| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

6 Sikkerhedsmæssige risici

• 6.1 Introduktion
• 6.2 Uheld rapporteret i litteraturen
  • 6.2.1 Tankbrande 1951 - 2003
  • 6.2.2 Årsager til tankuheld 1960 - 2003
  • 6.2.3 ARIA-databasen
  • 6.2.4 Nyere hændelser med olieudslip i Storbritannien og Belgien
• 6.3 Uheld i Danmark
  • 6.3.1 Opgørelse fra Oliebranchens Fællesrepræsentation
  • 6.3.2 Uheld med tanke
  • 6.3.3 Uheld med rørledninger og tankudskyr

6.1 Introduktion

Opbevaring og håndtering af store mængder olieprodukter kan føre til store ulykker med alvorlige konsekvenser for personer i og udenfor virksomheden og det omgivne miljø.

For at belyse uheldstyper, hyppigheder, årsager og konsekvenser af hændelser med oliespild og -udslip med eventuel eksplosion og brand er der nedenfor gennemgået to litteraturstudier, der vedrører registreringer af tankbrande og ulykker på lagertanke. Det ene litteraturstudie er svensk og omfatter en beskrivelse og analyse af 480 brande i lagertanke, hvor de registrerede hændelser primært er forekommet i Nordamerika og i Europa. Det andet litteraturstudie er fra Taiwan og omfatter en analyse af årsagerne til 242 tankuheld i industrien, hvor hændelserne primært er forekommet i Nordamerika, Asien, Australien og Europa.

De anvendte litteraturstudier er ikke målrettet mod hændelser med udslip fra olielagre, idet førstnævnte udelukkende vedrører hændelser med brand og de begge omfatter lagertanke for olie- og kemikalier i industrien som helhed og også under andre vejrlig end typisk danske vejrforhold.

Det fremgår af umiddelbart af litteraturstudierne, at lynnedslag er en relativt hyppig årsag til brand. Derudover fremgår det, at der tilsyneladende ofte sker antændelse af produkt i tilfælde af udslip.

Ifølge udsagn fra danske brandmyndigheder og brancher, der driver olielagre, anses lynnedslag ikke for at være den væsentligste risiko for brandhændelser i Danmark. De klimatiske forhold i Danmark gør, at tordenvejr her er mindre hyppige og mindre kraftige end i de lande, der vejer tungt i statistikken over sådanne hændelser. Ifølge API /ref. 5/ er Skandinavien ikke udpeget som et risikoområde i relation til lynnedslag, tornadoer mv.

Misforholdet mellem litteraturstudierne og de danske erfaringer kan forklares ved, at mindre brande givetvis ikke indgår i statistikken i samme omfang som større brande. Hvis større brande hyppigere skyldes lynnedslag kan dette være årsagen til, at tankbrande forårsaget af lynnedslag er overrepræsenteret i de foreliggende studier.

Ydermere er der i Danmark kendskab til en række hændelser med spild og udslip, som ikke har medført eksplosion eller brand. Efter de foreliggende oplysninger, er der således ikke hidtil sket hændelser med spild eller udslip, hvor der efterfølgende er sket omfattende eksplosion eller brand på olielagre i Danmark.

De to litteraturstudier er suppleret med beskrivelser af større udslip fra olielagertanke i Europa, som er registreret af det franske miljøministerium i ARIA databasen. Generelt foreligger der kun i ringe grad oplysninger om de miljømæssige effekter af de beskrevne hændelser. Den mest opsigtsvækkende hændelse er Buncefield ulykken i England i 2005. En ulykkeskommission knyttet til Buncefield ulykken har listet en række hændelser med større olieudslip i Storbritannien og Belgien. Denne liste er ligeledes er gengivet her.

Litteraturstudierne og databaser over uheld omfatter generelt større uheld og udslip og medtager ikke mindre hændelser med spild o.a. Derfor afsluttes dette kapitel med eksempler på danske hændelser med oliespild og -udslip og årsagerne hertil.

6.2 Uheld rapporteret i litteraturen

6.2.1 Tankbrande 1951 - 2003

Swedish National Testing and Research Institute har i 2004 publiceret et omfattende litteraturundersøgelse af tankbrande i perioden 1951 til 2003 /ref. 41/. Formålet med undersøgelsen var at søge information om brandforløb og slukningsindsats. Undersøgelsen har identificeret 480 brande over hele verden i denne periode. Den overvejende del af de identificerede brande er sket i Nordamerika og Europa. Dette hænger givetvis sammen med en bedre dokumentation af sådanne hændelser i de pågældende verdensdele end i de øvrige verdensdele. Blandt de registrerede hændelser er én sket i Danmark. Tankbranden skete i Frederica i 1994 og opstod under svejsearbejde på en tank med flydetag. Branden blev slukket før den udviklede sig.

