| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

8 Anbefalede områder for standardisering af krav til olieoplag

• 8.1 Generelle principper for miljøsikring af olielagre
• 8.2 Overjordiske olieoplag
  • 8.2.1 Primær indeslutning
  • 8.2.2 Lækagekontrolsystem for tanke
  • 8.2.3 Drænvandssystem
  • 8.2.4 Tankgårde
  • 8.2.5 Områder udenfor tankgårde
  • 8.2.6 Afløbssystem
  • 8.2.7 Alarm- og sikringsudstyr
• 8.3 Nedgravede og jorddækkede olieoplag
  • 8.3.1 Primær indeslutning
  • 8.3.2 Sekundær opsamling
  • 8.3.3 Lækagekontrol
  • 8.3.4 Drænvandssystem
  • 8.3.5 Afløbssystem
  • 8.3.6 Alarm- og sikringssystem

8.1 Generelle principper for miljøsikring af olielagre

I det følgende gennemgås områder, hvor krav til olieoplag foreslås standardiseret. Der skelnes mellem krav til eksisterende anlæg og krav til nye anlæg, idet det ofte vil være teknisk og økonomisk vanskeligt at ændre eksisterende olielagre til et design, som svarer til nye anlæg. Der bør altid stilles krav om forebyggelse af miljøproblemer ved ombygninger på eksisterende anlæg og ved nyanlæg samt krav om egenkontrol og vedligehold.

Generelt gælder, at konstruktionsnormer altid bør følges for alle anlægsdele, herunder den primære indeslutning, den sekundære opsamling, afløbssystemet mv. Selvom BREF-noten ”Emissions from storage” ikke direkte omfatter olieoplag, fordi disse ikke er omfattet af IPPC-direktivet, bør den danne grundlag for udstedelse af miljøgodkendelser på såvel bestående som nye olielagre.

I forbindelse med forebyggelse af hændelser og større uheld med olieudslip angiver BREF-noten i afsnit 5.1.1.3 /ref. 38/ BAT for følgende områder:

• Sikkerheds- og risikoledelse, jf. Seveso II-direktivet
• Driftsprocedurer og træning
• Lækage på grund af korrosion og/eller tæring
• Driftsprocedurer og instrumentering for at forebygge overfyldning
• Instrumentering og automatisk lækagekontrol
• Risikobaseret metode til vurdering af lækage fra tankbunde
• Forureningsforebyggelse omkring tanke, herunder tankgårde

Supplerende eller uddybende hertil er der i nedenstående afsnit givet forslag til anbefalede områder for en standardisering af krav til olieoplag med henblik på at reducere emissioner til jord og grundvand. Disse anbefalinger er opdelt i:

• Overjordiske olieoplag
• Nedgravede og jorddækkede olieoplag

Anvendte materialer bør være resistente for de oplagrede produkter. Hvor brandhændelser kan have betydning for eksempelvis integriteten af tankgårde bør konstruktioner udformes og materialer vælges så de i videst mulig omfang kan modstå varmestråling fra en brand.

Alle ventiler og pumper bør sikres mod illegal betjening.

8.2 Overjordiske olieoplag

Primære foranstaltninger omfatter den primære indeslutning, drænvandssystem for lagertanke, alarm- og sikringsudstyr samt drifts- og inspektionsprocedurer knyttet hertil. Der bør lægges særlig vægt på at gennemtænke konstruktionen og funktionen af de primære foranstaltninger, idet sandsynligheden for spild herved minimeres.

Sekundære foranstaltninger (”second line of defence”) omfatter den sekundære opsamling, lækagekontrolsystem, afløbssystem med olieudskilleranlæg samt drifts- og inspektionsprocedurer knyttet hertil.

8.2.1 Primær indeslutning

Som en grundlæggende strategi anses det for hensigtsmæssigt, at olielagre etableres og drives med en sekundær opsamling, der så vidt muligt dækker både tankene med rørsystemer og transferoperationer ved import og eksport af produkt.

For produktrør vil en sekundær opsamling være relevant i områder, hvor der foregår håndtering af olieprodukter ved flangesamlinger, ventilarrangementer, pumper mv.

For olielagre med fuelolie, der stivner ved normale udendørstemperaturer, vil sekundær opsamling som udgangspunkt kun være relevant til at forebygge konsekvenserne af pludselige større udslip, der kan medføre overfladeafstrømning indtil produktet temperatur når ned under produktets flydepunktstemperatur. Eksempler på hændelser med pludselige større udslip fremgår af tabel 7.1.

Der er i tabel 8.1 givet en oversigt over hovedkomponenterne i den primære indeslutning og mulig sekundær opsamling i tilknytning hertil.

Tabel 8.1 Den primære indeslutning og eksempler på sekundær opsamling

Som udgangspunkt bør både eksisterende tanke og nye tanke kunne opfylde de samme krav i en miljøgodkendelse. De eksisterende tanke er opført efter ældre konstruktionsnormer, der ikke nødvendigvis opfylder de nugældende normer. De oprindelige designkriterier skal til enhver tid opfyldes. Dette bør sikres gennem vedligeholdelse og periodisk tilstandsvurdering.

8.2.1.1 Tankbund

I relation til risikoen for lækage er tankbunden den mest kritiske konstruktionsdel, idet der her er mulighed for udvikling af flere typer af skader, samtidig med at muligheden for en kontrol heraf er begrænset. Således kan undersiden af tankbunden ikke inspiceres direkte, og oversiden af tankbunden kan kun inspiceres, når tanken er ude af drift.

Et eksempel på konstruktionen af en almindelig tankbund uden lækagekontrol er vist i bilag 1 /ref. 31/. Eksemplet er baseret på standardtegningsmateriale fra en EEMUA medlemsvirksomhed. Af tegningerne fremgår specifikationer på konstruktive løsninger og materialevalg, som skal opfattes som eksempler og ikke nødvendigvis et optimalt valg.

Anvendte materialer skal være resistente for de oplagrede produkter.

Når restlevetiden af en tankbund er opbrugt, kan den gamle bund udskiftes med en ny bund eller – mere almindeligt – forstærkes med nye bundplader i de tærede områder. Konstruktionsnormen DS/EN 14015 /ref. 27/ og API /ref. 6/ foreskriver pladetykkelser på respektive 6 mm og 6,3 mm. Det bemærkes, at EEMUA i publikation nr. 183 /ref. 31/ anbefaler en minimums pladetykkelse for nye bundplader og annularplader på 8 mm. Anbefalede kassationskriterier fremgår af EEMUA publikation nr. 159 /ref. 29/.

Fordele og ulemper ved etableringen af faciliteter til opsamling af lækager gennem tankbunden (sekundær opsamling) enten som en impermeabel barriere under tankbunden for nye tanke eller som en dobbeltbund for såvel eksisterende som nye tanke, diskuteres yderligere i BREF-noten, afsnit 4.1.6.1.9 – 10. Som nævnt indledningsvis i afsnit 8.2.1 vurderes sekundær opsamling for gennemsivning af en tankbund ikke relevant for oplag af fuelolie.

Eksisterende tanke

Hvis tankbunden er funderet på en betonplade med et mellemliggende drænende lag af sand-bitumen eller olie-sand, kan betonpladen betragtes som en sekundær opsamling. Hvis tankbunden er funderet direkte på en sand- eller gruspude, vil det reelt ikke være muligt at indbygge en membran under tanken.

