| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

En opdateret analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx

9 Internationale erfaringer

• 9.1 Oversigt over de i EU anvendte tiltag
  • 9.1.1 Tiltag indenfor NOx emissions reduktion
• 9.2 Energisektoren
• 9.3 Transport Sektor
• 9.4 Industri
• 9.5 Husholdningssektoren
• 9.6 Landbrugssektoren
• 9.7 Affaldssektor
• 9.8 Norske erfaringer
  • 9.8.1 Olie og gasudvindingsanlæg
  • 9.8.2 Indenrigsskibsfart
  • 9.8.3 Industri

Hensigten med dette afsnit er at belyse internationale, primært EU, erfaringer med implementering af tiltag til reduktion af NOx-emissioner, samt vurdere tiltagenes relevans for Danmark.

De tiltag der i en dansk sammenhæng kunne være mest interessant at undersøge nærmere, og som ikke allerede er blevet vurderet i denne rapport og rapporten fra 2006 er:

• Begrænsning af emissioner fra individuel opvarmning som naturgas og olie, som det sker i flere europæiske lande. Et sådan tiltag vil være rettet mod flere hundredetusinde meget små emissionskilder, og skal målrettes mod udskiftningen af installationer og derfor være langsigtet.
• Handelssystemet med NOx-emissions reduktioner, som det allerede kendes fra CO₂-emissioner. Et sådant system planlægges indført i Holland. Det må også forventes at have en langsigtet effekt, snarere end kortsigtet.
• Tilskud til anskaffelse af lav-NOx (tunge) køretøjer, som i Tyskland. Også dette tiltag retter sig mod udskiftning og effekten er langsigtet.
• Begrænsning af tunge køretøjers anvendelse gennem afgifter og restriktioner på kørsel.

Kilderne til dette kapitel er to rapporter, en om EU medlemmers indrapportering om implementering af NEC og en om norske NO_x reduktion^[23].

9.1 Oversigt over de i EU anvendte tiltag

NOx reduktions programmer i EU retter sig generelt mod følgende sektorer:

• Energi;
• Industri;
• Transport;
• Husholdningernes opvarmning;
• Landbrug(gartneri).

Fælles tiltag der anvendes i EU-lande omfatter typisk implementering af 'Large Combustion Plant Directive' (LCPD)og IPPC direktivet, beskatning af NOx emissioner, EURO standarder for køretøjer, energi effektivisering i husholdninger og industri, øget anvendelse af vedvarende energi, omlægning af transport systemer og kørselsmønstre, rådgivning af industri og udskiftning af brændstoffer.

På længere sigt omfatter tiltagene yderligere omlægning af transportsystemerne, regulering og strammere nationale udledningstilladelser.

Som nævnt spiller EU lovgivning som LCPD, IPPC direktivet, EURO standarder for køretøjer og klima politiske aspekter en stor rolle i de enkelte landes forsøg på at nedbringe NOx emissionerne.  Hertil kommer også anden lovgivning, som f.eks. Affaldsforbrændings direktivet, som relevant i nogle lande. De nævnte lovgivninger stiller typisk krav om specifikke emissionsgrænseværdier for de forskellige typer af anlæg.

Der er en vis variation i tiltagsmulighederne, som afspejler medlemslandene forskelligheder mht. til emissionskilder. Betoningen af sammenhængen mellem nedbringelse af NOx og klimapolitiske overvejelser, er voksende i de enkelte landes dokumentation.

Der anvendes typisk direkte regulering og i nogle lande også økonomiske mekanismer anvendes til at begrænse NOx-emissionerne.

Det er vanskeligt at bedømme den relative effektivitet af de forskellige tiltag på baggrund af de anvendte kilder. Metoder til opgørelse af effekten er ikke konsistente og der mangler oplysninger om effekt og omkostninger for langt de fleste lande i den ovenfor omtalte rapport om implementering NECD i EU lande.

9.1.1 Tiltag indenfor NOx emissions reduktion

De gennemgående tiltag til begrænsning af NOx emissioner der allerede er gennemført af nogle EU medlemmer er bl.a.:

9.1.1.1 Industri og Energi

• LCPD;
• IPPC direktivet;
• Skift til bedre brændstoffer;
• NOx emissions handels systemer (Holland);
• Anvendelse af direktivet angående mobile maskiner, f.eks. i landbruget.

9.1.1.2 Transport

• Tiltag om bæredygtig transport, større anvendelse af cykler og offentlig transport, sammenhængende byplanlægning;
• EURO standarder for køretøjer;
• Emissions standarder for nye marine motorer.

9.1.1.3 Andre områder

• Regulering af NOx emissioner i husholdningernes varmeinstallationer;
• Regulering af driftsrutiner i f landbrug og gartneri (energianvendelse i drivhuse);
• Teknisk rådgivning angående begrænsning af luftforurening.

Nogle EU lande har endvidere planlagt tiltag der skal medvirke til at overholde de nuværende nationale emissionsgrænser.

