| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

En opdateret analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx

10 Samfundsøkonomiske beregninger

• 10.1 Generelle beregningsforudsætninger
• 10.2 Antagelser om tiltagene
• 10.3 Resultater
• 10.4 Resultater – uden en NOx afgift på erhvervene
• 10.5 Følsomhedsanalyser
• 10.6 Worst case og best case scenarier

Som vist i de foregående afsnit har COWI for Miljøstyrelsen foretaget en kritisk teknisk faglig gennemgang af de tiltag, der er beskrevet i 2006-rapporten. Gennemgangen indeholder ikke en vurdering af tiltag indenfor fiskeriflåden, havvindmøller, reduktion af dieselandele for lette køretøjer og montering af EGR teknologi på tunge køretøjer, da Miljøstyrelsen ikke fandt dem relevante længere. Disse tiltag er derfor ikke behandlet i det følgende.

Miljøstyrelsen har gennemført en samfundsøkonomisk analyse af de NOx reducerende tiltag, som Miljøstyrelsen og COWI anser for relevante og hvor der med rimelighed måtte antages at foreligge nye oplysninger om omkostninger og reduktionspotentiale. For hvert enkelt tiltag har COWI indhentet information om, hvad det koster at implementere de enkelte tiltag, tiltagenes levetid og driftsudgifter, samt miljøeffekten af tiltagene. I forhold til miljøeffekten er det primært potentialet for og gevinsten ved NOx reduktioner, der er estimeret.

Med det kommende direktiv om nye emissionslofter fra og med 2020 vil Danmark blive stillet over for nye reduktionskrav af NOx-emissionen.  Nærværende undersøgelser om yderligere reduktionspotentiale og revidering af de økonomiske analyser kan derfor bidrage til at identificere, hvilke NOx reducerende tiltag, der er samfundsøkonomisk fordelagtige at gennemføre for at opnå nye målsætninger for NOx reduktionen. Det skal dog bemærkes, at der ikke er taget stilling til om tiltagene faktisk skal gennemføres, da dette er en politisk beslutning. Der er heller ikke taget stilling til hvordan de enkelte tiltag vil blive søgt gennemført, dvs. hvilke styringsinstrumenter der vil blive taget i anvendelse.

10.1 Generelle beregningsforudsætninger

For at kunne gennemføre samfundsøkonomiske analyser, er det nødvendigt at gøre en række centrale antagelser, som beskrives i det følgende. De antagelser, der er gjort i beregningerne vedr. kalkulationsrente, skatteforvridningstab, og nettoafgiftsfaktoren, er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger, jf. Finansministeriet (1999). Der anvendes derfor en kalkulationsrente på 6 pct.^[24], en nettoafgiftsfaktor på 1,17 og et skatteforvridningstab på 20 pct..

Alle omkostninger er opgjort i 2008 priser. Omkostningerne og miljøeffekterne opgøres for en 30-årig periode, dvs. 2009-2038. Nutidsværdierne er regnet med 2008 som basisår.

For alle tiltag gælder det, at investeringerne gennemføres i 2010. Dog vurderes fremrykningen af EURO 6 normen for tunge køretøjer til både at kunne finde sted i 2010, 2011 og 2012. Beregningerne er derfor foretaget for alle 3 scenarier.

Siden 2006-rapporten udkom, er der fra 1.1. 2010 indført en NOx afgift på 5 kr. pr. kg NOx for de erhverv, der er medtaget i denne rapport, bortset fra de mobile kilder. Da tiltagene i rapporten indebærer reduktioner i NOx emissioner i de pågældende erhverv, medfører dette en mindre afgiftsbetaling. Dette indebærer et provenutab for staten og dermed et skatteforvridningstab, hvilket påvirker de velfærdsøkonomiske omkostninger ved tiltagene. I afsnit 10.4 er det belyst, hvilken konsekvens NOx afgiftens indførelse har haft på omkostningerne ved tiltagene.

I beregningerne indgår også antagelser om priser på miljøeffekter. COWI har vurderet, at tiltagene først og fremmest reducerer NOx emissionen. Dog anslås det, at tiltagene målrettet de mobile kilder også har indflydelse på emissionen af partikler, HC, CO og CO₂.

Der er anvendt den samme miljøpris for NOx for de stationære og mobile kilder, da DMU pt. ikke har beregnet miljøprisen for NOx emissioner fra mobile kilder. Til sammenligning skal det dog nævnes, at Transportministeriet opgør miljøprisen fra mobile kilder i byer til 19 kr. pr. kg. NOx og til 21 kr. pr. kg. NOx for emissioner på landet, hvilket er lavere end DMU’s priser, jf. tabel 10-1.