Det er muligt at indbygge en dobbeltbund i en eksisterende tank, men det indebærer en række konstruktive og sikkerhedsmæssige problemstillinger. I den oprindelige konstruktion hviler tanksvøbet direkte på tankbunden eller en annularplade. Når en ny bund indbygges, vil den typisk blive svejst til tanksvøbet nogle centimeter oppe på siden af tanksvøbet, der herved belastes yderligere. Ved etablering af en dobbeltbund i en eksisterende tank bør det derfor eftervises, at de tilladelige spændinger ikke overskrides.

Da en dobbeltbund – særligt den nederste – er vanskelig eller umulig at inspicere, er korrosion et særligt problem i relation til sikker vedligeholdelse. Ydermere vil en dobbeltbund være sikkerhedsmæssig problematisk at reparere, hvis der opstår en lækage, idet det er vanskeligt at gøre mellemrummet mellem de to bunde gasfrit og rense dette på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

BREF-noten angiver, at BAT er at foretage en tankspecifik scorebaseret risikovurdering, hvor alternative virkemidler kan inddrages for at opnå et samlet set ”acceptabelt risikoniveau”.

Efter BREF-noten kan et acceptabelt risikoniveau opnås på følgende måder:

1. En samlet vurdering af tankbundens tilstand og sikkerhed, hvori der indgår en kombination af den aktuelle tykkelse af tankbunden og en eller flere sikkerhedsfremmende virkemidler. Virkemidlerne kan være en impermeabel barriere under tankbunden, lækagekontrol, en dobbeltbund i tanken, coating af over- og underside af tankbund, tørholdelse af tankunderside/dræning af gruspude samt en bitumen-sand blanding som underlag for tankbunden. Den aktuelle tankbundstykkelse og de supplerende virkemidler tildeles hver især en score. Samlet set skal der opnås en score på 100 for en klassificering som en ”ubetydelig risiko” og dermed et acceptabelt risikoniveau.
    
2. Hvis scoren er mellem 45 og 99, har tanken et ”forhøjet risikoniveau”. Dette kan opgraderes til et ubetydeligt risikoniveau ved at introducere risikobaseret inspektion af tankbunden i kombination med et tilpasset ledelsessystem. Se også afsnit 9.4 og 9.5.
    
3. Endelig kan et ”forhøjet risikoniveau” opgraderes til et ”acceptabelt risikoniveau” ved at indføre en monitering på jord og evt. grundvand og samtidig acceptere et muligt behov for afværgeforanstaltninger i tilfælde af lækager.

Ovenstående risikovurderingsmetode er nærmere beskrevet i BREF-noten, afsnit 4.1.6.1.8. Metoden finder ikke anvendelse for produkter, der ikke udgør en trussel for jord- eller grundvandsforurening. Metoden vil således ikke umiddelbart kunne anvendes for fuelolier.

Nye tanke

For nye tanke vil en sekundær opsamling for en tankbund kunne etableres som en impermeabel barriere (fleksibel membran, lermembran eller betonplade) under tankbunden eller som en dobbeltbund i tanken.

Nye tanke bør opbygges på et rendefundament i beton under tanksvøbet. Herved opnås en god sikring mod direkte indtrængen i funderingsunderlaget af nedbør og eventuelle oliespild i tankgården ligesom eventuelle risici for erosion af funderingsunderlaget minimeres. Ved en opbygning af en tæt tankgårdsbund kan der etableres en tæt afslutning op mod rendefundamentet.

Detaljerede eksempler på konstruktive udformninger af tankbunde med en HDPE membran og en betonplade – begge med lækagekontrol – er vist i bilag 2 og 3. Eksemplerne er gengivet fra EEMUA-publikation 183 /ref. 31/ og er baseret på standardtegningsmateriale fra en EEMUA medlemsvirksomhed. Af tegningerne fremgår specifikationer på konstruktive løsninger og materialevalg, som skal opfattes som eksempler og ikke nødvendigvis det optimale valg. I samme publikation er der en nøjere beskrivelse af lækagedetektionssystemer og barrierer.

Anvendelsen af en betonplade som underlag for en tankbund på mindre tanke kan være nødvendig for at sikre den nødvendige stabilitet af funderingen. Da differenssætninger vil være relativt små for betonpladefunderinger, vil levetiden for en tankbund på en betonplade ofte være længere end for en tankbund funderet på en sand- eller gruspude. Den relativt dyrere løsning med en betonpladefundering vil derfor kunne kompenseres helt eller delvist ved en længere levetid af tankbunden.

Anvendelsen af en lermembran anses for betinget egnet, idet det forudsætter, at funderingens stabilitetsegenskaber ikke svækkes væsentligt og at der ikke må være risiko for sprækkedannelse som følge af udtørring af lermembranen. Hvis lermembranen holdes fugtig, bør det sikres, at det højeste grundvandsspejl er 0,6 m under tankbunden. Hvis lermembranen indbygges under sand- eller gruspudefunderingen, vil produktet i tilfælde af en lækage fra tankbunden kunne spredes i hele puden. Med en dybtliggende membran vil det være nødvendigt med et dybtliggende ringdræn udenfor tankens periferi for at kunne kontrollere og begrænse en yderligere forureningsspredning.

Kravet til den maksimale permeabilitet af en lermembran under en lagertank anbefales til 10^-9 m/s. Opfyldelsen af kravet bør eftervises på prøver udtaget in situ efter nærmere geotekniske anvisninger.

Kravene til permeabilitet og kontrol af membranens udførelsesmæssige kvalitet bør være relativt høje, idet:

• mulighederne for en kontrol af udsivning af produkt er begrænset af lækagedetektionssystemets effektivitet,
• der må påregnes en relativt høj trykgradient over lermembranen ved en større lækage i tankbunden og
• der må påregnes en relativt lang reaktionstid før der kan gennemføres en oprensning under en tank.

Hvis funderingsunderlaget naturligt består af ler med få eller ingen sprækker kán dette udgøre den sekundære opsamling. Eventuelt behov og mulighed for at eliminere væsentlige risici for spredning via sprækker bør undersøges i geoteknisk og miljøteknisk henseende.

Konstruktionsnormen DS/EN 14015 /ref. 27/ giver eksempler på konstruktionen af en dobbeltbund og forhåndsregler knyttet hertil.

Generelt vil en ny dobbeltbund have en bedre kvalitet end en indbygget dobbeltbund i en eksisterende tank. Der vil dog fortsat være væsentlige problemer knyttet til en sikker vedligeholdelse og eventuel reparation som anført for eksisterende tanke.

8.2.1.2 Tanktag og tanksvøb

Nedbør på tanktag og tanksvøb skal afvandes på en måde, så der ikke står vand, der kan fremme korrosion. Særlig opmærksomhed bør udvises ved overgangen mellem tanksvøb, tankbund/annularplade og fundament. Nedbør skal uhindret kunne afvandes uden risiko for indsivning under tankbunden. Emnet behandles yderligere i EEMUA publikation 183 /ref. 31/. Forslag til drypnæse på annularplade på lagertanke med betonpladefundering er vist i bilag 3.

For lagertanke for klasse I-produkter anbefales det, at tanksvøb og tanktag designes eller ændres således, at produkt i tilfælde af overløb ledes til tankgården eller en anden form for sekundær opsamling på en måde, der giver en minimal forstøvning (aerosoldannelse). Forstøvet benzin vil kunne spredes med vinden og give anledning til omfattende ulykker med eksplosion og brand, der ydermere kan medføre omfattende forurening af det omgivende miljø.

Det bør vurderes hvorvidt pladesamlinger med svejsede overlap, kanter, vindgitre mv. kan indebære en risiko for forstøvning/aerosoldannelse i tilfælde af overløb på lagertank. I givet fald bør der foretages konstruktive ændringer, der kan minimere risikoen herfor. For nye tanke bør tankens konstruktion tilgodese, at der ikke er behov for vindgitre eller andre forstærkninger på tankens yderside.

