af indholdsstoffer i olierne var i overensstemmelse med oplysninger om indholdsstoffer fra sikkerhedsdatablade, når der tages i betragtning, at der vil være en vis naturlig variation i sammensætningen af olierne. For nogle af olierne bekræftede analyserne, at klassificerede stoffer udgjorde mere end halvdelen af produktet, eksempelvis blev der fundet mere end 70% d-limonen i citronolie og over 70% citral i citrongræsolie.

Klimakammerforsøg
For at undersøge i hvilken grad stofferne ved brug afgives til det rum, hvor brugeren opholder sig, blev der foretaget fem klimakammerforsøg. I tre af forsøgene blev der anvendt en aromalampe, hvor olien frigives fra en skål med vand, der opvarmes ved hjælp af et fyrfadslys. I to forsøg blev der anvendt en elektrisk duftspreder af mærket Aroma Stream. Der blev i alle forsøg tilført 10 dråber olie, hvilket svarer til den øvre grænse for de anbefalede mængder - mange leverandører anbefaler kun 1-5 dråber.

Resultaterne af målingerne
Resultaterne af målingerne er vanskelige at fortolke, idet de målte emissionsrater, beregnet på basis af målinger af stofferne i luften som suges ud af kamrene, tilsyneladende var meget lavere end de rater som skulle forventes ud fra mængder, der forsvandt fra aggregaterne. Forklaringen kan være, stofferne nedbrydes eller oxiders i perioden fra de tilsættes til de måles, men en medvirkende årsag kan også være, at der måles lavere værdier pga. høj luftfugtighed i kamrene. Det er en kendt sag, at eksempelvis terpener relativt hurtigt oxiderer i luften, og at oxidationsprodukterne er medvirkende til de luftvejseffekter, som kan observeres ved eksponering til stofferne. Hvad end forklaringen kan være, er det for en sikkerheds skyld valgt at lave to eksponeringsberegninger: én beregning baseret på de faktisk målte emissionsrater og én baseret på et "worst case scenarium", hvor det antages, at halvdelen af den tilsatte mængde af hvert stof frigives til rummet i en form, hvor det har en lignende effekt, som det rene stof.

Da de analyserede olier ikke nødvendigvis er de olier, hvor stofferne indgår med den største koncentration, blev "worst case" scenariet udvidet med et scenarium, hvor det antages, at man bruger de olier, hvori stofferne indgår med den største koncentration. Disse olier blev fundet enten på grundlag af oplysninger på sikkerhedsdatabladene eller målingerne af indholdsstoffer. For d-limonen vil "worst case" eksempelvis være at anvende citronolie med 72,5 % d-limonen, for alpha-pinen vil det være fyrrenåleolie, hvori stoffet udgør 50%, og for diethylphthalat vil det være én af duftolierne, hvori diethylphthalat udgør 50%.

Eksponeringsscenarium
Det antages i det anvendte eksponeringsscenarium, at duftstofferne frigøres med en konstant emissionsrate i to timer til et standardrum på 17,4 m³ med et luftskifte på 0,5 gange per time. Personen opholder sig i rummet i 4 timer, og på grundlag af emissionsraterne beregnes den gennemsnitlige koncentration, som personen vil udsættes for i disse 4 timer. Denne gennemsnitlige koncentration sammenlignes med koncentrationsniveauer for mulige effekter.

Stoffernes toksicitet
Der er indhentet sundhedsrelaterede data om 6 af stofferne med særligt fokus på oplysninger om sundhedseffekter ved inhalation. De 6 stoffer er d-limonen, alpha-pinen, benzylalkohol, p-cymen, citral og kamfer. For to stoffer, d-limonen og alpha-pinen, foreligger der systematiske redegørelser for inhalationsforsøg med mennesker. For de øvrige fire stoffer er oplysningerne om sundhedseffekter på mennesker ved inhalation meget sparsomme eller mangler. Mens der findes et stort antal undersøgelser af stoffernes effekter ved hudkontakt, i relation til stofferne anvendelse i kosmetik, er undersøgelser af effekter ved inhalation af parfumestoffer generelt meget sparsomme.

For flere af stofferne er der beskrevet irritative effekter hos mennesker og dyr, men kun ved relativt høje koncentrationer. D-limonen og alpha-pinen er kendt som potente luftvejsirritanter efter oxidation eksempelvis med ozon. Ved denne proces opstår ultrafine partikler.

Sundhedsvurdering
Sundhedsvurderingen anvender i høj grad såkaldte LCI værdier og Arbejdstilsynets grænseværdier. LCI værdier er defineret, som den laveste koncentration af et givet stof (Lowest Concentration of Interest), som, baseret på den nuværende viden, ikke medfører risiko for skadelige effekter på mennesker ved vedvarende udsættelse i indeklimaet. LCI-værdier avendes bl.a. i Danmark og Tyskland til undersøgelser af effekter i relation til frigørelse af fordampelige kemiske stoffer fra træ og træbaserede materialer. For de fleste af de anvendte LCI værdier er irritation den afgørende effekt. Da den typiske bruger af aromaolier ikke vil anvende dem konstant, skulle man være på den helt sikre side, hvis de beregnede rumkoncentrationer under brug af aromaolierne er under de estimerede LCI værdier. Arbejdstilsynets grænseværdier er generelt langt højere end LCI værdierne, da de anvendes i relation til kortere eksponeringstider.