Tabel 10-1 Miljøpriser på emissioner til luft

Kilde: DMU (2008) og Miljøministeriets Nøgletalskatalog (2007).

Til værdisætning af CO₂-effekter er anvendt en pris, der svarer til den forventede kvotepris, forhøjet med nettoafgiftsfaktoren. Den forventede kvotepris lyder på 175 kr. pr. ton CO₂ i perioden 2008-12, der er forpligtelsesperioden for Kyoto-protokollen, og en pris de efterfølgende år på 225 kr. pr. ton CO₂. Disse priser er 2006-priser. Den samfundsøkonomiske beregningspris for CO₂ opnås ved at multiplicere de angivne CO₂-kvotepriser med nettoafgiftsfaktoren, foretage afrunding og omregne til 2008-priser. Herved fås en samfundsøkonomisk beregningspris for CO₂ på 216 kr. pr. ton i perioden 2008-12 og 277 kr. pr. ton i perioden derefter.

De anvendte priser på el og brændsler er i overensstemmelse med priserne i Energistyrelsen (2009): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, tabel 3, 5 og 6.^[25] For elpriserne er anvendt fremskrivningen af den uvægtede pris på det nordiske marked, Nord Pool uvægtet.

Ved beregningerne af tiltagene målrettet de mobile kilder er indhentet oplysninger fra DMU vedrørende bilbestande, årskørsel, brændstofforbrug og emissionsfaktorer.

For at vurdere betydningen af de centrale antagelser for analysens resultater er der gennemført en følsomhedsanalyse for relevante nøgleparametre. Afsnit 10.5 i dette kapitel gennemgår resultaterne heraf.

Yderligere antagelser og afgrænsninger for de specifikke tiltag vil blive beskrevet i det følgende, hvor tiltagene gennemgås enkeltvist.

10.2 Antagelser om tiltagene

COWI's gennemgang har vist, at nogle af de tiltag, der var med i rapporten fra 2006, ikke længere er relevante, men foreslår samtidig, at der er et potentiale for reduktioner i NOx emissioner ved hjælp af andre tiltag, der ikke var med i 2006 rapporten. COWI's gennemgang af tiltagene har betydet, at der for nogle af de tiltag, der var med i 2006 rapporten, anvendes ændrede beregningsforudsætninger. For nogle af tiltagene har de ændrede forudsætninger betydet et ændret reduktionspotentiale, samt ændrede udgifter til investeringer og drift. Dette har sammen med ændringerne i de generelle forudsætninger betydet ændrede skyggepriser (velfærdsmæssige omkostninger pr. kg. fjernet NOx) for tiltagene. I det følgende gennemgås de væsentlige antagelser om tiltagene til brug for den samfundsøkonomiske analyse.

Kraftværker

De tiltag indenfor kraftværker, der var med i Miljøstyrelsens rapport fra 2006, er ikke længere relevante. Derimod vurderer COWI, at der kan være et potentiale for yderligere NOx reduktioner ved hyppigere udskiftning af katalysatorlag på SCR anlæg. COWI har dog ikke undersøgt hvad omkostningerne er for de enkelte værker, da dette forudsætter en større undersøgelse i tæt samarbejde med energiselskaberne. Der er derfor ikke gennemført en samfundsøkonomisk analyse af dette tiltag.

Kraftvarmeværker

Reburning anses heller ikke at være et relevant tiltag på kraftvarmeværkerne. Derimod vurderes det stadig at være relevant at montere lav-NOx brændere på de kedler, der anvendes i kraftvarmeværkerne og som ikke allerede har installeret lav-NOx brændere. Tiltaget består i, at brænderne på eksisterende kedler i industrien udskiftes før de er udtjente, og det forudsættes at 1/3 af brænderne har 9 år tilbage og 2/3 har 4 år tilbage af deres levetid når de udskiftes i 2010. Desuden antages det, at brændere, der udskiftes i hhv. 2019 og 2014, vil blive udskiftet med lav-NOx brændere. Tiltaget er relevant på 80 pct. af kedelanlæggene. Til forskel fra 2006 rapporten vurderes dette både at være relevant på de olie- og naturgasfyrede kedler, der anvendes i kraftvarmevarmesektoren. Det anses derfor som relevant at installere lav-NOx brændere på 205 naturgasfyrede kedler og på 72 oliefyrede kedler i kraftvarmeværkerne.

Ligeledes vurderes det at være muligt at reducere NOx emissionen fra de ældre motoranlæg ved en forbrændingsmæssig bedre styring af gasmotorer i kraftvarmesektoren. Dette vurderes at være relevant på 70 pct. af gasmotoranlæggene, hvilket svarer til 233 anlæg.

