Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder
10 Forebyggelse af dermal absorption ved brug af personlige værnemidler
- 10.1 Personlige værnemidler
- 10.2 Typer af handsker og penetration af pesticider
- 10.3 Brug og genbrug af handsker
- 10.4 Genbrugshandsker
Målet ved at bruge handsker og andre værnemidler er at ændre en uacceptabel eksponering til en acceptabel risiko. Risiko er defineret som sandsynligheden for, at en person eller miljøet skades ved en speciel proces. Et bekæmpelsesmiddels potentiale for at udøve skadelig effekt kan ikke ændres, men risikoen ved håndtering af stoffet kan nedsættes ved at bruge de rigtige værnemidler på korrekt vis.
Eksponering for pesticider sker gennem arbejdet med planter, frugter, blomster mm. Graden af eksponering afhænger af flere ting og kan ske i produktion, ved blanding, distribution, re-entry aktivitet eller i ved udbringning af stoffet. Studier har vist at landmænd, der arbejder med udtynding af afgrøder, er specielt udsat for eksponering i forhold til dem, der fx høster (de Cock et al., 1998b; de Cock et al., 1998a; Simcox et al., 1999). Selv i husstøvet hos disse arbejdere samt i disses børns urin er der fundet højere koncentrationer bekæmpelsesmidler end hos andre ueksponerede (Coronado et al., 2004; Coronado et al., 2006). Sidstnævnte illustrerer at optagelse sker uden egen deltagelse i udbringning og i visse tilfælde kan eksponering optræde fjernt fra udbringningsstedet.
10.1 Personlige værnemidler
Det vigtigste, når man potentielt kan komme i kontakt med pesticider, hvad enten det er under blanding, distribution, eller når man arbejder med afgrøderne efter behandling med pesticider, er at bruge personlige værnemidler – handsker især.
Handsker nedsætter signifikant hudoptagelsen af pesticider, men gennembrudstiden såvel som den hastighed hvormed pesticiderne passerer handsken er forskellig og nogle handsker er bedre end andre til specifikke stoffer.
Et stort problem, som også kan have indflydelse på valget og brugen af handsker er ubehag fra handsken. Ofte er de mest behagelige handsker måske ikke resistente nok over for de stoffer, der arbejdes med, eller de optimale handsker er for dyre i forhold til mindre gode handsker.
Grundene til, handsker ofte ikke giver en effektiv beskyttelse, kan være betinget af forkert brug, beskadiget handske, eller kemisk nedbrydning af handskematerialet. I mange situationer vil det være en kombination af disse 3 årsager der gør, at brugeren eksponeres til uden måske at være klar over det (Packham, 2006).
Gennembrudstiden vil ikke nødvendigvis sige noget om mængden af bekæmpelsesmiddel, som bryder gennem handsken, eller penetrationsraten efter eksponering, men det er stadig en vigtig parameter, da to typer handsker kan have identisk penetration efter 6 timer, men meget forskellig gennembrudstid og penetrationsrate (Figur 9).
Figur 9: Penetration af to typer af pesticider (1 and 2) gennem handsker. Penetration af 1 og 2 er identisk, men gennembrudstiden og penetrationsraten er forskellig (Nielsen JB, 2005).
Vigtigt i brugen af engangshandsker er:
- Viden om, hvornår handskerne skal skiftes for at undgå at overskride gennembrudstiden.
- Viden om at engangshandsker er engangshandsker og ikke må genbruges.
- Viden om, at handskernes barriere kan forringes ved håndens bevægelse i handsken idet handskematerialet bøjes og strækkes under brug (Phalen & Hee, 2008).
10.2 Typer af handsker og penetration af pesticider
Data fra forskellige studier omhandlende penetration af pesticider gennem forskellige typer handsker har vist en variation i penetrationskarakteristika selv inden for den samme gruppe pesticider. Generelt er nitril handsker, butyl gummihandsker og SilverShield handsker de mest resistente (Guo et al., 2002; Kirknel E & Sjelborg P, 2003). Der er dog ingen garanti for beskyttelse over for alle de testede pesticider inden for én type handsker.
Latex/naturgummihandsker bør ikke bruges ved længerevarende arbejde med pesticider, hvis der findes alternativer, og slet ikke ved håndtering af salgsopløsninger. Ved korttidseksponering (< 2 timer) til brugsopløsninger af pesticider vil latexhandsker på baggrund af den nuværende viden yde en tilnærmelsesvis lige så god beskyttelse som nitrilhandsker.
10.3 Brug og genbrug af handsker
Når man genbruger handsker som værnemiddel mod pesticider, er det vigtigt, at man kender til den rette måde at opbevare dem på før og efter brug. Som de fleste ved af erfaring, ændres handskers struktur/integritet over tid (Raheel & Dai, 2002). Men der er ikke mange, der har sat sig ind i, hvordan penetrationskarakteristika ændrer sig. Ofte er opbevaringsinformationen slet ikke tilgængelig for brugerne af handskerne. Som udgangspunkt kan genbrug ikke anbefales medmindre handskerne er lavet med det formål (se nedenfor).
10.4 Genbrugshandsker
Genbrugshandsker bruges ofte i arbejdet med pesticider. Det kan betyde en øget risiko for sekundær eksponering. I forsøget på at rengøre handskerne kan handskematerialet ødelægges og integriteten ændres (Gao et al., 2005). Noget materiale kan slet ikke rengøres, ligesom der ofte findes bekæmpelsesmiddel på indersiden af handsken efter rengøring (Guo et al., 2002). Det er påvist, at en stor mængde af det bekæmpelsesmiddel, en arbejder udsættes for, sker i forbindelse med handskeskifte (Garrod et al., 2001; Kirknel E & Sjelborg P, 2003; Edwards et al., 2007), ligesom handsken kan være ligeså forurenet på indersiden som på ydersiden (Creely & Cherrie, 2001; Garrod et al., 2001; Machera et al., 2003).
Endelig viser helt nye resultater fra eget laboratorium, at visse pesticider ophobes i handskematerialet. Såfremt en del af genbrugshandskers beskyttelsesevne ligger i at pesticidet bindes til handskematerialet, vil der muligvis alene være tale om en midlertidig beskyttelse. Når handskematerialets bindingskapacitet overskrides vil beskyttelsesgraden i givet fald mindskes markant. Denne problemstilling er ny, og bør belyses nærmere, især da genbrugshandsker oftest anvendes i forbindelse med håndtering af koncentrerede salgsopløsninger.
Hvis hænderne forurenes inden i handskens tillukkede miljø, forekommer der en øget risiko for penetration af stoffet gennem huden (Wester & Maibach, 1983).
Da den interindividuelle variation ved denne form for eksponering kan være udtalt og i betydelig grad afhængig af relevant personlig hygiejne, er det vigtigt, at handskebrugerne er klar over deres risiko og bliver undervist for at undgå unødig eksponering.
Det har også vist sig, at engangshandsker ofte genbruges. Når en arbejder tror, han/hun er beskyttet af handskerne mod eksponering, er situationen faktisk værre, end når en arbejder helt undlader at bruge handsker, men er bevidst om sine risici.
Med udgangspunkt i de ovennævnte problemer er vigtige elementer i forebyggelsesstrategien at reducere eksponeringen ved at undervise, træne og supervisere arbejderne i brugen af værnemidler. Hvis problemet med genbrug af handsker (engangs- såvel som flergangshandsker) ikke udforskes yderligere, er rådet at bruge engangshandsker 1 gang og derefter smide dem væk.
Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.