Resistens hos brune rotter

3 Resultater

3.1 Indfangningsåret 2007

3.1.1 Regionale undersøgelser

I 2007 blev kommunerne i det tidligere Ribe Amt foruden hovedstadskommunerne København og Frederiksberg valgt til den regionale undersøgelse om foråret. Da forårsindsamlingen var afsluttet, blev det besluttet at fortsætte med disse områder også om efteråret. Derudover indgik kommunerne i det tidligere Vejle Amt i den regionale undersøgelse i efterårsperioden.

3.1.1.1 Ribe Amt

Resultater af samtlige undersøgelser af rotter fra Ribe Amt ses af Tabel 2. Af de 13 mulige kommuner (inkl. Fanø som oftest regnes for rottefri) medvirkede de 9 med i alt 100 rotter, hvilket giver et gennemsnit på 11,1 rotter per kommune med en variation fra 2 til 25. Af de medvirkende kommuner var der en ny i perioden siden januar 1994.

Der blev fundet resistens blandt rotter fra de 8 af de 9 kommuner, der leverede rotter. Fra Ribe Kommune blev modtaget 2 rotter, som begge døde, inden de kunne undersøges.

Resistens blev fundet mod

  • Warfarin i 3 kommuner
    • Heraf 1 ny (Billund)
    • Heraf 2 tidligere kendt (Grindsted og Helle)
  • Coumatetralyl i 8 kommuner
    • Heraf 3 nye (Billund, Bramming og Blåvandshuk)
    • Heraf 5 tidligere kendte (Grindsted, Esbjerg, Blaabjerg, Helle og Vejen)
  • Bromadiolon i 7 kommuner
    • Heraf 3 nye (Billund, Bramming og Helle)
    • Heraf 4 tidligere kendte (Grindsted, Esbjerg, Blaabjerg og Vejen)
  • Difenacoum i 6 kommuner
    • Heraf 4 nye (Billund, Bramming, Esbjerg og Helle)
    • Heraf 2 tidligere kendte (Grindsted og Vejen)

Videre undersøgelser af rotter, der viste sig resistente over for difenacoum, blev gennemført med de stærkere antikoagulanter brodifacoum, flocoumafen og difethialon, men, som det ses i Tabel 2, viste ingen rotter resistens mod nogen af disse aktive stoffer.

Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse findes således udbredt over de fleste kommuner i Ribe Amt, idet coumatetralyl-resistens er konstateret i 8 af de 9 kommuner. Resistens mod bromadiolon og difenacoum er næsten lige så hyppigt forekommende med henholdsvis 7 og 6 af de 9 kommuner. For 3 kommuner er det første gang, at resistens mod bromadiolon og difenacoum er konstateret. I den fjerde nye kommune med resistens mod difenacoum var der tidligere fundet resistens mod bromadiolon.

Tabel 2. Det tidligere Ribe Amt, region forår og efterår 2007. Oversigt over antal modtagne, undersøgte og resistente rotter for hver enkelt kommune. Mærkning af kommune med * angiver, at den er ny i perioden siden 1. januar 1994. Tal for resistente rotter er efterfulgt af *, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.

Klik her for at se tabellen.

3.1.1.2 Vejle Amt

Resultater af samtlige undersøgelser af rotter fra Vejle Amt fremgår af Tabel 3. Af de 17 kommuner i amtet leverede de 12 kommuner tilsammen 114 rotter, hvilket giver et gennemsnit på 9,5 rotter per kommune varierende fra 2 til 27. De 5 af de medvirkende kommuner var nye i perioden siden 1. januar 1994. Christiansfeld Kommune hørte i den gamle kommunestruktur ikke til Vejle Amt, men en del af den gamle Christiansfeld Kommune er nu indlemmet i Kolding Kommune, som det fremgår af Tabel 3, og derfor indgår den i nærværende undersøgelse.

Der blev fundet resistens blandt rotter fra samtlige 12 medvirkende kommuner.

