| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forarbejde til Teknologiudvalget

2 BAT-bladsystem

• 2.1 Baggrund
  • 2.1.1 Lovgivning og direktiv
  • 2.1.2 Definition af BAT
  • 2.1.3 Erfaringer med BAT
  • 2.1.4 BAT-bladenes form og indhold
  • 2.1.5 Opdatering af BAT-byggebladene
• 2.2 Ønsker til fremtidigt BAT-blad system
  • 2.2.1 Organisering af arbejdet
  • 2.2.2 Størrelsesbetragtninger og økonomi
  • 2.2.3 Følsomhedsanalyser
  • 2.2.4 Dyregrupper
  • 2.2.5 Forhandlerliste eller firmaspecifikt datablad?
  • 2.2.6 Offentliggørelse/info
• 2.3 Prioritering af arbejdet
  • 2.3.1 Behov for BAT-blade
  • 2.3.2 Behov for nye BAT-blade
  • 2.3.3 Opdatering af eksisterende BAT-byggeblade
  • 2.3.4 Mulige BAT-byggeblade på længere sigt
  • 2.3.5 Kombination af teknikker
  • 2.3.6 Referenceanlæg
• 2.4 LCA-baseret miljøvurdering af landbrugsteknologier
  • 2.4.1 Eksempel 1: Lavteknologisk gylleseparation
  • 2.4.2 Eksempel 2: Bioforgasning af gylle
  • 2.4.3 Eksempel 3: Luftrensning med syre
  • 2.4.4 Faseopdelt LCA vurdering
  • 2.4.5 Referencer

2.1 Baggrund

2.1.1 Lovgivning og direktiv

I "Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug " og tilhørende vejledninger er begrebet BAT (Best Available Techniques) et centralt begreb, idet ansøgere til godkendelsespligtige ændringer skal redegøre for anvendelsen af BAT. Dette er ikke nyt, idet der i tidligere miljølov var krav om lignende redegørelse for anvendelsen af "ren teknologi" med det formål, at forurening ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig.

Begrebet BAT anvendes bredt i næsten alle brancher i dag. Tanken er, at en branche skal anvende de mindst forurenende tekniske løsninger og hurtigt implementere teknik, men at det ikke må ske uden en grundig vurdering af eventuelle sideeffekter, og at teknikken skal være økonomisk "tilgængelig". Der skal således foretages en proportionalitets-vurdering – ikke for den enkelte landmand, men for en branche eller dele af branchen.

Større intensive svine- og fjerkræbrug er ifølge EU-direktiv 96/61/ forpligtet til at implementere BAT. EU har udfærdiget de såkaldte BAT Referencedokumenter (BREF) med beskrivelse af teknik, der kan betegnes BAT og også nogle lovende teknikker, som kandiderer til at blive BAT. En BAT-kandidat er således en teknik, der stadig er for dyr at anvende, men ellers lever op til krav om mindre forurening og få eller ingen negative sideeffekter. Da teknikken hele tiden udvikles, og derved opnår højere effektivitet til lavere priser, vil kandidater eventuelt senere kunne opnå status som BAT i forbindelse med en ny evaluering af teknikken. BREF skal derfor også opdateres med jævne mellemrum. Næste revidering af BREF forventes i løbet af 2008. Det forventes, at BREF i denne forbindelse også kommer til at indeholde oplysninger om større intensive kvæghold.  Det skal understreges, at BREF også indeholder beskrivelse af teknik, som ikke er aktuelle at indføre i Danmark f.eks. på grund af klimatiske forhold, samt at nogle af de beskrevne teknologier ikke er særligt veldokumenteret. Dette forhold aktualiserer blot drøftelserne omkring standardisering af afprøvningsprocedurer og eventuelt certificering.

2.1.2 Definition af BAT

Figuren på næste side illustrerer definitionen af BAT:

Klik her for se figuren.

Figur 2.1 Definition af BAT jf. IPPC

Selvom BREF oplister en række teknikker inden for forskellige områder, er det ofte problemer med forståelse af definitionen, som fører til diskussioner vedr. beskyttelsesniveau.

"Bedst" opfattes af nogle, som om der kun kan være én teknik, som er den bedste, men det skal forstås som en liste over de bedste "teknikker"/teknologier (Techniques). "Tilgængelig" kan forveksles med "teknik, der forhandles på markedet", men det er meget vigtigt, at alle forhold vedr. teknikken er opfyldt – altså at den er udviklet til en sikker og driftssikker teknik, som er veldokumenteret og kan anvendes af driftslederen, samt at teknikken kan anvendes på økonomisk mulige vilkår, dvs. at der er økonomisk proportionalitet for den type virksomhed i branchen (f.eks. IPPC-pligtige svine- og fjerkræhold). Det vanskeligste er naturligvis fastsættelsen af økonomisk proportionalitet.

Der er i de seneste år udviklet en række tekniske løsninger til stalde og gødningslagre, som alle begrænser emissionen af ammoniak. En lang række af disse er stadig under afprøvning, og derfor er effekten endnu ikke dokumenteret, og alle sideeffekter er heller ikke undersøgt ved de første afprøvninger. Nogle sideeffekter opdages således først, når teknikken har været i brug hos flere landmænd i en periode.