For tanke med flydetag eller fasttagstanke med flydedæk kan der etableres et regulært overløbsrør, der leder produktet direkte ned i tankgården.

For isolering af opvarmede tanke henvises der til konstruktionsnormen DS/EN 14015, appendiks Q /ref. 27/.

8.2.1.3 Øvrigt tankudstyr, produktrør, ventiler, pumper mv.

Ud over normkrav anbefales det, at god praksis på området følges. BREF-noten gennemgår dels almindeligt forekommende skader, dels emissionsbegrænsende foranstaltninger.

For eksisterende overjordiske produktrør og ved etablering af nye overjordiske produktrør bør tætheden sikres ved at:

• produktrør i stål skal være svejste konstruktioner, der er coatede/malede,
• rørsystemer besigtiges for kontrol af coating/maling,
• rørsystemer trykprøves med faste intervaller.

Særlig opmærksomhed bør udvises ved design, betjening og vedligeholdelse af trykbærende tankudstyr (produktventiler, udluftningsventiler, manometre o.a.), der kræver vedligeholdelse eller udskiftning hyppigere end frekvensen for tømning og indvendig inspektion af lagertanke. Vedligeholdelse og betjening af tankudstyr indebærer en risiko for svigt i den primære indeslutnings integritet, mens lagertanken er i drift. EEMUA angiver, at normer kun i ringe grad behandler dette område. EEMUA-publikation nr. 184 ”Guide to the Isolation of Pressure Relieving Devices” /ref. 32/ angiver retningslinier for design og procedurer for anvendelse og vedligeholdelse af tankudstyr.

Undertiden er tryk-/vakuumventiler på eksisterende tanke blevet ændret eller udskiftet for at reducere fordampningstabet. Herved kan det største overtryk og undertryk, der kan forekomme i tanken blive større end det differenstryk, som tanken oprindelig blev dimensioneret til. I givet fald bør det eftervises, at tanken kan holde til det øgede differenstryk. Alternativt bør differenstrykket nedsættes eller tanksvøbet afstives, inden tanken kan godkendes.

For valg af type og design af opvarmningssystemer til opvarmede tanke henvises der til konstruktionsnormen DS/EN 14015, appendiks P /ref. 27/.

8.2.2 Lækagekontrolsystem for tanke

For eksisterende og nye tanke med dobbelt tankbund eller en sekundær opsamling under tankbunden anbefales en automatisk lækagekontrol, der giver alarm for lækage på tanken.

Hvis der anvendes manuel lækagekontrol, bør tanken være tilsluttet måleudstyr. For dobbeltvæggede konstruktioner kan dette være et manometer til kontrolmåling af vakuum. For opsamling af spild til underliggende membran kan dette være en inspektionsbrønd for kontrol af eventuel udstrømmende olie.

For eksisterende tanke uden sekundær opsamling under tankbunden anbefales en opgradering af tanken, så der opnås et acceptabelt risikoniveau jævnfør metodebeskrivelsen i afsnit 8.2.1.1.

På baggrund af en konkret lokalitetsspecifik vurdering af de mulige konsekvenser af et udslip bør det overvejes at stille krav om risikobaseret vedligeholdelse af den primære indeslutning, jf. afsnit 9.4. For særligt sårbare områder kan dette suppleres med en egentlig lækagekontrol ved anvendelse af tracermåling, poreluftmåling eller monitering på grundvand. Fokus bør dog fortsat være på at sikre integriteten af den primære indeslutning.

En lokalitetsspecifik konsekvensvurdering kan baseres på beskrivelsen i afsnit 7.4.

8.2.3 Drænvandssystem

Drænvandssystemer kan indrettes som manuelle, halvautomatiske eller automatiske systemer. Manuelle systemer åbnes og lukkes manuelt ved betjening af ventil udenfor tanksvøbet. Ved halvautomatiske systemer åbnes en indløbsventil centralt i tanken manuelt. Ved udnyttelsen af forskellen i vægtfylde mellem vand og produkt lukker ventilen automatisk, når vandet er drænet bort. Ved fuldautomatiske systemer udnyttes elektromagnetiske målemetoder til måling af olieindhold eller dielektriske forskelle mellem olie og vand til at åbne og lukke drænvandsventilen. Montering af halv- eller fuldautomatisk systemer indebærer montering af elektrisk udstyr og kabling i tanken.

For både halv- og fuldautomatiske systemer vil der være risiko for, at fremmedlegemer hindrer lukningen af drænvandsventilen. Drænvandssystemer anbefales derfor indrettet som manuelle systemer med mindre halvautomatiske eller automatiske systemer kan indrettes med en yderligere sikring, der kan imødegå følgerne af en hindring i lukningen af den primære drænvandsventil.

Afspærringsventil for drænvand bør være sikret mod utilsigtet åbning. Ved manuel dræning af lagertanke bør drænvandsventilen ikke uovervåget kunne efterlades åben.

Drænvand fra lagertanke bør indledningsvis ledes til sloptank i tankgården. Efter henstand separeres oliefasen fra vandfasen. Separeret olie kan bortskaffes som spildolie eller pumpes tilbage i lagertanken, idet pumpesystem og returledning herved er en del af den primære indeslutning. Spildolie og olieslam opsamles i spildolietank, der tømmes efter behov. Vandfasen kan udledes til spildevandssystem med olieudskiller.

Drænvand fra tanke bør kontrolleres regelmæssigt for flydeslam. Forekommer flydeslam, skal der foretages en fornøden forrensning herfor forud for udledning til spildevandsystem. Dette kan være et særligt problem i forbindelse med tankrensning, såfremt al olieslam og vand anvendt til tankrensning ikke bortskaffes med slamsuger.

8.2.4 Tankgårde

Brandkrav indebærer, at der ved overjordiske oplag altid skal være en tankgård. For alternative tankgårdskonstruktioner henvises til afsnit 3.2.4.

En tankgård vil i miljømæssig henseende kunne afskære spredningsvejen for en række typer af spild, herunder også operationelle spild indenfor tankgården. En tankgård vil i sin simpleste form – uden særlig tætning af bund og sider – sikre mod overjordisk afstrømning. I det omfang tankgården er opbygget med tæt bund og sider, vil den tillige sikre mod nedsivning i jorden, indsivning under tanke og indsivning i eventuelle jordvolde.

8.2.4.1 Eksisterende tankgårde

For eksisterende tankgårde til enkeltvæggede lagertanke er det BAT at foretage en lokalitetsspecifik vurdering af risikoen ved et produktspild for herved at fastlægge, om en tæt tankgård med fuld eller delvis bassindækning er påkrævet, og i givet fald hvordan den kan udføres.

BREF-noten angiver i afsnit 4.1.6.1.11 en metode for en sådan risikovurdering, der i punktform er gengivet her:

1. Vurder det potentielle spilvolumen mod spildfrekvenser. Dette giver normalt relativt større risiko for mange små spild i forhold til en meget lille risiko for store spild.
    
2. Vurder potentialet for nedsivning af produkt i en tankgård uden barriere, afhængig af produkttype, temperatur, jordens permeabilitet og reaktionstid inden tilgængeligt spildt produkt kan oprenses.
    
3. Kombiner (1) og (2) for at fastlægge sandsynligheden for forekomster af forskellige mængder af og områder med forurenet jord.
    
4. Vurder risici (sandsynlighed x konsekvens) ved de forskellige hændelsesprofiler under (3) – under hensyntagen til spredningsveje, nedbrydningsforhold og sårbarheden af jorden i relation til arealanvendelsen, grundvand og overfladevand.
    
