3 Definitioner

Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler

3.1 Sprøjter
3.2 Vaskeplads
3.3 Kontraventil
3.4 Præparatfyldeudstyr
3.5 Restsprøjtevæske
3.6 Skyllevandstank
3.7 Spuledyser
3.8 Udstyr til direkte injektion
3.9 Vandur/styring af påfyldning
3.10 Vaskevand
3.11 Almen vandforsyning
3.12 Tapsteder
3.13 Behandlet areal

I det følgende beskrives det udstyr og de tekniske indretninger, som indgår i bekendtgørelsen.

3.1 Sprøjter

3.1.1 Alle typer af marksprøjter

Alle typer af marksprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler udendørs er omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens definition af marksprøjter omfatter både marksprøjter med bom og tågesprøjter med blæser, men også en række specialbyggede sprøjter til forskellige formål. Eksempler på dette kan være

tunnelsprøjter, som anvendes i bl.a. jordbær,
båndsprøjter, som kan være monteret på en radrenser eller andre former for redskaber.


Marksprøjte med bom. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.	Tågesprøjte med blæser. Foto: Niels Enggaard Klausen.


Specialsprøjte i planteskole. Foto: Niels Enggaard Klausen.	Marksprøjte med injektionssystem. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.

Weed-wipere er redskaber til påstrygning af ukrudtsmidler. Disse redskaber har i lighed med marksprøjter en beholder til sprøjtevæsken og er således omfattet af bekendtgørelsen.

3.1.2 Rygsprøjter

Begrebet rygsprøjter omfatter primært små letvægtssprøjter, der er indrettet til at blive båret på ryggen eller i en rem over skulderen under udsprøjtning. Denne kategori af sprøjter kan eksempelvis også være monteret på lette terrængående køretøjer. Der vil være en glidende overgang med hensyn til hvilke små sprøjter, der vil gå under begrebet rygsprøjter, og hvilke der kan betegnes som egentlige marksprøjter.

3.1.3 Væskthussprøjter

I væksthuse anvendes flere typer af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. I større væksthuse vil der ofte være ophængte sprøjtebomme, som kan bevæge sig hen over kulturen. Mobile sprøjter med sprøjtelanse eller bom anvendes typisk i mindre væksthuse, men anvendes også i større gartnerier til nogle sprøjteopgaver.


Ophængt væksthussprøjte. Foto: Niels Enggaard Klausen.	Mobil væksthussprøjte. Foto: Niels Enggaard Klausen.

3.2 Vaskeplads

En vaskeplads er et areal, hvorfra spild ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler og vaskevand fra rengøring af sprøjteudstyr opsamles i gyllebeholder eller anden beholder. En vaskeplads skal befæstes, så der ikke kan ske nedsivning i jorden eller afstrømning til det omgivne område. Befæstningen skal derfor være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Oftest vil den bestå af et betondække, men kan også være en egnet plastmembran med et dække, der kan modstå påvirkninger fra køretøjer og redskaber. En befæstning med stampet ler o.l. betragtes ikke som værende tilstrækkelig til at opfylde bekendtgørelsens regler.

3.3 Kontraventil

En kontraventil er en konisk indsats i en vandhane, der ved lukning eller driftsstop sikrer, at vand i ledningsnettet kun kan strømme i én retning.

3.4 Præparatfyldeudstyr

Præparatfyldeudstyr er beregnet til at fylde plantebeskyttelsesmidler på en sprøjte, således at påfyldning af plantebeskyttelsesmiddel kan ske sikkert med minimal risiko for spild, og den efterfølgende skylning af tom emballage kan ske i forbindelse med påfyldning af plantebeskyttelsesmiddel. Udstyret er ofte monteret direkte på marksprøjter, men kan også være stationært monteret, således at plantebeskyttelsesmidler og andre præparater suges eller pumpes over i marksprøjten. En tredje løsning kan være montering af udstyret på en mobil enhed. Sugeudstyr uden mulighed for skylning af tom emballage betragtes ikke som værende tilstrækkelig til at opfylde bekendtgørelsens regler.


Præparatfyldeudstyr, hvorfra plantebeskyttelsesmidlerne suges op i sprøjten. Foto: TOPPS.	En spuledyse sikrer en nem og sikker skylning af tom emballage. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.

