|
Udvikling af kompetence og værktøjer til implementering af REACH med fokus på virksomheder inden for rengøringsmiddel- og kosmetikbranchen. 4 Udvikling og anvendelse af værktøjer
I forbindelse med introduktionsseminaret og de indledende dialogmøder blev virksomhederne præsenteret for forslag til værktøjer, der kunne udvikles i projektet. Gennem dialog med virksomhederne, blev følgende fire værktøjer udvalgt som konkrete muligheder: 1. Udvikling af en template for sikkerhedsdatablade (kosmetik), som indeholder REACH-informationer 2. Værktøj til intern dialog i virksomheden 3. Udvikling af et REACH Screeningsprogram 4. Data for kosmetiske ingrediensers miljøegenskaber En uddybende beskrivelse af værktøjerne er vedlagt i bilag H. Virksomhederne blev efterfølgende bedt om at udvælge de værktøjer, der kunne være af interesse for dem. På baggrund af tilbagemeldingerne var der størst tilslutning til REACH Screeningsprogram (værktøj 3) og en ligelig fordeling af interesse blandt de øvrige værktøjer. Da det blev anset for at være et kriterium, at værktøjerne skulle være let anvendelige, blev det besluttet som det andet værktøj at udarbejde en database for kosmetiske ingredienser (værktøj 4), der kunne integreres med den allerede eksisterende ”SPT Kemidatabase”, som flere af virksomhederne tidligere havde stiftet bekendtskab med. På denne baggrund blev værktøj 3 og 4 valgt. 4.1 REACH Screeningsprogram4.1.1 BaggrundEn forudsætning for at leve op til REACH er, at virksomheden har identificeret sine roller og forpligtelser for de kemikalier, virksomheden anvender. For at kunne arbejde effektivt og målrettet hen imod opfyldelse af forpligtelserne, samtidig med at produktionen påvirkes så lidt som muligt, må virksomheden i god tid gøre sig overvejelser omkring, hvordan leveringen af kemikalier kan sikres, og hvilke ændringer, der eventuelt er nødvendige at gøre i virksomheden. Flere af virksomhederne har udtrykt ønske om hjælp til prioritering af indsatsen ved forberedelse til REACH. En måde at gribe dette arbejde an på er at kortlægge de kemikalier, virksomheden anvender, hvorved virksomhedens roller, forpligtelser og eventuelle nødvendige aktioner identificeres. REACH Screeningsprogram er et støtteværktøj til kortlægning af kemikalier, idet programmet kan udpege de kemikalier, som kan blive berørt af REACH og derved kan lette prioriteringen af det forberedende arbejde med REACH. 4.1.2 Udvikling’REACH Screeningsprogram’ er udarbejdet som en Microsoft Access-database og kan anvendes på alle pc’er med Microsoft Access 2003. I praksis arbejder screeningsprogrammet ved at indlæse et Excel-regneark med brugerens liste over stoffer og udskrive en REACH-profil for de samme stoffer i en anden Excel-fil. Stofferne identificeres primært ved deres CAS-numre, men EINECS nummeret kan også anvendes. Efter indlæsning af stofferne sammenligner programmet stoflisten med en række lister, som er lagt ind i screeningsprogrammet, og tjekker, om stofferne findes på disse lister:
REACH Screeningsprogram og en let tilgængelig manual er frit tilgængelig på SPT’s hjemmeside (www.SPT.dk). Manualen for screeningsprogrammet er vedlagt i bilag I. 4.1.3 Eksempel på anvendelseEn virksomhed, som anvender mange kemikalier, kan have svært ved at overskue, hvordan indsatsen omkring REACH skal prioriteres. Virksomheden har oplysninger (fx CAS-numre og klassificering) om de kemikalier, der indgår i råvarer og produkter, men har ingen mulighed for direkte at vurdere, hvordan kemikalierne berøres af REACH. Den miljøansvarlige i virksomheden beder en medarbejder med kendskab til virksomhedens kemikaliestyringssystem om at kopiere CAS-numre og klassificering for kemikalierne i alle virksomhedens råvarer