Milj°projekt nr. 1299, 2009

Emballageforsyningen i Danmark 2007






Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Summary in English

1 Formål med opgaven

2 Metodeanvendelse

3 Forsyning af tomme emballager

4 Import og eksport af fyldte emballager

5 Samlet emballageforsyning

6 Genbrugs- og genpåfyldelige emballager

7 Vurdering af usikkerheden

8 Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

9 Bortskaffelsessteder for emballager

10 Bilag






Forord

Igennem en lang årrække er der blevet udarbejdet en årlig opgørelse af emballageforsyningsmængden i Danmark. For at sikre kontinuitet er der igennem alle år brugt den samme principielle opgørelsesmetode. Det er en væsentlig forudsætning, at datastrømmen ikke brydes. Dog er metoden løbende forbedret gennem supplerende opgørelser.

Rapporten indeholder en rapportering af arbejdet med at kortlægge emballageforsyningsmængden dækkende året 2007. Rapporteringen omfatter en opgørelse af emballageforsyningsmængden samlet og fordelt på hovedmaterialerne samt opdelt i salgs- og transportemballager. Endelig er der udarbejdet opstillinger, der viser udviklingen i emballageforsyningen over tid.

Opgørelsen skal anvendes til at dokumentere udviklingen i emballageanvendelsen i Danmark.

Hos LOGISYS har seniorkonsulent Jan Jakobsen fungeret som projektleder.

Til opgørelserne er der anvendt statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Desuden har en række brancheorganisationer inden for emballage bidraget med værdifulde oplysninger. Der skal lyde en tak herfor.






Sammenfatning

I 2007 var emballageforbruget i Danmark 978.960 tons svarende til, at hver dansker bruger 180 kg emballage pr. år. Ca. halvdelen af emballagemængden ender i virksomheder og resten hos de private husstande.

Baggrund og formål

Emballageforsyningen er den samlede mængde emballage, der findes her i landet, og som derfor forventes at blive til emballageaffald i Danmark det pågældende år, da emballage har kort levetid. Hvert år bliver der også foretaget opgørelser af, hvor store mængder emballageaffald der går til genanvendelse. Sammen med emballageforsyningsopgørelsen skal disse materialespecifikke analyser anvendes til at dokumentere, at Danmark overholder EU´s krav til genanvendelse af emballageaffald. Danmark når især op på store genanvendelsesprocenter for glas- og papemballage. Energien i det emballageaffald, som ikke indsamles til genanvendelse, udnyttes i affaldsforbrændingsanlæg.

I gennem de 14 år emballagestatistikken er udarbejdet, er der anvendt den samme principielle opgørelsesmetode. Herved kan totalmængderne direkte sammenlignes over tid. Datakilderne er Danmarks Statistiks data for udenrigshandel og den danske industris produktion. Opgørelsen omfatter såvel engangs- som genbrugsemballager.

Undersøgelsen

Emballageforsyningen fremkommer som resultatet af 2 separate del-opgørelser. I den første del opgøres forsyningen af tomme emballager, som igen består af den indenlandske produktion af nye emballager, hvortil importen af tomme emballager tillægges og eksporten af tomme emballager fratrækkes. I den anden del opgøres det dels, hvor store mængder emballager, der ankommer til landet gennem import af emballerede produkter og dels hvor store emballagemængder, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter. Den samlede danske emballageforsyning er således summen af de 2 delopgørelser.

Emballageforsyningen er i første omgang opdelt i hovedemballage-materialegrupperne: pap/papir, glas, plast, metal, tekstil og træ. Desuden er pap/papir, plast og metal yderligere underopdelt. I alt omfatter emballageforsyningsstatistikken 19 forskellige materialegrupper.

Datakilderne til emballageopgørelsen er Danmarks Statistiks opgørelser af udenrigshandelen og den danske industris produktion fordelt på varepositionsnumre. For hver enkelt af de 9.200 varepositioner er emballageanvendelsen vurderet og med basis i produktions- og udenrigshandelstal er den samlede emballageanvendelse for hver enkelt vareposition kalkuleret. Det skal dog nævnes, at der er en række potentielle fejlkilder ved den anvendte metode. Først og fremmest baserer opgørelsen sig på en vurdering af emballageanvendelsen med tillæg af oplysningerne fra tilgængelige datakilder. Dernæst kommer der nogen usikkerhed fra datagrundlaget fra Danmarks Statistik, idet bl.a. en række oplysninger er diskretioneret, da der kun er en eller få virksomheder, der dominerer hele varepositionen.

I en separat del af arbejdet opgøres anvendelsen og beholdningen af retur- eller genbrugsemballager. Men det skal påpeges, at der til denne del er knyttet en stor usikkerhed, idet der stort set ikke findes nogle statistiske data på området.