Undersøgelsen påpeger, at tankbrande er usædvanlige. I perioden 1990 til 2003 indtraf rundt om i verden ca. 15-20 brande pr. år på tankanlæg af et sådant omfang, at de er blevet rapporteret i nyhedsmedierne. Der har formentlig tillige været mindre brande, som fx ”rim seal” brande i tanke med flydetag, som slukkes hurtigt uden de store skader og som ikke når nyhedsmedierne.

I tabel 6.1 er der givet en oversigt over de registrerede brande i olielagertanke i Europa, hvor der er angivet en årsag eller tændkilde til branden. Før øvrige brande henvises der til litteraturundersøgelsen. Heraf fremgår tilmed beskrivelser af brandforløb for de 31 bedst dokumenterede tankbrande.

Tabel 6.1 Registrerede brande i olielagertanke i Europa, hvor der er angivet en årsag eller tændkilde, /ref. 41/

Lynnedslag angives som den hyppigst forekomne årsag til brand i tanke både hvis man ser på Europa og verden som helhed. Af de 480 brande er 150 angivet at være forårsaget af lynnedslag. For 190 brande er der ikke angivet nogen årsag til branden. De oftest forekommende årsager til de resterende 140 brande omfatter hændelser under reparation og overfyldning. Derudover forekommer hændelser under prøvetagning, sabotage mv.

Af de brande hvor årsagen eller tændkilden er kendt, skyldes lynnedslag altså ca. halvdelen af brandene på verdensplan. I tabel 6.1 som kun omfatter registrerede brande med kendt årsag eller tændkilde i Europa er 21 ud af 41 brande forårsaget af lynnedslag. Heraf er flere brandhændelser sket i Nordeuropa. En diskussion heraf er givet i afsnit 6.1.

Figur 6.1 Orion Refinery, Norco, Louisiana, USA, 2001. Lynnedsalg forårsager brand i 52.000 m³ lagertank med benzin, /ref.16/

Den mest omfattende tankbrand, hvor det er lykkedes at slukke branden, skete i 2001 på Orion Refinery i Louisiana i USA. Under et ekstremt regnvejr med 40 mm nedbør sank flydetaget delvist på en stor lagertank med benzin. Efterfølgende antændte et lyn produktet. En omfattende brandbekæmpelse med skum slukkede branden 13 timer efter antændelsen. 25.000 m³ produkt var fortsat i tanken efter slukning.

6.2.2 Årsager til tankuheld 1960 - 2003

Universitetet i Kaohsing, Taiwan, gennemførte i 2004 en undersøgelse af årsagerne til 242 tankuheld, der er forekommet på raffinaderier, olielagre og -terminaler, kemiske anlæg, oliefelter og andet i perioden 1960 til 2003 /ref. 43/.

Jf. tabel 6.2 forekom 116 af tankuheldene på raffinaderier, 64 tankuheld på olielagre, 31 tankuheld på kemiske anlæg og 31 tankuheld på andre anlægstyper.

Tabel 6.2 Registrerede tankuheld fordelt på anlægstype og årti /ref. 43/

*Andet = kraftværker, gas, transmissionsledninger, kunstgødningsproduktionsanlæg

Af samtlige 242 hændelser skete de 114 hændelser i Nordamerika, 72 i Asien og Australien, 38 i Europa, 9 i Sydamerika og 9 i Afrika. Det bemærkes, at information om hændelser fra Nordamerika var lettere tilgængelig end information fra andre verdensdele.

Den helt overvejende del af uheldene, nemlig 206 tilfælde, involverer brande og eksplosioner, 18 uheld involverer oliespild og 13 udslip af giftige gasser. Blot fem uheld falder udenfor disse kategorier med to tilfælde af tankdeformation og tre tilfælde af personskade.

Figur 6.2 Årsager til 242 uheld på tankanlæg /ref. 43/

Som det fremgår af figur 6.2, er den hyppigste årsag til uheld lynnedslag (33 %). Den næst hyppigste årsag er fejl under vedligeholdelsesarbejde og her ofte under varmt arbejde (13 %). Derefter kommer de øvrige årsagskategorier som det fremgår af figur 6.2.