2.1.3 Erfaringer med BAT

Feed back fra rådgivning og sagsbehandling

BAT-byggebladene blev modtaget godt af rådgivere og myndigheder (amter) som et redskab, man havde savnet. Bladene erstattede erklæringer fra landskonsulenter og dokumentation, som firmaer og landmænd selv havde fremskaffet. Det blev ofte fremført fra sagsbehandlere, at det gav dem et overblik over den teknik, der var dokumenteret inden for et område. Men det rejste også mange spørgsmål især efter indførelsen af ny miljøgodkendelseslov, f.eks.:

• Kan virkningen af teknik, som er dokumenteret ved én dyregruppe, overføres til en anden f.eks. fra slagtesvinestald til smågrisestald?
• Hvordan ser økonomien ud for hhv. større og mindre bedrifter samt ved renoveringer?
• Kan teknikken kun anvendes ved nybyggeri?
• Har ansøger redegjort for BAT, hvis der ikke er anvendt en teknik, der er beskrevet på BAT-byggeblad?
• Er BAT altid bedre end generelle lovkrav?

2.1.4 BAT-bladenes form og indhold

Ved starten af arbejdet med BAT til dansk landbrug blev det besluttet at anvende Landscentrets byggebladssystem som grundlag for beskrivelsen af BAT. Årsagen til dette var, at byggeblade var et system som allerede var anerkendt af myndighederne. Nogle byggeblade har vejledende karakter, mens andre er accepteret juridisk f.eks. beskrivelser af konstruktioner i ensilagelagre, udendørs sohold mv.

Nederst på de nuværende BAT-byggeblade understreges det, at byggeblade har vejledende karakter. Men byggebladene anvendes som dokumentation for en bestemt miljøteknologi eller indretning af stalde i forbindelse med projekttilpasninger ved sager om ændring og udvidelse af husdyrbrug.

Da Skov- og Naturstyrelsen mente, at BAT til gødningslagre var fuldt implementeret via den generelle lovgivning, blev det valgt kun at beskrive teknologi, der vedrørte stalde. Det samme gjaldt for udbringningsteknik, hvor bredspredning netop var blevet forbudt. Endelig blev det besluttet, at behovet for beskrivelse af fodringstilpasninger ikke var så stort, at der på dette tidspunkt skulle fremstilles specielle byggeblade for dette.

I BAT-byggeblade er dokumenteret teknik beskrevet kort, så landmænd og rådgivere kan få et overblik over, hvor store reduktioner, der kan opnås. Der gives desuden en vurdering af, hvor store udgifterne vil være til merinvestering samt omkostninger til drift og vedligehold, hvis man bruger teknikken på en ny stald til 250 DE. Endelig er der beregnet, hvad meromkostningen vil være pr. produceret enhed og pr. kg reduceret kvælstof.

BAT-Byggebladene indeholder følgende:

            i.            Resumé med stikord under hvert punkt

• Ammoniakfordampning
• Lugt fra stald
• Støv
• Energi
• Arbejdsmiljø
• Smitterisiko
• Dyrevelfærd
• Virkning på lager og mark
• Merinvestering (ved 250 DE og nybygget stald)
• Driftsomkostninger

       ii.            Skitse og kort beskrivelse af teknikken

      iii.            Miljøpåvirkning angivet i % reduktion af ammoniakemission i forhold til referencesystem. Det valgte referencesystem var "worst case" altså tilladt system med højest emission, f.eks. fuldt drænet gulv.

      iv.            Udenlandske erfaringer med henvisning til undersøgelser fra især Holland.

      v.            Fordele og ulemper ved teknikken, f.eks. ændring af gyllens viskositet, vurdering af skridsikkerhed på gulve mv.

     vi.            Udbredelse af teknikken. Ca. antal stalde indrettet med teknik

    vii.            Virkning i lager og mark

    viii.            Økonomi
Skematisk oversigt med samlede meromkostninger pr. produceret enhed og samlet omkostning pr. kg reduceret N. Dette blev udregnet for besætning med 250 DE og nybyggeri ud fra merinvestering pr. stiplads, øget arbejdsforbrug, samt meromkostninger til drifts- og vedligeholdelse.
Endelig blev samlede omkostninger pr. enhed og kg N beregnet inkl. værdien af tilbageholdt N frem til lagret (ingen markeffekt på evt. udbytte blev indregnet)

      ix.            Litteraturliste

En oversigt over BAT-byggeblade kan ses på Landscentrets hjemmeside:

http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/informationsserier
/batbyggeblade/bat_oversigt.htm

2.1.5 Opdatering af BAT-byggebladene

BAT-byggebladene er elektroniske og kan derfor relativt hurtigt opdateres i takt med ny viden på området, f.eks. udbredelse af teknik, ændret økonomi mv. I praksis blev der ikke afsat ressourcer til at gennemføre dette arbejde, da forarbejde til ny lovgivning havde højere prioritet for både Miljøministeriet og Dansk Landbrugsrådgivning, og derfor er bladene ikke opdateret siden 2004.

Det er således vigtigt, at der afsættes ressourcer til også at vedligeholde BAT-blad systemet i fremtiden.

