Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre
5 EU krav og andre landes krav til indretning og drift af olieoplag
- 5.1 Fælles regler i EU
- 5.2 Eksempler på udviklingen i lovgivningen i udvalgte lande
- 5.3 Tyske regler
- 5.4 Regler i Storbritannien
- 5.5 Regler i USA
De fælleseuropæiske standarder for konstruktion af overjordiske og nedgravede olielagertanke specificerer i sig selv krav til konstruktion, materialevalg, udførelsesmetoder, korrosionsbeskyttelse mv., der for den primære indeslutning giver den fornødne sikkerhed mod lækager. Disse standarder giver også anvisninger på alternative løsninger, for eksempel hvordan vertikale cylindriske tanke med enkeltbund og tanke med dobbeltbund kan udføres. Indholdet af disse standarder er beskrevet i kapitel 4.
Der er i dette kapitel givet en oversigtlig gennemgang af kravene til miljøsikring af olieoplag i EU lande. Derudover er der henvist til arbejder fra USA, hvor såvel statslige, føderale myndigheder og brancheorganisationer har brugt store ressourcer på at optimere fastlæggelsen af krav til miljøsikring af olieoplag og herunder introduceret anvendelsen af risikobaseret vedligehold.
5.1 Fælles regler i EU
IPPC-direktivet (Integrated Pollution Prevention and Control) /ref. 36/ og Seveso II-direktivet /ref. 40/ udgør det fælles grundlag i EU for reguleringen af miljø og sikkerhedsforhold, der samlet skal sikre, at miljøpåvirkningen fra blandt andet olieoplag i medlemslandende minimeres.
IPPC-direktivet finder anvendelse ved miljøgodkendelse af nyanlæg og ændringer på eksisterende (i-mærkede) olielagre. Miljøgodkendelserne bør baseres på anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).
Seveso II-direktivet finder tilsvarende anvendelse ved sikkerhedsgodkendelse af nyanlæg, ændringer på eksisterende olielagre og eksisterende anlæg omfattet af dette direktiv. Som grundlag for en sikkerhedsgodkendelse skal der foreligge et sikkerhedsdokument eller en sikkerhedsrapport, afhængigt af oplagets størrelse. Sikkerhedsrapporten (kolonne 3) indeholder også en on-site beredskabsplan, og direktivet stiller krav om, at der udarbejdes en ekstern beredskabsplan.
BREF-referencedokumentet ”Emissions from Storage” /ref. 38/ refererer til såvel IPPC-direktivet som Seveso II-direktivet og omhandler anvendelse af BAT til reduktion af emissioner fra lageranlæg både under normal drift og ved utilsigtede hændelser og store ulykker. I tilfælde hvor olieoplag ikke er omfattet af IPPC-direktivet, bør BREF-noten indgå som grundlag for udstedelse af miljøgodkendelser på såvel gamle som nye olielageranlæg i Danmark omfattet af listepunkt C 103 og C 201.
BREF-noten er dermed central for EU-landenes og dermed også Danmarks krav til indretning og drift af olieoplag.
5.1.1 BREF–noten ”Emissions from Storage”
BREF-noten er et såkaldt tværgående dokument, der giver anvisninger på og kriterier for anvendelse af bedste tilgængelige teknik for store oplag af væsker, flydende gasser og faste stoffer uanset branchetype.
Der er nedenfor givet en oversigt over BREF-notens indhold i relation til overjordiske og nedgravede olieoplag:
BREF-notens kapitel 1: Generelle oplysninger
Generelle oplysninger om den miljømæssige betydning af oplagring og håndtering af bulkvarer og farlige stoffer. Kapitlet giver en oversigt over de vigtigste emissionskilder under normal drift (luft, vand, støj, affald) samt utilsigtede hændelser og store ulykker.
