8 Penetration af pesticider gennem beskadiget hud

Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

8.1 Arbejdsrelaterede hudproblemer

Jo mere vi ved om den ideelle tilstand, desto vigtigere bliver vores viden om den knap så ideelle tilstand. Hovedparten af de studier, hvor der er lavet undersøgelser omkring hudpenetration, er lavet på rask, ubeskadiget hud. I det virkelige liv er hudens tilstand dog knap så ideel, som den der oftest bruges i forsøg (Kezic & Nielsen JB, 2008). Det er derfor relevant at studere, hvilken effekt beskadiget hud har på forskellige stoffers penetrationskarakteristika.

8.1 Arbejdsrelaterede hudproblemer

Hudproblemer er i mange lande blandt de hyppigste grunde til fravær fra arbejde i udsatte erhverv (Elsner, 2007; Korinth et al., 2007b; Suuronen et al., 2007). En dansk undersøgelse af hospitalsansatte viste, at ca. 23 % af de ansatte rapporterede problemer med håndeksem inden for de seneste 12 måneder (Flyvholm et al., 2007). I forhold til gartnerierhvervet, så optræder håndeksem (såvel allergisk som toksisk) med større hyppighed i end i den almindelige befolkning.

De ovennævnte undersøgelser beskriver problemets omfang i højrisiko-erhverv, hvor huden er eksponeret for opløsningsmidler, vand og detergenter. Påvirket hudbarriere pga. gentagende vådt arbejde, småskader, hudirritation, eksem mm. har vist sig at øge den dermale penetration (Ilyin et al., 1975; Bronaugh & Stewart, 1985b; Scott & Dugard, 1986; Grandjean P, 1990). Forskere inden for dette område har i årevis rådgivet arbejdere om, at en beskadiget hudbarriere kunne betyde en øget hudoptagelse af kemikalier (Grandjean P, 1990; Levang et al., 1999).

Flere studier indikerer, at en lettere beskadiget hud resulterer i en generel forøget penetrationshastighed for alle testede stoffer, at forøgelsen er marginal for de stoffer, der allerede ved den intakte hud har gode penetrationsegenskaber, at forøgelsen er signifikant for de mere lipofile stoffer, men at den klart største effekt observeres ved eksponering for hydrofile stoffer (Nielsen, 2005; Nielsen JB et al., 2006; Nielsen et al., 2007).

En anden væsentlig pointe er, at hos atopikere og andre med hudlidelser der varierer i intensitet, er hudens barriereegenskaber nedsatte selv når huden er uden eksematøse forandringer og ser normal og ubeskadiget ud (Kezic & Nielsen JB, 2008). Det betyder at disse grupper er mere sårbare også i perioder uden synlige hudforandringer.

Denne viden omkring øget sårbarhed hos specifikke grupper samt den forøgede hudpenetration gennem lettere beskadiget hud er vanskelig at håndtere regulatorisk med mindre man forebyggelsesstrategisk søger at sikre denne store og mere sårbare gruppe. Indtil da bør denne viden få klare implikationer for den generelle såvel som den individorienterede rådgivning af folk med potentiel hudeksponering og eksisterende hudlidelser og/eller lettere beskadiget hud.