Resistens blev fundet mod

  • Coumatetralyl i 8 kommuner
    • Alle tidligere kendte (Fredericia, Hedensted, Christiansfeld, Kolding, Lunderskov, Give, Jelling og Vejle)
  • Bromadiolon i 12 kommuner
    • Heraf 2 nye (Lunderskov og Vejle)
    • Heraf 10 tidligere kendte (Fredericia, Hedensted, Gedved, Horsens, Christiansfeld, Kolding, Børkop, Egtved, Give og Jelling)
  • Difenacoum i 7 kommuner
    • Heraf 5 nye (Fredericia, Christiansfeld, Lunderskov, Give og Vejle)
    • Heraf 2 tidligere kendte (Horsens og Egtved)

Tabel 3. Det tidligere Vejle Amt, region efterår 2007. Oversigt over antal modtagne, undersøgte og resistente rotter for hver enkelt kommune. Mærkning af kommune med * angiver, at den er ny i perioden siden 1. januar 1994. Tal for resistente rotter er efterfulgt af *, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.

Klik her for at se tabellen.

Videre undersøgelser af rotter, der viste sig resistente over for difenacoum, blev gennemført med de stærkere antikoagulanter brodifacoum, flocoumafen og difethialon, men, som det ses i Tabel 3, viste ingen rotter resistens mod nogen af disse aktive stoffer.

Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse findes således udbredt over de fleste kommuner i Vejle Amt, idet resistens mod coumatetralyl og bromadiolon findes i samtlige undersøgte kommuner. Resistens mod difenacoum er derimod kun konstateret i 7 af de 12 omhandlede kommuner, men for de 5 af disse kommuners vedkommende er det første gang, at resistens mod difenacoum er fundet.

3.1.1.3 Kommunerne København og Frederiksberg

Som nævnt ovenfor indgik de to hovedstadskommuner København og Frederiksberg i den regionale indsamling af rotter både forår og efterår. Som det ses af Tabel 4 leverede de to kommuner tilsammen 21 rotter, som blev undersøgt i warfarin og coumatetralyl BCR-test uden, at nogen rotter blev fundet resistente. Det skal bemærkes, at Frederiksberg Kommune, som kun er repræsenteret med en enkelt rotte, er ny siden 1. januar 1994

Tabel 4. Kommunerne København og Frederiksberg indgik som del af den regionale undersøgelse forår og efterår 2007. Oversigt over antal modtagne, undersøgte og resistente rotter for hver enkelt kommune. Kommune mærket med * er ny i perioden siden 1. januar 1994.

Klik her for at se tabellen.

3.1.2 Ad hoc og diverse rotter

I løbet af 2007 er der i alt modtaget 59 rotter i grupperne ”ad hoc” og ”diverse”. En oversigt over resultaterne for disse rotter ses i Tabel 5.

Der blev i alt modtaget 59 ”ad hoc” rotter fra 4 forskellige kommuner, nemlig Brøndby, Glostrup, Ishøj og Slagelse. Siden 1994 er der førhen blevet undersøgt rotter fra Glostrup Kommune, mens rotter fra Ishøj ikke tidligere er blevet undersøgt. For både Glostrup og Ishøj Kommune er det nyt, at der forekommer resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse, og i begge tilfælde er det på difenacoum-niveau. For kommunerne Brøndby og Slagelse var der tale om resistens på de pågældende fangstlokaliteter til det niveau, der tidligere var blevet konstateret, nemlig difenacoum-niveau for Brøndby og bromadiolon-niveau for Slagelse.

Gruppen af ”diverse” rotter kommer fra 6 kommuner og omfatter i alt 18 rotter. Der blev ikke fundet nogen form for resistens blandt disse rotter, så det gælder for de repræsenterede kommuner, at der stadig ikke er konstateret resistens.

Tabel 5. Ad hoc og diverse rotter 2007. Oversigt over antal modtagne, undersøgte og resistente rotter for hver enkelt kommune. Mærkning af kommune med * angiver, at den er ny i perioden siden 1. januar 1994. Tal for resistente rotter er efterfulgt af *, når niveauet er nyt i forhold til status ved start.

Klik her for at se tabellen.

3.1.3 Antal kommuner i 2007

I løbet af 2007 er der modtaget i alt 312 rotter fra tilsammen 33 kommuner efter den kommunestruktur, der var gældende frem til udgangen af 2006. Heraf var 8 kommuner nye efter 1. januar 1994. Dermed har i alt 231 kommuner leveret rotter siden begyndelsen af 1994.

3.2 Kort over resistens

Alle kommuner, der har leveret rotter til undersøgelse i løbet af 2007, er vist på Figur 2 herunder.