BREF-notens kapitel 2: Stofkategorier og klassifikationssystemer
En oversigt over stofkategorier og klassifikationssystemer i henseende til blandt andet brændbarhed, giftighed og miljøskadelighed. Dette afsnit kan læses som et supplement til kapitel 2 i denne rapport.
BREF-notens kapitel 3: Anlægsbeskrivelser
Giver en oversigtlig beskrivelse af anlæg til lagring og håndtering af bulkprodukter.
Afsnit 3.1 beskriver anlæg til lagring af væsker og væskeformige gasser. For olielageranlæg under atmosfærisk tryk omfatter dette:
- Afsnit 3.1.2: Lagertanke med flydetag (External floating roof tanks – EFRT)
- Afsnit 3.1.3: Lagertanke med fast tag (Fixed roof tanks – FRT)
- Afsnit 3.1.4: Overjordiske horisontale lagertanke
- Afsnit 3.1.11: Nedgravede horisontale lagertanke
For hvert type anlæg gives en:
- Oversigtlig anlægsbeskrivelse
- Liste over tankudstyr (ventiler, målebrønde, dræn mv.) med krydsreference til en samlet gennemgang af tankudstyr i afsnit 3.1.12.7.
- Oversigt over emissioner under normal drift.
For hvert anlæg er der angivet en score for det relative omfang af de enkelte emissionstyper, der har til formål at indikere, hvor introduktion af BAT bør prioriteres. Den tildelte score er baseret på at gange en skønnet relativ emissionsfrekvens med en skønnet relativ emissionsvolumen ved hver mulig hændelse. Det bemærkes, at der ikke er tale om en anlægsspecifik score, og at der kan være store forskelle i såvel konstruktion, placering og drift af tanke.
Afsnit 3.1.12 beskriver forhold, som er fælles for alle anlægstyper og som bør overvejes i forbindelse med planlægning, projektering, konstruktion, idriftsættelse, nedlukning og nedrivning af tanke. Emnerne omfatter krav til design og konstruktion med en oversigt over nationale og internationale standarder, krav til ledelsessystem og inspektioner samt en gennemgang tankudstyr, jf. krydshenvisningerne fra den oversigtlige anlægsbeskrivelse.
Afsnit 3.2 beskriver anlæg til transport og håndtering af væsker og væskeformige gasser. Her beskrives overjordiske og nedgravede ledninger, lasteplads samt pumper, flangesamlinger, ventiler og fittings.
Afsnit 3.2.3 beskriver generelle forhold, der bør overvejes. Emnerne omfatter krav til design- og konstruktioner med en oversigt over internationale standarder for idriftsættelse og nedlukning.
BREF-notens kapitel 4: Mulige foranstaltninger til emissionsbegrænsning – ECM (Emission Control Measures)
Giver anvisninger på teknikker, der bør tages i betragtning ved fastlæggelse af BAT for nedbringelsen af emissioner til omgivelserne for de anlæg, der er beskrevet i kapitel 3. Der fokuseres på de emissionskilder, der har fået højest score i den generelle gennemgang i kapitel 3. I vurderingen er medtaget sikkerhedsforhold, operationelle forhold og økonomiske betragtninger.
Afsnit 4.1 beskriver BAT for anlæg til lagring af væsker og væskeformige gasser.
Indledningsvis henvises der til oversigter i BREF-notens anneks 8.9, hvor der for hver type lagertank er givet generelle oversigter over potentielle emissionskilder, deres score (fra kapitel 3) samt mulige foranstaltninger til emissionsbegrænsning, såkaldte ECMs (Emission Control Measures).
Se også BREF-notens anneks 8.10 for ECM på transport og håndtering af væsker. Disse oversigter vurderes velegnede som overordnede checklister.
I afsnit 4.1.1 præsenteres en metode til en anlægsspecifik vurdering af ECM. Metoden er udviklet i regi af Technical European Tank Storage Platform – TETSP. Metoden er baseret på en risikobaseret analyse til at fastlægge de væsentligste potentielle emissionskilder og er ydermere koblet til en identifikation af de ECMs, som vil være mest hensigtsmæssige for det betragtede anlæg.