Installering af SCR katalysatorer på gasmotoranlæg er stadig et relevant tiltag og vil medføre betydelige reduktioner i NOx emissioner fra kraftvarmeværkerne. COWI vurderer at det vil være mest relevant at installere SCR på de større gasmotoranlæg (>2,5 MW_el), hvilket svarer til 134 anlæg.

Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af alle 3 tiltag. Resultatet fremgår af afsnit 10.3.

Industri

Udskiftning af brændere på eksisterende kedler i industrien til nye lav-NOx brændere skønnes stadig at kunne reducere NOx emissionen væsentligt. Antagelserne svarer til dem der er gjort om kedler indenfor kraftvarmesektoren. Udskiftningen i 2010 kan foretages på 180 af de oliefyrede kedelanlæg og 160 af de naturgasfyrede kedelanlæg.

Mobile kilder

COWI vurderer, at der er en række NOx reducerende tiltag målrettet de mobile kilder, der fortsat er relevante. Disse omfatter eftermontering af SCR på tunge køretøjer og en fremrykning af EURO 6 normer for tunge køretøjer. Ved eftermontering af SCR vurderes køretøjer med registreringsår 1999-2006, idet tunge køretøjer af nyere dato forventes at være udstyret med SCR eller anden teknologi, der reducere udledningen af NOx i samme omfang. Desuden anser COWI, at det stadig er relevant at montere SCR på (diesel) traktorer og mejetærskere. Omkostningerne og effekterne anslås til at være af samme størrelsesorden som ved montering af SCR på tunge køretøjer, da der er tale om den samme motor- og rensningsteknologi.

For montering af SCR på både tunge køretøjer samt traktorer og mejetærskere skønner COWI en investeringsomkostning på 35.000 kr. pr. køretøj. Dette skøn, foretaget i samarbejde med Grundfos, er baseret på en antagelse om masseproduktion og ligger markant under prisen på 60.000-70.000 kr. som det vil koste, hvis der skal leveres i dag. På baggrund af dette usikre skøn vurderer Miljøstyrelsen imidlertid, at en investeringsomkostning på 60.000 kr. anses for at være mest realistisk, og det er derfor denne pris der er anvendt i beregningerne.

I forhold til 2006 rapporten vurderes det, at samtlige tiltag indenfor de mobile kilder medfører et øget brændstofforbrug og dermed en øget CO2 udledning. I fht. eftermontering af SCR på tunge køretøjer og fremrykning af EURO 6 normen for tunge køretøjer resulterer det øgede brændstofforbrug i en øget provenuindtægt for staten og dermed en skatteforvridningsgevinst. Disse konsekvenser gør sig ikke gældende for eftermontering af SCR på traktorer og mejetærskere, idet dieselafgiften tilbagebetales for virksomhed med jordbrug.

EURO 6 normen forventes at træde i kraft primo 2013, så i beregningerne er der set på en fremrykning på henholdsvis 1, 2 og 3 år. Her er det dog kun ved en fremrykning på 3 år, at tiltaget vil have en effekt på NOx emissionen i 2010.

Fremrykning af EURO 6 normen er udregnet som meromkostninger i forhold til EURO 5 normen, der træder i kraft fra oktober 2009 og dermed vil være gældende i 2010. Ifølge EU-reglerne er det kun tilladt at fremrykke EURO-normerne ved hjælp af økonomiske styringsinstrumenter. Miljøstyrelsen har i beregningerne valgt at antage, at der ydes et tilskud på 30 pct. af investeringsomkostningerne opgjort som meromkostninger i forhold til EURO 5 normen. Tilskuddet gives i køretøjets første år og ordningen ophører i 2013, hvor EURO 6 normen træder i kraft. Denne sidste antagelse følger 2006 rapporten. En vigtig forskel fra 2006 rapporten ligger i, at der dengang blev antaget, at tilskuddet dækkede 30 pct. af meromkostningerne inklusiv ekstra omkostninger til drift^[26], hvilket EU-lovgivningen dog ikke tillader. I denne analyse antages det, at der ydes et tilskud på 30 pct. af meromkostningerne ved investeringen. Det antages hermed, at dette tilskud er et tilstrækkeligt incitament til, at samtlige købere af tunge køretøjer fra 2010 vil efterspørge biler, som opfylder EURO 6 normerne frem for EURO 5 normerne.