2.2 Ønsker til fremtidigt BAT-blad system

2.2.1 Organisering af arbejdet

Miljøstyrelsen har ansvaret for, at BAT implementeres i Danmark og derfor nedsatte Skov- og Naturstyrelsen i 2003 en følgegruppe og en arbejdsgruppe, der arbejdede med at evaluere udvalgte tekniske løsninger og beskrive teknologierne på såkaldte BAT-Byggeblade. Følgegruppen bestod af personer fra følgende organisationer:

• Skov- og naturstyrelse (formand)
• Danmarks Miljøundersøgelser
• Kommunernes Landsforening
• Danmarks Jordbrugsforskning, 2 medlemmer (Nu Århus Universitet, DJF)
• Landsudvalget for Svin (nuværende Dansk Svineproduktion)
• Dansk Fjerkræråd
• Dansk Landbrugsrådgivning

Arbejdsgruppen bestod af konsulenter i:

• Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
• Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ
• Landsudvalget for Svin (Dansk Svineproduktion)
• Bygningskonsulent fra lokal rådgivning (Dansk Landbrugsrådgivning)

Det er Miljøstyrelsens forslag, at Teknologiudvalget i fremtiden fungerer som styregruppe for arbejdet med teknologiliste, BAT og certificeringsordning.

For teknologilisten foreslås det, at der nedsættes kriterieudvalg, og det vil være nærliggende, at disse kriterieudvalg også udgør arbejdsgrupper for den faglige evaluering af BAT. Dog vil det kræve, at gruppen kan udvides med eksperter inden for driftsøkonomi, arbejdsmiljø og eventuelt. livscyklusanalyse (LCA), hvis det besluttes at anvende dette som redskab i BAT-vurderingen.

Dette vil sikre, at alle forhold er beskrevet, inden teknikkerne indstilles til teknologiudvalget for endelig godkendelse som BAT.

Det er vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til ekspertbistand og  evaluering /opdatering med jævne mellemrum, f.eks. en gang om året.
Landscentret har tidligere vurderet, at arbejdsbehovet for udarbejdelse af et enkelt BAT-byggeblad ligger på omkring 1/3 årsværk. Det er naturligvis meget forskelligt, hvor tilgængelige oplysningerne er, og det bør drøftes, hvor stor sikkerhed der f.eks. skal være i prisfastsættelsen af en teknologi. Hvis der skal indsamles oplysninger fra mange besætninger for at øge sikkerheden, vil det naturligvis tage længere tid sammenlignet med få besætninger samt virksomhedernes egne oplysninger.

2.2.2 Størrelsesbetragtninger og økonomi

I de hidtidige BAT-blade er de økonomiske konsekvenser af BAT-teknologien beregnet med udgangspunkt i et nybyggeri til 250 DE. Omkostningen til en given teknologi vil i de fleste tilfælde være meget afhængig af besætningsstørrelsen. De nye BAT-blade bør derfor udbygges, så den økonomiske vurdering foretages ved forskellige besætningsstørrelser. For stationære anlæg bør der regnes økonomi på besætninger op til 500 DE, og for mobile anlæg vil det i nogle tilfælde være relevant at vurdere økonomi op til 750 DE, som pt. er den øvre grænse for husdyrholdets størrelse indenfor en bedrift.

Samtidig bør beregningerne gennemføres ud fra en total økonomi-betragtning. Således bør der ved anlæg til reduktion af ammoniakfordampning indregnes eventuelle gevinster, som følge af øgede udbytter i markdriften.

Resultaterne af økonomiberegningerne bør fortsat udtrykkes på en konsekvent måde og koordineres med udenlandske angivelser, så sammenligning af de forskellige teknologier lettes. Det foreslås at angive omkostningen til BAT som kr. pr. kg N tilbageholdt, kr. pr. produceret enhed og/eller pr. årsdyr. Som eksempler kan nævnes kr. pr. produceret slagtesvin, kr. pr. årsso og kr. pr. årsko.

Figur 2.2 Principskitse til illustration af betydningen af størrelseøkonomi.

I figur 2.2 er den røde kurve et eksempel på meromkostningen (kr. pr. produceret enhed) ved investering i en miljøteknologi som funktion af produktionens størrelse. Forløbet af omkostningskurven vil naturligvis variere meget alt efter hvilken teknologi, der er tale om.

Den blå linie illustrerer, hvor meget en given teknologi maksimalt må koste for at kunne godkendes som BAT. Placeringen af BAT-grænsen bør vælges ud fra en vurdering af de generelle indtjeningsforhold med en produktion af den pågældende dyretype.

Det fremgår af princip-skitsen, at en given teknologi godt kan være BAT, hvis der er tale om en stor produktion, mens samme teknologi ikke nødvendigvis er BAT ved mindre produktioner.

Fastsættelsen af den maksimale merpris er naturligvis meget vigtig for en branche og det kan blive en væsentlig konkurrenceparameter, hvis Danmark vælger at gå for langt foran med miljøkrav. Så vidt muligt bør fastsættelsen foretages efter en uvildig analyse af f.eks. Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk institut.

2.2.3 Følsomhedsanalyser

For nogle teknologier påvirkes økonomiberegningen relativt meget af prisen på indsatsfaktorer. I disse tilfælde bør der foretages følsomhedsberegninger. For gylleforsuring bør f.eks. illustreres, hvordan omkostningen til BAT-teknologien varierer, hvis prisen på syre stiger eller falder med 25 % i forhold til aktuel markedspris.