Metoden er udviklet i en erkendelse af, at der ofte er store forskelle på de enkelte anlæg.
ECM (Emission Control Measures) kan i denne sammenhæng omfatte:
- Tekniske foranstaltninger
- Driftsmæssige foranstaltninger, herunder procedurer for drift og vedligeholdelse
- Ledelsesmæssige foranstaltninger, herunder uddannelse og træning
En metodebeskrivelse for ECM - metoden og case studies findes i BREF-notens anneks 8.11 – 8.13.
Flere medlemslande har udtrykt betænkeligheder ved at anvende denne metode, hvilket er begrundet i manglende erfaring med metoden, ønsker om en entydig beskrivelse af BAT samt en bekymring om at beslutninger om BAT med den anlægsspecifikke anvendelse af metoden henvises til lokalt administrativt niveau. Den ovenfor beskrevne metode er central for BREF-noten uanset, at der ikke er enighed i medlemslandende om anvendeligheden heraf.
I afsnit 4.1.2 gennemgås de generelle ECM for tanke. Med henvisning til de enkelte underafsnit er indholdet kortfattet resumeret og kommenteret i den udstrækning, det er relevant for olieoplag.
| 4.1.2.1 | Tankdesign - med en checkliste i BREF-notens anneks 8.19 |
| 4.1.2.2 | Inspektion, vedligeholdelse og monitering - myndighedstilsyn - eksperttilsyn - egenkontrol 4.1.2.2.1 Risiko- og driftssikkerhedsbaseret vedligeholdelse – RRM (Risk and Reliability Based Maintenance) RRM omtales som den nye trend for vedligeholdelsessystemer i industrien, også i forbindelse med vedligeholdelse af store lageranlæg. BREF-noten henviser specifikt til EEMUA-publikation nr. 159 /ref. 29/, hvor RRM er beskrevet. 4.1.2.2.2 Inspektioner under drift og hvor anlægget er ude af drift 4.1.2.2.3 Monitering af emissioner til luften |
I afsnit 4.1.3 gennemgås ECM for gasemissioner, herunder en omtale af overtryk/undertryksventiler i relation til sikkerhedsaspekter.
I afsnit 4.1.4 gennemgås ECM for væskeemissioner i forbindelse med normal drift, dvs. primært i forbindelse med aftapning af drænvand og tankrensning. Særligt for aftapning af drænvand nævnes manuel dræning samt halvautomatiske og fuldautomatiske tankdrænsventiler.
Manuel dræning anvendes i vidt omfang – også i Danmark. Manuel dræning kræver stor omhu og indebærer problemer med separation af olie og vand. Endelig vil der ved fuldstændig lænsning for vand stå olie i drænvandsrøret frem til den eksterne ventil. Derfor udledes i reglen til en beholder hvor vand skilles fra olie. Efter stilstand nogle timer udledes vand til spildevandssystem og olie pumpes retur til tank.
Halvautomatiske tankdrænsventiler og fuldautomatiske tankdrænsventiler (ikke almindeligt anvendt) kan placeres ved indløbet i sumpen i tanken, hvorved der ikke sker oliefyldning af drænvandsrøret. Disse ventiler indebærer risici for fejlfunktion, eksempelvis hvis fremmedlegemer sætter sig fast i ventilhuset.
For alle drænmetoder kan et for højt drænvandsflow give anledning til en medrivning af olieprodukt i drænvandet. Drænvandssystemet indebærer ved fejlbetjening altid en risiko for udledning af større mængder olieprodukt til spildevandssystem.
I afsnit 4.1.5 gennemgås ECM for affald, der for olielagertanke omfatter olieslam. Fjernelsen af olieslam omtales kun meget kortfattet som en manuel fjernelse og bortskaffelse til eksempelvis forbrændingsanlæg.
