| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i hobbyprodukter til børn

4 Sundhedsmæssig vurdering

• 4.1 Introduktion
• 4.2 Metode
  • 4.2.1 Eksponeringsveje
  • 4.2.2 Eksponeringsscenarier
• 4.3 Udvalgte stoffer
  • 4.3.1 Anilin
  • 4.3.2 p-chloranilin
  • 4.3.3 N-methylanilin
  • 4.3.4 C.I. Pigment Red 3
  • 4.3.5 N,N-Dimethylacetamid
  • 4.3.6 BIS(2-Ethylhexyl) Adipat
  • 4.3.7 P-Anisidin
  • 4.3.8 2-Ethoxy Ethanol
  • 4.3.9 Citral
  • 4.3.10 2-Ethylhexyl acrylat
  • 4.3.11 Andre stoffer: Formaldehyd
  • 4.3.12 Inhalering
  • 4.3.13 Samlet konklusion på sundhedsvurdering

4.1 Introduktion

I dette kapitel bliver de potentielle sundhedsmæssige effekter af de identificerede stoffer vurderet. Vurderingens fokus er rettet mod børn i børnehave- og skolealderen.

For hvert af de identificerede og kvantificerede stoffer foreligger der oplysninger om stoffernes identitet og om deres kemiske og fysiske egenskaber. Oplysningerne omhandler tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, vægtfylde, damptryk og opløselighed.

Der er blevet foretaget en gennemgang af tilgængelig litteratur. Der er blevet fokuseret på evne til optagelse gennem hud og effekter på oral indtagelse. De vigtigste testresultater og virkninger præsenteres. Målet har været at finde data for NOAEL/LOAEL (No or Low Observed Adverse Effect Levels) på de udvalgte stoffer eller andre relevante data, som måtte være tilgængelige.

På baggrund på NOAEL eller lignende data samt mængden af stof, barnet udsættes for, kan der beregnes en sikkerhedsmargin (MOS), og på baggrund af denne kan det vurderes, hvorvidt stoffet potentielt har en negativ sundhedsmæssig virkning ved brug af de testede produkter.

4.2 Metode

4.2.1 Eksponeringsveje

Ud fra den indledende sundhedsmæssige screening er der fundet sundhedsskadelige stoffer i tuschpenne, gelpenne, glimmerlim og akrylfarver, men ikke i krympeplast.

Det antages, at stofferne kan absorberes (optages) i kroppen ved oral indtagelse via slimhinderne i munden, hvis børnene sutter på produkterne og ved gennemtrængning af hud. Hvis nogle stoffer har et højt damptryk kan indtagelse ved indånding (inhalering) og optagelse over lungerne også være relevant via fordampning fra tegninger mv., som børnene fremstiller.

4.2.2 Eksponeringsscenarier

Mængden, som optages, vil være afhængig af, hvorledes børnene bruger produkterne.

Følgende er baseret på samtaler med forældre og kendskab til praksis i børnehaver/skoler.

Vedrørende tuschpenne og gelpenne er det velkendt, at børn i perioder kan finde på at male på sig selv, sutte på tuschpennene eller bruge dem som læbestift. Herudover kan der være afsmitning til hud, når børnene tilfældigt rører ved deres tegninger.

Ved brug af tuscher og gelpenne overføres en forholdsvis begrænset mængde stof forholdsvis langsomt til papiret.

Glimmerlim kan blive overført til børnenes hud, når de klemmer limen ud, eller når børnene kommer til at røre ved deres produkter under fremstillingen, eller inden glimmerlimen er tør (limen er forholdsvis lang tid om at størkne). Børn kan ifølge samtaler med forældre også finde på at sutte på produkterne, anvende dem som læbestift eller farve deres tunge og således komme til at sluge noget af produktet. Større mængder lim kan forholdsvis hurtigt blive overført til papirprodukter, og fordampning fra et væsentligt areal må formodes at forekomme.

Akrylfarver vil kunne overføres via berøring med hud dels under fremstilling og dels mens produkterne tørrer og indirekte til munden, ved at børn sutter på fingrene eller penslerne. Forholdsvis store flader vil være belagt med farverne, og fordampning af stoffer fra fladerne vil således forekomme.

Der findes ingen oplysninger i TGD (2003) vedrørende mængden, som overføres.

I stedet er forsøgt at danne nogle realistiske eksponeringsscenarier ud fra samtaler med forældre.

Eksponeringsscenarier

Tuschpenne og gelpenne

Hudkontakt

Areal. Det antages, at der bemales, hvad der svarer til to barnehåndflader af 5*5 cm (50 cm²), og at dette kan forekomme en gang dagligt i værste tilfælde. Stoffer antages optaget efter log K_OW. Mængden, som overføres til papir, er bestemt ved at bemale et kvadratisk areal på papir, differensveje og omregne til vægt per eksponeringsareal (se Tabel 4.1). Mængden er bestemt til 0,05 g for 50 cm².

Oralt

Det antages, at mængden, som indføres oralt, svarer til mængden, der overføres til hud (0,05 gram/dag).

Luftveje

Umiddelbart antages mængden at være begrænset. For letfordampelige stoffer foretages en vurdering af momentan fordampning af alt overført stof til henholdsvis nærzone (1,5 m³) og et typisk børneværelse med volumen på 18 m³. Værdierne sammenlignes med arbejdshygiejniske grænseværdier.

Glimmerlim

Hudkontakt

Her kan større mængder komme i kontakt med huden. Som worst case antages at børn overfører 3 ml = 3 g til huden, svarende til vægten af et tæt bemalet areal på 50 cm² (se Tabel 4.1).

Oralt

Det er antaget, at der i værste tilfælde indtages en mængde via mund, svarende til mængden tilført hud (3 gram).

Inhalering

For letfordampelige stoffer foretages en vurdering af momentan fordampning af alt overført stof til henholdsvis nærzone (1,5 m³) og et typisk børneværelse med volumen på 18 m³. Værdierne sammenlignes med arbejdshygiejniske grænseværdier.

Akrylfarver

Hudkontakt

Mængderne, som vil være i hudkontakt, er større end ved tuschpenne. Som worst case er antaget, at mængden svarer til et tæt bemalet areal på 50 cm² (se Tabel 4.1). Mængden er bestemt til 1,25 g.

Oralt

Det er antaget, at der i værste tilfælde indtages en mængde via mund svarende til mængden tilført hud (1,25 gram).

Inhalering

For letfordampelige stoffer foretages en vurdering af momentan fordampning af alt overført stof til henholdsvis nærzone (1,5 m³) og et typisk børneværelse med volumen på 18 m³. Værdierne sammenlignes med grænseværdier for arbejdsmiljø.

Tabel 4.1 Resultater af forsøg med tæt farvning/bemaling af 100 cm² papir

Vægt

Vægt af eksponerede børn er sat som worst case til 15 kg, svarende til et 3 årigt barn, som netop er begyndt i børnehaven.

Det er vurderet, at alle børn vil kunne komme i kontakt med produkterne.

Eksponeringsscenarierne er defineret i henhold til EUs Technical Guidance Document (TGD, 2003).

Optagelsen af et stof enten via hud eller oralt beregnes som:

I = Q * M* F/BW

Hvor:
I Optagelse pr. dag per kg kropsvægt
Q Koncentration af stof (mg stof/gram prøve)
M Indtagen mængde stof (gram pr. dag)
F Fraktion af stof, som absorberes
BW Kropsvægt (kg)

Hvis der ikke findes tilgængelige data for optagelse gennem huden, antages 100 % optagelse (F = 1), hvis stoffets log K_OW < 4, og 10 % optagelse (F = 0,1), hvis log K_OW < -1 og log K_OW > 4.

Hvis der ikke findes tilgængelige data for optagelse gennem mundens slimhinder (oralt), antages 100 % optagelse dvs. F = 1.

Risikovurdering

I vurderingen af de sundhedsmæssige risici skal den beregnede eksponering, dvs. optagelse sammenlignes med NOAEL eller lignende værdier. Da NOAEL typisk er baseret på tests på dyr, beregnes en sikkerhedsmargin (MOS: Margin of Safety) ved at dividere NOAEL i mg/kg k.v med eksponeringen/optagelsen.

Hvis dataene for dyr er baseret på et kronisk langtidsstudie af høj kvalitet, er sikkerhedsfaktoren i risikovurderingen typisk 10. De anvendte sikkerhedsfaktorer, der anvendes til udledning af en NOAEL for mennesker, er tit baseret på dyreforsøg med fx mus eller rotter. Der anvendes fx en faktor 10 for ekstrapolation mellem arter (forskellige arter) og en faktor 10 til brug for at beskytte følsomme individer inden for arten, såsom børn. Hvis dataene er baseret på LOAEL eller et subkronisk studie, tilføjes der en yderligere sikkerhedsfaktor (typisk 10). Den totale sikkerhedsfaktor er det samlede produkt af de individuelle sikkerhedsfaktorer.

I vurdering af sundhedsmæssige virkninger bruges MOS ikke til sensibiliserende virkninger, da virkningerne ikke har en nedre koncentrationsgrænse.

4.3 Udvalgte stoffer

Stofferne, som er beskrevet i det følgende, er udpeget til at være mest væsentlige, hvad angår sundhedsrisiko ved brug af produkterne.

4.3.1 Anilin

4.3.1.1 Identitet

Navn	Anilin
CAS-nr.	62-53-3
EINECS-nr.	200-539-3
Molekylformel	C6H7N
Stoffets opbygning
Molvægt (g/mol)	93,13
Synonymer	Benzenamin, phenylamin
Beskrivelse	Stoffet er en olieagtig væske, som er farveløs i ren tilstand.
Kogepunkt	184,1 ºC (Lide, D.R., 1998-1999)
Smeltepunkt	-6 ºC (Lide, D.R., 1998-1999)
Opløselighed	36.000 mg/l, 25 ºC, vand (Yalkowski SH, 1992) Stoffet er blandbart med ethanol, ethyl ether, acetone (Lide, D.R, 1998-1999)
Fordelingskoefficient Log Kow	0,9 (Hansch, 1995)
Damptryk	0,49 mm Hg ved 25 ºC (Daubert, T.E., 1989)
Lugt	Aromatisk aminagtig lugt (NIOSH, 1997)

4.3.1.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i produkt nr. 45 (grøn farve) i en koncentration på 0,22 mg/gram (0,022 %) og i produkt nr. 25 (lyserød) med 0,11 mg/kg.

