Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

9 Anbefalede områder for egenkontrol

9.1 Generelt

Det overordnede mål for miljøtilsynet er at sikre, at olielageret ikke giver anledning til jord og grundvandforurening.

BREF-noten giver i afsnit 4.1.2.2 en oversigtlig gennemgang af mål og metode for såvel myndighedstilsyn, tilsyn udført af uvildige eksperter samt egenkontrol, der udføres af virksomheden. I det følgende skal tilsyn udført af uvildige eksperter betragtes som en del af virksomhedens egenkontrol.

Tilsynsmyndigheden foretager en generel kontrol, der er baseret på virksomhedens egenkontrol. Der gives i det følgende forslag til organisering og omfang af virksomhedens egenkontrol.

9.2 Inspektioner

Lagertanke kræver regelmæssig inspektion for at sikre, at tegn på nedbrydning eller begyndende lækage registreres på et så tidligt tidspunkt, at hændelser med lækager eller udslip kan forebygges.

Nedenstående anbefalinger til udvendige inspektioner på tanke vedrører alene overjordiske tanke.

Inspektioner bør foretages på tre niveauer:

  1. Rutinemæssige inspektioner, der udføres af driftspersonalet som en del af driftsrutiner.
     
  2. Udvendige detaljerede inspektioner, der udføres af kvalificeret inspektionspersonale under normal drift.
     
  3. Indvendige detaljerede inspektioner, der udføres af kvalificeret inspektionspersonale, når lagertanke er taget ud af drift, tømt, renset og gasfrie.

9.2.1 Inspektionsaktiviteter

Der er i BREF-noten, afsnit 4.1.2.2.2, angivet detaljerede beskrivelser af, hvordan inspektioner på ovenstående tre niveauer kan gennemføres. I tilknytning hertil henvises der til EEMUA-publikation nr. 159 og 183, hvor der er givet detaljerede forslag til inspektionsmetoder, tolkning af inspektionsdata og kassationskriterier for den primære indeslutning.

For den udvendige rutinemæssige inspektion, der udføres af driftspersonalet, er der i bilag 4 stillet forslag til vejledende omfang af virksomhedens egenkontrol. Bemærk, at forslag til egenkontolaktiviteter i bilag 4 ikke er produktspecifikke.

Egenkontrolaktiviteterne er som udgangspunkt opdelt i ugentlige, månedlige og årlige egenkontroller. Afhængig af lokalitetsspecifikke forhold og driftserfaringer bør den vejledende frekvens revideres i forbindelse med den udvendige detaljerede inspektion eller i forbindelse med fornyet miljøgodkendelse.

Det anbefales, at der forud for fornyet miljøgodkendelse foretages en rutinemæssig inspektion, der sammenfatter tidsserier og resultater fra virksomhedens egenkontrol og vurderer foranstaltningerne til miljøsikring på virksomheden.

For den udvendige og indvendige detaljerede inspektion forefindes der i EEMUApublikation nr. 159 /ref. 29/ generelle inspektionschecklister. Hoveddispositionen for disse checklister er:

Inspektion af tanke i drift

1.1 Tankfundament
1.2 Tankvægge
1.3 Tankvægge, installationer
1.4 Tanktag
1.5 Tanktag, installationer
1.6 Adgangsveje

Inspektion af tanke ude af drift

2.1 Generelt
2.2 Tank yderside
2.3 Tankbund
2.4 Tankvægge, sømme og plader
2.5 Tankvægmonterede overløb
2.6 Tanktag, indvendig overflade
2.7 Fast tanktag, installationer
2.8 Flydende tag
2.9 Flydende tag, samlinger
2.10 Flydende tag, installationer
2.11 Fælles tank installationer
2.12 Adgangskonstruktioner

Med udgangspunkt heri anbefales udarbejdet anlægsspecifikke checklister for det udvendige og det indvendige inspektionsarbejde.

Disse inspektioner omfatter forebyggelse af alle typer af lækage fra den primære indeslutning. Det anbefales generelt, at disse anvisninger følges for overjordiske tanke. For nedgravede og jorddækkede tanke anbefales en tilsvarende inspektion i det omfang metoderne finder anvendelse for disse anlæg.

Som led i den udvendige detaljerede inspektion anbefales gennemført kontrol af pladetykkelse af tanksvøb og tanktag ved ultralydsmåling. Undersøgelserne gennemføres som stikprøver.

Som led i den indvendige detaljerede inspektion anbefales en kombination af ultralydsmålinger til kontrol af pladetykkelse og magnetisk lækfelt undersøgelse (MFL-scanning) af hele tankbunden for kontrol af eventuelle anomalier. Begrundelsen herfor er, at det ikke muligt at observere eventuel undersidekorrosion på tankbunden.