Offshore

Opgradering af de 19 gasturbiner (der udelukkende anvender naturgas som brændsel) til Dry Low Emission (DLE) NOx reduktionsteknologi vurderes fortsat at være relevant. Af de 19 gasturbiner er gasturbine CT-3570 på Dan FE sorteret fra, da den forventes at være taget ud af drift i løbet af et år.

Nye tiltag

Cowis gennemgang af de største emittenter har vist, at der er et potentiale for yderligere NOx reduktioner i affaldsforbrændingsanlæg ved at øge tilsætningen af ammoniak i forbindelse med SNCR, der allerede er monteret på anlæggene, eller ved anvendelse af SCR. Sidstnævnte tiltag vurderes dog som mindre relevant idet, der anlæggene imellem er meget store forskelle på de fysiske rammer, og dermed mulighederne for at etablere et relativt pladskrævende SCR anlæg. Der kan derfor, selv på anlæg med samme størrelse, forventes meget store forskelle i etableringsomkostningerne for et SCR anlæg. COWI har indhentet oplysninger om reduktionspotentiale og omkostninger for en forbrændingslinje med en årlig kapacitet på 100.000 tons affald. Hvis beregningen skal foretages på de konkrete anlæg, forudsætter det en vurdering af anlæggenes etableringsomkostninger mv. Beregningen giver derfor kun et groft skøn over omkostninger og gevinster ved SNCR og SCR rensning på et standard affaldsforbrændingsanlæg.

Tabel 10-2 giver en oversigt over de væsentligste ændringer.

Tabel 10-2 Ændrede forudsætninger

10.3 Resultater

Den samfundsøkonomiske analyse af tiltagene belyser de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved de enkelte tiltag. Desuden er det muligt at vurdere hvilke tiltag, der er de mest omkostningseffektive.

Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse ses i tabel 10-3. I første kolonne ses tiltagets NOx reduktion det første år. Dernæst vises de budgetøkonomiske omkostninger for erhvervet (dvs. kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrien osv.), dels i årlige omkostninger (2. kolonne) og som kr. pr. kg. NOx reduktion (3. kolonne). Den årlige påvirkning af statens finanser fremgår af 4. kolonne. Her er det fortrinsvist provenuet fra NOx afgiften, der påvirker statens omkostninger. Dog har staten en provenugevinst i forbindelse med tiltagene indenfor transportsektoren, hvilket skyldes et højere provenu fra energiafgifter, som følge af et større dieselforbrug. For fremrykning af EURO 6 normerne modsvares en del af dette provenu af en omkostning i form af tilskud til bilejerne. Dernæst er i kolonne 5 vist resultatet af en cost-benefit analyse (CBA) som nutidsværdien af tiltagets velfærdsøkonomiske overskud, dvs. værdien af miljøeffekterne fratrukket de velfærdsøkonomiske omkostninger. Det er kun værdien af tiltagets øvrige miljøeffekter der indgår her, mens værdien af NOx reduktionen ikke medtages. I kolonne 6 vises tiltagets årlige velfærdsøkonomiske omkostninger, mens tiltagets skyggepris vises i den 7. kolonne.

Tabel 10-3 Resultater

Af tabellen fremgår det, at der er stor variation i tiltagenes reduktionspotentiale og omkostninger, og at det kun er få af tiltagene der har et stort potentiale for at reducere NOx emissionen. Ser man bort fra tiltagene i affaldssektoren, kan tiltagene samlet set fjerne ca. 21.500 tons NOx det første år. Dette medfører en belastning af erhvervene på knapt 700 mill.kr. om året, mens staten får et samlet provenutab på 21 mill.kr. årligt. De fleste skyggepriser ligger på mellem 2 og 135 kr. pr. kg. NOx. Dog ligger skyggeprisen på en fremrykning af EURO 6 normer væsentlig højere. Nogle af tiltagene er indbyrdes konkurrerende og vil ikke kunne gennemføres samtidig. Derfor vil omkostningerne og det samlede reduktionspotentiale i praksis være mindre.

Potentialet for NOx-reduktioner er størst for eftermontering af SCR på alle tunge køretøjer, men er samfundsøkonomisk et meget dyrt tiltag med en høj skyggepris. Dette er desuden markant højere end i 2006 rapporten, hvilket skyldes, at emissionen af NOx pr. kørt km. nu vurderes til at være væsentlig højere end i 2006 rapporten. Desuden anslås den samlede kørsel til at være højere. Begge dele er med til at forklare det store reduktionspotentiale.

Fremrykning af EURO 6 normen er det mindst rentable tiltag og havde man valgt at foretage beregningen med et tilskud på mere end 30 pct. af meromkostningen til investering, ville dette tiltag medføre et endnu større samfundsøkonomisk underskud pga. forvridningstabet, som tilskuddet medfører.