5. Gentag (2) – (4) for forskellige typer barrierer.
    
6. Lav følsomhedsanalyse for en vurdering af risici knyttet til forskellige omfang af barrierer, produkter og jordtyper med deres permeabilitet til understøtning af beslutninger.

Kapitel 7 kan med fordel anvendes i forbindelse med en sådan risikovurdering.

I en konkret vurdering af behov og muligheder for en opgradering af eksisterende tankgårde anbefales det, at der anvendes en omkostningseffektiv vurdering af i hvilket omfang der bør ske en opgradering svarende til intentionerne for standarden for nye tankgårde.

8.2.4.2 Nye tankgårde

Ved etablering af nye enkeltvæggede lagertanke er det ifølge BREF-noten BAT at etablere en tankgård med fuld bassindækning og med en tæt barriere i områder, hvor et spild af produkt indebærer en signifikant risiko for en jord- eller grundvandsforurening eller en forurening af nærliggende overfladevand.

Af BREF-noten fremgår det yderligere, at cost-benefit overvejelser kan vise, at der med fordel kan etableres en tæt barriere på et område tæt ved tanken frem for en tæt barriere i hele tankgården. Hvis et beredskab kan sikre en fuld oprensning i tilfælde af spild eller udslip, vil det være acceptabelt med en tæt barriere i områder med operationelle spild og hvor beredskabet ikke kan påregnes tilstrækkeligt effektivt.

Der anbefales følgende miljørelaterede funktionskrav:

Kapacitet af tankgård:
Der bør etableres tankgård med minimum fuld bassindækning for den tank, der har størst lagerkapacitet. For oplag af fuelolie, der ikke er flydende ved normal udetemperatur, bør der som udgangspunkt etableres en tankgård for at begrænse en spredning af opvarmet flydende produkt fra et pludseligt stort udslip. Sådanne hændelser er imidlertid ekstremt sjældne og fuelolie vil ikke kunne nedsive i jorden i væsentligt omfang. Kravet om tankgård med fuld bassindækning for oplag af fuelolie bør derfor kunne fraviges, såfremt det kan godtgøres, at konsekvenserne af et sådant udslip vil kunne afværges uden varige skader på miljøet, eller at en sådan hændelse vil kunne risikoklassificeres som værende ”ubetydelig”, jf. afsnit 7.2.

Ved omfattende brandhændelser kan forbruget af påsprøjtet vand være så stort, at selv en fuld bassindækning kan vise sig utilstrækkelig til at tilbageholde både produkt og vand. Tankgårde skal derfor have et separat afløb for påsprøjtet vand med afspærringsventil udenfor tankgården, jf. /ref. 74/.

Befæstede områder:
I de områder af en tankgård, hvor der kan forekomme operationelle spild (ventiler, områder hvor eventuelt overløb modtages i tankgården, ved olieseparatoranlæg mv.), bør der etableres tætte betonbelægninger eller anden form for olieresistente belægninger med en profilering eller opkant. Der henvises til en kommende Orientering fra Miljøstyrelsen om mulighed for indretning og kontrol af tæt befæstede arealer, jf. /ref. 86/.

Denne sekundære opsamling bør have en egen tilbageholdelseskapacitet, der ud over brandkrav tilgodeser en individuelt fastsat opsamlingskapacitet i tilfælde af overfyldning af tanken. Egne procedurer under indpumpning til tank vil herved være af betydning for kravet til kapacitet af den sekundære opsamling. Eventuelt overløb fra de befæstede områder bør ske til den øvrige tankgård, således at vand/produkt ikke indsiver under tanken eller i sand-/gruspudefunderingen under tanken.

Det befæstede område afvandes separat til spildevandsledning med olieudskiller, jf. afsnit 8.2.6.

For oplag af fuelolie kan krav om opsamlingskapacitet ved overfyldning eventuelt fraviges på baggrund af en konkret vurdering af risici, konsekvenser og mulighederne for alternative afværgeforanstaltninger.

Sikring mod forureningsspredning:
I tankgårde med lagertanke med benzin, petroleum og jetbrændstof (fareklasse I- og II-produkter) bør der ud over de befæstede områder etableres tætte barrierer med fuld bassindækning. Barrieren kan etableres som en betonbefæstelse eller som en nedgravet fleksibel membran af HDPE eller tilsvarende. Lermembraner anses for betinget egnede på grund af produkternes lave viskositet. For lermembraner bør der i givet fald stilles skærpede funktionskrav, jf. afsnit 8.2.4.3.

I tankgårde med lagertanke med fareklasse III-produkter og produkter med højere flammepunkt (fx smøreolie) bør der ud over de befæstede områder ske en sikring mod forureningsspredning. Dette kan ske enten ved etablering af tætte barrierer med fuld bassindækning eller ved et beredskab til oprensning i tilfælde af udslip. Sidstnævnte tænkes særligt relevant for oplag af fuelolie.

I det omfang, der ikke etableres en tæt barriere i tankgården, bør der:

• foreligge beredskabsplaner med fornødne afværgeforanstaltninger for at fjerne produktspild, oprense jordforureninger og eventuel grundvandsforurening i tilfælde af større spild i tankgården,
• foreligge en risikovurdering, der sandsynliggør, at et større spild i tankgården ikke vil medføre en væsentlig øget risiko for en forureningsspredning til naboarealer, nærliggende overfladevand eller en spredning med grundvandet indtil tankgården er oprenset,
• dokumenteres en ledelsesmæssig, økonomisk, faglig og operationel kapacitet til at foretage de fornødne afværgeforanstaltninger i tilfælde af spild indenfor en nærmere specificeret tidsplan.

Beredskabsplaner bør tilgodese, at:

• spild af produkt i tankgården – uanset mængde – kan tilbageholdes i tankgården,
• spild i tankgården kan opsamles hurtigt for at begrænse nedsivning,
• nedsivende produkt skal med overvejende sandsynlighed og i alt væsentlighed efterfølgende kunne oprenses fra den umættede zone indenfor nærmere angivne tidsrammer, der er fastsat for forskellige typer af hændelser (produkt, omfang),
• hvis nedsivende forurening har nået terrænnært grundvand, skal afværgeforanstaltninger kunne iværksættes for at imødegå væsentlig horisontal forureningsspredning.

8.2.4.3 Etablering af barrierer

Følgende typer barrierer eller kombinationer af barrierer kan anvendes i tankgårdens bund og sider:

• Lerbarriere (kontrolleret naturligt lag eller indbygget lermembran).
• Fleksibel membran, f.eks. som en HDPE membran.
• Asfaltbefæstelse (ikke i områder med operationelle spild).
• Betonbefæstelse.

I forbindelse med nyanlæg og opgradering af eksisterende anlæg bør der udarbejdes et projekt, der sikrer den fornødne tæthed af tankgården, herunder også ved gennemføringer af ledninger og afslutninger ved fundamenter mv.

Fugematerialer mv. skal være resistente overfor de oplagrede produkter. Asfalt regnes tilstrækkelig resistent for en midlertidig påvirkning med olie og kan derfor anvendes i områder, hvor der ikke forekommer operationelle spild.

Kontrollen af barrierens udførelsesmæssige kvalitet bør omfatte en verifikation af, at barrieren er opbygget som specificeret i projektet, herunder tæt tilslutning ved rørgennemføringer, fundamenter mv.

Etablering af tætte tankgårde indebærer, at der skal etableres et afvandingssystem. Membraner og belægninger skal etableres med fald og afvandes via afløbssystem eller dræn til inspektionsbrønd i tankgården.