I forlængelse af hovedopgørelsen af emballageforsyningen er den samlede emballagemængde fordelt ud på de i alt 9.200 forskellige varepositioner, således at man direkte kan fremfinde det samlede emballageforbrug for hver enkelt varegruppe. Disse mængder kan så samles i større grupper. Endelig er emballagemængderne fordelt på affaldssteder, for at man derved kan få oplysninger om, hvor de enkelte specifikke emballagetyper skal bortskaffes fra.

Hovedkonklusioner

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2007 er i alt på 978.960 tons. Fordelingen på hovedmaterialegrupperne ser således ud:

Figur 1: Fordeling af emballageforsyningsmængden

Figur 1: Fordeling af emballageforsyningsmængden

Projektresultater

Den samlede danske forsyning af emballager for 2007 er i alt på 978.960 tons, hvoraf 59,5% er salgsemballager og 40,5% er transportemballager.

På nedenstående skema ses den samlede danske emballageforsyning for 2007 fordelt ud på de enkelte materialer:

Samlet emballageforsyning, 2007
Materiale Salgsemballager,
tons
Transportemballager,
tons
I alt, tons
Bølgepap 172.804 228.874 401.678
Andet pap 75.357 7.655 83.011
Papir 43.622 5.495 49.118
Papir og pap, i alt 291.783 242.023 533.807
Glas, i alt 105.234 0 105.234
PVC 813 0 813
PP 18.322 3.975 22.296
PS 2.385 3.169 5.555
EPS 6.328 3.115 9.443
Laminat-plast 8.671 521 9.191
PET 9.674 173 9.847
HDPE 21.038 3.957 24.996
LDPE 76.105 32.726 108.832
Anden plast 827 178 1.006
Plast, i alt 144.163 47.815 191.978
Aluminium 8.283 0 8.283
Hvidblik/stål 23.117 3.682 26.800
Metal, i alt 31.400 3.682 35.082
Tekstiler, i alt 5.290 60 5.350
Træ, i alt 5.083 102.426 107.509
I alt 582.954 396.006 978.960
%-fordelt 59,5 40,5 100,0

Figur 2: Emballageforsyningen 2007 fordelt på materialer

Pap og papir er det største emballagemateriale og udgør 54,5% af den samlede mængde.

På følgende skema fremgår udviklingen af emballageforsyningsmængden for de seneste 10 år:

Materialer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Papir og pap 435 469 475 488 502 495 497 516 528 534
Glas 176 188 168 184 156 152 132 119 101 105
Plast 158 153 157 150 157 154 174 183 191 192
Metal 36 26 45 43 41 42 39 40 42 35
Tekstil 4 4 3 3 4 4 4 4 4 5
Træ 94 107 108 117 101 108 94 120 106 108
I alt 903 947 956 985 961 956 940 983 972 979
Indeks (1998=100) 100 105 106 109 106 106 104 109 108 108

Figur 3: Emballageforsyningen i perioden 1998-2007 opgjort i 1.000 tons

I lighed med opgørelserne fra og med år 2000 er der foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Denne opgørelse viser, at det fortsat er drikkevarer i form af øl, sodavand, vin og spiritus der samlet anvender den største emballagemængde.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 301 mio. genbrugsemballager og de har i alt cirkuleret 1,5 mia. gange. Majoriteten heraf er flasker til øl og sodavand. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1.200.000 tons pr. år – altså mere end en fordobling af den nuværende emballageforsyning. Mængden af genbrugs- og genpåfyldelige emballager er faldende især som følge af den stigende anvendelse af engangsemballager til drikkevarerne.

Endeligt er der foretaget en opgørelse af, hvor de samlede emballagemængder ender – altså med andre ord hvorfra de aktuelle emballagemængder skal bortskaffes. Den største mængde emballageaffald skal bortskaffes fra de private husholdninger. I alt tegner de sig for ca. 46% af den samlede emballageaffaldsmængde.






Summary in English

The consulting company LOGISYS A/S completed the survey of the Danish supply of packaging covering year 2007. The classification complies with the EU directive on packaging and packaging waste.

The table below shows the total packaging supply for 2007:

Total supply of packaging, 2007
Materials Sales
packaging,
tonnes
Transport
packaging,
tonnes
Total,
tonnes
Corrugated cardboard 172,804 228,874 401,678
Cardboard 75,357 7,655 83,011
Paper 43,622 5,495 49,118
Paper and board, total 291,783 242,023 533,807
Glass, total 105,234 0 105,234
PVC 813 0 813
PP 18,322 3,975 22,296
PS 2,385 3,169 5,555
EPS 6,328 3,115 9,443
Plastic laminate 8,671 521 9,191
PET 9,674 173 9,847
HDPE 21,038 3,957 24,996
LDPE 76,105 32,726 108,832
Other plastic materials 827 178 1,006
Plastics, total 144,163 47,815 191,978
Aluminium 8,283 0 8,283
Tinplate/steel 23,117 3,682 26,800
Metal, total 31,400 3,682 35,082
Textile, total 5,290 60 5,350
Wood, total 5,083 102,426 107,509
Total 582,954 396,006 978,960
%-split 59.5 40.5 100.0

Figur 4: The supply of packaging among the different materials

The table below shows the total supply of packaging in the past 10 years.