Foto: Tågesprøjte med montering af en udvendig spuledyse, som gør det muligt af skylle tom emballage. Påfyldning af koncentreret bekæmpelsesmiddel og skyllevand sker direkte gennem åbningen i sprøjtetanken.

Tågesprøjte med montering af en udvendig spuledyse, som gør det muligt af skylle tom emballage. Påfyldning af koncentreret bekæmpelsesmiddel og skyllevand sker direkte gennem åbningen i sprøjtetanken. Foto: Niels Enggaard Klausen.

3.5 Restsprøjtevæske

Restsprøjtevæske er defineret som den resterende del af den tilberedte sprøjtevæske, der ikke kan pumpes ud af sprøjten. Når trykket i en sprøjte falder, vil der være en rest af sprøjtevæsken tilbage, som ikke kan sprøjtes ud gennem dyserne. En del af restsprøjtevæsken er fortyndbar, mens en vis mængde nærmest dyserne ikke er fortyndbar. Mængden af restsprøjtevæske, herunder fortyndbar restsprøjtevæske, afhænger af design og indretning af sprøjten. Mængden af restsprøjtevæske kan minimeres, men ikke undgås. Derfor er det vigtigt, at restsprøjtevæsken fortyndes og sprøjtes ud på det behandlede areal. Under fortyndingsproceduren udsprøjtes den ikke-fortyndbare sprøjtevæske på det behandlede areal.

3.6 Skyllevandstank

Skyllevandstank er en vandtank, der indeholder rent vand til indvendig og eventuel udvendig rengøring af en sprøjte. Tanken kan være en integreret del af sprøjtens konstruktion eller være monteret som ekstraudstyr. Skyllevandstanken kan eksempelvis også være monteret som fronttank på den traktor, som bærer eller trækker sprøjten. I nogle tilfælde kan det være relevant, at skyllevandstanken på anden måde er mobil (afsnit 4.2).


Skyllevandstank eftermonteret på en marksprøjte. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.	Rengøringssæt med skyllevandstank, spuledyse og rengøringslanse til eftermontering. Foto: Niels Enggaard Klausen.

3.7 Spuledyser

Spuledyser er monteret indvendigt i hovedtanken på en sprøjte, og er beregnet til indvendig rengøring af denne. I mindre sprøjter kan én spuledyse være tilstrækkelig, mens større sprøjter vil være monteret med to eller flere dyser.

3.8 Udstyr til direkte injektion

Udstyr til direkte injektion kan automatisk lede ufortyndede plantebeskyttelsesmidler ind i de slanger, der leder væske fra sprøjtens tank til dyserne. Plantebeskyttelsesmidlerne suges op fra et antal beholdere, som indeholder ufortyndede flydende midler eller opløsninger af fast formulerede midler. Ved skift mellem midler gennemføres der en computerstyret gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det areal, som behandles.

3.9 Vandur/styring af påfyldning

Et vandur er en teknisk indretning, der automatisk stopper tilførsel af vand fra vandforsyningsanlægget, når en forudbestemt mængde er påfyldt. Et vandur kan have forskellige tekniske udformninger. Eksempler er:

mekanisk vandur med manuel indstilling
computerstyring af den påfyldte vandmængde med sprøjtens computer
sensor, der måler højden eller vægten af vandet i sprøjtens tank.

Styringen af den mængde vand, der fyldes i sprøjten, kan også ske ved at en buffertank udstyres med måleudstyr/vandur.

3.10 Vaskevand

Vaskevand er defineret som vand fra vask af sprøjte og traktor, der indeholder rester af plantebeskyttelsesmidler m.v.

3.11 Almen vandforsyning

Almen vandforsyning er vandforsyninger, der forsyner 10 eller flere husstande med drikkevand. Ikke-almene vandforsyninger er enkelt indvindinger eller anlæg, der forsyner mindre end 10 husstande.

3.12 Tapsteder

Tapsteder er de steder i vandinstallationen, hvorfra der kan tappes vand. Hydranter til vandingsanlæg er også tapsteder.

3.13 Behandlet areal

Behandlet areal er defineret som det areal, der er behandlet med pesticider. Det kan eksempelvis være marker, arealer med frugt og bær inkl. kørearealer mellem træer og buske, udyrkede arealer, skov eller kulturen i et væksthus.