4.3.1.3 Stoffets funktion

Anilin anvendes til syntese af en række kemikalier, herunder gummiacceleratorer, farvestoffer, herbicider, pesticider, farmaceutiske stoffer (hsdb) og (EC 2004).

4.3.1.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 1 ppm, svarende til 4 mg/m³ med en anmærkning HK, dvs. stoffet kan optages gennem huden og er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2005).

B-værdien, som viser de maksimale koncentrationer, der er acceptable i omgivelserne er måske et bedre mål i denne sammenhæng. Der er en B-værdi på 0,08 mg/m³ (se B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002).

4.3.1.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes som datablad i IUCLID og der er udarbejdet en EU risiko vurdering for stoffet (EC 2004).

Akut toksicitet

Stoffet er giftigt.

Akut toksicitet ved indtagelse baseret på dyreforsøg indikerer, at stoffet er på grænsen til at være giftigt (LD₅₀ rotte er tæt på 200 mg/kg):

• LD₅₀ rotte, oral 250 mg/kg (Lewis, R.J.,1996)
• LD₅₀ hund 195 mg/kg (Lewis, R.J., 1996 )
• LD₅₀ rotte hud 1.400 mg/kg (Lewis, R.J.,1996)
• LC₅₀ mus inhalering 175 ppm, 7 timer (Lewis, R.J., 1996)

Stoffet oxiderer jern II til jern III i hæmoglobin, så der dannes methæmoglobin, hvorved ilttransporten i blodet begrænses.

Der er blevet refereret til flere uheld med anilineksponering af mennesker. Således medfører oral indtag på 60 ml eller 876 mg/kg døden (Janik-Kurylcio et al., 1973).

I EU’s risikovurdering (Eu risk assessment, 2004) er anilin klassificeret som giftigt med R23,R24,R25 ud fra en samlet vurdering af en række data for dyr og mennesker (se også bemærkninger om stofgruppens methæmoglobindannende effekter under p-anisidin).

Anilin er kraftigt øjenirriterende (Lewis, R.J., 1996).

Anilin absorberes let oralt, ved hudkontakt og ved inhalering.

Data i EU’s risikovurdering (Eu risk assessment, 2004) giver en hudabsorbtion på over 38 %.

Subkronisk toksicitet

Anilin har en sensibiliserende effekt, som er vist på hamstre (Goodwin et al., 1981) samt i patch tests, hvor i størrelsesordenen 5-9 % reagerede positivt på anilin (Meneghini et al., 1963) og (Angelini et al., 1975).

Gentagen eksponering for anilin giver en toksisk effekt på de røde blodlegemer.

I et 14 dages inhaleringsforsøg med rotter findes en LOAEC på 17 ppm (EPA, 1981).

Kronisk toksicitet

I et forsøg med gentagen dosering af anilin i føden til rotter i 103 uger blev konstateret toksisk effekt på de røde blodlegemer ved så lave værdier som LOAEL = 7 mg/kg/dag (CIIT, 1982). Forsøget viste endvidere tumorer i 39 % af rotterne ved en dosis på 72 mg/kg/dag, 1,1 % tumorer ved 22 mg/kg/dag og 0 % ved 7 mg/kg/dag. I forsøget blev også beregnet en NOAEL på 21 mg/kg/dag for udviklingstoksicitet.

Værdierne for toksisk effekt på de røde blodlegemer ved gentagen eksponering er i EU’s risikovurdering (Eu risk assessment, anilin, 2004) anvendt til at beregne en sikkerhedsfaktor på 107 ved et dermalt optag på 7 mg/kg/dag.

For en voksen beregnes således et kritisk eksponeringsniveau på 7/107 = 0,065 mg/kg/dag eller 5 mg/person/dag (70 kg/person).

Under antagelse af 100 % optagelse ved gennem hud, oralt og ved inhalering er endvidere beregnet et kritisk niveau ved inhalering på 0,5 mg/m³ for 8 timers let arbejde med et luftforbrug på 10 m³ og en personvægt på 70 kg.

Værdierne for fundne tumorer er benyttet til at beregne en sikkerhedsfaktor for kræftfremkaldende effekter for mennesker (Eu risk assessment, 2004). Der benyttes en multistagemodel, som angiver et risikoniveau på 9,1·10^-4 ved 1 mg anilin/kg/dag for rotter. Modellen er lineær ved lave koncentrationer.

Risikoniveauet hvor en acceptabel lille effekt findes (det kritiske niveau) er sat til 1·10^-4, svarende til 0,11 mg/kg/dag for rotter i modellen ovenfor. Der antages en faktor på 10 for interpolering mellem arter og herudover korrigeres også for den tid, som udsættelsen for stoffet sker. Således fås for en voksen, der udsættes for stoffet i arbejdstiden, en korrektion på (75 år * 52 uger * 7 dage)/(40 år * 48 uger * 5 dage) = 2,84. Det kritiske eksponeringsniveau for hudoptagelse er således 0,11/10 * 2,84 = 0,03 mg/kg/dag eller 2 mg/person/dag for en voksen, der eksponeres i arbejdstiden.

Vedrørende udviklingstoksicitet anvendes i EU’s risikovurdering (Eu risk assessment, 2004) en sikkerhedsfaktor på 10 for interpolering mellem arter, hvorved beregnes et kritisk ekponeringsniveau på 2,1 mg/kg/dag.

Resumé

En toksisk effekt på de røde blodlegemer er konstateret i rotter med LOAEL = 7 mg/kg/dag for anilin.

Stoffet er muligt kræftfremkaldende (R40) og sensibiliserende.

Ved et risikoniveau på 10^-4 for kræftfremkaldende effekter er det kritiske eksponeringsniveau ved hudoptagelse 0,03 mg/kg/dag.

4.3.1.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tusch er 0,22 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at alt anilin absorberes inden afvaskning fx efter 1 time, hvilket er realistisk med log K_OW = 0,9. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram. Herefter beregnes den maksimale optagelse under forudsætning af 100 % hudoptagelse.

Optagelse, hud = 0,22 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,00073 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tusch.

4.3.1.7 Vurdering

Ud fra LOAEL for toksisk effekt på de røde blodlegemer hos rotter fås en sikkerhedsmargin på MOS = 7/0,00073 = 9500, som er næsten 100 gange over sikkerhedsfaktoren på 107, som er angivet i EU’s risikovurdering (Eu risk assessment, 2004) for hudkontakt.

Vedrørende kræftfremkaldende effekter er den indtagne mængde = 0,03/0,00073 = 40 gange mindre end det kritiske eksponeringsniveau for kræftfremkaldende effekter med en risikofaktor på 10^-4.

Koncentrationen af anilin i en tusch er 0,022 %. Tuschen vil være i hudkontakt på samme vis som cremer o.lign. i kosmetik. Hvis der sammenlignes med kosmetikbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om kosmetiske produkter, 2006), skulle stoffet være deklareret med stofnavn (kræves for > 0,01 % for stoffer, der afrenses, og >0,001 % for stoffer, som ikke afrenses). Anilin skal mærkes med risikosætningen R43, ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”, det vurderes derfor at der kan være risiko for sensibiliserende effekter når tuschen kommer på huden.

4.3.2 p-chloranilin

4.3.2.1 Identitet

Navn	p-chloranilin
CAS-nr.	106-47-8
EINECS-nr.	203-401-0
Molekylformel	C6H6ClN
Stoffets opbygning
Molvægt	127,57 g/mol
Synonymer	4-chloranilin 1-amino-4-chlorobenzen p-chlorphenylamin
Beskrivelse	Stoffet består af farveløse krystaller
Kogepunkt	232 ºC (O’Neil, M.J. (ed.), 2001)
Smeltepunkt	72,5 ºC (O’Neil, M.J. (ed.), 2001)
Opløselighed	3.900 mg/l, 25 ºC (Kilzer L et al; 1979). Stoffet er opløseligt i alkohol, æter, acetone og svovlkulstof (O’Neil, M.J. (ed.), 2001)
Fordelingskoefficient Log Kow	1,83 (Hansch, C., Leo, A., D. Hoekman, 1995)
Damptryk	0,071 mm Hg ved 25 ºC (Daubert, T.E., R.P. Danner, 1989)
Lugt	Svag, sød karakteristisk aminlugt (U.S. Coast Guard, Department of Transportation, 1984-5)

4.3.2.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i 2 produkter med akrylmaling (nr. 6 og nr. 55). Mængden er kvantificeret i et produkt (nr. 55) til 0,37 mg/g.

4.3.2.3 Stoffets funktion

Stoffet anvendes i fremstillingen af farvestoffer, landbrugskemikalier (pesticider) og lægemidler. Indholdet formodes at være en rest fra farvestoffremstilling.

4.3.2.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Der er ingen grænseværdi for arbejdsmiljø for stoffet.

4.3.2.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser.

Akut toksicitet

Stoffet er giftigt:

• LD₅₀ rotte, oral 200-480 mg/kg (IARC, 1972-present)
• LD₅₀ mus, oral 100 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ kat, dermal 239 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)

Stoffet er ifølge (CICAD, 2003) en kraftigere methæmoglobin, danner end anilin, som konstateret ved studier af rotter, mus og katte. Hæmoglobin bindingsindekset er således 569 ved en koncentration på 0,6 mmol/kg i rotter mod en faktor 22 ved 0,47 mmol anilin/kg.