Ved de økonomiske beregninger skal man sikre sig, at der anvendes samme algoritmer som bruges af de internationale arbejdsgrupper. Dette kan sikres gennem aktiv deltagelse i grupperne nedsat i EU (BAT-support) og FN (Abatement Cost Network)

2.2.4 Dyregrupper

Da kravet om BAT omfatter alle typer af brug, bør der foretages evalueringer inden for alle husdyrarter og dyregrupper, som holdes intensivt.

2.2.5 Forhandlerliste eller firmaspecifikt datablad?

I dag er BAT-byggebladene ikke virksomhedsspecifikke. Der er således en forhandlerliste over virksomheder, som kan godkendes under den generelle beskrivelse. Det bør tilstræbes, at BAT-blade ikke bliver produktblade for en bestemt virksomhed, men virksomheder må ikke kunne komme på forhandlerliste, uden deres teknik har undergået samme grundige økonomiske og tekniske evaluering, som de første på listen.

2.2.6 Offentliggørelse/info

Det anbefales, at systemet fortsat offentliggøres i elektronisk form, da fordelene er store. Systemet kan evt. gøres interaktivt med ansøgningssystemet, så man kan foretage opslag herfra, når man er i tvivl om den valgte teknik. Dette kræver naturligvis en løbende opdatering. Til sammenligning kan henvises til det tyske system, som trods det er meget grundigt også er meget lidt dynamisk (Umwelt Bundes Amt, 2002).

2.3 Prioritering af arbejdet

2.3.1 Behov for BAT-blade

På nuværende tidspunkt er der i alt 9 BAT-byggeblade og 4 BAT-kandidater. BAT-byggeblade og BAT-kandidater er senest opdateret i 2004, og der er derfor et stort behov for at opdatere de eksisterende BAT-byggeblade og BAT-kandidater og for at udarbejde nye. Det bør i den forbindelse overvejes, om der er behov for en beskrivelse af BAT-kandidater efter evaluering, eller om det er tilstrækkeligt, at kandidater fremgår af teknologilisten.

I tabel 2.1 er angivet en oversigt over de nuværende BAT-byggeblade og BAT-kandidater opdelt efter husdyrtype og teknologitype.

Tabel 2.1. Oversigt over nuværende BAT-byggeblade og BAT-kandidater.

2.3.2 Behov for nye BAT-blade

Hovedparten af de nuværende BAT-byggeblade vedrører staldteknologi, mens der kun er nogle få på gyllebehandling og luftrensning. Der er imidlertid et behov for nye BAT-byggeblade på flere teknologiområder. I bilag 3 til "Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug" er der angivet en række teknologier, som kan anvendes i forbindelse med en miljøansøgning. For de teknologier, som er angivet i vejledningen, bør der foretages en vurdering af, om de kan opnå status af BAT.

I tabel 2.2 er angivet en oversigt over de BAT-byggeblade, som der er et umiddelbart behov for. Teknologierne er skrevet i prioriteret rækkefølge, men det anbefales, at staldteknologi, luftrensning og fodring prioriteres lige højt. Dette gøres ud fra den betragtning, at der bør være en række muligheder, når der i den enkelte ansøgning skal tages stilling til anvendelse af BAT. Gødningslager prioriteres lavest eftersom dette formentligt er den af teknologierne, som giver den mindste miljøeffekt.

Tabel 2.2. Behov for evaluering/nye BAT-byggeblade i prioriteret rækkefølge inden for hver teknologitype

Staldteknologi

Der er behov for at beskrive et BAT-blad for skrabere til spaltegulve i kvægstalde, idet dette er en af de få tilpasningsmuligheder, som kvægproducenter har på nuværende tidspunkt.

Faste gulve med dræn og skrab bør beskrives, idet det er et alternativ til præfabrikerede gulve med dræn – og dokumenteret på samme niveau. Der bør være støbetekniske beskrivelser for opnåelse af et effektivt fald mod dræn mv.

I forhold til at reducere lugtbelastningen hos naboerne til husdyrproduktion vælges det i nogle tilfælde at samle afkastene længere væk fra naboerne eller at forhøje afkastene. Eftersom dette er en af de teknologier, som har en effekt på lugt, så bør det vurderes, om det kan opnå status af BAT.

Luftrensning

Siden 2004 er der sket en betydelig udvikling af biologisk luftrensning. Der er derfor behov for at få vurderet om biologisk luftrensning af en delstrøm kan opnå status af BAT. Biologisk luftrensning kan være udformet på forskellige måder og det er derfor nødvendigt med to til tre forskellige BAT-byggeblade, som dækker de overordnede typer af biologisk luftrensning, f.eks. biobede, biovaskere, kombinationsanlæg (scrubber + biologisk). Resultatet kan derfor blive, at kun nogle typer af biologisk luftrensning opnår status af BAT.

Kemisk luftrensning skal revideres med den nyeste viden omkring rensning af delstrøm, som muliggør økonomiske analyser ved rensning af forskellig andel af luften.