I afsnit 4.1.6 gennemgås ECM for utilsigtede hændelser og større ulykker. Indledningsvis gennemgås i afsnit 4.1.6.1 indholdet af sikkerhedsrapporten som krævet for større olieoplag samt en beskrivelse af systematikken ved risikovurdering af processer. Herefter er der i samme afsnit en detaljeret gennemgang af ECM for følgende emner:
| 4.1.6.1.1 | Driftsprocedurer og træning |
| 4.1.6.1.2 | Lavt niveau indikator i lagertanke med flydetag |
| 4.1.6.1.3 | Lækage og overfyldning: - herunder omtale af behov for sekundær opsamling |
| 4.1.6.1.4 | Korrosion og erosion: - overjordiske lagertanke - nedgravede lagertanke |
| 4.1.6.1.5 | Driftsprocedurer og træning for at forebygge overfyldning |
| 4.1.6.1.6 | Instrumentation og automatisering for at forebygge overfyldning |
| 4.1.6.1.7 | Instrumentation og automatisering for at detektere lækage: a. Barrierer. Monitering på dobbeltbundede tanke b. Mængdeopgørelse. Kontrol af produktniveau, massekontrol alternativt massebalance c. Akustisk lækagekontrol d. Poregasmonitering |
| 4.1.6.1.8 | Risikobaseret kontrol af lækage til jorden under tanke: - en hollandsk metode til risikoklassificering af tankbunde gennemgås |
| 4.1.6.1.9 | Dobbelt tankbund i overjordiske tanke: - anvendelse i nye tanke og indbygning i eksisterende tanke. Dobbelt tankbund kombineret med lækagedetektion omtales både i forbindelse med nyanlæg og ved opgradering af gamle tanke. Særlig opmærksomhed bør udvises for hvordan en lækage skal kunne udbedres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, idet det er vanskeligt at rense mellemrummet og gøre dette gasfrit. Ved ændringer i eksisterende konstruktion skal det sikres, at tilladelige spændinger fortsat overholdes. Endelig skal særlige forhold omkring adgang til fittings og mulig korrosion af den nedre bundplade overvejes. |
| 4.1.6.1.10 | Impermeable barrierer under overjordiske tanke: - lermembraner (eksisterende lerlag eller tilført ler eller bentonit) - asfalt - beton - plast (HDPE) Ved anvendelse af lermembran skal lerens sætnings- og svelningsegenskaber overvejes i relation til tankens tolerance herfor. |
| 4.1.6.1.11 | Tankgårde og membransystemer: Tankgårde etableres for dels at hindre spredning af produkt, dels at muliggøre en effektiv brandbekæmpelse , fx ved udlægning af skum. Som en sekundær opsamling kan tankgårde etableres enten som jordkonstruktioner med eller uden membran eller som konstruktioner i armeret beton og i reglen med en kapacitet, der som minimum svarer til kapaciteten i den største tank. En impermeabel barriere kan enten omfatte en fuld barriere, der omfatter hele tankgårdskapaciteten (eksempelvis tankgårde i beton), eller en partiel barriere, der har til formål at tilbageholde de mere hyppige mindre spild. Opmærksomheden henledes på, at lagertanke ofte har væsentlige sætninger over tid, hvorfor barrierer i tankgårde skal designes til at tåle differenssætninger mellem tankgård og tankunderlag. Der angives en specifik fremgangsmåde for en risikobaseret metode til vurdering af behovet for og udformning af barrierer i tankgårde. Risikovurderingsmetoden tager udgangspunkt i en vurdering af potentiel spildmængde og forventet spildfrekvens, potentialet for infiltration af det pågældende produkt i jorden, hvis der ikke er en barriere (infiltrationen er afhængig af temperatur, jordtype og tid før afværgeforanstaltninger kan gennemføres), miljøets sårbarhed samt spredning og henfald af en forurening. Det anføres, at cost-benefit overvejelser kan vise, at en partiel barriere vil være mest hensigtsmæssig, da den vil kunne afværge konsekvenserne af små og relativt hyppige spildscenarier. |