Materials 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Paper and cardboard 435 469 475 488 502 495 497 516 528 534
Glass 176 188 168 184 156 152 132 119 101 105
Plastics 158 153 157 150 157 154 174 183 191 192
Metal 36 26 45 43 41 42 39 40 42 35
Textile 4 4 3 3 4 4 4 4 4 5
Wood 94 107 108 117 101 108 94 120 106 108
Total 903 947 956 985 961 956 940 983 972 979
Index (1997=100) 100 105 106 109 106 106 104 109 108 108

Figur 5: The supply of packaging covering the period 1998-2007 accounted in 1.000 tonnes

Furthermore, a survey of the use of returnable packaging has been completed. This shows that there is a supply of 301 millions returnable packaging and in total this packaging circulated 1.5 billion times in 2007. If this quantity of packaging were one-way packaging, it would have increased the total supply of packaging by 1,200,000 tonnes per year – more than a doubling of the present quantity of packaging.

The packaging statistics include a calculation of where the packaging quantities end as waste – in other words from where is the packaging has to be collected prior to its disposal. This calculation will also be done in the years to come. The greatest packaging amount has to be disposed from the private households. These account for approx. 46% of the total packaging waste.






1 Formål med opgaven

Formålet er at kortlægge emballageforsyningen i Danmark – altså med andre ord hvor store mængder emballager, der ender hos de danske husholdninger samt hos virksomheder og institutioner. Kortlægningen omfatter primært engangsemballager, men som et appendiks er der udarbejdet en opgørelse af forbruget af returemballager. Den samlede opgørelse skal anvendes til generel information og overvågning af Danmarks indsats inden for emballage og emballageaffald. Direkte skal oplysningerne om emballageforsyningsmængderne anvendes til en opfølgning på Danmarks indsats i forhold til relevante EU-direktiver.






2 Metodeanvendelse

Selve hovedopgaven går ud på at opgøre den samlede indenlandske emballageforsyningsmængde for året 2007. Overordnet består opgaven af følgende 2 fraktioner:

  1. Kortlægning af forsyningsmængden af engangsemballage og nytilgangen af returemballager.
  2. Kortlægning af anvendelsen af genbrugelige eller genpåfyldelige emballager.

Opgavefordelingsmæssigt er det den første delopgave, der kræver flest ressourcer og samtidig er det her, at de største emballageaffaldsmængder findes. Genbrugelige og genpåfyldelige emballager bidrager også med affaldsmængder, ved at der løbende sker en udskiftning af returemballagerne. Der anvendes forskellige metoder til at opgøre de 2 opgavefraktioner. Den anvendte metode er den samme fra år til år.

I forlængelse af kortlægningen af forsyningsmængden af engangsemballage og nytilgangen af returemballager gennemføres der følgende 2 supplerende opgørelser:

  • Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper.
  • Fordeling af emballageforsyningen på de steder, hvorfra emballagerne skal bortskaffes.

At der er mest fokus på opgørelsen af den samlede forsyningsmængde af emballage, skyldes bl.a., at affaldssystemer skal dimensioneres til at kunne håndtere disse mængder.

Opgørelsen af forsyningsmængden for engangsemballage samt nytilgangen af returemballager tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser vedrørende den indenlandske produktion samt udenrigshandelen. Det samlede flow af emballageforsyningsmængden er illustreret på følgende figur:

Figur 6: Struktur for beregning af emballageforsyningsmængden

Figur 6: Struktur for beregning af emballageforsyningsmængden

Beregningsmæssigt fremkommer forsyningsmængden på denne måde:

+ Indenlandsk produktion af tomme emballager
+ Import af tomme emballager
- Eksport af tomme emballager
- Eksport af fyldte emballager
+ Import af fyldte emballager

= Den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballager

Med den indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager forstås den mængde af emballage, der ender her i landet og som på en eller anden måde skal behandles enten i genanvendelsessystemer eller i den almindelige affaldsbehandling.

Den samlede opgørelse af emballageforsyningsmængden sker på basis af 2 hovedkomponenter:

  • Nettoforsyningen af tomme emballager
  • Nettoforsyningen af fyldte emballager fra udenrigshandelen

Nettoforsyningen af tomme emballager omfatter de emballager, som danske emballageproducenter fremstiller og de tomme emballager, der importeres. Den andel af de emballager som danske emballageproducenter fremstiller, og som eksporteres som tomme emballager, fratrækkes forsyningsmængden. Denne samlede nettoforsyning af tomme emballager anvendes til at emballere produkter i heri landet.

