9 Afvaskning af huden og midlertidig huddeponering

Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

Reservoireffekten har tidligere været beskrevet og defineres ved at et stof forbliver og ophobes i huden i stedet for at passere direkte gennem til blodstrømmen. Huden vil derefter afgive stoffer til blodstrømmen med en hvis forsinkelse og med en stadig faldende hastighed (Cnubben et al., 2002). En anden mulighed er, at den del af stoffet bliver i det øverste hudlag og kan vaskes af ved håndvask.

Fjernelse af deponeret stof gennem afvaskning er undersøgt i forsøg, hvor man efter 6 timers eksponering har foretaget en reel afvaskning af huden med en svag sæbeopløsning. Da mange stoffer har lag-times under 6 timer, vil disse være trængt ind i huden i løbet af den tid. Resultaterne viser entydigt, at en afvaskning efter 6 timer fjerner den altovervejende del af den administrerede mængde teststof og derved nedsætter muligheden for senere huddeponering, således at man ved forsøgsafslutning ser en signifikant reduceret huddeponering i de grupper, hvor der er gennemført afvaskning efter 6 timer. Samlet kan det konkluderes, at en afvaskning efter endt eksponering signifikant nedsætter den samlede absorption af modelstofferne. For de mest vandopløselige stoffer er denne reduktion omkring 67 % og for de mere lipofile modelstoffer lidt mindre (Nielsen JB et al., 2006). Det er ligeledes muligt ved almindelig let afvaskning at fjerne en del af den stofmængde, der er trængt ind i huden. Denne observation har klare forebyggelsesmæssige implikationer og dokumenterer betydningen af håndvask med vand og sæbe efter hudkontakt til pesticider.

Den nuværende regelsætning omkring vurdering af penetrationsforsøg følger gældende OECD guidelines, der foreskriver at man skal henregne alt stof, der ikke er genfundet i donordelen som absorberet og dermed potentielt tilgængeligt for systemisk toksicitet. Dette gælder således også den fraktion af den administrerede dosis, der er ophobet i huden. Undersøgelsen viser, at absorption fra huden og ud i receptordelen fortsætter efter endt eksponering (Nielsen JB et al., 2006). For visse stoffer fortsætter absorptionen i over et døgn efter endt eksponering (Nielsen JB et al., 2006). Der er derfor ingen tvivl om, at en vis del af den i huden deponerede mængde modelstof senere vil absorberes. Det er imidlertid uafklaret, hvor stor en fraktion af den i huden midlertidigt deponerede mængde modelstof, der vil fjernes uden at nå systemisk cirkulation, det vil sige ovenud af huden, men omfanget må forventes at afhænge af blandt andet håndvask, andre aktiviteter samt hudens almene tilstand.