Udvikling og validering af en metode til analyse af kolophonium i kosmetiske produkter
1 Baggrund
Eksponering til kolofonium (harpiks) er en kendt årsag til kontaktallergi og kontakt dermatitis (1). Efter EU’s lovgivning for farlige stoffer – Bilag 1 (Direktiv 67/548/EEC) skal et indhold >1 % af kolofonium i et produkt deklareres og produktet skal mærkes med risikosætning R 43 (kan give overfølsomhed ved kontakt med huden). Kolofonium er optaget på listen over farlige stoffer under følgende CAS. numre: 8050-09-7 (som dækker over en stofgruppe), 8052-10-6 og 73138-82-6. . I henhold til kosmetikreguleringen (76/768/EØF) er stoffet optaget på INCI-listen (Index on Cosmetic Ingredients) under navnet ”Colophonium”, (EF. nr. 232-475-7) og der er ingen restriktioner på anvendelsen.
I kliniske studier er der observeret klare sammenfaldende positive reaktioner ved lappe-test for kolofonium og parfumemarkører (fragrance mix og Perubalsam) blandt patienter (2-4). De sammenfaldende testreaktioner kan bedst beskrives som et resultat af kombineret sensitivitet forårsaget af samtidig eksponering til et stort antal duftstoffer og kolofonium komponenter i dagligdags produkter (5). Der har ingen undersøgelser været af indholdet af kolofonium i kosmetik, da der ikke har eksisteret en anvendelig analysemetode, som også medtager de allergene oxiderede harpikssyrer.
Kolofonium er en harpiks (eng. resin), som udvindes fra forskellige arter af nåletræer, og hvorfra terpentinolien er afdestilleret. Det består af en kompleks blanding af harpikssyrer (omkring 90 %) og neutrale stoffer (10 %), hvilket varierer afhængig af art, oprensningsproces og opbevaringsbetingelser. De primære harpikssyrer er abietinsyre (eng. abietic acid) (AbA) og dehydroabietinsyre (eng. dehydroabietic acid) (DeA) (Figur 1) (1). Oxideret materiale er til stede i kolofonium som følge af luftpåvirkning under normal håndtering (dvs. produktfremstilling og efterfølgende almindelig brug) samt opbevaring ved stuetemperatur. Der er således påvist en sammenhæng mellem graden af oxidation og opbevaringstiden. Omfattende studier har vist at oxiderede komponenter, der er dannet ved luftpåvirkning, hovedsagelig dannes fra AbA (6-9). Mens AbA selv er et svagt allergen eller ikke-allergen, er nogle af de dannede oxidationsprodukter allergener. Et af de mest almindeligt forekommende oxidationsprodukter er 15-hydroperoxyabietinsyre (eng. 15-hydroperoxyabietic acid), der er et kraftigt allergen (10).
Kolofonium er ofte modificeret eller derivatiseret for at opnå bedre tekniske egenskaber. Oftest modificeres kolofonium kun delvist indtil de ønskede tekniske egenskaber er opnået, hvilket betyder at umodificeret kolofonium vil være til stede i produktet. Både modificeret og umodificeret kolofonium kan forårsage kontakt allergi. Imidlertid har undersøgelser vist at hvis patienter reagerer på både modificeret og umodificeret kolofonium, skyldes reaktionen oftest indholdet af umodificeret kolofonium og ikke en sensitivitet overfor begge typer. Det vil sige at kontakt allergi forårsaget af modificeret kolofonium kan alternativt derfor også skyldes dets indhold af umodificeret kolofonium (11, 15).
Kolofonium i umodificeret og modificeret form anvendes i en række produkter og materialer f.eks. loddevæske, papir (papir masse) maling, lim, plaster og også i kosmetik. Mængden af umodificeret kolofonium kan variere i forskellige produkter fra 20 % eller mere i visse plastre, maling og loddevæske til små mængder i andre produkter, som hovedsagelig indeholder modificeret kolofonium (12)
Da kolofonium er ikke-toksisk, ikke-irriterende og meget klæbrig, er det et perfekt materiale til at binde kosmetik på huden. Allergisk kontakt dermatitis udløst af kolofonium i forskellige kosmetiske produkter såsom øjenskygge, rouge, læbeprodukter og mascara er rapporteret i litteraturen. Kolofonium er også fundet i mascara, som er mærket som ”hypoallergeniske” og indholdet af kolofonium i disse produkter var højt nok til at udløse reaktioner hos sensitive personer (13). Omfattende reviews omhandlende brugen af kolofonium er blevet publiceret gennem årene (6, 11, 14, 15).
Figur 1. De primære harpikssyrer i umodificeret kolofonium
Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.