Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler

1 Indledning

Spild under påfyldning og rengøring af sprøjter er en væsentlig kilde til pesticider i overfladevand, og udgør endvidere en risiko for forurening af grundvand. Forurening fra punktkilder kan med få enkle tiltag minimeres.

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler fastsætter krav til sprøjteudstyret, samt hvor og hvordan påfyldning og vask af sprøjteudstyr må finde sted. Endvidere fastsætter den regler for, hvordan vaskevand, dvs. det vand der er brugt til at vaske sprøjter med, og som derfor indeholder rester af plantebeskyttelsesmidler, skal håndteres.

Denne vejledning anviser detaljeret, hvordan bekendtgørelsens regler efterleves ved erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Det faglige grundlag for udarbejdelse af vejledningen har bl.a. været den udredning, som blev foretaget af Helweg et al. (2005) i projektet ”Udarbejdelse af praktiske retningslinjer for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget.”

 



Version 1.0 Juli 2009, © Miljøstyrelsen.