Der er rapporteret om cyanose og methæmoglobinæmi i for tidligt fødte, som er blevet forgiftet med p-chloroanilin i forbindelse med en inkubator. Inkubatoren indeholdt en befugter med klorhexidinopløsning, som kan dekomponere til p-chloroanilin ved opvarmning. Koncentrationer af methæmoglobin mellem 6,5 og 45,5 % blev fundet mod en normal værdi under 2,3 % og en dødelig koncentration ved over 70 % (CICAD, 2003).

(Se også bemærkninger om stofgruppens methæmoglobindannende effekter under p-anisidin).

Stoffet er irriterende for øjnene (International Labour Office, ILO 1983).

Subkronisk toksicitet

p-chloranilin er vurderet som et hudsensibiliserende stof ud fra test med marsvin (CICAD, 2003).

Kronisk toksicitet

I et forsøg med gentagen dosering af anilin i føden til rotter i 103 uger blev konstateret toksisk effekt på de røde blodlegemer (forhøjet methæmoglobinniveau, påvirkning af antal af reticulocytter etc.) ved alle doseringsniveau inklusive de laveste værdier af doseret stof på 2 mg/kg/dag (CICAD, 2003).

Stoffet er fundet kræftfremkaldende i en række test. Et højt antal af tumorer er således fundet ved en dosering på 18 mg/kg i 103 uger (36 ud af 50 hanrotter), mens antallet ved 6 mg/kg er 3 ud af 50, ved 2 mg/kg 1 tumor og ingen i kontrol (CICAD, 2003). Hunner viser mindre respons end hanner.

For mus er der fundet signifikant stigning i antallet af hemangiosacomaer ved 0 (2 ud af 20), 2,5 mg/kg (9 ud af 50) og 5 mg/kg (14 ud af 50) for hanmus i et 78 ugers forsøg med 13 efterfølgende uger til observation og ligeledes for hepatocellulære carcinomaer ved 0 (3 ud af 50), 3 mg/kg (7 ud af 49), 10 mg/kg (11 ud af 50) og 30 mg/kg (17 ud af 50) i et 103 ugers fodringsforsøg (IARC, 1972- present).

Data indikerer, at den kræftfremkaldende effekt af p-chloroanilin er større end for anilin, hvis man sammenligner de to kroniske 103 ugers rotteforsøg.

I (CICAD, 2003) angives, at de tilgængelige screeningstests indikerer en mulig mutagenicitet af p-chloroanilin.

Der findes en referencedosis for kronisk oral eksponering af p-chloroanilin baseret på et 78 ugers fodringsforsøg med rotter og en LOAEL på 12,5 mg/kg. En sikkerhedsfaktor på 3000 giver en RfD på 0,004 mg/kg/dag (IRIS, 1995).

Resumé

Kroniske data for toksisk effekt på de røde blodlegemer i rotter af p-chloranilin giver LOAEL = 2 mg/kg/dag.

RfD for kronisk oral eksponering er 0,004 mg/kg/dag.

Stoffet er sensibiliserende.

Stoffet er kræftfremkaldende (R45) i rotter og mus. Kræftfremkaldende effekter i % niveau ses allerede ved 2 mg/kg/dag.

4.3.2.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i akrylmaling nr. 55 er 0,37 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at alt p-chloranilin absorberes inden malingen afvaskes fx efter 1 time, hvilket er realistisk med log K_ow = 1,8. Mængden af akrylmaling overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 1,25 gram.

Optagelse, hud = 0,37 mg/g * 1,25 g/15 kg = 0,031 mg/kg kropsvægt/dag.

Det antages, at en maksimal indtagen oral mængde ved fx at sutte på pensler eller fingre er 1 ml eller ca. 1 gram, hvilket svarer den maksimale hudoptagelse.

4.3.2.7 Vurdering

Ud fra LOAEL for toksisk effekt på de røde blodlegemer hos rotter fås en sikkerhedsmargin på 2/0,031= 65.

Denne margin er lille, da der er tale om LOAEL, hvorfor der ud over en faktor 100 bør tillægges en faktor 10 for ekstrapolering fra LOAEL til NOAEL.

Dette bekræftes af referencedosis på RfD = 0,004 mg, som er 8 gange mindre end det beregnede indtag.

Herudover må regnes med mulige kræftfremkaldende effekter, som allerede optræder i rotter og mus ved 2 mg/kg/dag. Disse effekter har ingen nedre grænse, men aftager med koncentrationen. Det kritiske eksponeringsniveau for kræftfremkaldende effekter forventes at ligge på samme niveau – eller lavere end for anilin, hvor det kritiske eksponeringsniveau er 0,03 mg/kg ved et risikoniveau på 10^-4. Dette niveau overskrides for akrylmaling nr. 55, da den optagede mængde er 0,031 mg/kg/dag. Der er således tale om en risiko for, at der optræder en kræftfremkaldende effekt med det angivne indtag af akrylmalingen. Produkt nr. 55 sælges ikke længere.

Koncentrationen af p-chloranilin i malingen er 0,037 %. Malingen vil være i hudkontakt på samme vis som cremer o.lign. i kosmetik. Hvis der sammenlignes med kosmetikbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om kosmetiske produkter, 2006), skulle stoffet være deklareret med stofnavn (kræves for > 0,01 % for stoffer, der afrenses, og > 0,001 % for stoffer, som ikke afrenses). P-chloranilin skal mærkes med risikosætningen R43, ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”, det vurderes derfor at der kan være risiko for sensibiliserende effekter når tuschen kommer på huden.

4.3.3 N-methylanilin

4.3.3.1 Identitet

Navn	N-methylanilin
CAS-nr.	100-61-8
EINECS-nr.	202-870-9
Molekylformel	C7H9N
Stoffets opbygning
Molvægt	107,15 g/mol
Synonymer	Methylphenylamin Anilin, N-methyl
Beskrivelse	Stoffet er en farveløs eller svagt gul væske
Kogepunkt	196,25 ºC (Riddick, J.A. et al., 1985)
Smeltepunkt	-57 ºC (Riddick, J.A. et al., 1985)
Opløselighed	5.624 mg/l vand ved 25 ºC (Yalkowsky SH, Dannenfelser RM, 1992). Stoffet er opløseligt i ethanol, æter og tetrachlorkulstof (Lide, D.R. (ed.), 1994-1995)
Fordelingskoefficient Log Kow	1,66 (Hansch, C. and A. Leo, 1987)
Damptryk	0,453 mm Hg ved 25 ºC (Daubert, T.E., R.P. Danner, 1989)
Lugt	Svag ammoniaklignende lugt (NIOSH, 1994)

4.3.3.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i 4 tuschpenne fra de 2 produkter nr. 10 og nr. 45. Der er kvantificeret 0,44 mg/g i nr. 10, orange farve, og 0,99 mg/g i nr. 45, grøn farve.

4.3.3.3 Stoffets funktion

Stoffet anvendes som kemisk mellemprodukt og opløsningsmiddel (hsdb).

4.3.3.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 0,5 ppm, svarende til 2,25 mg/m³ med en anmærkning H, der betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

4.3.3.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser.

Akut toksicitet

Der er fundet følgende data for akut giftighed:

• LD₅₀ rotte, oral 951 mg/kg (National technical, 1982)
• LD₅₀ kanin, hud 1,77 mL/kg (American Industrial, 1962)
• LD_lo, kat, intravenøst 24 mg/kg (American conference, 1991)

Data for rotter indikerer, at stoffet er sundhedsskadeligt, men stoffet er dog klassificeret som giftigt. Tendensen til at danne methæmoglobi kan imidlertid begrunde klassificeringen (se også bemærkning p-anisidin).

Der er ikke rapporter om human forgiftning, men den kliniske toksikologiske effekt forventes at være sammenlignelig med anilinforgiftning, herunder methæmoglobinæmi med tegn på cyanose. Stoffet oxiderer ligesom anilin jern II til jern III i hæmoglobin, så der dannes methæmoglobin, hvorved ilttransporten i blodet begrænses (American conference, 1991).

Subkronisk toksicitet

Data for stoffet er sparsomme. Effekterne må ud fra stoffets kemiske struktur forventes at ligge mellem N,N-dimethylanilin og anilin.

For N,N-dimethylanilin (CAS-nr.121-69-5) findes data for 13 ugers fodringsforsøg med rotter (10 hanner, 10 hunner), som viser en LOAEL på 31 mg/kg. For mus er der lavet tilsvarende forsøg, som viser NOAEL=32 mg/kg (IUCLID dataset N,N-dimetylanilin, 2000).

Kronisk toksicitet

Data for stoffet er sparsomme. Effekterne kunne ud fra stoffets kemiske struktur forventes at ligge mellem N,N-dimethylanilin og anilin.

For N,N-dimethylanilin er der udført 2 års studier med rotter med doser op til 30 mg/kg. Der er en positiv trend for observerede kræftceller i milten hos hanrotter. Det bemærkes, at både rotter og mus ville kunne tåle noget højere doser.

Hvis man sammenligner med anilin, er der for anilin fundet et stort antal tumorer ved 72 mg/kg (39 %), hvor antallet ved 22 mg/kg er lille (ca. 1 %).

Da N-methylanilins toksikologiske egenskaber vurderes at ligge mellem anilins og N,N-dimethylanilin, kan der for dette stof være en mulig kræftfremkaldende effekt.

Resumé

Stoffet har ligesom for anilin toksiske effekter på de røde blodlegemer. Der er ikke data for stoffet, men LOAEL for rotter er 31 mg/kg/dag for N,N-dimethylanilin og LOAEL er 7 mg/kg/dag for anilin.

LOAEL for N-methyl-anilin er antaget at ligge mellem disse værdier og er sat til 15 mg/kg/dag.

Ud fra data for anilin, som er muligt kræftfremkaldende i mennesker (R40), og N,N-dimethylanilin, hvor der er fundet en kræftfremkaldende effekt i milten hos hanrotter, vurderes, at der kan være en mulig kræftfremkaldende effekt af N-methylanilin.