12 af de rapporterede 80 tankuheld med lynnedslag resulterede i, at tanktag blev sprængt bort eller ødelagt, hvorefter der opstod en fuld overfladebrand med en efterfølgende massiv ødelæggelse på anlægget. Øvrige brande forårsaget af lynnedslag var mindre omfattende. Kantforseglingen på et flydetag anses for et af de mest sandsynlige antændelsessteder under et tordenvejr. Da der ikke nødvendigvis sker omfattede materiel skade under udladning vil en ”rim seal” brand ikke nødvendigvis udvikle sig voldsomt og kan ofte slukkes i løbet af få timer. Risikoen for udvikling af en fuld tankbrand er naturligvis til stede. Også udluftningsventiler er et muligt antændelsessted ved lynnedslag.

Varmt arbejde og andet vedligeholdelsesarbejde er årsag til omkring 13 % af de observerede uheld. Svejsning var årsag til 18 brande. Men også gnister fra mekanisk friktion og elektrisk værktøj kan være årsag til brande.

Betjeningsfejl under drift er hyppige og kan lede til uheld. Overfyldning af tanke er den mest udbredte årsag i denne kategori. Af de registrerede 15 hændelser med overløb skete der antændelse ved de 13 hændelser.

De mekaniske fejl omfatter 11 tilfælde af sunket tag, 4 tilfælde af ventilfejl og 2 tilfælde af fejl i varmeveksler.

Et flydetag vil ikke fungere normalt, hvis det er bragt ud af balance. Taget på flere flydetagstanke er sunket ned i tanken efter et uvejr på grund af opstuvning af vand på tanktaget. Når produkt herefter oversvømmer taget kan der let ske antændelse af de brændbare dampe ved lyn eller statisk elektricitet.

Fejl i ventiler, der har bevirket, at de ikke åbnede eller lukkede, har også ført til større spild og brande.

Tung olie bliver normalt opvarmet for at holde den flydende og dermed pumpbar. Hvis der er fejl ved varmeveksleren eller termostaten, kan olien blive overophedet og afgive brandbare dampe.

Hændelser med sabotage omfatter 15 hændelser med terrorist angreb eller egentlige krigsskader under Irakkrigen.

13 uheld med revner og brud på tanke skyldes aldersbetinget nedbrydning, korrosion og jordskælv. Revner og brud sker oftest i bunden af tanken eller ved svejsesømme.

12 tankuheld skyldes statisk elektricitet. 6 af disse skete under prøveudtagning gennem åbne adgangshuller i tanke med brændbare væsker. Splashfilling, væskestrømning i forbindelsesrør og turbulens under pumpning kan også give anledning til en elektrisk opladning af væsken og røret.

Lækage fra tankudstyr er rapporteret at omfatte lækage fra produktpumper, ekspansionsstykker o.a.

I relation til kemiske reaktioner i olielagertanke nævnes en hændelse i 1993 i Australien, hvor man på et olieraffinaderi anvendte kaustisk soda til rensning af en rørledning. Rester af kaustisk soda reagerede med dieselolie med en eksplosion til følge.

Ofte er der en række af årsager, der medfører en hændelse. For at illustrere dette er mulige årsagssammenhænge til et tankuheld vist et fiskebensdiagram i figur 6.3. Der er taget udgangspunkt i årsagskategorierne, jf. figur 6.2.

Figur 6.3 Fiskebensdiagram over registrerede årsager til tankuheld /ref. 43/

Klik her for at se Figur 6.3

I figur 6.4 er tilsvarende vist et fiskebensdiagram med de tilhørende muligheder for forebyggelse af tankuheld.

Figur 6.4 Fiskebensdiagram over muligheder for forebyggelse af tankuheld /ref. 43/

Klik her for at se Figur 6.4

6.2.3 ARIA-databasen

Det franske miljøministerium har registreret uheld med farlige stoffer i databasen ARIA (Analysis, Research and Information on Accidents) fra 1992. Databasen indeholder over 30.000 uheld, der er forekommet i industrien, landbrugsproduktionen og ved transport af farlige stoffer /ref. 4/.

I databasen findes beskrivelse af et mindre antal uheld på olieoplag. Relevante uheld er nærmere beskrevet i dette afsnit. Uheldene er inddelt i pludselig tankskade, overfyldning og menneskelige fejl eller driftsfejl.