Under en MFL scanning fås et anomalibillede over variationer i pladetykkelse, som kan være forårsaget af tæringer. Scanningen giver ikke et absolut mål for pladetykkelsen ligesom langsomme ændringer i pladetykkelse under scanningen ikke kan registreres. MFL-scanningen kan derfor ikke stå alene.

Ultralydsmålingen udføres som stikprøver, der foretages i et arealdækkende net, ved anomalier, der er registreret ved MFL-scanningen, i områder med grubetæring eller lokal korrosion samt i områder, hvor MFL-scanningen ikke kan udføres på grund af interferens og adgangsforhold.

Som udgangspunkt anbefales der en MFL-scanning af tanke, der er over 10 år, og som ikke tidligere har været scannet. Tidspunktet for efterfølgende MFL-scanninger bør fastlægges af den ansvarlige tankinspektør. Denne vurdering kan fastlægges enten som scanninger med fast interval (eksempelvis ved hver 2. indvendige inspektion) eller efter en konkret vurdering af behov.

Endelig anbefales det, at vedligeholdelse og reparation følger EEMUA-anvisninger herfor /ref. 29 og 31/.

9.2.2 Inspektionsfrekvenser

For såvel nye som eksisterende anlæg bør den fornødne sikkerhed opnås ved at tilpasse inspektions- og tilsynsrutiner til de aktuelle forhold. I den forbindelse har EEMUA udarbejdet detaljerede anvisninger for såvel rutinemæssige inspektioner med vejledende faste produktspecifikke inspektionsfrekvenser samt nye alternative metoder til fastlæggelse af inspektionsfrekvenser som led i et risikobaseret vedligeholdelsessystem.

I almindelighed anvendes i dag procedurer med faste inspektionsintervaller og kassationskriterier, der er fastlagt konservativt for at tage hensyn til de usikkerheder, der er ved driften af anlæggene og deres nedbrydning.

Tabel 9.1 Anbefalede vejledende inspektionsfrekvenser. Efter EEMUA publikation 183 /ref. 29/

  Inspektionsfrekvens 1)
  Udvendig detaljeret inspektion. Lagertank i drift Indvendig detaljeret inspektion. Lagertank ude af drift
  År År
Sloptanke uden indvendig beskyttelse 1 3
Sloptanke med indvendig beskyttelse 3) 5 7
Råolie 5 8
Fuelolie, gasolie, smøreolie 8 16
Jet A-1 (fuldt indvendigt beskyttet 2)) 10 15
Lette olieprodukter; petroleum, benzin, krakkede destillater (ikke indvendigt beskyttet) 5 10
Opvarmede og isolerede tanke 3 6

1) Jf. EEMUA anbefalinger for tempereret klima med hyppig regn og vind.
2) Glasfiberarmeret foring.
3) Beskyttelse jf. EEMUA publikation 183, Appendix C.5.3 /ref. 29/.

EEMUA anbefaler som udgangspunkt de i tabel 9.1 anførte inspektionsfrekvenser for den detaljerede udvendige og indvendige inspektion på overjordiske tanke. For nedgravede og jorddækkede tanke bør en tilsvarende inspektionsfrekvens gennemføres for indvendige inspektioner.

DONG Energy anfører, at de i tabel 9.1 anførte inspektionsfrekvenser for opvarmede og isolerede tanke ikke er gængs praksis i Danmark og heller ikke anbefales af certificerede inspektionsfirmaer. Som udgangspunkt anvendes de anførte inspektionsfrekvenser for fuelolie, gasolie og smøreolie også for oplag af svær fuelolie i opvarmede og isolerede tanke. Dette har erfaringsmæssigt vist sig tilstrækkeligt på DONG Energy´s lagre for fuelolie.

For den udvendige rutinemæssige inspektion, der udføres af driftspersonalet, er der ikke specificeret kontrolaktiviteter, men alene en generel inspektionsfrekvens på 3 måneder. Det anbefales, at de rutinemæssige inspektioner følger retningslinierne i bilag 4.

Efter hver detaljeret inspektion bør den ansvarlige tankinspektør anbefale tidspunktet for næste inspektion. Ved en relativt hurtig nedbrydning af tanken kan det medføre behov for en mere hyppig inspektionsfrekvens end angivet i tabel 9.1. Omvendt kan gunstige inspektionsresultater medføre udvidelse af inspektionsintervaller. Ved ansøgning om fornyet miljøgodkendelse bør anbefalede inspektionsfrekvenser begrundes overfor tilsynsmyndigheden.

Som alternativ til faste inspektionsfrekvenser kan der på basis af en risikoanalyse fastlægges en anlægsspecifik plan for inspektion. Risiko- og pålidelighedsbaseret inspektion omtales yderligere i afsnit 9.4.