Figur 2. Resistens hos brune rotter indfanget i 2007. En kommune har signatur for resistens, når blot en enkelt rotte er fundet resistent. Alle dele af en kommune har samme signatur, uanset hvor resistens er fundet. Derfor har f. eks. en del små øer resistens-signatur, selv om der ikke er fundet resistens på selve øen.

Figur 2. Resistens hos brune rotter indfanget i 2007. En kommune har signatur for resistens, når blot en enkelt rotte er fundet resistent. Alle dele af en kommune har samme signatur, uanset hvor resistens er fundet. Derfor har f. eks. en del små øer resistens-signatur, selv om der ikke er fundet resistens på selve øen.

De undersøgte rotter er fortrinsvis indfanget på lokaliteter med bekæmpelsesproblemer, hvilket skulle give de bedste muligheder for at konstatere eventuel resistens i en kommunes område. Som nævnt var kun en del af rotterne resistente, som det også ses i Tabel 2 og 3 for rotter fra Jylland. I tilfælde af flere fangstlokaliteter inden for en kommune kan resistensniveauet variere mellem de enkelte fangstlokaliteter. Dette kan ses på Figur 3 med et kortudsnit dækkende de tidligere Ribe og Vejle Amter. Alle fangststeder er afmærket med en farve for det højeste niveau af resistens, der er fundet på den pågældende lokalitet, eller alternativt ingen forekomst af resistens. Specielt for negative resultater med hensyn til resistens skal det bemærkes, at jo flere rotter der er blevet undersøgt i en given bestand, jo sikrere er resultatet for, at der ikke findes resistens på den pågældende fangstlokalitet. På Figur 3 er signatur for resistensniveau markeret uafhængigt af antal undersøgte rotter.

Klik her for at se figuren.

Figur 3. Geografisk placering af hver enkelt fangstlokalitet i de tidligere Ribe og Vejle Amter 2007. Farverne angiver niveauet for resistens, der er fundet, med ingen resistens som det laveste niveau.

Lægges resultaterne for 2007 sammen med status ved udgangen af 2006 fås et kort over resistensens udbredelse som vist i Figur 4, der giver et samlet billede af resistensens udbredelse, som den er konstateret ved undersøgelse af indfangne rotter frem til udgangen af 2007.

Sammenlagt er resultatet ved udgangen af 2007, at 65 kommuner har resistens mod difenacoum, 39 kommuner mod bromadiolon og 20 mod coumatetralyl som de højeste niveauer. I alt er der således 124 (gamle) kommuner, hvor der er konstateret resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. I disse kommuner kan der således forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt at bruge et aktivstof, som er stærkere end det forekommende resistensniveau. Det skal bemærkes, at et angivet resistensniveau ikke er ensbetydende med, at alle rotteforekomster i kommunen er resistente. Resistens kan forekomme meget lokalt i en kommune, og resistenssignaturen kan være baseret på en enkelt eller meget få rotter, der i kommunen er fundet resistente. Ikke resistente rottebestande vil kunne bekæmpes med det svageste aktivstof, coumatetralyl, selv om en kommune har en karakteristik på et betydende resistensniveau. Enkelte kommuner uden farvesignatur ligger omkranset af kommuner med et resistensniveau, der bør tages i betragtning i kommunen. Disse kommuner har ikke leveret rotter til undersøgelse, men det kan formodes, at der kan forekomme resistens i lighed med tilfældet i nabokommunerne. I 16 kommuner er der signatur for warfarin-resistens, og i disse kommuner skulle det således på baggrund af resultaterne være muligt at bruge coumatetralyl.

En liste med de fundne resistensniveauer ses i Bilag 1.

Figur 4. Resistens hos brune rotter 1962 – 2007. En kommune har signatur for resistens, når blot en enkelt rotte i løbet af perioden er fundet resistent. Alle dele af en kommune har samme signatur, uanset hvor resistens er fundet. Derfor har f. eks. en del små øer resistens-signatur, selv om der ikke er fundet resistens på selve øen.

Figur 4. Resistens hos brune rotter 1962 – 2007. En kommune har signatur for resistens, når blot en enkelt rotte i løbet af perioden er fundet resistent. Alle dele af en kommune har samme signatur, uanset hvor resistens er fundet. Derfor har f. eks. en del små øer resistens-signatur, selv om der ikke er fundet resistens på selve øen.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.