Ud over almindelig vedligeholdelse af overfladebefæstelser vil der for lermembraner og fleksible membraner være særlige driftsmæssige krav til at sikre, at membranen er tæt. Disse krav bør omfatte:

• Forebyggelse af skader på membranen under drift og vedligeholdelsesarbejder
• Vedligeholdelse af membranen
• Reparation af membran efter skader

Lerbarrierer:
For lerbarrierer er der i det følgende angivet forslag til konstruktive løsninger, der skal opfattes som minimumskrav til kvaliteten af lerbarrierer og dermed tæthed. Alternativt hertil er der angivet funktionskrav til tætheden af lerbarrieren.

Eksempler på opbygning af en lerbarriere under forskellige geologiske betingelser er vist i figur 8.1.

Figur 8.1 Princip for opbygning af en lerbarriere under forskellige geologiske betingelser: (a) – gunstige betingelser, (b) – moderat gunstige betingelser og (c) mindre gunstige betingelser

(a) Gunstige betingelser
Lerbarrieren kan under gunstige geologiske betingelser baseres på en naturlig barriere. Dette kan eksempelvis ske, hvis aflejringerne i området består af smeltevandsler uden væsentlige sprækker. I givet fald bør der ske en geoteknisk verifikation af tilstedeværelsen af et minimum 0,2 m tykt arealdækkende lavpermeabelt lerlag.

I en afstand af ca. 0,2 m over lerbarrieren udlægges et markeringsnet eller geotekstil, der skal varsle om barrierens tilstedeværelse ved fremtidige gravearbejder. Herover etableres overjord/bærelag for trafik på området.

(b) Moderat gunstige betingelser
For moderat gunstige betingelser, som eksempelvis ler, sandet ler eller sprækket moræneler bør det sikres, at eventuel permeabilitet via sprækker afskæres. Dette kan ske ved en oprivning og genindbygning af de øverste minimum 0,2 m ler, hvis den er muldfri og egnet til genindbygning. I sandet ler eller blandinger af ler og sand bør der iblandes bentonit.

I en afstand af ca. 0,2 m over lerbarrieren udlægges et markeringsnet eller geotekstil, der skal varsle om barrierens tilstedeværelse ved fremtidige gravearbejder. Herover etableres overjord eller bærelag for eventuel trafik på området.

(c) Mindre gunstige betingelser
Under mindre gunstige betingelser, som eksempelvis silt, sand, grus eller ukontrolleret fyld, kan der indbygges en lermembran, der holdes separeret med geotekstil over og under membranen.

Et funktionskrav til den maksimale permeabilitet af en lerbarriere i en tankgård anbefales til 10^-7 m/s, og en tykkelse af barrieren på minimum 0,2 m. Tyndere specialmembraner vil kunne anvendes, hvis permeabiliteten er tilsvarende mindre og det kan sandsynliggøres, at disse vil være lige så robuste overfor sætninger. Opfyldelsen af kravet på in situ membraner anbefales eftervist på prøver udtaget efter nærmere geotekniske anvisninger.

Kravet til permeabilitet anbefales moderat, idet:

• mulighederne for en registrering af produkt i tankgården er god,
• der påregnes en relativt kort reaktionstid for en oprensning i tankgården og
• der kan påregnes en relativt lille trykgradient over lermembranen.

For en lermembran med en regningsmæssig permeabilitet på 10^-7 m/s og en tykkelse af membranen på 0,2 m fås estimerede gennemsivningstider som anført i tabel 8.2. Der er i estimatet ikke anvendt sikkerhedsfaktorer.

Tabel 8.2 Estimeret tid for gennemsivning af lermembran

På baggrund af kritisk høje gennemsivningstider for benzin og petroleum anbefales lermembraner i tankgårde ikke anvendt ved oplag af sådanne produkter, med mindre lermembranen etableres med en regningsmæssig permeabilitet på minimum 10^-8 m/s.

Intakte aflejringer af ler vil ofte have en tilstrækkelig lav permeabilitet til at en kontrolleret naturlig barriere kan etableres. Tilstedeværelsen af gunstige forhold bør i givet fald verificeres ved arealdækkende geotekniske undersøgelser.

Fleksible membraner:
Fleksible membraner af HDPE eller tilsvarende kan anvendes som barriere. Tykkelsen af membranen bør være minimum 2 mm. Membranen udlægges efter anvisninger fra leverandøren. Ledningsgennemføringer i tankgårdsvold eller –væg og afslutninger mellem membran/befæstelser ved tankfundamenter bør udføres, så de er tætte og robuste overfor bevægelser og sætninger. Udførelsen kontrolleres og dokumenteres inden tildækning.

I en afstand af ca. 0,2 m over den fleksible membran udlægges et markeringsnet, der skal varsle om barrierens tilstedeværelse ved fremtidige gravearbejder. Herover etableres overjord eller bærelag for trafik på området.

8.2.4.4 Befæstelser:

Befæstelser af beton og asfalt bør etableres efter gældende normer i en standard, der sikrer mod væsentlige sætninger og revnedannelse.

8.2.5 Områder udenfor tankgårde

Udenfor tankgården kan oliespild forekomme i område for manifold og produktpumper, områder under rørbroer, læsseplads, olieudskilleranlæg og eventuelt andre områder, hvor der håndteres produkt eller spildolie.

I områder, hvor operationelle spild kan forekomme - eksempelvis manifold og læsseplads, anbefales olieresistente belægninger som beton. For områder under rørbroer anbefales asfalt- eller betonbelægninger.

Alle anlæg bør sikres mod påkørsel. Særlig opmærksomhed bør udvises over for rørbroer, hvor der er risiko for påkørsel af køretøjer eller arbejdsmaskiner, der utilsigtet kan have højder større end 4 m. Ydermere kan der være behov for særlig sikring af produktledninger og pipelines i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Brud på produktledninger som følge af påkørsel eller anlægsarbejder kan give anledning til større udslip, hvorfor der bør overvejes en effektiv fysisk sikring, særlige krav til entreprenører, der arbejder nær ledninger samt installation af automatiske rørbrudsventiler.

8.2.6 Afløbssystem

8.2.6.1 Generelt

Som overordnet princip bør afledte spildevandsmængder reduceres mest muligt. Dette kan eksempelvis ske ved nedsivning af rent regnvand i det omfang det er muligt. Afledning til spildevandssystem kan begrænses til de områder i tankgårde og transferområder, hvor operationelle spild kan forekomme. Den hydrauliske belastning af såvel den interne som den eksterne spildevandsrensning minimeres herved, hvorved effektiviteten af rensningen optimeres.

Regnvandssystem og spildevandssystem bør have separate inspektionsbrønde og separate tankgårdsventiler.

Afløbsledninger, bassiner og brønde, herunder også samlinger og ventiler bør konstrueres som et system, der er tæt, robust overfor sætninger og resistent overfor olie.

Sandfangsbrønde og olieudskillerbrønde skal etableres som typegodkendte konstruktioner. Tilsvarende bør inspektionsbrønde og andre oliebelastede brønde udføres som tætte konstruktioner. Den hydrauliske kapacitet af afløbssystemet bør ikke overstige olieudskilleranlægget.

8.2.6.2 Afvanding af tanktage

Nedbør på tanke med fast tag bør som udgangspunkt udledes til tankgårdens regnvandssystem. Hvis åbninger i tanktag for overfyldning indebærer risici for direkte udledning af produkt til afvandingssystem bør afvanding ske til spildevandssystem. Hvis åbninger i tanktag for overfyldning er indrettet sådan, at produkt i overløb ledes kontrolleret til bassin eller tankgårdens befæstede område, kan nedbør på lagertanke med fast tag ledes i separat rørsystem ud af tankgården og til offentlig regnvandssystem eller recipient udenom olieudskilleranlæg.

