Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006

9 Data til EU indberetning

9.1 Indberetning til EU

I henhold til EU Emballagedirektivet skal Danmark årligt indberette oplysninger om hvorledes indsamlingen og genanvendelse af de fem emballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål.

Oplysningerne skal indberettes i et særligt format og fremsendes til Kommissionen senest med udgangen af juni måned det efterfølgende år. Indberetningen for 2006 skal således fremsendes i juni måned 2008.

De data der skal indberettes omfatter:

  • Forsyningen af emballage markedsført i medlemslandet og genanvendt eller bortskaffet i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald eksporteret til andre medlemslande eller lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald genereret i andre medlemslande eller importeret fra lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse i det pågældende medlemsland (Danmark).

9.2 Oversigt over genanvendelse

I Tabel 9.1 præsenteres de indberettede oplysninger til Kommissionen i en  redigeret udgave.

Tabel 9.1 Genanvendelse – uden og med forbrænding med energiudnyttelse 2006. Tons

Emballage
materiale
For-
syning
Gen-
anvend-
else
Genanvendel-
sesgrad
Forbrænding
med energi
udnyttelse
Total
genan-
anvend.
Genan-
vend. incl.
forbrænd
DK EU 2008
Glas 94.165 115.716 122,4 60 0 115.716 122,9
Plast 190.792 38.695 20,3 22,5 147.534 186.229 97,6
Papir og pap 512.898 328.819 64,1 60 182.238 511.057 99,6
Metal 42.375 26.137 61,6 50 0 26.137 61,7
Træ 106.436 36.091 34,0 15 20.000 56.091 52,7
Andre 23.833       23.833 23.833 100,0
I alt 970.499 545.458 56,2 55 - 80 373.605 919.063 94,7

I forhold til EU emballagekravene opfylder Danmark sin forpligtelse for så vidt angår genanvendelse af den totale mængde emballageaffald under ét. Derimod opfylder Danmark ikke krav for plastemballage.

Bemærkninger til genanvendelsesgraden for glasemballage fremgår af afsnit 4.6.

 



Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.