For sloptanke anbefales generelt opstilling af fritstående vandrette cylindriske tanke, der kan inspiceres og måles med ultralyd i hele tankens periferi. Tanken forsynes med en sekundær opsamling.

9.3 Dokumentation af egenkontrol

En effektiv inspektion, der skal kunne reagere på de ofte små tegn på nedbrydning eller begyndende svigt, forudsætter at data for anlæggets konstruktion og udviklingen i anlæggets tilstand er til rådighed for inspektionspersonalet. Det anbefales, at dokumentation bør omfatte såvel en dokumentation af anlæggets konstruktion som en fortløbende dokumentation af anlæggets drift, resultater af inspektioner samt vedligeholdelsesarbejder.

For eksisterende anlæg vil der erfaringsmæssigt ofte være mangler i det anbefalede omfang af datagrundlag. En konkret vurdering må afgøre hvorvidt dokumentation skal tilvejebringes.

9.3.1 Dokumentation af anlæg

Som grundlag for inspektion og vedligeholdelse anbefales en samlet dokumentation af anlægget at omfatte:

Data for lagertanke og produktledninger:

  • stamdata; dimensioner, producent, byggeår, ejer, lejer/bruger, mv.,
  • konstruktionstegninger over tank og produktledninger,
  • konstruktionstegninger over drænsystem,
  • specifikationer for konstruktionsmaterialer og certifikater knyttet hertil,
  • specifikationer for svejsninger og certifikater knyttet hertil,
  • oprindelig og aktuel maksimal fyldegrænse for vand,
  • aktuel maksimal fyldegrænse for produkt,
  • tryktolerance for tryk-/vakuumventiler,
  • ”som udført” tegninger,
  • specifikationer over tankudstyr (alarmer, sikringsudstyr, pakninger, ventiler, dræn).

Lækagekontrolsystemer:

  • katodisk beskyttelsessystem,
  • eventuel coating eller glasfiber liner i tank,
  • eventuel lækagedetektionssystem i tankfundament,
  • eventuel dobbeltbund med eller uden vakuumkontrol,
  • andet.

Funderingsforhold:

  • geologi, dybde til grundvand/risiko for kritisk højt niveau
  • fundamentstype,
  • kote til fundamentsoverkant (som udført) og overflade i tankgård

Tankgård og øvrige områder:

  • konstruktionstegninger for tankgård; vægge, bund, fuger, eventuelle barrierer,
  • volumen af område for operationelle spild,
  • volumen af tankgård (for én eller flere tanke),
  • konstruktionstegninger for regnvands- og spildevandssystem, bassiner mv.,
  • konstruktionstegninger over olieudskilleranlæg inklusiv udstyr, alarmer mv.,
  • specifikationer for konstruktionsmaterialer,
  • detailtegninger over udstyr (alarmer, brandbekæmpelsesudstyr, anden sikringsudstyr, pumper, ventiler, dræn),
  • specifikationer for udstyr, alder.

9.3.2 Dokumentation af drift, inspektioner og vedligeholdelse

Det anbefales, at drift, tankrensning, inspektioner og vedligeholdelse følger nedskrevne procedurer og instrukser herfor.

Anlæggets drift, resultater af inspektioner samt vedligeholdelse anbefales dokumenteret med registreringer/logs som følger:

Driftsparametre for produkt

  • Produkt i tanke, skift i produkt
  • Produktgennemløb pr. år
  • Produktmængde pr. ind- og udpumpning
  • Pumpeflow (ud/ind)

Moniterings- og spilddetektionssystemer

  • Driftspersonalets observationer, herunder tæt på hændelser og spild/lækager
  • Automatiske produktniveaumålinger
  • Alarmer, herunder for højt niveau (fyldegrænse), aktivering af overfyldningssikring og automatiske væskealarmer
  • Kontrol af lækage til inspektionsbrønde o.a.
  • Eventuel monitering af grundvandsstand

Afvandingssystem

  • Tilstandsvurdering og tæthedskontrol af afløbssystem
  • Olieudskiller:
    - tilsyn, sugning af olie, rensning af koalescenselementer,
    - tømning og rensning af sandfang og olieudskiller
    - rensning og funktionskontrol af alarmer og flydelukke (produktspecifik tarering),
  • Dokumentation af tankgårdsventil (manuel, elektisk/pneumatisk aktuator (trykløst lukket))