6.2.3.1 Pludselig tankskade

Belgien, 2005

På et raffinaderis depotområde i Kallo, Belgien revnede en tank i 2005. Hele tankens indhold på ca. 37.000 m³ råolie strømmede ud på ca. 15 minutter. Olien stuvede op i 1 m’s højde i tankgården, der omfatter et område på 40.000 m². Udstrømningen medførte at tanken fik en hældning til den ene side og fundamentet blev delvist løftet. Som følge af den pludselige udstrømning skete der lokalt et mindre overløb af tankgårdsvolden, hvorved en nærliggende afvandingsgrøft blev forurenet af anslået ca. 3 m³ olie.

Figur 6.5 Udslip af råolie fra revnet tank i Kello i Belgien, 2005 /ref. 4/

De nærliggende tanke blev tømt for produkt og den spildte olie blev pumpet over i disse tanke via en spildevandspumpestation. Sand og skum blev lagt ud over den resterende olie for at reducere kraftige lugtgener fra udslippet.

Årsagen viste sig at være dannelsen af en fordybning i tankbunden ca. 1,5 m fra tanksvøbet, således at drænsystemet lokalt ikke kunne afdræne vandet. Derved korroderede et mindre område af stålbunden (35 cm x 20 cm), hvilket medførte en sivende lækage. Olie blev imidlertid tilbageholdt af rendefundamentet, hvorved gruspuden under tanken blev mættet med olie. Oliemætningen af gruspuden svækkede funderingen og på grund af olietrykket revnede tankbunden i kanten omkring fordybningen.

En efterfølgende inspektion viste, at alle tankene på depotområdet havde en fordybning og indvendig korrosion. Tankene blev repareret og bundene blev indvendig coated for at beskytte mod korrosion. Akustisk emissionsmåling bliver udført mellem de indvendige inspektioner, og ved den mindste tvivl bliver tykkelsen af hele tankbunden skannet.

Hændelsen medførte en jordforurening af tankgårdsbunden. Tankgårdsbunden er opbygget med en lermembran, hvorover der er udlagt sand i varierende tykkelse. Dette sandlag og dele af lermembranen blev forurenet. Et sandlag under lermembranen ca. 1,2 m under terræn viste sig ikke at være forurenet.

6.2.3.2 Overfyldning

Buncefield, 2005

Overfyldning af en lagertank med benzin resulterede i en voldsom eksplosion efterfulgt af brand i 21 store lagertanke /ref. 4 og 12/. Buncefield oliedepotet har en lagerkapacitet på 273.000 m³ og ligger nord for London.

Figur 6.6 Brand ved Buncefield under udvikling. Bemærk brande fra udluftningsventiler og rim seal brande på nærliggende tanke, der endnu er intakte /ref. 16/

Figur 6.7 Ulykkesområde efter slukning af branden, der varede i 4 døgn. Bemærk de ødelagte bygninger i baggrunden /ref. 16/

Eksplosionen medførte omfattende skader indenfor en radius på 800 m. Røg fra branden nåede helt til Frankrig. En del af slukningsvandet kunne ikke tilbageholdes, men flød ud og forurenede jord, overfladevand og grundvand.

Slukningsarbejdet var meget omfattende og det varede 4 døgn før branden var bekæmpet. Bekæmpelsen af uheldet blev vanskeliggjort af, at brandbekæmpelsesudstyr var blevet ødelagt ved eksplosionen, ligesom et vandreservoir og en pumpestation var ødelagt. Desuden flød benzin og vand ud over en stor del af området. Fugematerialet, som blev anvendt i tankgårdsmurene, kunne ikke tåle høj temperatur over en længere periode, og tankgårdene begyndte derfor at lække benzin.

Ved skumproduktionen blev der anvendt perfluorooctane sulphonates – PFOS, som er et additiv, der forbedrer spredningsegenskaberne for skum. PFOS er en gruppe af kemikalier, der er persistente, bioakkumulerbare og toksiske. Det har således vist sig, at lukningsarbejdet har medført forurening med PFOS af jord, vandløb og grundvand i området.

Årsagen til overfyldningen af tanken var svigt af to uafhængige automatiske alarmsystemer (for produktniveaumåler og højt produktniveau) på tanken under indpumpning via pipeline. Indpumpningen blev derfor ikke stoppet automatisk, da alarmen ikke blev udløst.