Nettoforsyningen af fyldte emballager består af de emballager, der kommer ind i landet sammen med produkter fratrukket den mængde emballage, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter.

Den samlede indenlandske emballageforsyning fremkommer gennem en summation af de 2 nettoforsyningsmængder.

Det skal bemærkes, at private forbrugeres grænsehandel ikke er inddraget i opgørelsen. Det gælder såvel danske forbrugeres indkøb i udlandet som udlændinges indkøb i Danmark. Det er EU Kommissionen, der har besluttet, at grænsehandel skal udelades af de nationale emballagestatistikker.

Arbejdet med kortlægningen af emballageforsyningen er gennemført i følgende 12 faser:

Fase 1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
Fase 2 Materiale fra Danmarks Statistik overføres til
emballageforsyningsdatabasen
Fase 3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
Fase 4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
Fase 5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager (baseret på udenrigshandel)
Fase 6 Opgørelse af anvendelsen af genbrugelige og genpåfyldelige emballager
Fase 7 Kvalitetssikring af opgørelsen af forsyningen af tomme emballager
gennem kontakt til brancheorganisationer
Fase 8 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på varepositioner
Fase 9 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsessteder
Fase 10 Kvalitetssikring af samlet opgørelse af forsyningen af engangsemballager
Fase 11 Udarbejdelse af samlet opgørelse af den danske emballageforsyning
Fase 12 Rapportering

De enkelte faser beskrives i det nedenstående:

2.1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel

Til opgørelse af emballageforsyningsmængden er der udviklet flere parallelle beregningsmodeller, der anvendes til at foretage de nødvendige kalkulationer. I modellerne bliver de aktuelle forsyningsmængder fra Danmarks Statistik indført.

2.2 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen

I denne fase er det datamateriale, som Danmarks Statistik udarbejder på basis af oplysninger fra udenrigshandelsstatistikken og opgørelsen af den danske industris produktion af produkter overført til databaseværktøjet. Datamaterialet anvendes som grundmateriale for opgørelse af emballageanvendelsen. Materialet fra Danmarks Statistik indeholder opgørelse af produktion, import og eksport af produkter typisk opgjort i tons. Alle data rapporteres på 8 cifret niveau i henhold til toldpositionsnumrene. Hvert år er der varepositioner, der udgår af statistikken ligesom, at der kommer nye varepositioner til.

2.3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik

Der er foretaget en kvalitetssikring af statistikmaterialet fra Danmarks Statistik. Denne kvalitetskontrol har primært bestået i at beregne den indenlandske forsyning af selve produktet for hver enkelt vareposition. Dette gøres ved fra industriens produktion at fratrække eksportmængden og tillægge importmængden af den aktuelle vare. Mængden er for det meste opgjort i tons. For et mindre antal varepositioners vedkommende anvendes der andre opgørelsesenheder end vægt. Der er f.eks. tale om liter og antal samt andre. For disse varepositioner foretages der en omregning på basis af vægt-værdi og antal-nøgletal.

I såvel udenrigshandelsstatistikken som i opgørelsen af industriens produktion er der en række varepositioner, hvor både værdien og tonnagen ikke er oplyst, fordi 1 eller 2 virksomheder dominerer hele varepositionen. Emballageforsyningen for disse varepositioner er forsøgt estimeret.

2.4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager

Forsyningen af tomme emballager udgør erfaringsmæssigt langt størsteparten af den samlede emballageforsyning. Første del af denne fase har bestået i at identificere hvilke varepositionsnumre, der indeholder emballager – helt eller delvist. Erfaringsmæssigt er det plastgruppen, der er sværest at identificere. Denne identificering er sket såvel for den indenlandske produktion som for udenrigshandelen med tomme emballager.

De tomme emballager er opdelt i transport- og salgsemballager.

Både transport- og salgsemballager er grupperet efter, hvilket materiale de er fremstillet af. Emballagemængderne er opdelt i 6 materialegrupper med i alt 19 materialetyper:

  • Papir og pap (bølgepap, papir, andet pap (kartonnage, massivpap og støbepap) samt kartonlaminater)
  • Glas
  • Plast (LDPE, HDPE, PP, PS, EPS, PET, PVC, andet plast samt plastlaminater)
  • Metal (aluminium, hvidblik/jern/uædelt metal)
  • Tekstil
  • Træ

Med laminater forstås en emballage og/eller emballagemateriale, der er fremstillet af flere forskellige materialer.

2.5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager

I denne fase er samtlige de godt 9.200 varepositioner – på 8-cifret varepositionsniveau - der findes i Danmarks Statistiks opgørelse over udenrigshandelen - gennemgået. Heraf skal dog nævnes, at en række varepositioner er tomme. Udenrigshandelsstatistikken indeholder alle de fysiske produkter, der importeres og eksporteres.