4.3.3.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tuschpen var 0,99 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at alt N-methylanilin absorberes inden afvaskning fx efter 1 time hvilket er realistisk med log K_OW = 1,66. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram.

Optagelse, hud = 0,99 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,0033 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tuschpen.

4.3.3.7 Vurdering

Med den estimerede LOAEL for toksisk effekt på de røde blodlegemer på 15 mg/kg/dag kan MOS beregnes til 15/0,0033 = 4545, hvoraf vurderes, at der ingen risiko er for toksiske effekter på de røde blodlegemer.

Stoffet er muligvis kræftfremkaldende, når der sammenlignes med data fra de beslægtede stoffer anilin og N,N-dimethylanilin.

4.3.4 C.I. Pigment Red 3

4.3.4.1 Identitet

Navn	C.I. Pigment Red 3
CAS-nr.	2425-85-6
EINECS-nr.	219-372-2
Molekylformel	C17H13N3O3
Stoffets opbygning
Molvægt	307,33 g/mol
Synonymer	Toluidin red CI 12120 1-((4-Methyl-2-nitrophenyl)azo)-2-naphthalenol 2-Naphthalenol, 1-((4-methyl-2-nitrophenyl)azo)-
Beskrivelse	Stoffet er et fast stof
Kogepunkt	Ikke kendt
Smeltepunkt	270-272 ºC (MSDS, 1996)
Opløselighed	Uopløselig (Gosselin, R.E., H.C. Hodge, R.P. Smith, and M.N. Gleason, 1976), estimeret til 0,05 mg/l af (US-EPA 2003)
Fordelingskoefficient Log Kow	6,45 estimeret (US EPA, 2003)
Damptryk	Meget lille (fast stof)
Lugt	Ikke kendt

4.3.4.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i produkt nr. 54 i en koncentration på 104 mg/g.

4.3.4.3 Stoffets funktion

Stoffet er et farvestof.

4.3.4.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i henhold til direktiv 67/548/EEC, Annex I, dvs. ikke optaget på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2005).

4.3.4.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser.

Akut toksicitet

Data fra fodringsforsøg viser en meget lille akut giftighed af stoffet på rotter og mus. LD₅₀ for rotter må således forventes væsentligt over 6.500 mg/kg ud fra subkroniske data nedenfor.

Subkronisk toksicitet

Data for 2 ugers fodringsforsøg af rotter og mus med stoffet viste ingen dødsfald blandt dyrene ved op til 100.000 ppm i føden.

13 ugers fodringsforsøg med 10 mus og 10 rotter viste heller ingen dødsfald ved op til 50.000 ppm af stoffet. Hvis det antages, at en rotte på 200 g spiser 15 g føde, svarer 100.000 ppm til en LD_lo på over 6.500 mg/kg.

Kronisk toksicitet

Stoffet er af IARC evalueret som gruppe 3 med utilstrækkelige beviser for kræftfremkaldende effekt i mennesker og begrænsede beviser i forsøgsdyr (IARC, 1972-present).

I et 2-årigt fodringsforsøg med mus og rotter blev fundet nogle beviser for stoffets kræftfremkaldende effekt i rotter og mus (Toxicology, 1992). Således var der en positiv trend ved antallet af hepatocellulære svulster for hunrotter (0 ppm: 0/50, 6.000 ppm: 0/50, 12.500 ppm: 1/50 og 25.000 ppm: 10/50).

Tubulære svulster i nyrebarken viste også en positiv trend (0 ppm: 0/50, 12500 ppm: 0/50, 25000 ppm: 0/50 og 50000 ppm: 6/50) for hanmus

ligesom follikulære cellesvulster i skjoldbruskkirtlen med trend (0 ppm: 0/50, 12500 ppm: 0/49, 25000 ppm: 1/50 og 50000 ppm: 5/50).

Der var ingen indikationer af toksiske effekter i forsøget.

Forsøget viste imidlertid mere end 10 % vægttab ved rotter med doser på 12500 og 25000 ppm samt i mus med doser på 50000 ppm.

Med en omregningsfaktor på 15 svarer de 12.500 ppm for rotter til en LOAEL på ca. 830 mg/kg, idet det antages, at en rotte på 200 g æder 15 g føde dagligt.

Resumé

Stoffet er ikke særligt giftigt med en LD_lo på ca. 3.200 mg/kg fra subkroniske fodringsforsøg med rotter.

Der er nogle beviser for kræftfremkaldende effekt i rotter og mus, men ikke tilstrækkeligt til, at det er bevist i mennesker. Kræftfremkaldende effekter i størrelsesordenen 2 % af forsøgsdyrene er set ved ca. 830 mg/kg for rotter, ligesom vægttab var over 10 % ved denne dosis.

4.3.4.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en prøve er 104 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at 10 % pigment Red 3 absorberes, inden malingen afvaskes, fx efter 1 time baseret på Log K_ow = 6,5. Mængden af akrylmaling overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 1,25 gram. Herefter beregnes den maksimale optagelse under forudsætning af 100 % oral optagelse.

Optagelse, hud = 104 mg/g * 1,25 g/15 kg/10 = 0,87 mg/kg kropsvægt/dag.

Det antages, at en maksimal indtagen oral mængde ved fx at sutte på pensler eller fingre er 1 ml eller ca. 1 gram, hvilket svarer til 10 gange den maksimale hudoptagelse.

Indtagelse, oral = 104 mg/g * 1,25 g/15 kg = 8,7 mg/kg kropsvægt/dag.

4.3.4.7 Vurdering

Ved 2 årige fodringsforsøg med rotter er fundet et vægttab på større end 10 % ved en dosis på 830 mg/kg. Ved den samme koncentration er konstateret kræftfremkaldende effekter i ca. 2 % af rotterne.

I mangel af data for NOAEL for effekter er anvendt koncentrationen, hvor disse effekter er observeret.

Heraf beregnes MOS = 958 ved hudoptag og MOS = 95 ved oralt optag.

Det vurderes, at der ikke er nogen risiko for toksiske effekter ved hudoptag, men en mindre risiko ved oralt optag, da MOS her er lige under 100.

Der er en mulig risiko for kræftfremkaldende effekter, hvis data fra rotter kan overføres til mennesker.

4.3.5 N,N-Dimethylacetamid

4.3.5.1 Identitet

Navn	N,N-Dimethylacetamid
CAS-nr.	127-19-5
EINECS-nr.	204-826-4
Molekylformel	C4H9NO
Stoffets opbygning
Molvægt	87,12 g/mol
Synonymer	Acetamide, N,N-dimethyl- dimethylacetamide Acetic acid, dimethylamide
Beskrivelse	Farveløs væske (NIOSH, 1997)
Kogepunkt	163-165 ºC (Budavari, S. (ed.), 1996)
Smeltepunkt	-18,59 ºC (Lide, DR (ed.), 2000)
Opløselighed	Opløselig i benzen, alkohol, acetone, æter (Lide, DR (ed.), 2000)
Fordelingskoefficient Log Kow	-0,77 (Hansch, C., Leo, A., D. Hoekman, 1995)
Damptryk	2 mm Hg ved 25 ºC (Daubert, T.E., R.P. Danner, 1989)
Lugt	Svag ammoniak eller fiskeagtig lugt (NIOSH, 1997)

4.3.5.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i 2 tuschpenne i farverne rød og lysegrøn i produkt nr. 17 i koncentrationerne 0,22 og 0,4 mg/g.

4.3.5.3 Stoffets funktion

Stoffet anvendes som opløsningsmiddel i industrielle anvendelser (BASF 2006).

4.3.5.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Rep2;R61 Kan skade barnet under graviditeten

Xn;R20/21 Farlig ved indånding og hudkontakt

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 10 ppm, svarende til 35 mg/m³ med en anmærkning H, der betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

B-værdien er 0,1 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

4.3.5.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes i IUCLID. Stoffet er endvidere beskrevet i (Kortlægning, nr. 42, 2004).

Akut toksicitet

Stoffet har en lav akut toksicitet:

• LD₅₀ rotte, oral 4.390 mg/kg (Prager, J.C., 1995)
• LD₅₀ kanin, dermal 2.240 mg/kg (Lewis, R.J, 1996)
• LC₅₀ rotte, inhalering, 1 time 2.475 ppm (Snyder R., 1990)

Subkronisk toksicitet

Data for oral dosering af stoffet til gravide rotter viser en NOEL for maternel toksicitet på 65 mg/kg/dag og ligeledes 65 mg/kg/dag for teratogen effekt.

Kronisk toksicitet

Ved 90 dages fodringsforsøg er bestemt en NOEL på 200 ppm (Kennedy, 1986) baseret på levereffekter.

I et 2-årigt inhalationsstudie med rotter med eksponering for stoffer 5 dage/uge, 6 timer pr. dag blev der fundet ændringer i absolut og relativ levervægt, samt forskellige leverdefekter ved 100 ppm (0,36 mg/l), men ikke ved 25 ppm (0,09 mg/l), som derfor er sat til NOAEL for inhalering (IUCLID N,N-dimethylacetamid, 2000).

Resumé

Levereffekter er konstateret ved 200 ppm.

Ved en antaget rottevægt på 200 g og et fødeforbrug på 20 gram per dag svarer dette til NOEL = 20 mg/kg/dag.

Fra et inhalationsstudie med NOAEL = 0,09 mg/l kan tilsvarende beregnes NOAEL = 0,8 * (6 * 60) * 0,09 = 26 mg/kg/dag, hvis der anvendes en respiration på 0,8 l/min/kg og 6 timers eksponering/dag.

4.3.5.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tuschpen var 0,4 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at alt N,N-dimetylacetamid absorberes inden tuschen afvaskes, fx efter 1 time, hvilket er realistisk med log K_ow = -0,77. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram.

Optagelse, hud = 0,4 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,00133 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tuschpen.

4.3.5.7 Vurdering

Der anvendes en NOEL på 20 mg/kg/dag for levereffekter i rotter.