| 4.1.6.1.12 | Ikke relevant for olielagertanke |
| 4.1.6.1.13 | Overjordiske dobbeltvæggede tanke: - dobbeltvægge med en indbyrdes afstand på 100 – 150 mm - i kombination med dobbeltbund - anvendes primært i Tyskland |
| 4.1.6.1.14 | Cup-tanke: - en tank udbygget med sekundær tank med en vægafstand på ca. 1,5 m anvendes primært i Tyskland |
| 4.1.6.1.15 | Ikke relevant for store olielagertanke |
| 4.1.6.1.16 | Nedgravede dobbeltvæggede tanke: - med lækagekontrolsystem |
| 4.1.6.1.17 | Nedgravede enkeltvæggede tanke med sekundær opsamling: - indre sekundær opsamling som en coated membran - med lækagekontrolsystem |
I de efterfølgende afsnit 4.1.6.2.2 - 4.1.6.2.4 behandles forhold relateret til brandberedskab. I reglen er der nationale krav til afstanden mellem tanke. Der gives vejledende eksempler på afstandskrav i anneks 8.18 til BREF-noten.
For udstyr til brandbekæmpelse henvises generelt til nationale krav, der i reglen er detaljerede. Tilbageholdelse af slukningsvand beskrives som et væsentligt forureningsforebyggende tiltag, eksempelvis for beskyttelse af nærliggende vandløb. Design af bassiner for slukningsvand er afhængig af produkttype og recipientforhold, herunder sårbarheden af overfladevand og grundvand.
Afsnit 4.2 beskriver BAT for anlæg til transport/håndtering af væsker og væskeformige gasser. I BREF-notens anneks 8.10 er der givet generelle oversigter over potentielle emissionskilder, deres score (fra kapitel 3) samt mulige foranstaltninger til emissionsbegrænsning (ECM).
Der er i afsnit 4.2.2 beskrevet ECM for overjordiske ledninger under normal drift. Beskrivelsen vedrører alene gasemissioner, hvor BAT er beskrevet som erstatning af flangesamlinger med svejste samling, hvor der ikke er behov for adskillelse af rør fra ventiler eller andet udstyr. Derudover omtales også korrekt valg og vedligeholdelse af pakninger i flangesamlinger. Disse forhold vurderes også relevante for lækage af væsker/olie
Der er i afsnit 4.2.3 beskrevet ECM for overjordiske ledninger ved utilsigtede hændelser og større ulykker. Her omtales forebyggelse af indvendig korrosion og erosion samt udvendig korrosion.
Tilsvarende er ECM for nedgravede ledningsanlæg gennemgået i afsnit 4.2.6 og 4.2.7. Udvendig coating på ledninger og katodisk beskyttelse af ledningsanlæg for at forebygge udvendig korrosion er beskrevet oversigtligt.
Afsnit 4.2.9 beskriver ECM for udstyr under normal drift omfattende anvendelsen af flanger, ventiler, pumper, pakninger. Beskrivelsen vedrører alene gasemissioner, men vurderes også relevant for væsker/olie, i det omfang de nævnte komponenter anvendes.
Afsnit 4.2.10 beskriver ECM for udstyr i forbindelse med utilsigtede hændelser og større ulykker. Her anbefales flangesamlinger på nedgravede ledninger udført i brønde, så servicering er mulig.
BREF-notens kapitel 5: Anbefalinger til BAT
Hvor kapitel 3 og kapitel 4 belyser kilder til emissioner og mulige virkemiddel til emissionsbegrænsning (ECMs), giver kapitel 5 anvisninger på BAT. Disse anvisninger er baseret på ekspertvurderinger i IPPC og TWG regi.