Der er desuden et stort potentiale for NOx reduktioner indenfor offshore sektoren. Der er imidlertid stor forskel mellem turbinerne i offshore sektoren og derfor er beregningen foretaget for turbinerne enkeltvis. I stedet for at vise resultatet for alle 18 turbiner, er der i tabellen medtaget resultatet, hvis tiltaget installeres på op til 5 turbiner, startende med den billigste. Omkostningerne ved DLE er på flere af turbinerne relativt høje, og derfor vurderes DLE på alle turbiner til at være et relativt dyrt tiltag. COWI vurderer, at omkostningerne forbundet med en opgradering til DLE offshore virker meget høje. Omvendt mener Mærsk Olie og Gas at reduktionspotentialet er noget lavere og omkostninger højere end antaget her. Hvis dette er tilfældet vil skyggepriserne være højere end beregnet her.

Figur 10-1 giver en grafisk fremstilling af resultaterne i tabel 10-3. I figuren er tiltagene rangordnet i forhold til deres velfærdsøkonomiske skyggepris (jf. sidste kolonne i tabel 10-4). Søjlerne i figuren viser tiltagets potentiale for NOx reduktion i tiltagets første år, dvs. 2010, og aflæses af figurens venstre akse. Kurven viser tiltagets skyggepris og hænger sammen med figurens højre akse.

Figur 10-1 Tiltag rangordnet efter velfærdsøkonomisk skyggepris

I figuren fremgår det hvilke tiltag, der giver et velfærdsøkonomisk overskud eller underskud, når man har en pris på NOx på 52 kr. pr. kg. Det skal dog bemærkes, at denne pris kun dækker nogle af de sundhedsmæssige skadesomkostninger ved NOx emissioner, og derfor ikke medtager alle skadesomkostninger ved NOx emissionen. Desuden tager denne miljøpris ikke hensyn til, hvor emissionen finder sted og hvor stor befolkningstætheden er. Prisen på NOx er angivet som den stiplede linje i figuren og forudsat, at dette er prisen på NOx, vil alle tiltag med en skyggepris, der ligger under den stiplede linje, give et velfærdsøkonomisk overskud, mens alle tiltag med en skyggepris, der ligger over den stiplede linje, vil give underskud.

Der er 6 tiltag, der har en skyggepris på under 52 kr. pr. kg. NOx, og dermed indebærer et velfærdsøkonomisk overskud. Dette drejer sig om:

• Bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker
• Lav-NOx brændere på oliekedler i industrien
• Optimering af SNCR i affaldsforbrændingsanlæg
• SCR på gasmotorer i kraftvarmesektoren
• Optimering af SCR i affaldsforbrændingsanlæg
• Lav-NOx brændere på oliekedler på kraftvarmeværker

Der er imidlertid nogle af tiltagene, der parvis udelukker hinanden og som ikke kan implementeres samtidig. Dette drejer sig om de to tiltag i affaldsforbrændingsanlæg, og de to tiltag i kraftvarmesektoren. Indenfor disse to sektorer er det derfor nødvendig at vælge mellem tiltagene, og her vil det være oplagt at vælge det tiltag, der har den laveste skyggepris. Derfor vil det være økonomisk fordelagtigt at vælge følgende tiltag:

• Bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker
• Optimering af SNCR i affaldsforbrændingsanlæg
• Udskiftning af brænderne i de oliefyrede kedler i industrien og på kraftvarmeværkerne.

Tiltagene i kraftvarmeværkerne og industrien medfører samlet set en NOx reduktion på ca. 3300 tons årligt, og et velfærdsøkonomisk overskud på godt 1.4 mia.kr. i nutidsværdi. Dertil skal lægges reduktionspotentialet og overskuddet fra optimering af SNCR indenfor hele affaldssektoren, hvilket forudsætter en vurdering af alle forbrændingsanlæggenes muligheder for at reducere NOx emissionen og tilhørende omkostninger, hvilket ikke er gjort i denne rapport.

Ser man på de medtagne tiltag, var der flere af dem der var rentable i 2006-rapporten fordi man dengang antog en højere pris på NOx. Der er dog nogle af de tiltag der var rentable i 2006-rapporten, som stadig er rentable. Dette gælder bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker og udskiftning til lav-NOx brændere i oliefyrede kedler i industrien. Til forskel fra 2006-rapporten er det nu rentabelt også at udskifte til lav-NOx brændere på oliekedler i kraftvarmeværkerne. Denne opdatering peger desuden på at der kan være et potentiale for rentable NOx reduktioner i affaldsforbrændingsanlæg gennem optimering af SNCR.

