1 Indledning og formål

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

1.1 Formål
1.2 Lovgivning

Denne baggrundsrapport omhandler begrænsning af spild til jord, grundvand og overfladevand samt større udslip fra overjordiske og nedgravede eller jorddækkede oplag af mineralolieprodukter og bioethanol. De omhandlede mineralolieprodukter omfatter smøreolier, fuelolier, gasolie, fyringsolie, dieselolie, petroleum, jetbrændstof og benzin.

Tunge produkter som bitumen og lette produkter som gas og flydende gas, der opbevares i tryktanke, er ikke omfattet af baggrundsrapporten.

Kommunerne er som hovedregel miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for olieoplag i Danmark. Enkelte større virksomheder er dog reguleret af staten på dette område.

Med henblik på at støtte de kommunale miljømyndigheder i deres godkendelse af og tilsynsarbejde med olieoplag har Miljøstyrelsen fået udarbejdet denne rapport. Rapporten skal bl.a. danne baggrund for en efterfølgende vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt C 103 og C 201 /ref. 58/.

Listepunkt C 201 omfatter oplag af mineralolieprodukter på mellem 2.500 – 25.000 tons. Listepunkt C 103 omfatter oplag af mineralolieprodukter større end eller lig med 25.000 tons.

Både civile og militære olieoplag skal have en miljøgodkendelse.

1.1 Formål

Formålet med baggrundsrapporten er at udarbejde en beskrivelse af miljø- og sikkerhedsforholdene på olieoplagene og på baggrund heraf at afdække muligheden for standardisering af miljøkravene i relation hertil.

Baggrundsrapporten behandler væsentlige spørgsmål knyttet til den miljømæssige og sikkerhedsmæssige regulering med henblik på forebyggelse af forurening fra overjordiske og nedgravede eller jorddækkede olieoplag, herunder forurening opstået i forbindelse med større uheld.

1.2 Lovgivning

Et olieoplag afgrænses af overjordiske og/eller nedgravede tanke og interne rør mellem tanke og fra f.eks. skib, læsse- og lossefaciliteter fra skib og/eller tankbiler og dertil tilhørende tekniske hjælpeanlæg. Olieoplag reguleres efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven /ref. 64/ og den tilhørende godkendelsesbekendtgørelse /ref. 58/. Afledning af spildevand følger reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 4.

I olietankbekendtgørelsen /ref. 67/ kaldes rørsystemer til transport af olieprodukter over tredjemands ejendom mellem tanke på land pipelines, og under dette begreb falder også olierørledninger, der har en længde på mere end 70 km eller består af flere stykker rørledninger, der anvendes til samme formål, som tilsammen har en længde på mere end 70 km og som ejes af samme ejer.

Alle andre rørinstallationer, der anvendes til transport af olieprodukter, eller dampe af disse, eksempelvis rør til udluftning og returdamp, i forbindelse med tanke, kaldes rørsystemer i bekendtgørelsen. Rørsystemet afgrænses ved rørinstallationens tilslutning til forbrugsenhedens armatur eller aftapningsanordning. En fleksibel slange hørende til brænderenheden på et fyringsanlæg til bygningsmæssig opvarmning omfattes tillige af begrebet rørsystem. Er der flere brugere, må der udarbejdes tilladelser til hver bruger.

Olietankbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på overjordiske eller nedgravede anlæg, der udgør en hovedaktivitet, der selvstændigt er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, men bekendtgørelsen opstiller i § 3, stk. 3 og 4, regler for, hvordan bekendtgørelsens krav anvendes i forbindelse med en miljøgodkendelse.

Bemærk, at et olieoplag er godkendelsespligtigt, hvis det samlet rummer mere end de tærskelværdier, som er angivet i listepunkterne, uanset hvor mange og hvor store tanke oplaget er fordelt i.

Olielagringsanlæg, der er en integreret del af driften på olieraffinaderier (C 103) og energianlæg (G 101) er ikke direkte omfattet af baggrundsrapporten, men den vil naturligvis også kunne anvendes på dette område.

Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen /ref. 58/, at miljømyndigheder ikke må meddele virksomheder tilladelser med mindre virksomheden har truffet foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT).

Dette er nemmest, når der er tale om udvidelser af eksisterende eller etablering af nye olieoplag. Er der tale om eksisterende olieoplag, der står for at få den første miljøgodkendelse, må miljømyndigheder og virksomheder afklare tidsfrister for opgradering af anlægget. Dette fastsættes som vilkår i en miljøgodkendelse.

Udgangspunktet for kravfastsættelsen på miljøområdet er anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der findes et BREF-referencedokument ”Emissioner fra oplagring” (BREF-noten) /ref. 38/, der ikke vedrører olieoplag som ikke direkte er omfattet af IPPC-direktivet. BREF-noten kan primært benyttes ved store olieoplag (C 103), men den giver anbefalinger til BAT og specificerer virkemidler til emissionsbegrænsning, som vil kunne benyttes uanset oplagets størrelse.

Retningslinjerne i bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin /ref. 60/ er gældende for olielagre uanset størrelse.

I forbindelse med forurening fra olielagre kan miljøbeskyttelseslovens kapitel 9a og miljøskadeloven /ref. 71/ være af betydning.

Begrebet miljøskade er defineret i miljøskadelovens §§ 7-9, og loven har til formål at sikre, at den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forebygger og afhjælper skaden eller faren og afholder alle omkostninger hertil. I denne forbindelse stiller loven krav om sikkerhedsstillelse ved miljøskade eller overhængende fare herfor. Efter § 73f i miljøbeskyttelsesloven er administrationen af miljøskadeloven lagt ud til den myndighed, som er tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven.

Efter § 73c i miljøbeskyttelsesloven skal den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade. Lovændringerne trådte i kraft den 1. juli 2008.

For benzin- og dieselsalgsanlæg er der fastsat krav i benzinstationsbekendtgørelsen /ref. 52/ til anlæggets indretning og drift for så vidt angår forebyggelsen af jord- og grundvandsforurening. Tanke skal f.eks. have dobbelte vægge med lækagekontrol af mellemrummet mellem væggene. Automatisk lækagekontrol skal have alarm for lækage på tanken. Der henvises til benzinstationsbekendtgørelsen for yderligere beskrivelse af krav.

På olieoplag, der ikke er optaget på listerne over godkendelsespligtige virksomheder eller benzinstationsbekendtgørelsen kan der anvendes konstruktioner, som kan godkendes efter til olietankbekendtgørelsen /ref. 67/.