Anbefalingerne til BAT fremstår som konkrete henvisninger til de mere uddybende beskrivelser af ECM i afsnit 4. I anvendelsen af BREF-noten vil det ofte være en fordel at tage udgangspunkt i anbefalingerne til BAT i kapital 5 og søge uddybende information i kapitel 4, herunder også i de oversigtlige skemaer om mulige ECM i anneks 8.9 og 8.10.
5.2 Eksempler på udviklingen i lovgivningen i udvalgte lande
Brancheforeningen EEMUA angiver, at tankbunde i vertikale cylindriske lagertanke er den mest sårbare del af den primære tankkonstruktion.
Der sker internationalt en udvikling i lovgivningen og i standarder i henseende til forebyggelse af jord og grundvandsforurening. I den forbindelse henviser EEMUA til eksempler fra følgende lande /ref. 31/:
| Storbritannien: | “Dangerous Substances and Explosive Atmospheres Regulations – DSEAR (2002). |
| Belgien: | Flemish regulations – “Vlarem II” document |
| Tyskland: | Lovgivning dækker krav til inspektionsintervaller og krav til bund med sekundær opsamling og lækagekontrol. |
| Holland: | Lovgivning baseret på document fra Europoort Botlek Belangen (EBB) association. |
| Japan: | Lovgivning dækker inspektionsintervaller og middeltykkelser af bundplader (med kriterier for udskiftning). |
| USA: | API Publikation 340 |
EEMUA sammenfatter, at udvikling i den internationale lovgivning med henblik på at minimere risikoen for lækage fra tankbunde, gør det hensigtsmæssigt at opdele tankbundskonstruktioner i 4 klasser, som illustreret i figur 5.1.
Figur 5.1 Klasseinddeling af tankbundskonstruktioner. Efter EEMUA publikation 183 /ref. 31/
Klasse 1-tankbunde er en traditionel tankbundtype, hvor tankbunden er udlagt direkte på en sand- eller gruspude. Her er ingen sekundær opsamling.
Klasse 2-tankbunde er en forbedret traditionel tankbund. Ofte kan naturligt forekommende lerlag i funderingsunderlaget repræsentere denne tankbundsklasse. Der er ikke en veldefineret sekundær opsamling.
Klasse 3-tankbunde omfatter konstruktioner, hvor en sekundær opsamling indgår i designet som en tæt geomembran under en afdrænende sand- eller gruspunde. Tætheden af den sekundære opsamling kan ikke kontrolleres under drift.
Klasse 4-tankbunde omfatter en sekundær opsamling med lækagekontrol. Tætheden kan kontrolleres under drift.
Figur 5.2 sammenligner den lovgivningsmæssige udvikling i relation til krav til tankbunde med ideen bag en risikobaseret vurdering. I Tyskland, Schweiz og USA stiller man krav om sekundær opsamling med lækagekontrol for såvel nye tanke som eksisterende tanke, uanset konsekvensen af en lækage, et spild eller et udslip. I Tyskland og Schweiz er kravet til sikring svarende til klasse 4-tankbunde, mens man i USA har krav til sikring svarende til klasse 3-tankbunde. Ved en risikobaseret vurdering kan man tilpasse kravet til sikring den mulige konsekvens af en lækage, spild eller udslip.
Figur 5.2 Skematisk udvikling i lovgivningsmæssige krav til tankbundskonstruktioner sammenholdt med en risikobaseret vurdering af en acceptabel konstruktion. Efter EEMUA publikation 183 /ref. 31/
Ved en risikobaseret vurdering vil man kunne opnå en samfundsøkonomisk bedre løsning, når den forebyggende indsats prioriteres, hvor konsekvenserne af udslip er høj. Det bemærkes, at EEMUA’s redegørelse for dette paradigmeskift blev publiceret i 1999 og er blevet tilgodeset i BREF-noten vedrørende emissioner fra blandt andet olieoplag, der er publiceret i 2006.