Ved overfyldningen løb ca. 300 tons blyfri benzin ud. Der dannedes en gassky, som dækkede et areal på ca. 80.000 m². Fordampningen og forstøvningen blev fremmet af to faktorer:

• Den udstrømmende benzin ramte under sit fald ned ad tanksiden en afstivende ring i toppen af tanken, der forårsagede at benzinen blev forstøvet til en aerosol, der kunne spredes med vinden, jf. figur 6.8.
• Vinterbenzinen havde et højt indhold af ustabil butan (10 %), der fordamper ved lav temperatur. Det dannede en sky af butan.

Dampskyen eksploderede med voldsomme ødelæggelser til følge og omfattende brand. Trykbølgen fra eksplosionen var ca. 20 gange voldsommere end man ville forvente med kendskabet til gasskyens sammensætning og udbredelse. Antændelseskilden er ikke endeligt fastlagt, men menes at være enten en nødgenerator, en pumpestation eller en bilmotor.

Figur 6.8 Overfyldning af tank på Buncefield /ref. 12/

En ulykkeskommision - Buncefield Major Incident Investigation Board - arbejder fortsat med analyser af ulykken, anbefalinger mv. /ref. 12, 13 og 14/.

Sainte-Marie,Frankrig, 2005

Under overpumpning mellem to tanke blev jetbrændstof ledt videre til en mindre underjordisk tank /ref. 4/. Ca. 33 m³ jetbrændstof løb ud af tanken. Olien løb ud over jorden, videre til en parkeringsplads og ned i regnvandssystemet, hvis olieudskiller ikke havde tilstrækkelig kapacitet. Ca. 100 l olie løb ud i havet.

Dagen før uheldet havde man pumpet olie til den mindre nedgravede tank B. Da operationen var afsluttet, glemte man at lukke to ventiler på rørledningen samt en ventil på forsyningstanken A.

Da man dagen efter vil pumpe jetbrændstof til en anden tank glemmer man at tjekke ventilerne og olien ledes ved en fejl ind i tank A og videre til tank B. Overfyldningsalarmen i tank B virkede ikke, hvorved der sker en overfyldning af tank B.

Albens, Savoie, Frankrig, 2005

Overfyldning af tank med 10 tons dieselolie under fyldning fra pipeline. Den leverede mængde blev ved en fejl ledt ind i én tank i stedet for to. Tanken var ikke udstyret med automatisk niveaumåler eller overfyldningsalarm /ref. 4/.

Brabant, Belgien, 2002

Under indpumpning fra skib skulle den indpumpede mængde fordeles på to tanke. Da operatøren var optaget med en anden opgave overhørte han alarmen for fuld tank og fik ikke betjent ventilen mellem de to tanke i tide. Det resulterede i et spild på 5 m³ /ref. 4/.

6.2.3.3 Menneskelig fejl eller driftsfejl

Göteborg, 2003

I juni 2003 forekom et spild på 328 tons tung fuel olie på en terminal i Göteborg /ref. 4/.

Under samtidig indpumpning til to lagertanke fra et skib observerede operatørerne ved aflæsning af niveaumåleren, at niveauet i den ene tank ikke ændrede sig. De forsøgte at øge flowet til tanken ved at reducere indpumpningen til den anden tank. Efter ca. 3½ times pumpning opdagede de, at mandehullet til tanken stod åben og olie flød ud på arealet omkring tanken og videre til en nabovirksomhed.

Olietilførslen blev straks stoppet og mandehullet lukket. Oprydning blev igangsat og havnens regnvandssystem blev inspiceret og udløbet lukket. Der blev udlagt oliespærre i havnen. Næste dag opdagede kystvagten de første tegn på en stor miljøpåvirkning. Ca. 50 tons olie løb ud gennem regnvandssystemet og ud i havet og forurenede strande og kyster. Fiskegrej, hundreder af lystbåde og mange fugle blev forurenet.

De væsentligste faktorer, som ledte til uheldet, var mangel på kommunikation mellem to arbejdshold ved arbejdsskift, mangel på detaljerede tjeklister for klargøring af tank, start af pumpning og dobbeltcheck af udstyr før og umiddelbart efter start af pumpning samt manglende respekt for driftsprocedurer og -instrukser.