Med denne værdi beregnes en MOS på 20/0,00133 = 15000.

Det vurderes heraf, at der ingen sundhedseffekter er i forbindelse med eksponering med N,N-dimethylacetamid i de angivne mængder.

4.3.6 BIS(2-Ethylhexyl) Adipat

4.3.6.1 Identitet

Navn	BIS(2-Ethylhexyl) Adipat
CAS-nr.	103-23-1
EINECS-nr.	203-090-1
Molekylformel	C22H42O4
Stoffets opbygning
Molvægt	370,57 (Lide, D.R. (ed.), 1998-1999)
Synonymer
Beskrivelse	Svagt farvet olieagtig væske (Lewis, R.J., Sr (Ed.), 1997)
Kogepunkt	214 ºC (Lide, D.R. (ed.), 1998-1999)
Smeltepunkt	-67.8 ºC (Lide, D.R. (ed.), 1998-1999)
Opløselighed	Opløselig i ethanol, ethylæter, acetone og eddikesyre (Lide, D.R. (ed.), 1998-1999) I vand 0,78 mg/l ved 22 ºC (Felder JD et al, 1986)
Fordelingskoefficient Log Kow	8,1 (Verschueren, K, 1996)
Damptryk	8,5 x 10-7 mm Hg ved 20 ºC (Felder JD et al, 1986)
Lugt	Svagt aromatisk lugt (Lefaux, R, 1968)

4.3.6.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i produkt nr. 10, som er en tusch i farverne lilla og orange i koncentrationerne 0,32 og 0,35 mg/g.

4.3.6.3 Stoffets funktion

Stoffet er en blødgører. Ved de forholdsvis lave koncentrationer vurderes blødgøreren ikke at have en teknisk funktion, og den er formentlig til stede som følge af en forurening enten i forbindelse med fremstilling af tuschvæsken eller grundet migration fra plasten i tuschpennen.

4.3.6.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke optaget på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005), dvs. ikke klassificeret i henhold til direktiv 67/548/EEC, Annex I.

4.3.6.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes i IUCLID.

Akut toksicitet

Stoffet har en meget lille akut giftighed:

• LD₅₀ rotte, oral 5.610-20.000 mg/kg (IUCLID dataset bis (2-ethylhexyl)adipat, 2000)
• LD₅₀ mus, oral 15.000 mg/kg (IUCLID dataset bis (2-ethylhexyl)adipat, 2000)
• LD₅₀ marsvin, oral 12.900 mg/kg (IUCLID dataset bis (2-ethylhexyl)adipat, 2000)

Stoffet er irriterende på øjne (U.S. Coast Guard, 1984-5).

Subkronisk toksicitet

I et 19 ugers éngenerations studie med doser på 0, 28, 170 og 1080 mg/kg/dag af stoffet på 15 han og 30 hunrotter blev konstateret reduktion i kropsvægt af afkom, forøget levervægt af hanner og hunner med et beregnet LOAEL på 1080 mg/kg/dag og NOAEL = 170 mg/kg/dag.

I et 91 dages studie af rotter og mus blev konstateret reduceret kropsvægt ved 700 og 1500 mg/kg/dag, men ikke ved 400 mg/kg/dag.

Forsøgene er benyttet til en estimering af RfD = 0,6 mg/kg/dag med faktorer på 10 for usikkerhed mellem arter og 10 for variationer i arten, samt en faktor 3 for manglende pålidelige data fra et multigenerationsstudie (IRIS, Bis-2-ethyl hexyl) adipat, 1989).

I et studie med udviklingstoksicitet blev konstateret mindre effekter på skeletter ved 170 mg/kg og 1080 mg/kg, men ikke ved 28 mg/kg/dag, hvoraf NOAEL for teratogen effekt er sat til 28 mg/kg/dag (IUCLID dataset bis (2-ethylhexyl) adipat 2000).

De nævnte data for udviklingstoksicitet er benyttet til beregning af en TDI (tolerabelt dagligt indtag) på 0,3 mg/kg/dag (OECD SIDS, 2000).

Kronisk toksicitet

I en 2-årig undersøgelse med 50 han-, 50 hunrotter og tilsvarende antal mus med henholdsvis 12.500 ppm og 25.000 ppm blev konstateret statistisk signifikante hepatocellulære carcinomer og adenomer i hunmus, som imidlertid ikke kan relateres til effekter i mennesker (DHHS/NTP, 1982).

Stoffet er af IARC vurderet til gruppe 3 (Kan ikke klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende effekt i mennesker) (IARC, 1972-present).

Resumé

Stoffet giver forøget levervægt med en estimeret NOAEL på 170 mg/kg i et subkronisk studie med rotter.

En teratogen effekt er konstateret for rotter med LOAEL = 170 mg/kg/dag og NOAEL = 28 mg/kg/dag.

Stoffet kan ikke klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende effekt i mennesker.

4.3.6.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tuschpen var 0,35g pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at 10 % af bis (2-ethylhexyl) adipat absorberes, inden tuschen afvaskes, fx efter 1 time, ud fra den høje værdi af log K_ow= 8,1. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram. Herefter beregnes den maksimale optagelse under forudsætning af 100 % oral optagelse.

Optagelse, hud = 0,35 mg/g * 0,05 g/15 kg/10 = 0,00012 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være 10 gange større grundet 100 % absorbtion fx via indtag enten ved at sutte på fingrene eller ved at sutte på en tuschpen.

4.3.6.7 Vurdering

Ud fra effekten på levervægt for rotter er MOS = 170/0,00012 = 1,45 millioner ved hudoptag og 145.000 ved oralt indtag. Heraf konkluderes, at der ingen sundhedsmæssige effekter er forbundet med indtag af stoffet, men det skal dog bemærkes, at evt. kræftfremkaldende effekter i mennesker ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

4.3.7 P-Anisidin

4.3.7.1 Identitet

Navn	P-Anisidin
CAS-nr.	104-94-9
EINECS-nr.	203-254-2
Molekylformel	C7H9NO
Stoffets opbygning
Molvægt	123,15 g/mol
Synonymer	4-anisidin Aniline, 4-methoxy- benzenamine, 4-methoxy-
Beskrivelse	Hvide krystaller (Gerhartz, W. (exec ed.), 1985)
Kogepunkt	243 ºC (Lide, DR (ed.), 2000)
Smeltepunkt	57,2 ºC (Lide, DR (ed.), 2000)
Opløselighed	Opløselig i benzen, meget opløselig i æter og ethanol (Lide, DR (ed.), 2000) I vand 21.000 mg/l 20 ºC (Verschueren, K., 2001)
Fordelingskoefficient Log Kow	0,95 (Hansch, C., Leo, A., D. Hoekman, 1995)
Damptryk	3,0 x 10-2 mm Hg ved 20 ºC (Verschueren, K., 2001)
Lugt	Aminlignende lugt (NIOSH, 1997)

4.3.7.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i tusch nr. 57 i lyserød i en koncentration på 0,12 mg/g. Der er endvidere fundet det beslægtede stof N-methyl para-anisidin i en koncentration på 0,36 mg/g i produktet.

4.3.7.3 Stoffets funktion

p-Anisidin er et mellemprodukt, som benyttes til fremstilling af farvestoffer.

4.3.7.4 Klassificering og grænseværdier

p-Anisidin er opført på listen over farlige stoffer og klassificeres som:

Til sammenligning er isomeren o-anisidin (CAS-nr. 90-04-0) klassificeret som:

og N-methyl p-anisidin (CAS-nr. 5961-59-1) er klassificeret:

Grænseværdien for arbejdsmiljø for p-anisidin er 0,1 ppm, svarende til 0,5 mg/m³ med en anmærkning H, der betyder, at stoffet kan optages gennem huden (AT 2005).

4.3.7.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes ikke i IUCLID, men der findes EUCLID data for det beslægtede stof o-anisidin CAS-nr. 90-04-0.

Akut toksicitet

Data for p-anisidin viser:

• LD₅₀ rotte, oral 1400 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ rotte hud 3200 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ mus, oral 1300 mg/kg (Prosolenko, 1976)

Stoffet oxiderer ligesom anilin jern II til jern III i hæmoglobin, så der dannes methæmoglobin, hvorved ilttransporten i blodet begrænses.

Arbejdere, som blev udsat for 0,4 ppm i 3,5 timer pr. dag i 6 måneder, udviklede således anæmi og blev kronisk forgiftede (American conference, 1991).

Den akutte giftighed for rotter indikerer en klassificering af p-anisidin som sundhedsskadelig. Stoffet giver imidlertid anæmi i studier af katte ved intravenøs dosering. Således steg methæmoglobin fra 1,1 til 11,5 % ved en intravenøs dosering på blot 7,7 mg/kg for katte, mens niveauet i mus ved en enkelt oral dosering ligeledes steg fra 0,66 til 4,8 %. Baseret på dette er stoffet klassificeret giftigt med R23/R24/R25 i (EU risk evaluation o-anisidin, 2002).

Der er ikke fundet begrundelser for at klassificere p-anisidin som Tx (meget giftigt). Umiddelbart ville en klassificering som o-anisidin forventes, men data for stoffet er sparsomme.

Subkronisk toksicitet

Stoffet er mildt sensibiliserende og kan medføre kontaktallergi (Lewis, R.J, 1996).

Stoffet var ikke mutagent i S.typhimurium og der var ingen morfologiske ændringer i babyhamsterceller (IARC, 1972-present).

Der er ikke fundet relevante data.

Der findes data for det beslægtede stof o-anisidin, hvor der af et 28 dages studie med rotter med daglig dosering på 0,16,80 og 400 mg/kg er fundet en NOAEL på 16 mg/kg/dag, idet der ved 80 mg/kg blev fundet gul urin og svag hæmolytisk anæmi. Disse data er benyttet til vurdering af effekt på mennesker i risikovurderingen.