10.4 Resultater – uden en NOx afgift på erhvervene

Resultaterne ovenfor forudsætter, at erhvervene (bortset fra de mobile kilder) skal betale en NOx afgift. Gennemføres beregningerne uden en NOx afgift, har det indflydelse på tiltagenes budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser. Resultatet af en sådan beregning fremgår af figur 10-2. I tabel 10-4, i afsnit 10.5 ses skyggepriserne for de enkelte tiltag, hvor ændringen i skyggepriserne i forhold til basisscenariet ligeledes er udspecificeret.

Figur 10-2 Tiltag rangordnet efter velfærdsøkonomisk skyggepris (uden NOx afgift)

Sammenligner man figur 10-2 med figur 10-1 fremgår det, at en situation uden en NOx afgift betyder en lidt anderledes rangordning af tiltagene, men at det er de samme tiltag, der giver et velfærdsøkonomisk overskud, dvs. en skyggepris på under 52 kr. pr. kg. NOx. Bedre styring af gasmotorer i kraftvarmeværker, udskiftning af brænderne i de oliefyrede kedler i industrien og på kraftvarmeværkerne, samt optimering af SNCR i affaldsforbrændingsanlæg er fortsat de mest rentable tiltag, med skyggepriser på mindre end 40 kr. pr. kg. NOx.

10.5 Følsomhedsanalyser

Der er gennemført en række følsomhedsanalyser for at vurdere hvilken indflydelse de forskellige forudsætninger har på beregningernes resultater. Dermed gives et billede af hvor robust resultatet er overfor ændringer i væsentlige parametre.

Der er valgt at udføre følsomhedsanalyser af parametre, der anses for at have væsentlig indflydelse på resultatet af beregningerne. Dette drejer sig om følgende:

1. Nettoafgiftsfaktoren. Der er pt. diskussion om fastsættelsen af en nettoafgiftsfaktor og derfor er beregningerne foretaget med en nettoafgiftsfaktor på 1,35 mod de nuværende 1,17. Dette er også den nettoafgiftsfaktor man har anvendt i beregningerne vedr. bæredygtig transport.
2. Kalkulationsrenten. Finansministeriets vejledning anbefaler en kalkulationsrente på 5 pct. i forbindelse med følsomhedsberegninger. Her er valgt både at foretage en følsomhedsanalyse med 4 og 5 pct.
3. Priser på el. For at vurdere betydningen af elpriserne er beregningerne foretaget med en nedjustering af elprisfremskrivningen, da de nuværende elpriser vurderes til værende høje. Som lavprisscenarie anvendes basisscenariet fra Energistyrelsen (2008).
4. Priser på råolie og naturgas. Som for elprisen er foretaget en vurdering af råolie- og naturgasprisernes betydning for rapportens resultater ved at anvende Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2008 som et lavprisscenarium.
5. Investeringsomkostninger. Investeringsomkostningerne er meget høje i flere af tiltagene og de har derfor en væsentlig betydning for rentabiliteten af tiltagene. I følsomhedsanalyserne er der derfor gennemført en op- og nedskrivning af investeringsomkostningerne på 25 pct.
6. Miljøprisen på NOx. Denne er afgørende for hvordan effekten af tiltagene vurderes. Derfor analyseres betydningen af miljøprisen på NOx. I følsomhedsanalysen er belyst hvorledes resultatet ændres, hvis Trafikministeriets betydeligt lavere pris på i gennemsnit 20 kr. pr. kg. NOx anvendes.

Desuden er beregningerne til den samfundsøkonomiske analyse udført for et ”worst case” scenarium samt et ”best case” scenarium, hvilket illustrerer yderpunkterne for rapportens konklusioner. Resultatet af denne analyse behandles særskilt i afsnit 10.6.

I nedenstående tabel 10-4 ses resultatet af følsomhedsanalyserne, hvor skyggepriserne for de enkelte tiltag er angivet, benævnt ?, samt ændringen i skyggeprisen i forhold til basisscenariet, benævnt ?. Figurer over følsomhedsanalysernes rangordning af tiltagene findes i bilag 3.

Tabel 10-4 Resultatet af følsomhedsanalyserne.

Klik her for at se Tabel 10-4

Resultatet af de enkelte følsomhedsanalyser gennemgås i det følgende.

Nettoafgiftsfaktor, NAF

Når nettoafgiftsfaktoren hæves fra 1,17 til 1,35 stiger skyggeprisen for samtlige tiltag. Ændringen i NAF har dog ingen indflydelse på rangordningen af tiltagene og de seks tiltag, som giver et velfærdsøkonomisk overskud med en NAF på 1,17, har fortsat en skyggepris på under 52 kr. pr. kg., jf. bilag 3, figur 1.