På basis af varemængden i tons for hver enkelt vareposition er det vurderet, hvilken emballageform der anvendes til produktet ved import og eksport. Det forudsættes, at samtlige eksporterede og importerede produkter emballeres på samme vis, uanset om der er tale om import eller eksport. Denne forudsætning holder i langt de fleste tilfælde.

Det er fastlagt, om der i det hele taget anvendes emballage til det pågældende produkt – en lang række produkter kommer til landet i bulk – altså uden emballage. Det gælder f.eks. en lang række råvarer. Hvis der anvendes emballage, er det vurderet, om der er tale om en salgs- eller transportemballage eller begge dele. Hvis der benyttes en salgsemballage, er det opgjort i hvilken vægt-enhedsstørrelse produktet i gennemsnit emballeres i, når det pakkes i en salgsemballage – f.eks. et gennemsnit på 800 gram. Gennem en division med den totale nettoforsyningsmængde af det aktuelle produkt kommer man frem til, hvor mange salgsemballageenheder, der skal anvendes til at emballere hele produktmængden. Hvis kun en andel af den samlede produktmængde er kommet til landet, eller forlader landet i emballeret tilstand, er det angivet i databasen, hvor stor en andel af varemængden der er emballeret. Efter at have opregnet antallet af emballageenheder, specificeres emballagen m.h.t. gennemsnitsvægt pr. emballageenhed og anvendt materiale eller materialer. Hvis der benyttes flere forskellige emballagetyper er det angivet i procent, hvor meget hvert enkelt emballagemateriale tegner sig for. Med disse data udregnes det, hvor meget salgsemballagemateriale hver vareposition anvender totalt og fordelt ud på emballagematerialer. Beregningsenheden er tons, men der anvendes i de bagved liggende beregninger 3 decimaler, fordi emballageforbruget for mange produkter er begrænset.

Herefter er det vurderet, om der anvendes en transportemballage. Gør der det, fastlægges et gennemsnit for den enhedsstørrelse, der pakkes i hver transportemballage. Enhedsstørrelsen er antal kg produkt/antal salgsemballageenheder i hver emballage. Videre er der foretaget en tilsvarende opgørelse af emballageforbruget som ved salgsemballager. Herefter har man en samlet opgørelse af transportemballageanvendelsen for den aktuelle vareposition også fordelt på materialer.

Med de godt 9.200 varepositionsnumre er det klart, at det ikke har været muligt at gennemføre præcise undersøgelser af emballageanvendelsen. Derfor er fastlæggelsen af emballageanvendelsen (enhedsmængde, emballagevægt og anvendte materialer) baseret på en vurdering fra en emballagekyndig person. Dog er der blevet søgt efter oplysninger fra tilgængelige datakilder og i tvivlstilfælde for store varepositioner er der foretaget konkrete undersøgelser.

2.6 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager

Opgørelsen begynder med en identificering af de genbrugelige og genpåfyldelige emballager, der anvendes på det danske marked. Der tages udgangspunkt i den eksisterende liste, men der sker konstant udviklinger på området.

Genbrugelige og genpåfyldelige emballager omfatter såvel salgs- som transportemballager. Af salgsemballager drejer det sig hovedsageligt om genpåfyldelige flasker til øl og læskedrikke. Der findes en større række forskellige returtransportemballager – som eksempler kan nævnes kasser til øl og læskedrikke, mejeri- og brødprodukter samt paller.

Det skal kraftigt pointeres, at usikkerheden på denne opgørelse er væsentlig større end usikkerheden på forsyningsopgørelsen for engangsemballager. Dette skyldes, at der kun i få tilfælde eksisterer blot rimelige valide oplysninger om emballagernes triptal (cirkulationsomgange) samt beholdningsmængden.

Som enhed ved denne opgørelse er der valgt det antal gange, en genbrugelig eller genpåfyldelige emballage cirkulerer gange det antal emballageenheder, der cirkulerer. Hermed får man et udtryk for, hvor mange engangsemballager hver enkelt returemballage erstatter. Med en indregning af årligt triptal samt levetid og den samlede produktmængde, der emballeres i en genbrugelig emballage, fås en samlet opgørelse af anvendelsen af returemballager.

2.7 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager

Da forsyningen af de tomme emballager bidrager med langt den største andel af den samlede emballagemængde, er det afgørende for opgørelsens validitet, at disse oplysninger er så korrekte som muligt. For at sikre dette er de fremkomne opgørelser for de enkelte hovedemballagematerialer blevet præsenteret for de respektive branche-organisationer med henblik på en kommentering.