Nedbør på tanke med flydetag bør som udgangspunkt udledes til tankgårdens spildevandssystem. For lagertanke med flydetag er der fra den centrale del af tanktaget et afløbsrør, der er ført gennem lagertanken og ud gennem tanksvøbet. I konstruktionsnormer er der krav om en afspærringsventil på afløbsrøret udenfor tanksvøbet. Der er forskellig praksis for, hvorvidt denne ventil som udgangspunkt skal være åben eller lukket. Hensigten med ventilen er, at den skal kunne lukkes, hvis produkt i tank lækker ind i afløbsledningen.

Hvis ventilen som udgangspunkt er lukket, og der ikke i fornødent omfang sker afdræning af tagvand, vil flydetaget kunne synke. Dette indebærer dels skader på konstruktionen dels risiko for antændelse af produkt, eksempelvis i tilfælde af lynnedslag.

Hvis ventilen som udgangspunkt er åben, vil en lækage af produkt til afløbsledningen kunne strømme ud til afløbssystemet indtil lækagen afværges. Lækage af produkt bør dels give en alarm, dels give anledning til at produktet ved udledning til spildevandssystemet stuver tilbage fra den lukkede tankgårdsventil til det befæstede område i tankgården. Afledningskapaciteten bør være så balanceret, at der kan ske en tilstrækkelig afvanding af tanktaget og samtidig en så lille afledning fra tankgårdens befæstede område, at den under det værste scenarium med fyldt lagertank vil kunne rumme den udledte produktmængde i den tid det tager for beredskabet at reagere på en alarm.

8.2.6.3 Afvanding af tankgårde

Befæstede områder, hvor operationelt spild kan forekomme, bør afvandes til spildevandssystem med inspektionsbrønd i tankgården.

Befæstede områder og områder med eller uden tæt barriere bør afvandes til regnvandssystem, hvis der ikke kan påregnes operationelle spild i de pågældende områder. Tankgårde uden tæt barriere kan afvandes ved nedsivning i det omfang underliggende lag er drænende. Det bør sikres, at nedbør, der overstiger infiltrationskapaciteten i tankgården, afvandes til regnvandssystem eller fælles system, således at der ikke er risiko for indsivning af nedbør i funderingen under tanken.

Eksempler på hældning af befæstelser, overflade af sand- eller gruspudefunderinger og terræn væk fra tanken er vist i bilag 1 – 3. Ud over krav til dræning af hensyn til fundamenters bæreevne, bør det sikres, at sand- eller gruspuden holdes drænet, således at højeste vandstand er 0,6 m under tankbunden.

Etablering af en tæt tankgård indebærer, at membraner og belægninger skal etableres med fald og afvandes via afløbsdræn eller afløbsledninger til en inspektionsbrønd i tankgården.

8.2.6.4 Inspektionsbrønde og tankgårdsventiler

Separate inspektionsbrønde for spildevandsystem og regnvandssystem bør placeres i tankgården umiddelbart før udløb under tankgårdsvæg eller -vold.

Inspektionsbrønde kan hensigtsmæssigt indrettes, så indførte drænrør og ledninger kan identificeres fra terræn. Hvis der strømmer olie til inspektionsbrønden vil det tilhørende opland herved let kunne identificeres. Vand i inspektionsbrønd bortledes via tankgårdsventil til olieudskilleranlæg, således at fri olie frit kan løbe til olieudskilleranlægget.

Tankgårdsventiler bør placeres udenfor tankgårdsvæggen eller –volden.

Ventiler for udledning af vand bør sikres, så de er lukkede, når lagertankene er i drift. Dette kan eksempelvis ske ved:

• Motordrevet eller manuel ventil, der kun kan åbnes ved en manuel betjening ved tankgården i kombination med en alarm for åbentstående ventil (forudsætter overvågningssystem).
• Montering af membranventiler med elektrisk eller pneumatisk aktuator som tankgårdsventiler og eventuelle tagvandsventiler. Denne ventiltype er elektrisk styret eller trykluftstyret og kan installeres så den lukket når strømmen er afbrudt (dvs. sikret mod strømsvigt) eller trykløs for pneumatiske anlæg. Dette muliggør aktivering fra en central position på olielageret (eksempelvis ved inspektionsbrønd), men forudsætter elektricitet eller trykluft ført frem til ventil.
• Alternativt til tankgårdsventiler kan nedbør i tankgården og spildevand pumpes ud ved en manuelt betjent pumpe. Pumperne må kun kunne køre ved en manuel betjening ved tankgården eller en fejlsikret sensor, der sikrer at kun vand pumpes ud.

For store tankgårde med nedgravede membraner kan det forekomme at afdræning af vand tager meget lang tid. Under sådanne særlige omstændigheder kan det overvejes at etablere en automatisk behovsstyret åbning af ventil med oliedetektor. Ventilen må kun kunne være åben under høj vandstand og skal lukke hvis der detekteres olie.

Med mindre der etableres forsinkelsesbassin før olieudskilleranlæg, må den hydrauliske kapacitet af tankgårdsventiler under normal drift og eventuelle tilhørende pumper højst svare til den hydrauliske kapacitet på olieudskilleranlægget.

8.2.6.5 Områder udenfor tankgård

Befæstede områder, herunder sump under pumpestation og manifold, læsseplads og andre områder, hvor oliespild kan forekomme, bør afvandes til olieudskilleranlæg med afledning til spildevandssystem. Så vidt muligt bør afvanding baseres på en separat kloakering.

Sump under pumpestation og manifold kan eventuelt indrettes som et betonbassin uden afløb, men med overdækning mod nedbør. Ved overløb på bassin bør vand og olie ledes til olieudskilleranlæg.

8.2.6.6 Olieudskilleranlæg

Hvis offentligt afløbssystem er et separatsystem, anbefales som udgangspunkt separate olieudskilleranlæg til spildevandssystem og regnvandssystem. Hvis offentligt afløbssystem er et fælles system, eller hvis der er udledning direkte til overfladerecipient, kan der etableres et fælles olieudskilleranlæg.

Olieudskilleranlæg skal omfatte sandfang, olieudskillerbrønd og målebrønd. Ved dimensioneringen af olieudskilleranlæg bør der tages hensyn til den hydrauliske belastning (maksimalt vandflow under normal drift), vægtfylden af olieproduktet for den tungeste oplagrede olietype samt kravet til udledte oliekoncentrationer. Ved anlæg med forsinkelsesbassin vil sandfang hensigtsmæssigt kunne placeres før forsinkelsesbassinet.

Som udgangspunkt bør områder udenfor tankgården have eget olieudskilleranlæg. For olieudskilleranlæg, der afvander tankgården, anbefales nedenstående retningslinier fulgt.

Olieudskilleranlæg bør være uden omløb og have automatisk flydelukke, der er tareret efter tungeste oplagrede produkt. Afhængig af krav til udledte oliekoncentrationer kan olieudskilleren være en klasse 1- eller klasse 2-olieudskiller. Krav til udledning fastsættes som vilkår i anlæggets udledningstilladelse.

Ved krav om klasse 1-olieudskillere på spildevandssystemet anbefales som udgangspunkt anvendt koalescensolieudskillere, idet der i reglen anvendes højtryksspuling ved rensning af tanke, hvorved emulgeret olie kan forekomme i spildevandet (selvom olieaffald fra tankrensning bortskaffes med slamsuger). Anvendelsen af en koalescensolieudskiller vil imidlertid indebære, at eventuel udledning af flydeslam hurtigt kan tilstoppe koalescenselementerne, hvorved renseeffektiviteten nedsættes betydeligt. En alternativ anvendelse af lameludskillere hindrer imidlertid ikke udledning af olieslam, der svæver i vandfasen. En effektiv forrensning for eventuel flydeslam bør derfor ske i en olieseparator i tankgården før udledning til spildevandssystemet.