Rapportens resultater kan dermed karakteriseres for værende robuste overfor ændringer i nettoafgiftsfaktoren.

Kalkulationsrenten

Når renten sænkes, falder skyggeprisen for stort set samtlige tiltag. For et par enkelte tiltag gælder dog, at skyggeprisen forbliver uændret. Den faldende skyggepris skyldes, at tiltagene består af en investeringsomkostning i tiltagets første år, mens de økonomiske gevinster findes længere fremme i tiden. Når renten sættes ned, tilbagediskonteres de fremtidige gevinster mindre hårdt og vil få en større vægt i cost-benefit beregningen. Des lavere rente, des lavere skyggepris, som de to følsomhedsanalyser for henholdsvis en rente på 5 og 4 pct. understøtter, jf. figur 2 og 3 i bilag 3.

Analysen viser, at det med en kalkulationsrente på 5 pct. er de samme tiltag der giver et velfærdsøkonomisk overskud og har en skyggepris på under 52 kr. pr. kg.

En endnu lavere rente har ingen konsekvenser for konklusionen om hvilke tiltag, der er rentable indenfor sektorerne. Det er fortsat bedre styring af gasmotorer i kraftvarmeværker, der er det billigste tiltag indenfor kraftvarmeværker, lav-NOx brændere der er det billigste tiltag indenfor industrien, og optimering af SNCR i affaldsforbrændingsanlæg som er det billigste tiltag indenfor affaldssektoren.

Elpriser

I følsomhedsanalysen er elpriserne ændret således, at de følger Energistyrelsens fremskrivning fra 2008, der er væsentligt lavere end priserne i den nuværende fremskrivning.

Elpriserne er blot relevante for tiltagene indenfor affaldssektoren og analysen viser, at skyggepriserne for disse tiltag forbliver uændrede. De lavere elpriser har således ingen indflydelse på hverken rangordningen af tiltagene eller for hvorvidt et tiltag medfører et velfærdsøkonomisk overskud eller ej, jf. figur 4 i bilag 3.

Rapportens resultater vurderes derfor som værende robuste overfor ændringer i elpriserne.

Priser på råolie og naturgas

Som følsomhedsanalysen viser, har priserne på råolie og naturgas alene betydning for tiltaget indenfor offshore sektoren, hvor skyggeprisen falder med mellem 21 og 33 kr. afhængig af hvor mange turbiner, som opgraderes til DLE. Når prisen på råolie og naturgas falder, stiger tiltagets rentabilitet. Fra at have en skyggepris på 80 kr., går tiltaget med DLE på 3 turbiner til at have en skyggepris på 59 kr., dvs. lige over 52 kr., og rykker således betydeligt frem i rangordningen af tiltagene, jf. figur 5 i bilag 3.

Rapportens resultater indenfor offshore sektoren påvirkes af ændringer i råolie- og naturgaspriser. Dog har det ingen betydning for de yderligere tiltag og disses indbyrdes rangordning, hvor basisscenariets konklusioner fortsat er gældende.

Investeringsomkostninger

Hvis investeringsomkostningerne stiger med 25 pct. stiger skyggepriserne for samtlige tiltag, på nær for bedre styring på kraftvarmeværker, som fortsat er det tiltag med størst velfærdsøkonomisk overskud, jf. figur 6 i bilag 3. Stigningen i skyggepriser er særlig stor indenfor de mobile kilder samt lav-NOx naturgas brændere indenfor både industri og fjernvarmesektoren. På trods af den højere skyggepris indebærer de 6 samme tiltag som i basisscenariet et velfærdsøkonomisk overskud, dog med en lille ændring i rangordningen. Med højere investeringer er SCR på gasmotorer i kraftvarmeværker nu et dyrere tiltag end optimering af SCR i affaldsforbrændingsanlæg.

Hvis investeringsomkostningerne sættes ned, falder skyggepriserne som forventet, jf. figur 7 i bilag 3. Rangordningen ændres en smule, men det er dog stadig de samme 6 tiltag som i basisscenariet, som har den laveste skyggepris. Ud over de 6 tiltag som før havde et velfærdsmæssigt overskud, får yderligere to tiltag en skyggepris der ligger lige under miljøprisen når investeringsomkostningerne er 25 pct. lavere end antaget i basisscenariet. Dette gælder udskiftning til lav-NOx brændere (naturgas) i industrien og kraftvarmeværkerne. For eftermontering af SCR på tunge køretøjer betyder den lavere investeringsomkostning, at skyggeprisen nu svarer til miljøprisen. Dette viser, at konklusionerne vedrørende rentabiliteten af tiltagene ikke er robuste overfor fald i investeringsomkostningerne.