2.8 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner

Med udgangspunkt i data fra opgørelsen af de fyldte emballager er der foretaget en direkte fordeling af hele emballageforsyningsmængden på produktgrupper, således at man direkte har mulighed for at slå emballageforbruget til en vareposition op. Principielt er det sket ved, at emballagedata er ganget op med den totale indenlandske forsyning af det aktuelle produkt – altså produktionsmængder tillagt nettoforsyningsmængden gennem udenrigshandel. Dog skal man være opmærksom på, at for visse produkter er der tale om en anden emballeringsform end ved udenrigshandel, så derfor skal der foretages en korrektion af basisdata – det er f.eks. aktuelt for kødprodukter.

2.9 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på bortskaffelsessteder

Derudover er der lavet en kalkulation over, hvorfra de enkelte emballagemængder bliver bortskaffet. Derved får man et billede af, hvor de enkelte emballagefraktioner ender. Med denne information har man mulighed for eventuelt at målrette eventuelle initiativer på de områder og affaldskilder, hvor mængderne er størst.

Da det kun er på den opgjorte emballageforsyningsmængde fordelt på varegrupper, at der findes en opgørelse af varegruppens samlede emballageforbrug, er denne opgørelse blevet anvendt som datagrundlag. I praksis er det for hver vareposition angivet, hvorfra den aktuelle emballagemængde bliver bortskaffet.

For at opgørelsen skal være brugbar, har det været nødvendigt at fastlægge bortskaffelsesstedet for hver enkelt opgjort materiale-emballagemængde. Det er ikke tilstrækkeligt kun at fastlægge dette for én samlet vareposition - ej heller hvis der foretages en opdeling mellem salgs- og transportemballager. Den samlede transportemballagemængde til et produkt består ofte af bølgepapkasser, der er placeret på paller og hvor der er anvendt strækfolie til lastsikring. Strækfolien skal typisk bortskaffes fra dagligvaregrossisten, mens bølgepapkassen typisk ender i butiksleddet. På tilsvarende vis kan der også være en fordeling inden for en materialegruppe. For at begrænse arbejdets omfang er det besluttet, at der maksimalt kan indlægges 2 bortskaffelsessteder pr. materialekategori pr. vareposition. Dette giver stadigvæk et meget stort antal registreringer.

2.10 Kvalitetssikring af samlet opgørelse

Kvalitetssikringen af forsyningen af engangsemballager er sket på flere måder. I beregningsmodellerne er der indbygget en række kontrolberegninger, der sikrer, at der er konsistens i datamaterialet – som f.eks. at den samlede vurdering af materiale-andele for en vareposition tilsammen giver 100%, samt at der findes data i alle felter – altså hvis der er angivet en emballagevægt, skal der også findes en materialefordeling. Når opgørelsen af udenrigshandelen er færdig, er der foretaget en kalkulation og sortering af under hvilke positionsnumre, at de største emballagemængder findes. For de ca. 50 største emballagemængder er der foretaget et yderligere check af, om oplysningerne er korrekte.

2.11 Samlet opgørelse af emballageforsyningen

I denne fase er den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballage opgjort. I forskellige skemaer præsenteres den samlede danske emballageforsyning, således at der fremkommer én samlet tonnagemængde for emballageforsyningen i 2007. Denne mængde er fordelt på salgs- og transportemballager samt i materialer for hver af de 2 emballagetyper. Fasen består blot af en række akkumuleringsberegninger.

2.12 Rapportering

Afslutningsvis er der udarbejdet en dokumentation af arbejdet samt en rapportering af arbejdets resultater. Hvor nærværende rapport udgør rapporteringen.

2.13 Opdeling i salgs- og transportemballager

Opdelingen af emballageforsyningsmængden i salgs- og transportemballager følger de definitioner, som EU-direktivet om emballage og emballageaffald fastlægger, og som er følgende:

Salgsemballage eller primæremballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.

Multipak eller sekundær emballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

Transportemballage eller tertiær emballage, det vil sige emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere.

Ifølge definitionen er det den mindste salgsenhed, der er bestemmende for emballagekategorien.

Da der for årene 1994 – 2001 er anvendt en anden definition af salgs- og transportemballager, er det derfor ikke muligt at sammenligne mængder fra denne årrække med de nuværende opgjorte mængder. Men de totale emballagemængder kan godt sammenlignes.