Ved krav om klasse 1-olieudskillere på regnvandssystemet anbefales som udgangspunkt anvendt lamelolieudskillere. Den hydrauliske kapacitet bør være så stor, at lameludskilleren virker som en klasse 1-udskiller ved den maksimale hydrauliske belastning under normal drift, dvs. svarende til kapaciteten af opstrøms ledningsnet.

Den hydrauliske kapacitet af lameludskillere kan, afhængig af krav til udledte koncentrationer, eventuelt dimensioneres således, at en hydraulisk overbelastning kan tillades (når der ikke forinden er observeret oliefilm i inspektionsbrønden), hvorved lameludskilleren fungerer som en klasse 2-olieudskiller. Den myndighed, som meddeler tilslutnings- eller udledningstilladelsen, tager stilling hertil.

Ved etablering af nye afvandingssystemer og olieudskilleranlæg anbefales disse konstrueret, så vand og olie stuves tilbage i systemet og ind i tankgården – for spildevand i første omgang til det befæstede område – hvis oliemængden i olieudskilleren lukker det automatiske flydelukke.

Såfremt adgangsforhold under drift og vedligeholdelse tillader det, anbefales det, at nye olieudskillere, sandfangsbrønde og eventuelle andre opstrøms brønde etableres med en overkant i et niveau, der er over tankgårdsbunden, således at minimum 10% af tankgårdskapaciteten vil være intakt ved en hændelse med lukket flydelukke i olieudskilleren og samtidig åben tankgårdsventil på afløbssystemet. Dette kan sikre en vis tilbageholdelseskapacitet i tankgården, selvom en tankgårdsventil skulle være åben.

8.2.7 Alarm- og sikringsudstyr

Primær indeslutning
Tanke bør have følgende alarm- og sikringsudstyr:

• Automatisk niveaumåler for produktindhold i tank.
• Overfyldningssikring (uafhængig af niveaumålersystem)
• Indikator for lavt beholdningsniveau i tanke med flydetag
• Automatisk eller manuel lækagealarm for eventuel dobbeltbund i tank.
• Inspektionsbrønd eller -dræn for lækage til eventuel sekundær barriere under tankbund.
• Inspektionsbrønd eller alarm for høj grundvandsstand i områder, hvor grundvandsstand kan blive mindre end 0,6 m under tankbund

For store tanke anbefales det, at overfyldningssikringen indrettes med en niveauføler, der giver alarm ved en på forhånd defineret restkapacitet. Eventuelt kan et signalkabel til en motorstyret tankventil på indpumpningsledningen stoppe fyldningen af tanken ved en på forhånd defineret fyldegrænse for den pågældende tank. Alternativt kan systemet konstrueres så nødstop aktiveres og pumper automatisk stopper, hvorved automatventiler også lukkes. En særlig problemstilling findes ved pumpning fra skib, hvor det ikke er muligt at have en forbindelse til skibets pumper. Her må de nødvendige barrierer defineres ud fra en gennemført sikkerhedsanalyse.

I mindre tanke anvendes som regel en mekanisk fyldningsbegrænser i form af en ventil med flyderstyret lukning. Figur 8.2 viser en sådan fyldningsbegrænser.

Figur 8.2 Eksempel på en overfyldningsbegrænser i en mindre olielagertank.

Som udgangspunkt anbefales simple overfyldningssikringer i eksisterende tanke erstattet af mere avancerede sensorer, der omfatter en on-line måling og som derfor kan betragtes som fejlsikrede. For tanke som ikke indebærer en væsentlig miljørisiko i tilfælde af overfyldning kan en simpel overfyldningssikring anvendes. Tankstørrelse, produkttype og procedurer under indpumpning skal i givet fald indgå i en samlet vurdering af behov.

En medvirkende årsag til Buncefield ulykken var svigt i overfyldningssikringen, der automatisk skulle have lukket for påfyldningen af tanken. Årsagen var formentlig knyttet til monteringen af overfyldningssikringen /ref. 12/. Foranlediget heraf giver Buncefield-ulykkeskommissionen i en rapport om anbefalinger til design og drift af olielagertanke /ref. 13/ den anbefaling, at overfyldningssikringen ikke bør baseres på komponenter internt i tanken, idet muligheden for inspektion og ”våd” funktionskontrol er begrænset. Buncefield rapporten anbefaler, at overfyldningssikringer etableres i en ekstern måletank, der monteres på lagertankens yderside i lagertankens maksimumfyldningsniveau. Måletanken bør designes, så vedligeholdelse og funktionskontrol kan gennemføres.

For tanke med flydetag anbefales indikator for lavt beholdningsniveau i tanken, idet landing af taget kan give skader /ref. 38/.

Lækagealarm for eventuel dobbeltbund i tank kan alternativt etableres som en periodisk manuel kontrol ved vakuummåling (dobbelt stålbund), inspektion af drænbrønd i tilknytning til betonpladefundering eller anden konstruktion af dobbeltbunden.

Tankgårde

Der anbefales sikring mod:

• åbenstående tankgårdsventiler,
• åbentstående tagvandsventiler på tanke med flydetag, hvor tagvandsventilen som udgangspunkt er lukket,
• udstrømmende produkt fra tagafvandingssystem på tanke med flydetag, hvor tagvandsventilen som udgangspunkt er åben.

Der er givet nøjere anbefalinger hertil i afsnit 8.2.6.4.

Hvis der ikke er daglig bemanding på olielageret, anbefales etablering af et automatisk overvåningssystem, der som minimum giver alarm for ovennævnte 3 punkter samt alarm for væske i tankgård.

Ved etablering af overvågningssystem kan traditionelle manuelle ventiler bibeholdes.

Olieudskillere

Olieudskillere samt magasinbrønde bør indrettes med alarm for:

• høj væskestand (indikator for lukket flydelukke eller tilstopning),
• lagtykkelse af produkt.

Lagtykkelsesalarmen bør senest udløses, når indholdet af produkt udgør 30 % af olieudskillerens opsamlingskapacitet. Hvis udskillersystemet har en separat magasinbrønd, bør lagtykkelsesalarmen senest udløses, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af olieudskilleranlæggets opsamlingskapacitet.

8.3 Nedgravede og jorddækkede olieoplag

8.3.1 Primær indeslutning

Som udgangspunkt bør både eksisterende tanke og nye tanke kunne opfylde de samme krav i en miljøgodkendelse. De eksisterende tanke er opført efter ældre konstruktionsnormer, der ikke nødvendigvis opfylder de nugældende normer. De oprindelige designkriterier skal til enhver tid opfyldes. Dette bør sikres gennem vedligeholdelse og periodisk tilstandsvurdering.

Sikringen mod lækage anbefales vurderet efter samme risikovurderingsprincipper for opnåelse af et acceptabelt risikoniveau, som anbefalet for tankbunde på overjordiske olielagertanke. Der henvises til afsnit 8.2.1.1.

Nye tanke under 100.000 l etableres efter olietankbekendtgørelsens regler.

Nye tanke over 100.000 l bør være dobbeltvæggede med lækagekontrol af mellemrummet mellem væggene. Automatisk lækagekontrol bør have alarm for lækage på tanken. Ved anvendelse af manuel lækagekontrol kan tanken have inspektionsbrønd til overvågning af mellemrummet mellem de to tankvægge.