Fodring

Foderblandinger med et reduceret råproteinindhold er et tiltag, som kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen fra smågrise, slagtesvin og malkekøer. Reduktionen kan ske direkte gennem reduktion i færdigblandinger eller gennem ændret iblanding af protein og specielle fase-fodringsanlæg. Gennem de senere år er der lavet en del forskning både nationalt og internationalt på dette emne. Der er endvidere en dokumenteret effekt af benzoesyre på ammoniakemissionen fra slagtesvin. Der burde derfor være dokumentation til at lave et BAT-blad for henholdsvis reduceret råprotein og benzoesyre. Bl.a. skal der tages stilling til, om effekten skal beregnes løbende i forhold til den til enhver tid gældende norm eller tage udgangspunkt i et givent normtal f.eks. nuværende fikspunkt 05/06 niveauet (reference system).  Fytase vinder udbredelse og er veldokumenteret, derfor bør denne teknik også evalueres.

Gødningslager

Fast overdækning af gylletanke eller flydebarriere er nogle af de tiltag som både kan anvendes ved eksisterende gylletanke og ved opførsel af nye gylletanke. Det er derfor nogle tiltag, som de fleste vil kunne anvende, og derfor bør der beskrives et BAT-byggeblad.

Udbringning af gylle

Der er behov for at beskrive slangeudlægning på BAT-blad, og det bør undersøges og beskrives i hvilket omfang nedfældning er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt.

2.3.3 Opdatering af eksisterende BAT-byggeblade

Alle de nuværende BAT-byggeblade skal opdateres med den nyeste viden på området. Desuden skal det vurderes, om de teknologier, som kun har status af BAT-kandidater, kan opnå status af BAT-byggeblade under andre størrelsesøkonomiske forhold end 250 DE. I tabel 2.3 er angivet en oversigt over de teknologier, hvor BAT-byggeblade og BAT-kandidater skal revideres.

Tabel 2.3. Behov for opdatering af BAT-byggeblade

Staldteknologi:

Siden 2004 er der foretaget en undersøgelse af normtal for lugtemission, hvor blandt andet delvist spaltegulv blev sammenlignet med fuldspaltegulv. BAT-byggebladene, der findes for smågrise, slagtesvin og diegivende søer, bør derfor opdateres med den nyeste viden med hensyn til miljøeffekten.

Reduktion ved forskellig andel af fast gulv bør angives.

For gyllekøling er der et BAT-byggeblad for drægtige søer og slagtesvin. Der er behov for at opdatere de nuværende BAT-byggeblade og for at vurdere, om teknologien kan opnå status af BAT i forhold til smågrise og kvæg, hvor der er helt andre økonomiske sammenhænge. Behovet for vurdering gælder også i forbindelse med optagelse på teknologiliste. Der bør endvidere foretages en størrelses-økonomisk vurdering af teknologien i intervaller under og over 250 DE.

BAT-byggebladet for drænede gulve i kvægstalde omfatter kun præfabrikerede gulve. Der bør gennemføres supplerende undersøgelser/erfaringsindsamlinger, idet der rapporteres om glatte gulve i nogle besætninger.

Luftrensning

For kemisk luftrensning er der også sket en betydelig udvikling siden 2004, og der er derfor behov for at opdatere de eksisterende BAT-byggeblade. Delrensning er ofte den form for kemisk luftrensning, der vælges. Det bør derfor revurderes, hvilke delrensningsgrader, der kan opnå status af BAT.

Gyllebehandling

Svovlsyrebehandling af gylle har status af BAT-kandidat både for svin og kvæg. Årsagen til dette er en for høj omkostning pr. produceret dyr ved 250 DE. Det er derfor nødvendigt med en størrelsesøkonomisk vurdering af teknologien i intervallet mellem 75 og 500 DE.

2.3.4 Mulige BAT-byggeblade på længere sigt

Der er en række teknologier, hvor der på længere sigt kan blive behov for at vurdere, om de kan opnå status af BAT. Nedenfor er listet nogle af disse teknologier.

• Køling af indblæsningsluft (svin)
• Udmugningshyppighed i stalde til æglæggere
• Gødningsrender (mink)
• Gylleseparering
• Andre luftrensere end kemisk og biologisk luftrensning
• Afbrænding af husdyrgødning

2.3.5 Kombination af teknikker

Der er mulighed for at kombinere flere teknikker og på den måde opnå en større reduktion af ammoniakemission. Det bør for hver teknik angives hvilke teknikker, der kan kombineres med den beskrevne teknik, og hvilke reduktioner det vil medføre.

2.3.6 Referenceanlæg

Lov om godkendelse af husdyrbrug med kommende krav om 20 % (i 2008) reduktion i forhold til et referencesystem "bedste staldsystem" har medført et behov for at reduktionerne opgøres i forhold til ny reference.

Den gamle reference til slagtesvin er fuldspaltegulv og delvist spaltegulv (delvist fast gulv) til slagtesvin er BAT i dag (også i BREF), men i vejledningen er det også "bedste staldsystem" /referencesystem. Det er altså ikke i sig selv nok at anvende delvist fast gulv til at opfylde det generelle krav, og derfor bør det i fremtiden kun betegnes BAT for eksisterende stalde, mes det skal kombineres med f.eks. reduceret råprotein eller anden teknik for nye stalde.

