Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

10 Omkostninger ved etablering og drift af foranstaltninger til miljøsikring af olieoplag

Tabel 10.1 indeholder prisoverslag på etablering og drift af særlige foranstaltninger til miljøsikring af olieoplag. Det bemærkes, at prisoverslaget inkluderer de udvendige og indvendige inspektioner, der formentligt allerede indgår i driften.

For at opnå et oversigtligt skøn over et typisk omkostningsniveau for miljøsikring af en eksisterende lagertank, er der dels angivet estimerede enhedspriser, dels en samlet pris for en typisk middelstor olielagertank, der står alene i en tankgård.

Lagertanken antages at have følgende hoveddata:

  • Lagertank med
    - kapacitet 20.000 m³
    - bundareal 1.000 m²
    - diameter 36 m
    - højde af tanksvøb 21 m
  • Lagertanken anvendes til lagring af gasolie og er ikke dagligt bemandet
  • Tanken er funderet på en gruspude i område med overvejende sandede aflejringer
  • Tankgården har
    - ubefæstede bund og jordvolde
    - en kapacitet på 100 % af tankvolumenet
    - en diameter indtil top af jorddæmning på 80 m
    - et areal indtil top af jorddæmning på 4.000 m²
  • Transferområde med
    - manifold
    - læsseplads
  • Afvandingssystem omfatter:
    - regnvandssystem ca. 100 m
    - spildevandssystem ca. 100 m
    - et olieudskilleranlæg spildevand
    - et olieudskilleranlæg for regnvand

Prisoverslagene er opdelt i etablerings- og driftsomkostninger pr. år.

Omkostninger til foranstaltninger, der indebærer anlægsarbejder på eksisterende anlæg, vil grundet adgangsforhold og tilpasning til eksisterende konstruktioner i reglen være væsentligt dyrere end foranstaltninger, der indbygges i nye anlæg ved etableringen. Meromkostningen ved anlægsarbejder på eksisterende arbejder er her valgt svarende til en fordobling af enhedspriser, men i praksis vil de kunne variere meget afhængig af de eksisterende anlægs udformning.

Tabel 10.1 Estimerede enhedsomkostninger og samlet omkostning til miljøsikring af et typisk mellemstort olieoplag.

  Eksempel for middelstor lagertank
Emne Foranstaltning til miljøsikring Enhedspris Enhed Levetid/
frekvens
Antal enheder Investering Drift
    1.000 kr.   År   1.000 kr. 1.000 kr./år
Generelt for olielager            
  Gennemgang og opdatering af anlæggets dokumentation, jf. afsnit 9.3 10 - 50 stk 1 1 30 3
Primær indeslutning            
Generelt            
  Rutinemæssig intern inspektion, jf. afsnit 9.2 Intern omk.          
  Udvendig detaljeret inspektion af den primære indeslutning inklusiv kontrolmåling af pladetykkelse af tanksvøb og tanktag ved ultralydsmåling, jf. afsnit 9.2 40 inspektion 5 - 10 1 40 5
  Indvendig detaljeret inspektion af den primære indeslutning inklusiv arealdækkende MFL- scanning af tankbund kombineret med kontrolmåling af pladetykkelse af tanksvøb og tanktag ved ultralydsmåling, jf. afsnit 9.2. Omkostning inklusiv tankrensning og eksklusiv driftstab. 150 inspektion 8 - 16 1 150 10
  Overfyldningssikring (automatisk stop af indpumpning) 80 stk 20 1 80 4
Tankbund, dobbeltbund med vakuumkontrol            
  Merpris for etablering af dobbeltbund med lækagekontrol 2600 1000 m² 40      
  Kontol af tæthed (manuel vakuummåling) Intern omk.   -      
  Funktionskontrol af alarm (automatiske) 2 stk 1      
Tanksvøb og tankfundament            
  Kontrolmåling af differenssætninger hvert 10. år. Relevant ved fundering i sætningsfølsomme aflejringer. 10 stk 10 1 10 1
  Inspektionsbrønd/boring for kontol af grundvandsstand. (Kun relevant i områder hvor der er risiko for høj grundvandsstand). 5 - 10 stk 40 1 8 0
  Moniteringsboring for kontol af grundvandskvalitet. (Relevant hvor der ikke er sekundær opsamling eller hvor der er sket lækage fra primær indeslutning). 5 - 15 stk 10 0 0  
Tanktag, flydetag            
  Membranventil med pneumatisk aktuator (Afledning af tagvand til spildevandssystem) 20 stk 20 0 0  
  Kompressoranlæg fælles med tankgårdsventil - stk -      
Produktledninger            
  Etablering af befæstede arealer eller anden form for sekundær opsamling i områder med risiko for lækage fra produktledninger 320 1000 m² 20 0,1 32 1
Sekundær opsamling            
  Årlig tilstandsvurdering af sekundær opsamling som led i interne rutinemæssig inspektioner. Baseres indledningsvist på besigtigelse af befæstede områder, fuger, tankgårdsndeslutning, brønde mv. (Konstruktioner og anlæg, der ikke er omfattet af detaljerede inspektioner af primær indeslutning) Intern omk.   1      
  Sammenfattende tilstandsvurdering af sekundær opsamling som grundlag for fornyet miljøgodkendelse. Sammenfatning af trends for de rutinemæssige inspektioner samt tilstandsvurdering af befæstede områder, fuger, tankgårdsindeslutning, bassiner, brønde, olieudskilleranlæg mv. (Konstruktioner og anlæg, der ikke er omfattet af detaljerede inspektioner af primær indeslutning) 25 - 35 stk 10 1 30 3
Tankgård            
  Nye anlæg
(eksisterende anlæg + 50 - 150 %)
           