Hvis der sammenlignes med anilin er niveauet af dette stof for toksisk effekt på de røde blodlegemer 7 mg/kg og for p-chlor anilin er niveauet 2 mg/kg. Det antages, at NOAEL for p-anisidin for toksiske effekter på de røde blodlegemer er på niveau med o-anisidin svarende til 16 mg/kg/dag.

Kronisk toksicitet

I et 103 ugers studie med rotter og mus med 55 af hvert køn kunne ikke påvises en sikker kræftfremkaldende effekt fra stoffet ved koncentrationer op til 0,6 % for rotter og 1 % for mus (DHEW/NCI, 1978).

Det skal bemærkes, at det beslægtede stof o-anisidin CAS-nr. 90-04-4) er fundet kræftfremkaldende i et 2 års studie med rotter og mus med henholdsvis, 0, 5000 og 10.000 ppm (1 %) o-anisidin i føden til rotter 0, 2500, 5000 ppm i føden for mus. Der var en kraftig statistisk signifikans ved doserne større end eller lig 5.000 ppm med fund i urinblæren. Ved rotter var der også signifikant stigning af kræftceller i lever ved den højeste koncentration LOAEL for rotterne på 256 mg/kg/dag (EU risk evaluation o-anisidin, 2002).

Resumé

Stoffet har en toksisk effekt på de røde blodlegemer med en NOAEL på 16 mg/kg/dag baseret på værdier for o-anisidin.

Der er ikke fundet data, som viser en kræftfremkaldende effekt af p-anisidin, men isomeren o-anisidin er kræftfremkaldende i rotter ved 256 mg/kg/dag og er mærket med R45. Et andet beslægtet stof N-methyl-p-anisidin er muligt kræftfremkaldende (R40).

4.3.7.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tusch var 0,12 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm² og det antages, at alt anisidin absorberes inden afvaskning, fx efter 1 time, hvilket er realistisk med log K_OW = 0,95. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram.

Optagelse, hud = 0,12 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,0004 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tuschpen.

4.3.7.7 Vurdering

Med NOAEL for toksisk effekt på de røde blodlegemer på 16 mg/kg/dag for o-anisidin kan MOS beregnes til = 16/0,0004 = 40.000 hvoraf vurderes, at der ingen risiko er for toksiske effekter på de røde blodlegemer.

Stoffet er vurderes at være et muligt kræftfremkaldende, stof når der sammenlignes med data fra isomeren o-anisidin, samt det beslægtede stof N-methyl-p-anisidin.

4.3.8 2-Ethoxy Ethanol

4.3.8.1 Identitet

Navn	2-Ethoxy ethanol
CAS-nr.	110-80-5
EINECS-nr.	203-804-1
Molekylformel	C4H10O2
Stoffets opbygning
Molvægt	90,12 g/mol
Synonymer	Glycol monoethyl ether Ethylene glycol monoethyl ether Ethanol, 2-ethoxy-
Beskrivelse	Farveløs væske (NIOSH, 2001)
Kogepunkt	135,6 ºC (Lewis, R.J., Sr (Ed.), 1997)
Smeltepunkt	-70 ºC (O’Neil, M.J. (ed.), 2001)
Opløselighed	Blandbar i alle forhold med acetone, benzene, tetrachloride, ethyl æter, methanol og vand (Flick, E.W. (ed.), 1991)
Fordelingskoefficient Log Kow	-0,32 (Hansch, C., Leo, A., D. Hoekman, 1995)
Damptryk	5,31 mm Hg ved 25 ºC (Daubert, T.E., R.P. Danner, 1989)
Lugt	Svag, behagelig æterlignende lugt (NIOSH, 2001)

4.3.8.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i tusch nr. 25 i en lyserød og en rød farve i koncentrationerne 19 og 7,4 mg/gram.

4.3.8.3 Stoffets funktion

Stoffet anvendes som opløsningsmiddel i maling, farve og lak samt til at øge stabiliteten af emulsioner med farvestoffer.

4.3.8.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 5 ppm, svarende til 18,5 mg/m³ med en anmærkning H, der betyder, at stoffet kan optages gennem huden (AT 2005).

B-værdien er 0,2 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

4.3.8.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes i IUCLID. Beskrivelsen er herudover baseret på (Kortlægning nr. 60, 2005).

Akut toksicitet

Stoffet er sundhedsskadeligt i overensstemmelse med følgende værdier:

• LD₅₀ rotte, oral 1.746 mg/kg (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000)
• LD₅₀ mus, oral 1.519 mg/kg (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000)
• LD₅₀ kanin, dermal 3.300 mg/kg (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000)
• LC₅₀, 3 timer, rotte, inhalation 19.700 mg/m³ (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000)

Subkronisk toksicitet

I et 13 ugers studie blev stoffet tilført dagligt oralt til hunde i koncentrationerne 0, 46, 93 og 186 mg/kg/dag. Ud fra testikelødemer, reduktion i hæmoglobinkoncentration og hæmatokritværdier blev NOAEL fastsat til 93 mg/kg/dag (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000).

I et 13 ugers inhalationsstudie blev rotter eksponeret med 0, 92, 380, 1485 mg/m³ i 6 timer om ugen, 5 timer dagligt. Ved den højeste koncentration blev konstateret reduktion i hypofysevægt af hanner og fald i antal hvide blodlegemer ved hunner, hvoraf NOAEL er fastsat til 103 ppm (380 mg/m³) (Barbee et al. 1984).

Herudover er fundet fald i fertilitet fra 300 mg/kg/dag for hanrotter (IUCLID dataset 2-ethoxyethanol, 2000) i et 6 ugers forsøg, ligesom fald i fertilitet af mus af begge køn er observeret med LOAEL = 1500 mg/kg/dag og NOAEL = 750 mg/kg/dag.

Kronisk toksicitet

Ingen data er fundet

Der er beregnet en referenceværdi for kronisk inhalering for mennesker ud fra forsøget med inhalation i 13 uger på RfC = 0,2 mg/m³ (IRIS, 1991).

Resumé

Data relevante for børn er NOAEL = 93 mg/kg baseret på effekter ved oral dosering af hunde.

For rotter er fundet NOAEL= 380 mg/m³ baseret på effekter ved inhalering.

Hvis man antager 100 % optagelse, en respiration på 0,8 l/min/kg, 6 timers daglig eksponering, svarer inhaleringsforsøget til en tilsvarende NOAEL på 109 mg/kg/dag, hvilket er på samme niveau som NOAEL for hunde.

4.3.8.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tuschpen var 19 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at alt 2-ethoxyethanol absorberes inden tuschen afvaskes, fx efter 1 time, hvilket er realistisk med log K_ow = -0,32. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram.

Optagelse, hud = 19 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,063 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tuschpen.

4.3.8.7 Vurdering

Baseret på NOAEL = 93 mg/kg/dag for effekter ved oral dosering af hunde fås en sikkerhedsmargin på MOS = 1468. Da der er tale om et subkronisk studie, er en sikkerhedsfaktor på 1000 passende. Det vurderes, at der ikke er sundhedseffekter for 2-ethoxyethanol ved de optagne mængder.

4.3.9 Citral

4.3.9.1 Identitet

Navn	Citral
CAS-nr.	5392-40-5
EINECS-nr.	226-394-6
Molekylformel	C10H16O
Stoffets opbygning
Molvægt	152,23 g/mol
Synonymer	2,6-Octadienal, 3,7-dimethyl- 3,7-Dimethyl-trans-2,6-octadienal
Beskrivelse	Stoffet er en væske ved stuetemperatur
Kogepunkt	226-228 ºC (Chemicals Inspection and Testing Institute; 1992)
Smeltepunkt	< -10 ºC (Chemicals Inspection and Testing Institute; 1992)
Opløselighed	I 5 volumendele 60 % alkohol i alle forhold af benzyl benzoate, diethyl phthalat, glycerol, propylen glucol, mineralolie, 95 % alkohol. (Lewis, R.J., Sr (Ed.), 1993) I vand 1,34X10³ mg/l ved 37 ºC (Yalkowsky SH, Dannenfelser RM, 1992)
Fordelingskoefficient Log Kow	2,76 (IUCLID citral, 2000)
Damptryk	< 1hPa ved 50 ºC (IUCLID citral, 2000)
Lugt	Kraftig citronlignende lugt (Fenaroli’s Handbook of Flavor Ingredients, 1975)

4.3.9.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i tusch nr. 16 i orange og gule farver med koncentrationerne 0,3 og 0,7 mg/gram.

4.3.9.3 Stoffets funktion

Stoffet er udgangsmateriale for produktion af duftstoffer eller anvendes direkte som duftstof i et niveau i størrelsesordenen 50 ppm (IUCLID citral, 2000).

4.3.9.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005)og klassificeres som:

4.3.9.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes i IUCLID.

Akut toksicitet

Stoffet er ikke giftigt, som det ses af følgende værdier:

• LD₅₀ rotte, oral 4960 mg/kg (IUCLID citral, 2000)
• LD₅₀ mus, oral 6000 mg/kg (IUCLID citral, 2000)
• LD₅₀ kanin, hud 2250 mg/kg (IUCLID citral, 2000)
• LD₅₀ mus, intravenøst 460 mg/kg (IUCLID citral, 2000)

Citral er hudirriterende (IUCLID citral, 2000). I en test af 19 olier - og 20 syntetiske parfumer på 50 mandlige frivillige var det det mest hudirriterende stof af alle (Motoyoshi K et al, 1979).

Subkronisk toksicitet

Stoffet er sensibiliserende. I en patch test på 680 personer reagerer 16 positivt svarende til 2,3 % (IUCLID citral, 2000).

I forsøg med gentagen fodring af 5 han- og 5 hunrotter 5 dage pr. uge i 14 dage med koncentrationerne 570, 1140, 2280 mg/kg blev der fundet en minimal påvirkning af epithelceller i formaven ved den højeste koncentration. Heraf blev NOAEL fastsat til 1140 mg/kg/dag (IUCLID citral, 2000).