5.3 Tyske regler
I den tyske lovgivning om farlige stoffer sker reguleringen af olieoplag efter loven om vandressourceforvaltning (Wasserhaushaltsgesetz) - WHG og loven om udstyrs sikkerhed - GSG, der begge har underliggende forordninger og tekniske forskrifter, jf. diagram i figur 5.3.
Figur 5.3 Tysk lovgivning knyttet til indretning og drift af olieoplag. Efter /ref. 73/
Loven om vandressourceforvaltning -WHG er ifølge sin § 1 gældende for områder med vandløb, områder med stillestående vand, kystzoner og grundvandsbeskyttelsesområder.
I relation til oplagring af farlige stoffer (herunder olieprodukter) gælder efter WHG § 19g, at udslip af farlige stoffer, herunder olieprodukter, skal detekteres og opsamles før forurening af jord og grundvand finder sted.
Med reference til WHG § 19 har de enkelte tyske delstater en forordning ”Verordnung über Anlagen zum Umgang mit wassergefährdenden Stoffen und über Fachbetriebe” - VAwS , der beskriver kravene til anlæg med oplag af stoffer, der kan skade grundvandet.
De tyske krav til olielagertanke /ref. 44/ indebærer, at:
- Tankbunde skal have en sekundær opsamling med lækagekontrol. Den sekundære opsamling kan opnås på forskellig måde, herunder etablering af dobbeltbund eller membran. Kravet om lækagekontrol er obligatorisk.
- Kravene til sekundær opsamling i tanke er afhængig af hvilke produkter, der oplagres og miljøet sårbarhed. Kravene fremgår af en tabel i VAwS.
- Eksisterende tanke, der ikke har en sekundær opsamling, skal opgraderes i forbindelse med fornyelse af driftstilladelse.
- Tankgårde skal etableres som tætte anlæg (membran eller befæstet konstruktion) med fuld bassindækning. Dette krav er uafhængig af hvilke produkter, der oplagres, og sårbarheden af det omgivne miljø.
- Eksisterende tankegårde, der ikke er etableret som tætte anlæg, skal opgraderes svarende til nye anlæg i forbindelse med fornyelse af driftstilladelse.
- Driftstilladelser skal fornyes hvert femte år for anlæg uden lækagekontrol. For anlæg med lækagekontrol er der ikke fastsat tidsbegrænset tilladelse til drift.
Specifikationer for etablering af sekundær opsamling, herunder etablering af dobbeltbund, kontrol og reparation, fremgår af TRwS /ref. 75/.
Schweiz har krav svarende til de tyske krav, herunder også krav om en sekundær opsamling med lækagekontrol for tankbunden. Ingen EU-lande har tilsvarende krav.
5.4 Regler i Storbritannien
Department for Environment, Food & Rural Affairs – DEFRA har udgivet “Guidance note for the Control of Pollution (Oil Storage) (England) Regulations 2001” /ref. 18/. Den giver nærmere anvisninger til fortolkning af den lovmæssige regulering af olieoplag. Specifikt for installationer, der anvendes på raffinaderier og anlæg for den videre distribution af olie (bl.a. olielagre) henviser DEFRA til, at standarderne i Institute of Petroleum – IP publikationen ”Design, Construction and Operation of Distribution Installations” /ref. 42/ normalt omfatter de krav som den engelske miljøstyrelse anser for relevante.
5.5 Regler i USA
I i USA stilles der omfattende og detaljerede krav om systematisk vedligehold af tankanlæggene ud fra en basis inspektion af anlæggene, herunder en skanning af tankbunde jf. API Standard 653 /ref. 7/.
Ifølge føderale regler /ref. 80/ skal der for alle lagertankanlæg udarbejdes en plan for forebyggelse af forurening og udførelse af kontrolmålinger (Spill Prevention Control and Countermeasure Plan(SPCC)) med en detaljeringsgrad, der afhænger af udformning og størrelse af anlægget. Gennemgang og evaluering af planen skal udføres mindst én gang hver tredje år. Et eksempel på en sådan plan er vedlagt i bilag 5.
Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.