over i et Excel-ark. Det er gjort i løbet af et par minutter ved ”copy-paste”. Den miljøansvarlige tilretter Excel-arket med nogle ekstra tomme kolonner og indlæser arket i REACH Screeningsprogram, som hun tidligere har hentet ned på sin pc ved tryk på to taster. Ved tryk på yderligere to taster er screeningen foretaget, og hun åbner det resulterende Excel-ark. Det hele har taget 10 minutter. Der er nu tilføjet nogle ekstra kolonner til det oprindelige Excel-ark med oplysninger om hvilke stoffer, der er undtaget registrering, hvilke der er særligt farlige, registreringsfrister og hvilke stoffer, der kræver eksponeringsscenarier. Den miljøansvarlige har også hentet manualen til REACH Screeningsprogram og følger vejledningen i, hvordan hun skal tolke sit resultat. Hun kan hurtigt fravælge at prioritere de kemikalier, der ikke skal registreres, og fokusere på de få, der er særligt farlige, eller kræver et eksponeringsscenarie. Hun ved, at screeningen kun er vejledende, men har nu fået et sted at begynde sin indsats, for at sikre at virksomheden er på forkant med REACH. Hun undersøger nu, om nogle af de særligt farlige stoffer kan substitueres, og om det er sandsynligt, at leverandøren, der skal udarbejde eksponeringsscenarier, vil omfatte virksomhedens anvendelse. 4.2 Generering af data for kosmetiske ingredienser4.2.1 BaggrundKosmetik er reguleret af kosmetikdirektivet med hensyn til sundhed, men ikke med hensyn til miljø. Fremover vil de miljømæssige aspekter være dækket af REACH, hvorimod sundhedsdelen fortsat vil være dækket af kosmetikdirektivet. For kosmetik er dokumentationen for produkternes miljøegenskaber traditionelt ikke prioriteret højt, hvis man ser bort fra miljømærkede produkter. Der er derfor et behov for at fremskaffe miljødata (bionedbrydelighed, økotoksikologiske data mv.) til brug ved udarbejdelse af kemikaliesikkerhedsrapporter, sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier for de kosmetiske ingredienser. Virksomhederne i projektet er primært downstream-brugere og vil på et tidspunkt modtage REACH-oplysninger fra deres leverandører. De kan vælge at vente til disse oplysninger er tilgængelige og udarbejde sikkerhedsdatablade, hvor miljøfarlighed tilføjes i takt med, at informationerne modtages. Flere miljøoplysninger om kosmetikingredienser vil give virksomhederne mulighed for fx at udarbejde en foreløbig PNEC i interimfasen, hvor der ikke er REACH-data for alle stoffer i et kemisk produkt. Virksomhederne vil også få mulighed for at identificere og udfase de mest miljøfarlige stoffer, inden de på et tidspunkt skal udarbejde eksponeringsscenarier for de kemiske produkter, hvori disse stoffer indgår. SPT har tidligere udviklet en database for ingredienser til brug i branchen, den såkaldte ”SPT Kemidatabase”. Denne database er kendt af SPT’s medlemmer og har i 2007 gennemgået en større opdatering. Databasen indeholder mange kemikalier, der anvendes i rengøringsmiddelbranchen, og giver mulighed for at foretage miljø- og sundhedsvurderinger for kemikalier på både stof-, råvare- og produktniveau. Efter ønske fra flere virksomheder er de genererede data indlagt i SPT-databasen, som de deltagende virksomheder allerede har adgang til. 4.2.2 UdviklingSPT’s Kemidatabase er udviklet i Brancheprojektet ”Miljøindsats for industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler”, som blev gennemført i 2001-2003 i samarbejde mellem SPT, DHI og DTC. Databasen indeholder data for mere end 300 ingredienser og angiver miljø- og sundhedsfarlighed i henhold til kriterierne i EU´s direktiv om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter (Direktiv 67/548/EEC). Databasen er blevet opdateret i flere omgange, senest i december 2007. Det