I et andet kontinuerligt fodringsforsøg med rotter over 13 uger blev ikke konstateret effekter selv ved den højeste koncentration på 833 mg/kg/dag, hvoraf NOAEL> = 833 mg/kg/dag (IUCLID citral, 2000).

I et 46 ugers fordringsforsøg med rotter blev konstateret effekter i maven ved 1000 mg/kg/dag, men ikke ved 200 mg/kg/dag. Heraf blev fastsat en NOAEL på 200 mg/kg/dag (OECD SIDS, 2001).

Test for mutagenicitet (AMES test på salmonella og test på hamsterceller) viser ingen tegn på mutagenicitet (IUCLID citral, 2000).

Citrals udviklingstoksiske effekter er undersøgt i forsøg, hvor citral blev givet sammen med majsolie til rotter fra dag 6-15 af graviditeten. Koncentrationerne var mellem 60 mg/kg/dag og 1000 mg/kg/dag. NOAEL for toksisk effekt på moderdyret var 125 mg/kg/dag. Udviklingstoksiske effekter fandtes ved alle koncentrationer inklusive mindsket vægtstigning og et højere niveau af mindre abnormitet i skelettet på fostre end i kontrolgruppen. Heraf er LOAEL for udviklingstoksicitet sat til 60 mg/kg/dag. Teratogene effekter blev ikke fundet selv ved 1000 mg/kg/dag. (IUCLID citral, 2000).

Kronisk toksicitet

Ingen relevante data er fundet.

Resumé

Citral er hudirriterende og sensibiliserende.

Data for gentagen fodring af rotter viser effekter ved 1000 mg/kg/dag med en NOAEL på 200 mg/kg/dag.

Vedrørende udviklingstoksicitet er LOAEL = 60 mg/kg/dag for rotter, mens en toksisk effekt for moderdyret ses ved 125 mg/kg/dag, hvilket ikke er vurderet relevant for børn og unge.

4.3.9.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en tuschpen var 0,7 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at al citral optages, inden tuschen afvaskes, fx efter 1 time, hvilket er realistisk med Log K_ow = 2,76 og det lille damptryk. Mængden af tusch overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 0,05 gram.

Optagelse, hud = 0,7 mg/g * 0,05 g/15 kg = 0,00233 mg/kg kropsvægt/dag.

Oralt indtag antages at være i samme størrelsesorden ved at sutte på fingrene som ved at sutte på en tuschpen.

4.3.9.7 Vurdering

Med en NOAEL på 200 mg/kg fås en MOS på 86.000.

Heraf vurderes ikke at være nogen toksiske effekter forbundet med de indtagne koncentrationer af stoffet for børn og unge.

Hvis gravide (som ikke er målgruppen for vurderingen) skulle benytte stoffet med samme eksponering, er MOS = 26000 for udviklingstoksicitet i fostret. Dette er en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til, at der ikke forventes udviklingstoksiske effekter.

Stoffet er et kraftigt allergen med en koncentration i en tuschpen på 0,07 %. Tuschen vil være i hudkontakt på samme vis som cremer o. lign. i kosmetik. Hvis der sammenlignes med kosmetikbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om kosmetiske produkter, 2005), skulle stoffet være deklareret med stofnavn (kræves for > 0,01 % for stoffer, der afrenses, og > 0,001 % for stoffer, som ikke afrenses). Citral skal mærkes med risikosætningen R43, ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”, det vurderes derfor at der kan være risiko for sensibiliserende effekter når tuschen kommer på huden.

4.3.10 2-Ethylhexyl acrylat

4.3.10.1 Identitet

Navn	2-Ethylhexyl acrylat
CAS-nr.	103-11-7
EINECS-nr.	203-080-7
Molekylformel	C11H20O2
Stoffets opbygning
Molvægt	184,28
Synonymer	2-Propenoic acid, 2-ethylhexyl ester Acrylic acid, 2-ethylhexyl ester
Beskrivelse	Stoffet er en farveløs væske (Lide, DR (ed.), 2000)
Kogepunkt	214-218 ºC (Lewis, R.J, 1997)
Smeltepunkt	-90 ºC (Lide DR, 2000)
Opløselighed	100 mg/l, 25 ºC (Chemicals inspection, 1992)
Fordelingskoefficient Log Kow	4,09 (US EPA,2003)
Damptryk	0,178 mm Hg ved 25 ºC (Daubert,1989)
Lugt	Behagelig (Clayton,1993-94)

4.3.10.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i akrylmaling med produkt nr. 60 og 61. I produkt nr. 61 er kvantificeret et indhold på 0,35 mg/gram.

4.3.10.3 Stoffets funktion

Stoffet benyttes til fremstilling af plast, coatings og vandbaserede malinger (Lewis R.J, 1997). De fundne koncentrationer er små og formodes at være en rest fra produktion.

4.3.10.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet står på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Der er ingen dansk arbejdsmiljøgrænseværdi for stoffet.

B-værdien er 0,01 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

4.3.10.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes i IUCLID. Der er udarbejdet en EU risikovurderingsrapport (EU:2005).

Akut toksicitet

Stoffet er ikke akut giftigt, som det fremgår af følgende data:

• LD₅₀ rotte, oral 5600 mg/kg (IUCLID dataset, 2-ethylhexylacrylate, 2000)
• LD₅₀ mus, oral 4400 mg/kg (IUCLID dataset, 2-ethylhexylacrylate, 2000)
• LD₅₀ rotte dermal 12000 mg/kg (IUCLID dataset, 2-ethylhexylacrylate, 2000)
• LD₅₀ kanin dermal 7540 mg/kg (IUCLID dataset, 2-ethylhexylacrylate, 2000)

Stoffet er kraftigt hudirriterende (IUCLID dataset, 2-ethylhexylacrylate, 2000) og (Lewis, R.J., 1996).

Subkronisk toksicitet

Stoffet er kraftigt sensibiliserende i dyretest på hamstre (EU Risk assessment 2-ethylhexyl acrylat, 2005). Der er endvidere resultater med positive patch tests i mennesker – dog i forholdsvis begrænset antal, fx 5 frivillige, der alle reagerede positivt på 5 % i olivenolie. En række acrylater er generelt kendt som allergifremkaldende.

Af data for gentagen inhalering af stoffet i rotter i 90 dage er fundet en NOAEC på 10 ppm (0,075 mg/l) for lokale effekter i luftrøret og en NOAEC på 30 ppm for systemiske effekter (letargi, ptsosis og reduceret kropsvægt).

Der er en række test, som viser, at stoffet ikke er in vivo mutagent.

Ud fra et inhalationsforsøg med gravide rotter fra dag 6 til 20 af graviditeten med op til 100 ppm af stoffet er fundet en NOAEC for giftighed i moderdyret på 75 ppm (0,56 mg/l). Udviklingstoksicitet blev ikke fundet selv ved den højeste koncentration på 100 ppm.

I (EU Risk assessment 2-ethylhexyl acrylat, 2005) er data fra inhaleringsstudiet benyttet til beregning af NOAEL for systemiske effekter ved hudeksponering ved brug af følgende data: vægt rotte = 250 g, inhalering 0,8 l/min/kg, daglig eksponering 6 timer. Heraf fås en NOAEL på 66 mg/kg/dag for oralt optag eller optag via huden. I (EU Risk assessment 2-ethylhexyl acrylat, 2005) er angivet følgende sikkerhedsfaktorer ved vurdering for mennesker: Subkronisk til kronisk: 2, variation mellem arter: 4 og en faktor 3 for variation inden for arten, hvilket giver en sikkerhedsfaktor på 24.

Vedrørende kræftfremkaldende egenskaber mangler langtidsstudier med oral dosering. Test med påføring på hud af mus har medført tumorer, som tilskrives en ikke genotoksisk mekanisme stammende fra hudirritation med hudlæsioner.

Ud fra test med hydrolyseproduktet acrylsyre, som ikke viser en oral kræftfremkaldende effekt, og de negative mutagene test er stoffet ikke vurderet som kræftfremkaldende i hamstre (EU Risk assessment 2-ethylhexyl acrylat, 2005).

Kronisk toksicitet

Der er ikke fundet data.

Resumé

NOAEL for systemiske effekter er estimeret til 66 mg/kg/dag.

Stoffet er lokalirriterende.

4.3.10.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en prøve akrylmaling er 0,35 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at 10 % af 2-ethylhexyl acrylat absorberes, inden malingen afvaskes, fx efter 1 time, ud fra Log K_ow= 4,09. Mængden af akrylmaling overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 1,25 gram.

Optagelse, hud = 0,35 mg/g * 1,25 g/15 kg/10 = 0,00292 mg/kg kropsvægt/dag.

Det antages, at en maksimal indtagen oral mængde ved fx at sutte på pensler eller fingre er 1 ml eller ca. 1 gram, hvilket svarer til ca. 10 * den maksimale hudoptagelse eller 0,0292 mg/kg/dag.

4.3.10.7 Vurdering

Baseret på NOAEL = 66 mg/kg/dag for systemiske effekter på rotter kan beregnes MOS = 66/0,00292 = 22628 ved optag gennem huden og MOS = 66/0,0292 = 2263 ved oralt optag.

Værdierne er mere end 180 gange større end sikkerhedsfaktor på 24 fra (EU Risk assessment 2-ethylhexyl acrylat, 2005). Heraf vurderes, at der ikke er nogle sundhedsmæssige effekter ved indtagelse af stoffet ved den antagne dosis.

2-Ethylhexyl acrylat skal mærkes med risikosætningen R43, "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden", det vurderes derfor, at der kan være risiko for sensibiliserende effekter når malingen kommer på huden.