2.4 LCA-baseret miljøvurdering af landbrugsteknologier

Dette afsnit er forfattet af Randi Dalgård, Århus Universitet,

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

En vurdering af hvorvidt en teknologi er miljøeffektiv kræver en helhedsorienteret tilgang, da det er vigtigt at sikre, at teknologien er miljøvenlig gennem både fremstillings-, forbrugs- og bortskaffelsesfasen. Livscyklusvurdering (LCA) er en miljøvurderingsmetode som inddrager alle faserne og har gennem de sidste årtier været anvendt i mange brancher og lande. I en livscyklusvurdering beregnes miljøbelastningen (f.eks. drivhusgas- eller næringsstofudledning) per produkt (eller proces) gennem hele produktkæden. Eksempelvis vil der i en livscyklusvurdering af svinekød ikke blot indgå emissioner fra svinebedriften, men også emissioner fra produktion og transport af bl.a. foder, kunstgødning og diesel, som anvendes på svinebedriften. Endvidere vil også indgå transport af grisen til slagteriet, forarbejdning, bortskaffelse af affald fra slagteriet mm. (Dalgaard et al., 2007a).

LCA bliver i stigende omfang anvendt til miljøvurdering af landbrugsprodukter (f. eks. Halberg 2004; Anonym, 2007), og er en veludviklet metode, hvilket bl.a. ses ved, at adskillige LCA-softwares og databaser er tilgængelige på markedet. I LCA opgøres emissionerne i forskellige miljøpåvirkningskategorier (f.eks. global opvarmning, ozonnedbrydning, energiforbrug, næringssaltbelastning). En af LCAs styrker er, at metoden muliggør identifikation af de steder i produktkæden, som er mest miljøbelastende, og dermed kan man målrette miljøoptimeringen mod netop disse steder. LCA giver et godt overblik, og er derfor et effektivt redskab til at undgå, at miljøforbedringer i ét led af produktkæden øger miljøbelastningen i et andet led af produktkæden.

Lige så vel som LCA kan anvendes til miljøvurdering af produkter, kan LCA også anvendes til miljøvurdering af teknologier. I to studier er LCA eksempelvis anvendt til at vurdere, hvorvidt tilsætning af enzymerne xylanase (Nielsen et al., 2007a) og fytase (Nielsen, 2007b) til svinefoder reducerer miljøbelastningen fra svineproduktionen. Resultaterne viste bl.a., at den miljøbelastning, som var forbundet med produktionen af enzymerne, var meget lille set i forhold til de miljøfordele (f.eks. mindre foderforbrug), som kunne opnås gennem resten af kæden. Endvidere blev det vist, at anvendelsen af xylanase kunne reducere drivhusgasudledningen per kg svinekød med hele 3-8%.

Enzymer, som tilsættes foder, er blot to af mange nye landbrugsteknologier, som er udviklet gennem de senere år, Særligt indenfor gyllehåndtering, f.eks. i form af bioforgasning, gylleseparation, gylleforsuring mv. har udvikling været intens. På trods af at teknologierne ofte benævnes miljøteknologier, mangler der et overblik over deres reelle miljøforbedringspotentiale samt en vurdering af hvilke dele af teknologierne, der miljømæssigt set er de svageste led. LCA kan belyse teknologiernes miljømæssige svagheder og styrker. Kvaliteten af de nuværende BAT-blade samt miljøvurderingen af forskellige landbrugsteknologier kan forbedres, hvis oplysningerne suppleres med LCA-baseret viden.

I det følgende er givet nogle eksempler på, hvorledes en LCA-baseret miljøvurdering kan bidrage til at identificere de enkelte landbrugsteknologiers svage punkter.

2.4.1 Eksempel 1: Lavteknologisk gylleseparation

Gylleseparation er en landbrugsteknologi som hævdes at have op til flere miljøfordele. Svinebedrifter med harmoniproblemer, som lægger i områder med høj dyretæthed, kan reducere mængden af gylle, som transporteres, fordi den flydende del af gyllen centrifugeres fra og det dermed kun er nødvendigt at transportere fiberfraktion. Tilmed indeholder fiberfraktionen en stor del af gyllens fosfor, og fosforoverskuddet på svinebedriften kan dermed reduceres. Således opnås en bedre fordeling af fosfor og ideelt set må dette nedsætte indkøbet af fosforkunstgødning til de bedrifter, som modtager fiberfraktionen. På den anden side forbruges elektricitet ved driften af gylleseparatoren, og dermed vil gylle-separationen bevirke en indirekte udledning af fossilt CO2. I en LCA-baseret miljøvurdering af lavteknologisk gylleseparation (Dalgaard, 2007b, vedlagt som bilag 1) blev det beregnet, hvorvidt separation af svinegylle kunne reducere drivhusgasudledningen. Resultaterne viste, at sparet fossilt CO2 som følge af reduceret transport stort set blev opvejet af det øgede elektricitetsforbrug på bedriften, hvis fiberfraktionen blev transporteret 25 km. Til gengæld betød den reducerede drivhusgasudledning i forbindelse med sparet produktion af fosfor-kunstgødning langt mere end den reducerede transport. En sådan LCA-baseret miljøvurdering viser således, at gylleseparation kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningen, men at der skal sættes fokus på, at tilstrækkeligt med fosfor ender i fiberfraktionen, og at denne udnyttes effektivt og reelt bidrager til et lavere fosforkunstgødningsforbrug på den modtagende bedrift.