Miljøpris på NOx

Idet værdien af den reducerede mængde NOx, hvortil miljøprisen på NOx har betydning, ikke indgår i beregningen af tiltagenes skyggepris, forbliver skyggepriserne uændrede ved ændringer i miljøprisen.

Sammenlignes tiltagenes skyggepris med en lavere miljøpris, vil alle undtagen et tiltag medføre et velfærdsøkonomisk underskud. Det eneste rentable tiltag er nu kun bedre styring på kraftvarmeværker. De yderligere fem tiltag, hvor skyggeprisen før lå under miljøprisen, giver nu et velfærdsøkonomisk underskud, jf. figur 8 i bilag 3.

Miljøprisen på NOx har således en stor indflydelse på hvorvidt tiltagene er samfundsmæssigt fordelagtige eller ej.

10.6 Worst case og best case scenarier

Til demonstration af hvordan resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse kan påvirkes i bedste og værste fald, som følge af ændringer i væsentlige parametre, er opstillet et ”best case” samt et ”worst case” scenarium. Disse kombinerer de mest optimistiske hhv. pessimistiske ændringer i forudsætningerne, som der kigges på i følsomhedsanalyserne, og ser ud som følger:

Tabel 10-5 Definition af worst case og best case scenarier

Det skal nævnes, at det ikke anses som værende sandsynligt, at samtlige ændringer indenfor et af de to scenarier forekommer på samme tid, hvorfor scenarierne betegnes som yderpunkter for en mulig påvirkning af rapportens resultater og konklusioner.

Resultatet af beregningerne indenfor et ”best case” og et ”worst case” scenarium ses i nedenstående tabel 10-6, hvorefter en kort gennemgang følger. Figurer over tiltagenes rangordning findes i bilag 3.

Tabel 10-6 Resultater fra et worst case og best case scenarium

Worst case scenariet afviger fra basisscenariet ved at indregne øgede investeringsomkostninger på 25 pct. samt at inkludere en højere nettoafgiftsfaktor. Disse to effekter resulterer i en betydelig stigning i skyggeprisen for samtlige tiltag. Med den markant lavere miljøpris på NOx, som skyggeprisen skal sammenholdes med, er det blot tiltaget vedrørende bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker, som giver et velfærdsøkonomisk overskud, jf. figur 9 i bilag 3. Rangordningen af tiltagene forholder sig stort set uændret, idet blot SCR på gasmotorer i kraftvarmeværker og optimering af SCR i affaldsforbrændingsanlæg bytter plads.

Som resultatet af best case scenariet viser, så giver kombinationen af de mest optimistiske antagelser anledning til, at yderligere fire tiltag får en skyggepris, som ligger under værdien af miljøeffekten, jf. figur 10 i bilag 3. Dette drejer sig om opgradering til DLE på 3 turbiner indenfor offshore sektoren, udskiftning af brændere på naturgasfyrede anlæg indenfor industrien og fjernvarmesektoren, samt eftermontering af SCR på tunge køretøjer. I best case er der således ti tiltag, der får et velfærdsøkonomisk overskud. Endvidere ændres rangordningen af tiltagene, på nær de fire tiltag med lavest skyggepris i basisscenariet, hvilket ses ved at sammenholde figur 10-1 med figur 10 fra bilag 3.

[24] Til sammenligning har COWI i deres beregning af skyggepriser for nogle af tiltagene anvendt en kalkulationsrente på 4 pct. Disse skyggepriser er derfor lavere end dem der er beregnet af Miljøstyrelsen.

[25] Bemærk at COWI i beregningen af skyggepriser for tiltagene indenfor affaldsforbrændingsanlæggene anvender en højere pris på el end der er gjort i Miljøstyrelsens samfundsøkonomiske beregninger. Skyggeprisen for disse tiltag er derfor lavere her end i COWIs beregning.

[26] I 2006 rapporten indgik også en samfundsøkonomisk analyse af fremrykning af EURO 5 normer for tunge køretøjer. Her antog man et øget ureaforbrug, som skulle betales af bilejerne. Desuden antog man at staten ydede et tilskud på 30 pct., som dækkede både meromkostningerne ved investering og drift. I fht fremrykning af EURO 6 var der dog ingen øgede driftsomkostninger og tilskuddet på 30 pct. gik således kun til investeringsomkostningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.