De store konsekvenser af uheldet skyldes medarbejdernes forkerte reaktion, idet de ikke gik ud og tjekkede tanken, da der tilsyneladende var problemer med flowet. Ydermere blev beredskabsplanen ikke overholdt, idet havnen straks skulle have været alarmeret. Endelig var flydespærringer ikke effektive på grund af, at vægtfylden af produktet svarer til vand (~ 1 t/m³).

Lespinasse, Frankrig, 2001

Under rensning af en 5.000 m³ tank, der havde indeholdt gasolie, eksploderede tanken/ref. 4/. De to medarbejdere, der foretog rensning i tanken, blev alvorligt såret og tanken blev totalskadet.

Figur 6.9 Eksploderet tank i Lespinasse /ref. 4/.

Årsagen til eksplosionen menes at være at rengøringen blev påbegyndt inden koncentrationen af oliedampe var lavere end grænseværdien. Der var kun et mandehul i tanken, ikke alle ventiler var åbne og ventilationen var stoppet. Formentlig har værktøj under rengøring udløst en gnist.

Gennevilliers, Frankrig, 2001

På et depot for fyringsolie skete en lækage fra en revne i en pumpe i et manifoldområde /ref. 4/. Lækagen skyldtes forkert montering af rør, rørunderstøtninger mv. i kombination med at pumpehuset var af støbejern, der er et skørt materiale.

Desuden var en oliedetektor i en spildbakke taget ud af funktion, hvorved der skete overløb. En oliefælde udstyret med en flyder lukkede ikke hurtigt nok, hvorved flere hundrede liter olie løb ud i floden. Ventiler i afvandingssystem fra manifoldområde stod permanent åbne.

6.2.4 Nyere hændelser med olieudslip i Storbritannien og Belgien

Buncefield Major Incident Investigation Board har publiceret en liste over nyere hændelser, hvor der er sket større udslip, hvoraf flere har medført omfattende skader på miljøet. Listen er gengivet i tabel 6.3. Hændelserne er sket i Storbritannien og i Belgien.

Tabel 6.3 Eksempler på nyere hændelser med olieudslip. Ingen mennesker blev skadet ved de nævnte hændelser /ref. 13/.

*) ECRA – European Commission Reportable Accident

6.3 Uheld i Danmark

I Danmark er der ikke forekommet ret mange uheld af en størrelse så de er blevet registreret i litteraturen eller i databaser over større uheld.

6.3.1 Opgørelse fra Oliebranchens Fællesrepræsentation

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) har foretaget en opgørelse over hændelser i perioden 2000 – medio 2007. Undersøgelsen omfatter 36 depoter og to raffinaderier tilknyttet OFR /ref. 45/.

OFR har kendskab til 51 hændelser, der fordeler sig med 35 fra olieinstallationer og 16 fra tilknyttede installationer. Hændelserne var forårsaget af 25 menneskelige fejl, 20 mekaniske fejl og 6 hændelser med en kombination af menneskelige og mekaniske fejl.

De menneskelige fejl skyldes:

• Manglende tilsyn
• Manglende vedligeholdelse
• Forglemmelser

De mekaniske fejl skyldes:

• Utætte rør eller samlinger samt korrosion
• Defekt udstyr

6.3.2 Uheld med tanke

Nedenfor er kortfattet nævnt uheld med tanke i Danmark, som arbejdsgruppen har kendskab til:

Tankkollaps, Skærbækværket, Fredericia, 1959.
Et skørhedsbrud i en 10.000 m³ lagertank for svær fuelolie medførte at tanken kollapsede. Skaden skete en kold vinterdag i januar under påfyldning af varm olie. Årsagen var angiveligt for højt svovlindhold i stålpladerne. Den svære fuelolie stivnede meget hurtigt, hvorefter den kunne skæres ud i blokke og fjernes.

Tanklækage, Vestkraft, Esbjerg, 1977.
En 35.000 m³ tank blev beskadiget, da en byggekran under stormvejr væltede ned over tanken. Oliespildet fra tanken blev opsamlet i tankbassinet.

Tankkollaps, Prøvestenen, København, primo 1980’erne.
Uheldet skete i en vejrsituation med tåge og temperatur lidt under frysepunktet. Ved udpumpning fra tanken dannedes der is på nettet på et ånderør, hvorved dette tilstoppede. Herved dannedes vakuum i tanken, der medførte at tanken på ca. 10.000 m³ kollapsede.