Arkiv over inspektionsrapporter

  • Udfyldte rapporter for driftsinspektioner
  • Udfyldte rapporter for inspektioner ude af drift
  • Funktionskontrol af automatiske alarmer
  • Funktionskontrol af andet udstyr
  • Eventuel kontrolnivellement af fundering (differenssætninger)
  • Non Destruktive Testing
    - Korrosionsrater/trends for bundplader, svøb og tagplader
    - Testmetode, kalibrering, dækning (punktmåling, netmåling, fuld scanning)
  • Hydrostatiske tests (forud for ibrugtagning og efter reparation/modifikation)

Arkiv over vedligeholdelsesrapporter

  • Specifikation af vedligeholdelsesarbejder på den primære indeslutning (tank, produktrør, ventiler, pumper mv.) og den sekundære opsamling (tankgård, evt. barrierer, afløbssystem incl. olieudskiller mv.). Specifikationerne bør omfatte hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvem og restriktioner på driften.
  • Bemanding, udstyr anvendt, materialer anvendt
  • Dokumentation for bortskaffelse af olieaffald fra tankrensninger

Ovenstående lister er baseret på EEMUA-publikation 159, appendix A /ref. 29/ og suppleret med dokumentation af moniterings- og spilddetektionssystemer og afvandingssystem.

9.4 Risiko- og pålidelighedsbaseret vedligeholdelse

BREF-noten anbefaler udvikling af proaktive vedligeholdelsesplaner og risikobaserede inspektionsplaner for tanke. I den forbindelse anbefales for tanke anvendelse af risiko- og pålidelighedsbaseret vedligeholdelse (Risk and Reliability Based Maintenance (RRM), hvor der henvises til EEMUA-publikation 159 /ref. 29/, som dog anvender benævnelsen ”Probabilistic Preventive Maintenance”(PPM). Denne forkortelse benyttes i det følgende.

EEMUA anbefaler anvendelse af PPM til optimering af inspektionstidspunkter og inspektionsintervaller for tanke på basis af de enkelte konstruktionsdeles risikoklassificering, nedbrydnings/korrosionsrater og kassationskriterier.

PPM bygger på to eksisterende metoder:

  • RBI - Risk Based Inspection, der er en risikobaseret metode til at sikre mod risici knyttet til tankens integritet.
  • RCM - Reliability-Centred Maintenance, der er en pålidelighedsorienteret metode til fastlæggelse af en omkostningseffektiv og funktionsorienteret vedligeholdelse.

I risikoklassificeringen fokuser EEMUA-publikation 159 /ref. 29/ på den primære stålindeslutning, dvs. estimering af sandsynlighed og konsekvenser af lækage eller udslip fra tankbund, tanksider og FRT-tanktag. For disse konstruktionselementer foreligger der således en detaljeret metodegennemgang.

Ydermere har EEMUA i publikation 206 /ref. 34/ udgivet en guide til anvendelse af Risk Based Inspection.

Den i figur 7.1 viste 4 x 4 risikovurderingsmatrice er i sin opbygning svarende til den af EEMUA anbefalede RBI – metode.

Anvendelsen af risiko- og pålidelighedsbaseret vedligeholdelse - PPM - kan i sig selv være mere omfattende og dermed dyrere at gennemføre, men indebærer til gengæld en optimering af inspektionsfrekvenser. Dette vil reducere driftstab som følge af, at de perioder hvor tanke er ude af drift for indvendig inspektioner, i reglen bliver færre. Derudover forventes omkostninger til oprensning og reparation at kunne reduceres. Endelig opnås en bedre forståelse for udviklingen i tankens integritet, der muliggør en bedre tilrettelæggelse af inspektions- og vedligeholdelsesprocedurer samt en bedre overordnet planlægning af vedligeholdelsen for det samlede olielager.

Anvendelsen af PPM kræver et kvalificeret inspektionsteam under ledelse af en tankinspektør (Tank Integrity Assessor - TIA) med en dokumenteret uddannelse efter EEMUA-anbefalede kurser.

9.5 Ledelsesmæssige foranstaltninger

9.5.1 Organisering og uddannelse

Driftspersonale uddannes internt til at varetage og dokumentere de rutinemæssige inspektioner. De rutinemæssige inspektioner anbefales organiseret, så de indgår i virksomhedens normale miljø- og sikkerhedsorganisation. Kommunikationsveje og ansvarsfordeling skal være entydigt defineret.

Planlægning, gennemførelsen og dokumentationen af arbejdet med udvendige og indvendige detaljerede inspektioner bør organiseres og ledes af en ansvarlig uddannet tankinspektør. Inspektionsarbejdet bør involvere såvel driftspersonale som specialister indenfor de relevante tekniske fagområder.

EEMUA har udgivet publikation nr. 193 /ref. 33/, der giver anbefalinger til uddannelse af inspektionspersonale. Denne publikation er p.t. under revision. Ydermere afholder EEMUA kurser vedrørende inspektion af tanke og tolkning af inspektionsdata.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.