2.4.2 Eksempel 2: Bioforgasning af gylle

Bioforgasning af gylle har et stort potentiale for at reducere drivhusgasudledning, fordi biogassen kan bruges til produktion af el og varme, og dermed kan reducere forbruget af fossilt energi. I en LCA af dansk svinekød er det vist, at drivhus-gasudledningen per kg svin kan reduceres med 16 % (Dalgaard et al., 2007b), hvis svinegyllen bioforgasses og gassen efterfølgende anvendes til energiproduktion. For at opnå en tilstrækkelig høj reduktion i drivhusgasudledningen kræver det dog, at energien anvendes optimalt, og metantabet fra biogasproduktionen minimeres. Metantab vil bidrage betragteligt til drivhusgasudledningen, dels fordi det er en stærk drivhusgas, og dels fordi tabet vil medføre lavere energiproduktion. Optimal udnyttelse af energien er også vigtig for at fortrænge fossilt energi, og derfor bør det også vurderes, om f.eks. varmen fra fællesanlæg i højere grad bidrager til fortrængning af fossilt varme end varmen fra gårdanlæg. Hvis dette var tilfældet ville det være rimeligt at konkludere, at fællesanlæg er mere miljøvenlige end gårdbiogasanlæg.  En LCA-baseret miljøvurdering af f.eks. ”bioforgasing af et ton svinegylle” vil bidrage til af klaring af ovennævnte aspekter.

2.4.3 Eksempel 3: Luftrensning med syre

Luftrensningsanlæg kan installeres i stalde med henblik på at mindske ammoniak-tabet med luften. For at drive luftrensningsanlæggene kræver det imidlertid, at der anvendes syre og vand. Fremstilling og transport af syre koster også energi, og dermed udledning af drivhusgasser og forsurende elementer. En LCA-baseret miljøvurdering vil kunne vise i hvor høj grad dette belaster miljøet set i forhold til mængden af ammoniak, som luftrensningsanlægget tilbageholder.

Mange andre eksempler kan nævnes, og på Århus Universitet er der gennem de sidste år udarbejdet mange LCAer af fødevarer (mælk, svinekød, raps, mel, brød, tomater, agurker, løg, ost mm, se www.LCAfood.DK), som har bidraget med viden om, hvor de ’miljøsvage punkter’ i produktkæden findes og hvilke teknologier, der er bedst. Heraf kan nævnes nogle enkelte af konklusionerne:

Et kg danske tomater udleder næsten lige så meget drivhusgas som et kg svinekød.

Transporten af dansk svinekød til England udleder meget lidt drivhusgas (under 1 %) set i forhold til drivhusgasudledningerne i den øvrige del af produktkæden (foderfremstilling, svinebedrift etc.).

Den største bidragyder til drivhusgasudledning ved produktion af landbrugs-produkter er ikke fossilt CO2 fra diesel, men derimod lattergasudledning fra marker og gylle.

Hvis en økologisk planteavler vil spare på den fossile energi og reducere drivhusgasudledningen fra bedriften, er det meget bedre at dyrke kløvergræs til bioforgasning end at dyrke sin egen raps og anvende det i traktoren.

Produktionen af et kg økologiske tomater udleder flere drivhusgasser end et kg konventionelle tomater, fordi varmeforbruget er det samme per kubikmeter drivhus ved de to produktioner, men udbytterne per kubikmeter er lavere i den økologiske produktion.

Eksemplerne viser primært resultater vedr. drivhusgasudledning, men andre miljø-

påvirkningskategorier (f.eks. forsuring og eutrofiering) er naturligvis også vigtige. Arbejdet på Århus Universitet har primært været fokuseret på metodeudvikling inden for LCA og på udarbejdelse af egentlige LCAer af fødevarer. LCAerne af fødevarer viser miljøpåvirkningen per kg produkt, og muliggør således både sammenligning af forskellige produkters miljøpåvirkning og udpegning af produkt-kædens miljøsvage led. LCA er også oplagt til sammenligning af landbrugs-teknologi miljøpåvirkning, f.eks. kan miljøpåvirkning af 10 tons gylle behandlet i gylleseparator 1, 2 og 3 sammenlignes, og det kan konkluderes, hvilken af de tre separatorer som er mest miljøvenlig og tilmed vil man opnå viden om separatorernes miljøsvage punkter.

2.4.4 Faseopdelt LCA vurdering

LCA-baseret miljøvurdering kan være ganske omfattende og for at minimere tidsforbruget vil det være vigtigt at gå strategisk til værks. I de følgende er beskrevet hvilke faser, som skal gennemføres for at sikre, at LCA bliver anvendt optimalt til miljøvurdering af landbrugsteknologier og dermed sikre høj kvalitet af resultaterne.

Fase 1: Opbygning af platform til LCA-baseret miljøvurdering af landbrugs-teknologier.