blev valgt at generere miljødata for stoffer, udvalgt på baggrund af lister, virksomhederne havde sendt til DHI, og parametre som anvendelseshyppighed og tonnage. Der blev udvalgt 20 kemiske stoffer, der er vurderet at være relevante i forbindelse med værktøjet. En liste over disse 20 kemiske stoffer er vedlagt i bilag J. Genereringen af data blev indledningsvist foretaget ved en datasøgning af eksisterende studier. I søgningen blev databaserne NSDB /2/, IUCLD /3/ og ECOTOX /4/ anvendt. For kemikalier, hvor det ikke var muligt at finde data fra disse kilder, blev der udført QSAR-beregninger ved hjælp af programmet EPISuite version 3.12, da sådanne data ligeledes kan bruges af virksomhederne til at foretage fornuftige valg om fortsat brug eller substitution. Dataene blev efterfølgende lagt ind i databasen, og miljøvurderinger foretaget. SPT’s Kemidatabase og en opdateret manual er frit tilgængelig på SPT´s hjemmeside (www.SPT.dk). Manualen for databasen er vedlagt i bilag J. 4.2.3 Eksempel på anvendelseEn virksomhed modtager et eksponeringsscenarie for en kosmetikingrediens fra en leverandør. Den miljøansvarlige i virksomheden konstaterer, at virksomhedens anvendelse af kemikaliet ikke er omfattet af eksponeringsscenariet. Da virksomhedens anvendelse af kemikaliet ikke umiddelbart kan ændres, og stoffet ikke kan substitueres, vælger den miljøansvarlige selv at udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering af virksomhedens anvendelse. Til dette har hun brug for flere oplysninger om stoffet end dem, der er angivet i sikkerhedsdatabladet og eksponeringsscenariet. Hun opstiller rammerne for hendes eksponeringsscenarie, men udregner på baggrund heraf en risikokarakteriseringsfaktor, der overstiger 1, hvilket betyder, at der må arbejdes yderligere med scenariet, for at brugen kan dokumenteres som sikker. Hun søger informationer i SPT’s Kemidatabase, som hun har hentet fra SPT’s hjemmeside, og finder nogle data for økotoksicitet, der kan sænke hendes risikokarakteriseringsfaktor tilstrækkeligt til, at scenariet beskriver virksomhedens anvendelse som sikker. En anden virksomhed, der producerer kemikalier, har foretaget en screening af deres kemikalier, som indikerer, at én af deres vigtigste ingredienser er særligt farlig. Den miljøansvarlige tager dette alvorligt, da det kan have stor betydning for de fem produkter, kemikaliet indgår i, og vil gerne have et overblik over, hvad kemikaliet betyder for farligheden af de fem produkter. Han tjekker, om kemikaliet indgår i SPT’s Kemidatabase og er heldig. Med manualen som hjælp angiver han produkternes sammensætning i databasen og beregner produktets miljøfarlighed. Databasen viser, at kun ét af produkterne har så stort et indhold af kemikaliet, at det kan forventes at udgøre en risiko for miljøet. Den miljøansvarlige vælger at se nærmere på alternative sammensætninger af dette produkt. 4.3 Output af værktøjerNogle af deltagerne udtrykte i starten af projektet usikkerhed om, hvorvidt hjælpeværktøjer ville være af interesse for dem. Dette gjaldt især mindre virksomheder, som ikke nødvendigvis har ressourcer til at introducere nye systemer. REACH Screeningsprogram blev imidlertid meget positivt modtaget ved demonstrationen på de opfølgende dialogmøder. Mange fandt den lette anvendelighed af programmet meget positiv. Output for virksomheder, der benytter screeningsprogrammet, vil være:
De fleste af deltagerne i projektet havde tidligere stiftet bekendtskab med SPT’s Kemidatabase, og det blev derfor prioriteret ikke at demonstrere databasen ved de opfølgende møder. Det vurderes at være meget forskelligt, i hvor høj grad virksomhederne anvender databasen. De, der anvender databasen, får følgende fordele:
|