Brand, Olieraffinaderi, Fredericia, 1994.
Brand i 33.100 m³ tank med råolie. Tanken havde flydetag. Under reparation med svejsning skete der antændelse, som udviklede sig til en rim seal fire. Branden blev slukket uden større skade.

Spild, Prøvestenen, København, ukendt årstal.
Spild af ca. 10-20 m³ opløsningsmiddel til tankgård under import, idet ventil stod åben på modsat side af tank.

Overfyldning, Prøvestenen, København, 2005.
Mandskabet fik ikke efter pejling af tanken regnet på, hvor tæt de var på maksimal fyldning, samtidig med, at signalet fra overløbsalarmen ikke blev sendt videre til mandskabets radio. Spildet blev tilbageholdt i tankgården og efterfølgende pumpet over i en tom tank. Et nyt batteri til transmitteren af signal fra overløbsalarm var i restordre, men man havde lavet en midlertidig ordning samt udarbejdet en procedure for den midlertidige løsning. Efterfølgende har man strammet op på proceduren omkring beregning af volumen efter pejling og man har indkøbt ekstra reservedele til overvågningssystemet.

6.3.3 Uheld med rørledninger og tankudskyr

Nedenfor er kortfattet nævnt uheld med rørledninger og tankudstyr i Danmark, som arbejdsgruppen har kendskab til:

Spild, Kyndbyværket, Kyndby, 2003.
En afspærringsventil i rørledning var efter trykprøvning af systemet ved en fejl blevet efterladt i lukket stilling. På grund af sol har varmepåvirkningen sandsynligvis medført en trykopbygning i det indesluttede system. Det medførte at den svageste komponent, som var den lukkede afspærringsventil, deformerede. Efterfølgende løber olien via den deformerede ventil fra tanken og ud i tankgården. Der skete et udslip af ca. 800 m³ gasolie til en tankgård, der er befæstet med in-situ støbte betonplader med fuger. Der skete nogen gennemsivning, idet fugerne ikke var tætte. Via en åbentstående tankgårdsventil strømmede olien videre til en ubefæstet nabotankgård, hvor der skete nedsivning af olie.

Sprængt ventil som følge af opvarmning af indespærret produkt i ledning. Gasolie i tankgård. /NIRAS, 2003/.

På Prøvestenen i København er der registreret to påkørsler af rørledninger i rørbroer over veje. I begge tilfælde er skaden sket på grund af kørsel med kranbiler, hvor man har glemt at lægge kranen ned. Der er ikke sket lækage af olie ved de to uheld.

I det følgende er oplistet en række mindre hændelser på forskellige olielagre, som har medført mindre oliespild:

• Mindre tæring i et underjordisk rør, som over en længere periode lækkede olie. Der havde været uregelmæssigheder i den katodiske beskyttelse.
• Ved et oliespild i en manifold blev olie pumpet ud i regnvandssystemet, da man ved en fejl aktiverede drænpumpen. Pumpen blev efterfølgende afmonteret.
• Under pumpning medførte fejlindstilling af ventiler et forhøjet tryk og sprængning af en pakdåse. Ca. 600 l olie blev spildt.
• Slidtage af ventilpakninger har flere steder medført mindre spild af olie fra rørledninger.
• Udtørring af pakdåser under stilstand. Mindre spild af olie fra pakdåser, når der igen pumpes produkt gennem anlægget.
• Manometer defekt på rør i manifold ved pumpning umiddelbart efter reparation. Anlægsdelene var ikke spændt ordentligt sammen og manometer blev ”skudt” af.
• Et ca. 50 m² olielag på vand i opsamlingsbassin blev opdaget ved rundering. Årsagen var et ca. 1 mm hul i et rør på grund af korrosion.
• Et mindre oliespild er registreret fra en sikkerhedsventil på et produktrør. En udluftningsventil var ikke blevet lukket, inden man begyndte at pumpe. Oliespildet blev opdaget ved inspektion umiddelbart efter start af pumpning og udluftningsventilen lukket. Efterfølgende har man afmonteret ”håndtaget” til udluftningsventilerne, således at de ikke kan åbnes utilsigtet.
• Et mindre spild af olie på jorden er sket, da en trykslange sprang af en lastbil under tankrensning.
• Et oliespild fra demonterede olierør og forvarmere. Forurenet jord gravet af og kørt til jordbehandlingsanlæg.
• En lækage i et letolierør. Spild af 10-20 l olie på jorden. Røret blev tætnet og olien suget op.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.