De planlagte tiltag omfatter i Tyskland:

• Tiltag imod emissioner af gasser og partikel forurening fra dieselmotorer i køretøjer og emission af gasser fra motorer på naturgas eller LPG;
• Beskatning af tunge køretøjers anvendelse af visse transport infrastrukturer;
• Tiltag til begrænsning af luftforurening fra motorkøretøjer
• Tilskud (lån med lav rente) til anskaffelse af tunge køretøjer med lave NOx emissioner;
• Yderligere reduktion fra stationære kilder vil også blive vurderet.

I Belgien overvejes yderligere tiltag:

• regulering af mindre varmeinstallationer der anvender flydende brændstof eller gas;
• en frivillig aftale med elproducenterne om begrænsning af emissionerne;
• tiltag rettet mod jern og stål industrien;
• lav-NOx brændere på centralvarme installationer.

I Frankrig overvejes:

• Etablering af et Nationalt Emission Tilladelses system;
• IPPC gennemføres på forbrændings anlæg for kedler og turbiner;
• Reduktioner i energiforbruget i eksisterende bygninger;
• Obligatorisk analyse af energiforbrug i bygninger;
• Div. tilskyndelser til fornyelse af køretøjer.

9.2 Energisektoren

Nedenstående tabel lister mere detaljeret tiltag der er taget i anvendelse i forbindelse med den nationale rapportering angående NECD. I den nedenstående tabeller er dog kun medtaget tiltag som også skønnes at have en begrænsende effekt på NOx emissioner. I det omfang det er muligt angives også effekten på NOx emissioner i 1000 tons.

Tabel 9-1  Tiltag rette mod energisektoren

Kilde:  AEA: Evaluation of national plans submitted in 2006 under the National Emission Ceilings Directive 2001/81/EC'

I en dansk sammenhæng synes de mest interessant tiltag rettet med energisektoren at være NOx emission handels system, som Holland har indført, og den svenske NOx beskatning.  En dansk NOx beskatning er, som bekendt, allerede besluttet.

9.3 Transport Sektor

Nedenstående tabel lister mere detaljeret tiltag der er taget i anvendelse i forbindelse med den nationale rapportering angående NECD indenfor transportsektoren.

Tabel 9-2 Tiltag rettet mod transportsektoren

I transportsektoren synes de mest relevante tiltag som ikke er inddraget i det danske katalog at være indenrigsskibsfart, ekskl. fiskeriflåden. Potentialet i den danske indenrigsskibsfart er begrænset pga. skibstransporten (indenrigs) lave bidrag til NOx emissioner. Et andet område er lufttransport, men bidraget fra indenrigsskibstrafik til det danske NOx emissionsregnskab begrænset.

9.4 Industri

Nedenstående tabel viser de tiltag der er taget i anvendelse overfor industrien i EU medlemslandenes rapportering til angående NECD til Kommissionen.

Tabel 9-3 Tiltag rettet mod Industri

På industriområdet, er den danske potentiale i cement industrien, glasindustrien, teglværksindustrien, jern-stål industrien, raffinaderier og petrokemisk industri undersøgt og belyst i denne rapport.

De europæiske tiltag man kunne overveje er de helt små forbrændingsanlæg, der bl.a. anvendes til individuel opvarmning og i etagebyggerier (Tyskland, Frankrig, Østrig), samt NOx emissions handel system (Holland).

9.5 Husholdningssektoren

Nedenstående tabel viser de tiltag der er taget i anvendelse overfor husholdninger i EU medlemslandenes rapportering til angående NECD til Kommissionen.

Tabel 9-4 Tiltag rettet mod Husholdninger i EU lande

I en dansk sammenhæng synes de mest interessante tiltag at være rettet mod de små individuelle naturgas- og oliefyr, og centralvarmeanlæg, som ikke indgår i det danske katalog over mulige tiltag.

9.6 Landbrugssektoren

Nedenstående tabel viser de tiltag der er taget i anvendelse overfor industrien i EU medlemslandenes rapportering angående NECD til Kommissionen. Langt de fleste tiltag mod landbruget drejer sig om begrænsning af kvælstof udledning. Her er kun medtaget dem som skønnes relevante for NOx-emissioner.

Tabel 9-5 Tiltag rettet mod Landbrugssektoren

Det mest interessante fra en dansk synsvinkel skønnes her at være tiltagene rettet mod gartnerier (drivhuse). Selvom den hollandske gartnerisektor er væsentlig større burde erfaringerne herfra undersøges nærmere.

9.7 Affaldssektor

Tabel 9-6 Tiltag rettet mod affaldssektoren

Affaldsforbrændingsværkerne er gennemgået i denne rapport, og det skønnes ikke at der yderligere tiltag i tabellen der er interessante i dansk sammenhæng.

9.8 Norske erfaringer

I en NOx-emissions tiltagsanalyse udarbejdet den 'Statens Forurensningstilsyn' i 2006 bliver Norges konventionelle forpligtigelser og mulighederne for at overholde disse gennemgået.