Denne definition indebærer også, at der under en vareposition næsten ikke kan optræde en transportemballagemængde uden, at der også er en salgsemballagemængde – ellers kan varen i princippet ikke sælges. Et eksempel på undtagelse herfra er et antal tasker, der ikke er individuelt emballeret, men hvor der ligger f.eks. 10 tasker i en bølgepapkasse. I dette tilfælde vil der ikke være nogen salgsemballage men kun en transportemballage. Det samme forhold gør sig gældende for visse tøjprodukter. Ifølge definitionen er det den sidste eller inderste emballerede enhed, som sælges selvstændigt, der er salgsemballagen. Når et antal salgsemballager sampakkes i en bølgepapkasse, vil selve bølgepapkasse-enheden også i mange tilfælde fungere som en salgsenhed men da udelukkende mellem en vareproducent og en grossist og videre fra grossisten til butikken. Dette er f.eks. den måde, man i dansk dagligvarehandel har valgt at foretage samhandelen på mellem de professionelle led i varekæden. Dette vil sige, at når en grossist ønsker at bestille 10 dåser ærter hos producenten, bestilles der 1 enhed af en bølgepapkasse med 10 dåser ærter. Dermed er salgsenheden 1 kolli af bølgepapkassen. På trods heraf vil bølgepapkassen være en transportemballage, fordi den indeholder yderligere salgsenheder på et lavere emballeringsniveau.

Da multipak- eller sekundær emballage udgør en meget lille mængde, bliver den ikke selvstændigt kategoriseret i emballageforsyningsstatistikken. Denne mængde bliver i stedet for placeret under salgsemballager.






3 Forsyning af tomme emballager

Dette afsnit indeholder en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:

  • Papir- og pap
  • Glas
  • Plast
  • Metal
  • Tekstil
  • Træ

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.

Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder.

Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.

For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter efter formlen:

+ Indenlandsk produktion af tom emballage
+ Import af tom emballage
- Eksport af tom emballage
_____________________________________
= Indenlandsk forsyning af tom emballage

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles ud på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles ud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering.

I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballage.

I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.

Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden.

3.1 Anvendelsen af laminater

Laminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.

Laminat-materialer kan opdeles i følgende 2 typer:

  • Laminater, der primært består af plast (reelt alle plastlaminatfolier) – kaldes i opgørelsen for ”Laminat-plast”
  • Laminater, der består af pap og papir og beskyttelseslag af plast og principielt aluminium, men der findes ikke ret mange emballager af pap og aluminium mere. Sådanne emballager kaldes i opgørelsen for ”Laminat-pap”. Reelt er der tale om mælke- og juicekartoner samt visse dybfrostemballager

3.2 Papir og pap

Gruppen omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.

I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”.

Forsyningen af papir- og pap-emballager fremgår af nedenstående skema:

Emballagetype Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Papir-emballager 40.178 5.715 45.893
Bølgepap-emballager 150.453 219.651 370.105
Andet pap (kartonnage og massivpap) 52.849 7.242 60.091
Laminat-pap 14.500 0 14.500
I alt 257.980 232.608 490.589

Figur 7: Forsyning af tomme papir- og papemballager

Den samlede forsyning af papir- og papemballager er således for 2007 opgjort til 490.600 tons. I 2006 var forsyningen på 481.300 tons. Der er således tale om en stigning i emballageforsyningen af tomme emballager på 1,9%.

3.3 Glas

I Danmark findes der kun producent af glasemballage - Rexam Holmegaard – som indgår i den multinationale Rexam-koncern.

Forsyningen af tomme glas-emballager fremgår af nedenstående skema:

Glasemballager Salgsemballage,
tons
Transportemballage,
tons
I alt, tons
Emballager i alt 86.969 0 86.969

Figur 8: Forsyning af nye tomme glasemballager

Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager har udvist en kraftig stigning i forhold til 2006. En stigning på i alt godt 38.200 tons – svarende til en stigning på 78%. Dette skal ses i sammenhæng med et tilsvarende fald i forsyningsmængden af tomme glasemballager i forrige år. Så samlet er forsyningen af tomme glasemballager kommet tilbage til niveauet fra 2006. Såvel den indenlandske produktion som eksporten af tomme glasemballager er faldet kraftigt. Til gengæld er importen af tomme glasemballager steget.

Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, kan det ikke lade sig gøre at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde af genbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år.

Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007” opgjort til 13.631 tons. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:

Glasemballager Salgsemballage,
tons
Transportemballage,
tons
I alt, tons
Nye emballager 86.969 0 86.969
Genbrugte vinflasker 13.631 0 13.631
Glasemballager i alt 100.600 0 100.600

Figur 9: Forsyning af tomme glasemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager steget med ca. 34.000 tons svarende til 51% i forhold til forrige år. Størrelsen af denne mængde afhænger i stor udstrækning af, hvor de store men forholdsvis beskedne antal virksomheder, der bruger glasemballage, vælger at købe de nødvendige tomme glasemballager.