Tætheden af eksisterende enkeltvæggede tanke og tilhørende rørsystemer bør sikres gennem vedligeholdelse og periodisk tilstandsvurdering.

For eksisterende nedgravede produktrør og ved etablering af nye nedgravede produktrør bør tætheden sikres ved at:

• produktrør skal være svejste konstruktioner, der er coatede,
• flanger og flanget udstyr placeres i tætte brønde, der kan inspiceres,
• rørsystemer trykprøves med faste intervaller.

Produktrør kan være dobbeltvæggede med lækagekontrol. Automatisk lækagekontrol bør have alarm for lækage på røret. Produktrør kan enten være sugerør monteret med kontraventil eller trykrør monteret med line leak detector og rørbrudsventil.

Tanke og produktrør bør udføres efter gældende konstruktionsnormer, herunder norm for stålkonstruktioner, DS 412 /ref. 22/.

8.3.2 Sekundær opsamling

Som nævnt ovenfor skal nye nedgravede eller jorddækkede tanke være dobbeltvæggede. Den yderste tankvæg udgør den sekundære opsamling i tilfælde af en lækage i den indvendige væg.

Anlæg bør i øvrigt være indrettet således, at der er en sekundær opsamling overalt hvor der tankudstyr (ventiler, pumper, manometre, studse o.a.) og flangesamlinger i tilknytning til den primære indeslutning.

På påfyldningsplads, læsseplads, pumpestation, manifold, område omkring olieudskilleranlæg og andre områder, hvor oliespild kan forekomme anbefales opsamlingen etableret af olieresistente belægninger som beton. Befæstede områder, overløbskant fra sumpe mv. anbefales afvandet til olieudskilleranlæg.

Påfyldningsstudse kan enten forsynes med selvlukkende koblinger eller være placeret i tætte opsamlingsbrønde for at hindre operationelt spild. Brønden bør være stor nok til at rumme det oliespild, der kan forekomme ved afkobling af påfyldningsslangen. Det spildte produkt fjernes fra brønden enten via en ledning til olieudskilleranlæg eller ved hjælp af en pumpe. Figur 8.3 viser et eksempel på udformningen af en opsamlingsbrønd.

Figur 8.3 Opsamlingsbrønd for påfyldningsstuds

For områder under rørbroer anbefales asfalt- eller betonbelægninger. De befæstede arealer anbefales afvandet til olieudskilleranlæg.

Alle anlæg bør sikres mod påkørsel. Særlig opmærksomhed bør udvises over for rørbroer, hvor der er risiko for påkørsel af køretøjer eller arbejdsmaskiner, der utilsigtet kan have højder større end 4 m. Ydermere kan der være behov for særlig sikring af produktledninger og pipelines i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Brud på produktledninger som følge af påkørsel eller anlægsarbejder kan give anledning til større udslip, hvorfor der bør overvejes en effektiv fysisk sikring, særlige krav til entreprenører, der arbejder nær ledninger samt installation af automatiske rørbrudsventiler.

8.3.3 Lækagekontrol

Lækagekontrol af mellemrummet mellem de to tankvægge kan ske enten manuelt eller automatisk. Manuel lækagekontrol bør foretages mindst en gang ugentligt. Kontrollen foretages ved aflæsning af manometer, kontrol af drænbrønd for eventuel udstrømmende olie eller på anden måde. Et automatisk lækagekontrol med alarm for lækage bør kontrolleres mindst en gang årligt, herunder skal lækagealarmen også kontrolleres.

Lækagekontrol af produktrør kan ske enten manuelt eller automatisk. Manuel lækagekontrol anbefales udført mindst en gang om ugen. Kontrollen foretages ved visuel inspektion af rørender ved rørtilslutninger til tanke i tankbrønde. Automatisk lækagekontrol med alarm for lækage kontrolleres mindst en gang årligt, herunder kontrolleres lækagealarmen.

Hvis der sker lækage fra tank til den sekundære opsamling, anbefales lækagekontrollen som udgangspunkt udvidet til også at omfatte kontrol af eventuel udsivning fra den sekundære opsamling. I den forbindelse vil der kunne anvendes tracermåling, poreluftmåling eller monitering på grundvand eller drænvand.

8.3.4 Drænvandssystem

Nedgravede tanke og jorddækkede tanke har i reglen en sump enten centralt i tankbunde eller ved tankens perimeter. For lagertanke med en central sump suges drænvand i reglen op til ventilhus ovenpå tanken og bortledes herfra. For tank med en sump ved tankens perimeter er der i reglen en rørforbindelse ud til et ventilkammmer, der er placeret umiddelbart udenfor tanken ved tankes bund. Herfra drænes tanken ved en manuelt betjent ventil.

Drænvand bør ledes til drænvandsbeholder, eventuelt med returpumpesystem. Drænvand udledes som spildevand via olieudskilleranlæg i henhold til anlæggets udledningstilladelse.

8.3.5 Afløbssystem

Afløb fra påfyldningsplads, læsseplads, manifold og pumpestation bør ske til et olieudskilleranlæg med afledning via samlebassin til spildevandssystem, fælles system eller recipient. Kravene til tæthed af afløbssystem og konstruktion af olieudskilleranlæg bør svare til kravene for overjordiske olielagre, jf. afsnit 8.2.6.

Kapaciteten af samlebassin kan fastlægges på baggrund af en risikoanalyse.

Hvis samlebassin drives vandfyldt med dykket udløb bør afspærringsventil være åben under drift. Olieopsamlingskapaciteten forudsætter således at vand fortrænges fra samlebassin i takt med tilstrømningen af olie. Hvis samlebassin drives med et ikke dykket udløb, skal afspærringsventilen som udgangspunkt være lukket og må kun kunne åbnes ved en overvåget udledning af vand.

8.3.6 Alarm- og sikringssystem

Primær indeslutning
Tanke bør som minimum have følgende alarm- og sikringsudstyr:

• Automatisk niveaumåler for produkt indhold i tank.
• Overfyldningssikring (uafhængig af niveaumålersystemet).
• Lækagealarm for væske i tankens sekundære opsamling.
• Alarm for høj grundvandsstand, alternativt alarm på svigt af drænvandspumpe.
• Alarm for væske på gulv i tankhus samt pumpestation og manifold.

Alarm for væske på gulv i tankhus samt pumpestation og manifold vil kunne undlades, hvis der foretages rundering under ind- og udpumpning fra tank.

Nedgravede dobbeltvæggede produktrør bør være monteret med line leak detector.

Den automatiske niveaumåler kan etableres, så den giver alarm ved en på forhånd defineret restkapacitet og via et signalkabel til en motorstyret tankventil på indpumpningsledningen stopper fyldningen af tanken ved en på forhånd defineret fyldegrænse for den pågældende tank.

Simple overfyldningssikringer anbefales erstattet af mere avancerede sensorer, der omfatter en on-line måling og som derfor kan betragtes som fejlsikrede.

Hvis det naturlige trykniveau i grundvandet udgør en risiko for opdrift anbefales et dubleret drænvandspumpesystem med uafhængige alarmer for pumpesvigt på begge pumper.

Olieudskillere
Olieudskillere samt magasinbrønde bør indrettes med alarm for:

• høj væskestand (indikator for lukket flydelukke eller tilstopning),
• lagtykkelse af produkt.

Lagtykkelsesalarmen bør senest udløses, når indholdet af produkt udgør 30 % af olieudskillerens opsamlingskapacitet. Hvis udskillersystemet har en separat magasinbrønd, bør lagtykkelsesalarmen senest udløses, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af olieudskilleranlæggets opsamlingskapacitet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.