Analysen er koncentreret om tre sektorer:

• Olie og gasudvindingsanlæg;
• Indenrigsskibsfart;
• Industrien.

På grund af den store anvendelse af vandkraft i Norge er energisektoren mindre interessant, da NOx-emissionerne fra produktion af el og varme relativt er mindre end i Danmark.

9.8.1 Olie og gasudvindingsanlæg

Potentialet for reduktion i offshore industrien skønnes til at være 2 500 ton i 2010 for en omkostning (nutidsværdi) på 700 Mio. NOK.

For olie- og gasudvinding viser analyserne at der er store forskelle i omkostningerne mellem de enkelte installationer. I analysen regnes der kun på lav-NOx turbiner (DLE). Omkostningerne er direkte afhængige af platform specifikke forhold som plads, vægt og konfiguration. Installationsomkostningerne per turbine ligger på 50 - 200 Mill. NOK per turbine. For gasturbiner som ikke specifikt er designet til montering af DLE skønnes omkostningerne at være 350 - 600 Mio. NOK per turbine.

9.8.2 Indenrigsskibsfart

Analysen af indenrigsskibsfart omfatter SCR og motortekniske ombygninger. Igen er muligheder for implementering af tiltagene afhængige af skibenes individuelle alder, konfiguration og pladsforhold.

Analysen omfatter såvel last transport skibe, fiskerifartøjer og passagertransport.

For Danmarks vedkommende er fiskerifartøjer tidligere analyseret af Miljøstyrelsen og de norske analyser kan ikke direkte overføres til Danmark.

For godstransport og passagertransport er erfaringerne antagelig anvendelige i Danmark, men i relativt har indenrigsskibstransport i Danmark ikke det samme omfang som i Norge. Det potentielle bidrag til reduktioner af NOx-emissioner er derfor begrænset. Skibe i udenrigsfart tæller ikke i det danske emissionsregnskab.

9.8.3 Industri

De industrivirksomheder analysen omfatter Jern og Stål, Kunstgødning, Træforædling, Papir, Raffinaderier, Petrokemi og Cement.

De norske tiltag overfor industrien er ikke kun målrettet energiforbruget, men også de industrielle processer. De er opdelt i primære og sekundære tiltag. De primære tiltag omfatter driftsoptimering. De sekundære omfatter efterbehandling/rensning.

Driftsoptimering af processerne menes at give op til 40 % i reduktion. Reduktionen stammer fra reduceret luftoverskud, reduceret forbrændingstemperatur, recirkulation af røggas, gradvis tilførsel af luft og brændstof, injektion af damp /vand i forbrændingen og efterbrænding af gasser. SFT vurderer at disse processer hver for sig at kunne give mellem 5 og 75 % reduktion i NOx-emissionen.

Teknologisk omfatter de primære tiltag: reduktion af nitrogen indholdet i fuel olie, lav-NOx brændere. De sekundære tiltag omfatter SCR og SNCR. Disse tiltag er behandlet i dansk sammenhæng andre steder i rapporten.

9.8.3.1 Jern og Stål industri

Elkem Energi som er en stor norsk el producent og leverandør til den norske tunge industri, vurderer at den norske Jern- og Stål industri kan reducere emissionerne med 30-50 % ved ændringer i processerne. Tiltagene er næppe relevante i dansk sammenhæng. Den eneste danske producent 'Stålvalseværket' har kun begrænsede NOx -emissioner.

9.8.3.2 Olie-raffinaderier

NOx emissioner i Norge fra olie-raffinaderier udgjorde 2 600 ton i 2000. SCR vurderes at kunne reducere emissionen med 2 000 ton, og SNCR vurderes at kunne reducere med 1 000 ton. Da reduktionspotentialet er specifikt for det enkelte raffinaderi afhængt af hvad det producere er det ikke muligt at skønne over potentialet i Danmark baseret på de norske erfaringer.

9.8.3.3 Kunstgødning, petrokemi og træindustri

I gødningsindustrien stammer emissionerne primært fra proces, og det vurderes at være teknisk muligt at reducere emissionerne med 40 % ved H₂O₂ rensning. Danmark har dog ikke noget potentiale indenfor gødningsfremstilling.

I den norske træindustri er der et potentiale for lav-NOx brændere. Danmark har dog ikke noget større potentiale for NOx reduktion indenfor træindustrien.

Emissionerne fra petrokemisk industri omfatter 1000 ton, og det vurderes at være et reduktionspotentiale på 100 ton. Danmarks petrokemiske industri skønnes ikke at have et tilsvarende potentiale.

9.8.3.4 Omkostninger

SFT vurderer at tiltagene i industri vil koste mellem 7 og 25 NOK per kg NOx. De fremhæver dog at erfaringerne med implementering er begrænsede specielt for de proces-relaterede emissioner.

[23] 'Evaluation of national plans submitted in 2006 under the National Emission Ceilings Directive 2001/81/EC' udarbejdet af AEA Energy and Environment i februar 2008, samt 'Tiltaksanalyse for NOX' udarbejdet af 'Statens Forurensningstilsyn' (SFT)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.