Der er fundet LCI værdier for fire af de seks stoffer, der er undersøgt nøjere, og for ni af de øvrige stoffer. Udover de seks undersøgte stoffer, er der lavet sammenligninger mellem eksponeringsniveuer og LCI værdier eller grænseværdier for yderligere 10 stoffer.

Det skal understreges, at en del af LCI værdierne er baseret på et relativt lille datagrundlag, eksempelvis er den samme værdi fastsat for en række terpener ud fra en analogislutning.

Sundhedsvurdering med udgangspunkt i emissionsmålinger
De beregnede eksponeringsniveauer for scenariet, hvor koncentrationen i modelrummet beregnes ud fra de faktiske målinger af stofferne i luften i klimakammeret, ligger for alle stoffer under LCI værdierne og langt under Arbejdstilsynets grænseværdier. Der vurderes derfor at anvendelse af olierne på den måde, som er antaget i eksponeringsscenariet, ikke giver anledning til nogen sundhedsrisiko fra til de undersøgte stoffer.

Sundhedsvurdering med udgangspunkt i "worst case" scenarier
Ved "worst case" beregningen, hvor der regnes med, at der anvendes de olier, som har den højeste koncentration af de enkelte stoffer, beregnes for en lang række af stofferne eksponeringsniveauer, der ligger væsentligt over LCI værdierne. Det gælder eksempelvis for d-limonen, alpha-pinen, camphen, p-mentha-1,4-dien, p-mentha-1,3-dien, beta-pinen og 3-caren. For diethylphthalat i én af duftolierne ligger eksponeringsniveuet tæt på Arbejdstilsynets grænseværdi, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ved anvendelser i hjemmet.

Resultaterne af dette scenarium indikerer, at det muligvis ikke er hensigtsmæssigt at bruge olierne i de anvendte mængder (10 dråber i et lille rum) ofte. Muligheden for en langtids-sundhedseffekt, som fx kronisk bronkitis eller lungebetændelse, forårsaget af gentagne, kortvarige inhalationer over en længere tidsperiode, kan ikke med sikkerhed udelukkes. Ifølge litteraturen og kontaktede eksperter er der dog på nuværende tidspunkt ingen faste holdepunkter for denne antagelse.

Det er på det foreliggende datagrundlag ikke muligt at vurdere, hvorvidt dette "worst case" scenarium er realistisk, men resultaterne peger på, at der kan være behov for at undersøge problemstillingen videre, evt. i en mere videnskabelig sammenhæng, hvor det også undersøges nærmere, på hvilken kemisk form stofferne er til stede i luften.

Særligt følsomme personer
Den sundhedsmæssige vurdering vedrører ikke særligt følsomme personer. I litteraturen beskrives en særlig gruppe mennesker, som udviser symptomer i de øvre og/eller de nedre luftveje, når de indånder parfume og parfumeholdige produkter. Disse mennesker reagerer med luftvejsforsnævring, når de bliver testet med et standardstof. Denne luftvejsreaktion er ikke relateret til en allergisk reaktion, såsom astma. Det vides ikke, i hvilken grad æteriske olier og duftolier indeholder stoffer, som kan udløse sådanne reaktioner hos følsomme mennesker.

Konklusion
Resultaterne af undersøgelsen tyder ikke på, at der er helbredsmæssige risici ved brug af aromaterapiolier en gang imellem, med forbehold for, at der kun er vurderet på et begrænset antal indholdsstoffer. Til gengæld kan det på grundlag af undersøgelsens resultater ikke afvises, at daglig brug af 5-10 dråber olie i et mindre rum i en længere periode på sigt kan resultere i luftvejsgener.

Anbefalinger
Det anbefales, indtil der foreligger mere sikre resultater, kun at bruge mindre mængder, lufte godt ud når duftvirkningen ikke længere ønskes, og ikke gøre brug af aromalampe eller andre spredningsaggregater til en dagligdags foreteelse.

Det anbefales, at der forskes videre i de mulige effekter af langtidseffekter af inhalation af aromastoffer ved koncentrationer relevante i indemiljøet samt i effekter af samtidig udsættelse for en række kemiske stoffer.

Det anbefales, at forbrugerne kun bruger olier, som af producenterne specifikt anbefales til det dette formål, og følger de anvisninger der angives på emballagen. Det anbefales også, at man inden man starter på at bruge aromalamper eller spreder duftstofferne på anden måde, læser de sikkerhedsanbefalinger som gives af producenter og leverandører på deres hjemmesider, eller som gives i bøger om emnet.