For at sikre høj kvalitet af fremtidige miljøvurderinger af landbrugsteknologier skal opbygges en grunddatabase med LCA-data for de mest relevante materialer og energibærer, som f.eks. beton, stål, elektricitet, plastictyper. LCA-grunddata findes allerede i LCA-databaser (Ecoinvent, Buwal m. fl.), men vil i nogle grad skulle tilpasses danske forhold. Et LCA-software skal vælges, indkøbes og klargøres med de valgte LCA-grunddata. For at lave en reel sammenligning af teknologier skal der anvendes sammen LCA-grunddata. Det skal således undgås, at to typer staldgulve giver forskellige drivhusgas-udledninger udelukkende fordi, der er anvendt forskellige typer LCA-grunddata for beton. Valg af metodisk grundlag til beregning af drivhusgastab fra gylle, håndtering af affald, teknologiernes antagede levetid, karakteriseringsmetode mv. skal ligeledes beskrives.

Det skal også afgøres, hvilke miljøpåvirkningskategorier, som bør indgå i kommende LCA-baserede miljøvurderinger. Det kunne f.eks. være: global opvarmning, forsuring og eutrofiering.

Fase 2: Afprøvning af platform til LCA-baseret miljøvurdering af landbrugsteknologier.

Med henblik på at klarlægge evt. mangler i grunddatabasen eller i metoden udarbejdes miljøvurdering af 2-3 teknologier. Procedurer for dataindsamling for de enkelte teknologier skal afprøves for at vurdere, om nøgledata skal indsamles ved afprøvning, eller om man umiddelbart skal vælge at stole på de nøgledata, som leverandørerne udleverer. På grundlag af miljøvurderingerne vurderes det, hvorvidt der kan drages generelle konklusioner angående hvilke dele af produktkæden, der er vigtigst at fokusere på, og hvilke der er mindre relevante. Endvidere skal det fastlægges, hvordan miljøvurderingen skal afrapporteres, og hvordan resultaterne kan integreres med de nuværende BAT-blade.

Fase 3: Udførsel af LCA-baseret miljøvurdering af teknologier.

På grundlag af platformen (fase 1) og afprøvningen (fase 2) udføres de egentlige LCA-baserede miljøvurderinger. Der kan evt. skelnes mellem to typer: LCA’er, hvor hele produktkæden er inddraget, og såkaldte screeninger baseret på livscyklustankegangen, hvor der kun inddrages de dele af produktkæden, som er af størst betydning. For eksempel kan der udarbejdes en hel LCA på ”behandling af 10 ton gylle i gylleseparator A”. I dette skal både inddrages materialeforbrug til separatoren, forbrug af elektricitet, transport af gylle, udledninger fra lagrede og udbragte separationsfraktioner, evt. sparet kunstgødning som følge af bedre fordeling af næringsstoffer mm. I en screening kan man nøjes med f.eks. at vurdere mængden af fossilt CO2 udledt i forbindelse med fremstillingen af el-forbruget til separationen og sætte denne i relation til mængden af fossilt CO2, som er sparet som følge af, at en mindre mængde vand skal transporteres, når gyllen er separeret. Det er afgørende for tidsforbrug og kvalitet af de LCA-baserede miljøvurderinger, at forarbejdet i fase 1 og 2 er grundigt udført, så man i fase 3 undgår at bruge tid på unødvendig dataindsamling og –bearbejdning. Ved nogle teknologier bør hoved-vægten i miljøvurderingen lægge på teknologiens potentiale for at mindske drivhusgasudledningen (f.eks biogasanlæg), mens det for andre teknologier er mere oplagt at vurdere potentialet for reduktion i eutrofiering (gylleseparation og –forsuring).

2.4.5 Referencer

Abatement Cost Network (2006). Calculating the unit cost of ammonia abatement techniques and template. Convention on long-range transobundary air pollution – Expert group on ammonia abatement.

Anonym (2007). Proceedings from the 5th international conference on LCA in Foods. Gotheburg, Sweden.

Dalgaard, R. (2007a). The environmental impact of pork production from a life cycle perspective. Ph.D. Thesis. Indleveret til bedømmelse 19. September 2007.

Dalgaard, R. (2007b). Slurry technologies and their potential for environmental improvements. Manuscript in preparation. Findes i Dalgaard, R., 2007 og vedlagt som bilag.

EU kommisionen, (2003).  BREF: ”Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) Reference Document on Best Available Techniques for intensive Rearing of Poultry and Pigs, July 2003. http://www.jrc.es/pub/english.cgi/0/733169

Halberg, N. (2004). Life Cycle Assessment in the Agri-food sector. Proceedings from the 4^th International Conference, Bygholm , Denamrk. DIAS report Animal Husbandry. 61.

Landbrugsinfo: oversigt over udgivne BAT-byggeblade.

http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/informationsserier
/batbyggeblade/bat_oversigt.htm

Nielsen, P.H., & Wenzel, H.. (2007a). Environmental assessment of Ronozyme® P5000 CT Phytase as an Alternative to Inorganic Phosphate Supplementation to Pig Feed Used in Intensive Pig Production. International Journal of Life Cycle Assessment. DOI: http://dx.doi.org/10.1065/lca2006.08.265.1.

Nielsen, P.H. Dalgaard, R., Korsbak, A, Petterson, D. (2007b). Environmental assessment of digestibility improvement factors applied in animal production: Use of Ronozymes WX CT Xylanase in Danish pig production. International Journal of LCA. In press.

Umwelt Bundes Amt (2002). Beste verfügbare Technik in der intensivtierhaltung.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.