4.3.11 Andre stoffer: Formaldehyd

Følgende data er gengivet fra (kortlægning, babyprodukter)

Navn	Formaldehyd
CAS-nr.	50-00-0
EINECS-nr.	200-001-8
Molekylformel	CH2O
Stoffets opbygning
Molvægt	30,03
Synonymer	Formalin Methanal
Beskrivelse	Stoffet er en luftart
Kogepunkt	-19 ºC
Smeltepunkt	-92 ºC
Opløselighed	40.000 mg/l, 25 ºC
Fordelingskoefficient Log Kow	0,35
Damptryk	3890 mm Hg ved 25 ºC

4.3.11.1 Fundne mængder

Stoffet er fundet i 10 produkter med glimmerlim. Der er fundet koncentrationer over 0,01 mg/gram i følgende produkter nr. 15 0,059, nr. 26 0,043, nr. 29 0,013, nr. 33 0,063 og nr. 50 0,111 mg/gram.

4.3.11.2 Klassifikation og grænseværdi

Formaldehyd er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret med:

I koncentrationer i intervallet 1-5 % er formaldehyd klassificeret Carc.3;R40 og R43, og i koncentrationerne 0,2-1 % er klassifikationen R43.

Den danske grænseværdi for arbejdsmiljø er for stoffet 0,4 mg/m³ og med anmærkning H for hudgennemtrængelighed og K for at være betragtet som kræftfremkaldende. For indendørs klima er der fastsat en normværdi på 0,15 mg/m³ (Arbejdstilsynet, 2005), som er tæt på WHOs vejledende grænseværdi.

B-værdien er 0,01 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

4.3.11.3 Sundhedseffekter

Referencedosis for kronisk oral eksponering, RfD, er 0,2 mg/kg/dag. Værdien er baseret på et 2-årigt studie med Wistar rotter, hvor formaldehyd blev indgivet dagligt med drikkevandet. LOAEL for vægtforøgelse og histopatologi var 82 mg/kg/dag, mens NOAEL var 15 mg/kg/dag. Ved anvendelsen af en usikkerhedsfaktor på 100 for inter- og intraspecies forskelle, fik man en RfD-værdi på 0,2 mg/kg/dag.

4.3.11.4 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en glimmerlim er 0,11 mg pr. gram.

Det eksponerede areal antages at være 50 cm², og det antages, at 100 % af alt formaldehyd absorberes, inden limen afvaskes, fx efter 1 time, ud fra Log K_ow = 0,35. Det skal dog bemærkes, at noget formaldehyd vil nå at fordampe grundet det høje damptryk. Mængden af glimmerlim overført til 50 cm² er ud fra forsøg bestemt til 3 gram.

Optagelse, hud = 0,11 mg/g * 3 g/15 kg = 0,022 mg/kg kropsvægt/dag.

Det antages, at en maksimal indtagen oral mængde ved fx at sutte på glimmerlim eller fingre er af samme størrelsesorden.

4.3.11.5 Vurdering

Baseret på NOAEL = 15 mg/kg/dag kan beregnes MOS = 15/0,022 = 676 ved optag gennem huden eller ved oralt optag. Dette svarer ca. til 9 gange under den kritiske referencedosis. Der vurderes således ikke at være sundhedsmæssige effekter ved indtagelse af stoffet ved den antagne dosis.

Stoffet bidrager imidlertid med en forøget risiko for kræftfremkaldende effekt samt en allergifremkaldende effekt. Endvidere bidrager stoffet med et væsentligt bidrag til de andre kendte kilder for formaldehyd i danske hjem som fx spånplader, elektroniske produkter m.m.

4.3.12 Inhalering

For at kunne bedømme afdampning til indeklimaet præcist kræves forsøg i klimakamre, hvilket ikke er udført i nærværende projekt.

For at vurdere muligheden for inhalering af sundhedsskadelige mængder er i stedet vurderet et par worst cases, hvor alt stof antages at fordampe momentant til et lokalt område på 1,5 m³, som antages at svare til barnets inhaleringszone. Alternativt er vurderet den maksimale stofkoncentration i et lukket børneværelse uden cirkulation på 3 * 3 * 2 m = 18 m³.

4.3.12.1 Formaldehyd

Formaldehyd findes i glimmerlim, som anvendes i mængder af ca. 6 g/100 cm² i koncentrationer op til 0,11 mg/g.

Stoffet har en meget lav grænseværdi for arbejdsmiljø på 0,4 mg/m³ og en anbefalet værdi for indeklima på 0,15 mg/m³.

For at nå den arbejdshygiejniske grænseværdi i et lokalt område på 1,5 m³ kræves, at alt formaldehyd fra 5,4 g lim fordamper momentant, hvilket ikke er realistisk, da glimmerlim er et stykke tid om at tørre.

Hvis man antager, at der er tale om et lukket børneværelse på 18 m³, vil formaldehydkoncentrationen af 6 g glimmerlim maksimalt kunne nå 0,04 mg/m³, hvilket er 10 gange under den arbejdshygiejniske grænseværdi og 4 gange under den anbefalede indeklimakoncentration. Da der normalt vil være en mindre cirkulation i alle rum, forventes en lavere koncentration.

Der vurderes ikke at være sundhedsproblemer ved brug af limen som følge af inhalering, men i meget små lukkede rum kan tømning af en eller flere tuber glimmerlim føre til koncentrationer af formaldehyd, som bidrager væsentligt til andre kilder. Det må derfor anbefales at sørge for god udluftning, hvis der arbejdes med glimmerlim i større mængder i små rum.

4.3.12.2 2-ethoxyethanol

2-ethoxyethanol findes i tuschpenne, som anvendes i mængder op til 0,1 g/100 cm² i koncentrationer op til 19 mg/g.

Stoffet har en arbejdshygiejnisk grænseværdi på 18,5 mg/m³.

For at nå den grænseværdi i et lokalt område på 1,5 m³ kræves, at al ethoxyethanol i 1,5 g tusch fordamper momentant, hvilket ikke er realistisk med et damptryk på ca. 5 mm Hg.

Hvis man antager, at der er tale om et lukket børneværelse på 18 m³ uden luftcirkulation, vil ethoxyethanolmængden på 4 stk. tæt bemalede A4-tegninger på 20 * 30 cm svare til 2,4 gram ethoxyethanol. Koncentrationen af den fordelte ethoxyethanol vil maksimalt kunne nå 2,5 mg/m³ i rummet, hvilket er 7 gange under den arbejdshygiejniske grænseværdi.

Der vurderes heraf ikke at være sundhedsproblemer ved brug af tuschpenne som følge af inhalering.

4.3.13 Samlet konklusion på sundhedsvurdering

Tuschfarver, glimmerlim og akrylfarven vil, når børn benytter produkterne, i en vis udstrækning ende på huden, hvorfra stofferne kan blive optaget. Alternativt kan stofferne optages via munden, når børnene sutter på fingre, tuschpenne eller pensler. I de undersøgte produkter er der fundet en række sundhedsskadelige stoffer. For 11 af stofferne er opstillet eksponeringsscenarier og sundhedsvurderinger for børn og unge med udgangspunkt i, at to barnehåndflader bemales.

De påviste sundhedsmæssige effekter af de vurderede stoffer fremgår af Tabel 4.2

Tabel 4.2 Effekter af vurderede stoffer

Der er ydermere fundet andre stoffer med effekter, hvor der ikke er foretaget sundhedsvurdering. Af de undersøgte produkter er der i alt fundet:

• 12 allergene stoffer
• 7 stoffer med mulig eller bevist kræftfremkaldende effekt
• 3 stoffer med mutagen effekt
• 3 stoffer med reprotoksisk effekt

I Tabel 4.3 er vist en resultaterne af vurderingen af toksisk effekt af stofferne.

Tabel 4.3 Toksiske effekter af udvalgte stoffer i produkterne for børn og unge

I Tabel 4.4 er vist en oversigt over produkter, hvor der ud fra sundhedsvurderinger er fundet toksiske effekter samt CMR eller allergene effekter, som er fundet af stoffer enten i de kvalitative eller kvantitative bestemmelser.

Tabel 4.4 Toksikologiske effekter for produkter

1 Indeholder mere end 0,01mg/gram formaldehyd
2 Indeholder også det mutagene stof phenol
3 Indeholder en phthlat blødgører
4 Indeholder mere end 0,1 mg/gram af allergent duftstof
5 Indeholder reprotoksisk stof

Der er således fundet 10 produkter med tuschpenne, 5 produkter med glimmerlim og 4 produkter med akrylmaling og en gelpen med sundhedsskadelige effekter. Det skal bemærkes, at der kun er undersøgt en delmængde af tuschpennene i hvert produkt (et produkt er fx en pakke med en række tuscher i forskellige farver).

I de undersøgte dufttuscher er fundet de allergene stoffer d-limonen, benzylalkohol og citral i koncentrationer på mellem 0,01 og 0,1 vægtprocent.

Et estimat af maksimal fordampning af formaldehyd i et lille børneværelse viser, at formaldehydindholdet i 6 gram (ca. 6 ml) glimmerlim maksimalt kan bidrage med op til 25 % af den anbefalede maksimale indeklimakoncentration i et børneværelse på 3 * 3 * 2 m. Det må derfor anbefales ikke at lade arbejde med kreationer hvor der over kort tid bruges større mængder glimmerlim (flere tuber) i små lukkede børneværelser med dårlig luftskifte.

Indholdet af tungmetaller i produkterne er generelt lavt. Således er indholdet af bly ikke konstateret over 21 ppm og der er ikke fundet cadmium. Resten af tungmetallerne stammer formodentlig fra farver, fra ”glimmerstykker” i glimmerlim eller spormængder af stofferne i farvestoffer.

I følgende produkter er der ikke fundet CMR eller allergene stoffer:

Akrylmaling: nr. 7, 8, 9, 18, 34, 35, 36, 40, 41, 48, 49, 51 og 56
Tusch: nr. 1, 11, 12, 22, 30, 31, 32, 39, 42, 43, 47, 62, 63 og 64
Gelpen: nr. 4 og 44
Glimmerlim: nr. 13, 14, 23, 28, 38 og 53 - dog er der identificeret formaldehyd med koncentration < 0,01 mg/g i nr. 13, 23, 28, 38 og 53.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.