  lerbarriere, indbygget 200 1000 m²        
  bentonit membran 300 1000 m² 40 8 2400 60
  HDPE membran 360 1000 m²        
  asfaltbelægning 320 1000 m²        
  betonbelægning 480 1000 m²        
  Alarm for væske i tankgård 20 - 50 stk 15 1 30 2
Afløbssystem            
  Udskiftningsplan/vedligeholdelsesplan            
  Besigtigelse 5 stk 10 1 5 1
  TV-inspektion incl. spuling. 0,06 m 10 1 12 1
  Gennemgang af TV-inspektion 5 stk 10 1 5 1
  Udarbejdelse af handlingsplan/vedligeholdelsesplan 15 - 25 stk 10 1 20 1
  Udskiftning af afløbsledning. Nye ledninger med oliebestandige gummiringe            
  ø160 0,6 m 40 100 60 2
  ø200 0,8 m 40 100 80 2
  ø250 1,1 m 40      
  Inspektionsbrønde, samlebrønde mv. 20 stk 40 2 40 1
  Membranventil med pneumatisk/elektrisk aktuator (Afledning af vand fra tankgård) 20 stk 20 1 20 1
  Kompressoranlæg 20 stk 10 1 20 2
  Udskiftning af lille olieudskilleranlæg.            
  Sandfang 25 stk 40 1 25 1
  Olieudskiller, klasse 1 40 stk 40 1 40 1
  Målebrønd 20 stk 40 1 20 1
  Udskiftning af stort olieudskilleranlæg.            
  Sandfang 55 stk 40 1 55 1
  Olieudskiller, klasse 1 85 stk 40 1 85 2
  Målebrønd 20 stk 40 1 20 1
  Meromkostning hvis jord er forurenet Ikke inkl.          
  Anslået meromkostning til miljøsikring af mellemstort olielager, jf. eksempel. 3.317 108

Den anførte omkostning er beregnet som en engangsinvestering til såvel den tekniske opgradering af anlægget som indledende inspektion efter de nye retningslinier samt en skønnet efterfølgende gennemsnitlig driftsomkostning til miljøsikring, der baserer sig på estimaterne over enhedspriser og forventede levetider eller afskrivningsperioder.

I det valgte eksempel er det forudsat, at der etableres en bentonitmembran i den eksisterende tankgård og at afløbssystem fornyes. Et eventuelt behov for etablering af en barriere eller membran i en eksisterende tankgård anbefales vurderet efter retningslinierne i afsnit 8.2.4.

Rensning af store fuelolielagertanke indebærer en omfattende indsats grundet produktets høje viskositet. En tankrensning fuelolietanke indebærer langvarige og vanskelige arbejdsmiljøforhold og store omkostninger. En typisk omkostning til rensning og indvendig inspektion af én fuelolietank er typisk af størrelsesordenen 0,5 – 1 million kr.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.