3.4 Plast

Forsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:

Plastmateriale Forsyning, tons %-fordelt
Andet plast 1.143 0,7
EPS 3.528 2,2
HDPE 16.414 10,4
LDPE 97.614 62,0
Laminat-plast 9.889 6,3
PET 5.564 3,5
PP 18.578 11,8
PS 4.239 2,7
PVC 478 0,3
I alt 157.447 100,0

Figur 10: Forsyning af tomme plastemballager efter plasttype

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:

Emballagetype Salgsemballager,
tons
Transportemballager,
tons
I alt, tons
Flasker og balloner 16.382 0 16.382
Folier, i alt 31.612 26.229 57.842
Poser og sække, i alt 52.256 5.207 57.463
Æsker og kasser, i alt 2.588 7.763 10.351
Andet, i alt 9.736 5.673 15.409
I alt 112.575 44.872 157.447

Figur 11: Forsyning af tomme plastemballager efter typer

I forhold til år 2006 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 1.783 tons svarende til 1,2%. Stigningen i forsyningsmængden af tomme plastemballager kan forklares med den løbende substitution der sker fra de øvrige emballagematerialer over til plast. Især sker der en substitution fra glasemballager især på konservesområdet.

For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie, der anvendes i husholdningen, ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.

3.5 Metal

Metalemballager opdeles i følgende kategorier:

  • Aluminium
  • Hvidblik/stål

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.

Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande.

Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:

Metalemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons %-fordelt
Aluminium 24.772 0 24.772 32,3
Hvidblik/stål 48.280 3.680 51.960 67,7
I alt 73.053 3.680 76.732 100,0

Figur 12: Forsyning af tomme metalemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballager faldet med ca. 7.300 tons fra forrige år. Forsyningsmængden er reduceret for begge materialers vedkommende. Heraf tegner aluminiumsemballager sig for de 1.910 tons og hvidblik/stål-emballager for de resterende 5.449 tons. Relativt er faldet for aluminiumsemballager på 7% og for emballager af hvidblik/stål på 9%. Der er ingen markante ændringer i nogle af de indgående del-komponenter i de mængder, der ligger bag beregningen af den samlede forsyningsmængde. Ændringerne trækker blot i hver sin retning, hvorved de relativt store procentmæssige ændringer opstår.

3.6 Tekstil

Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager. Under denne kategori hører f.eks. big backs som typisk rummer omkring 1 tons og opefter og som bruges til pakning af bulk-varer.

Alle tekstilemballager er salgsemballager.

Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:

Tekstilemballager Salgsemballage, tons
I alt 3.046

Figur 13: Forsyning af tomme tekstilemballager

I forhold til år 2006 er der sket et fald i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 126 tons svarende til 4%.

3.7 Træ

Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.

Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:

Træemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Træuld og træmel 203 811 1.014
Pak-kasser 917 8.251 9.168
Kabeltromler 0 23 23
Paller 0 187.485 187.485
Tønder m.v. 0 898 898
Propper 143 0 143
I alt 1.263 197.467 198.730

Figur 14: Forsyning af tomme træemballager

I forhold til tallet for 2006 er der tale en stor stigning i forsyningsmængden af tomme træemballager. Stigningen er i alt på 18.500 tons svarende til 10%. Stigningen relaterer sig til forsyningsmængden af træpaller. Erfaringer fra de tidligere år viser, at forsyningsmængden af tomme træpaller varierer meget fra år til år. Men i de 2 seneste år er der sket en stor stigning i mængden. En årsag til stigningen i mængden kan være, at der i dag i større omfang anvendes automat-lagre, hvor der stilles store krav til pallernes kvalitet, hvorfor der sker en hyppigere udskiftning paller.

3.8 Samlet forsyning af tomme emballager

På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:

Emballagemateriale Salgsemballage,
tons
Transportemballage,
tons
I alt, tons
Pap og papir 257.980 232.608 490.589
Glas 100.600 0 100.600
Plast 112.575 44.872 157.447
Metal 73.053 3.680 76.732
Tekstil 3.046 0 3.046
Træ 1.263 197.467 198.730
I alt 548.518 478.627 1.027.145
%-fordelt 53,4 46,6 100,0

Figur 15: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt på hovedmaterialer

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i 2007 er således opgjort til 1.027.145 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 53,4% og transportemballager for 46,6%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.

Det er stadigvæk papir- og papemballagerne, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.

Emballagemateriale I alt, tons %-fordeling
Pap og papir 490.589 47,8
Glas 100.600 9,8
Plast 157.447 15,3
Metal 76.732 7,5
Tekstil 3.046 0,3
Træ 198.730 19,5
I alt 1.027.145 100,0

Figur 16: Procent-fordeling af forsyningen af tomme emballager

Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2006 ses herunder:

Emballagemateriale Tom emballage,
tons 2006
Tom emballage,
tons 2007
Forskel,
tons
Forskel,
%
Pap og papir 481.345 490.589 9.244 1,9
Glas 66.787 100.600 33.813 50,6
Plast 155.664 157.447 1.783 1,1
Metal 84.091 76.732 -7.359 -8,8
Tekstil 3.172 3.046 -126 -4,0
Træ 180.195 198.730 18.535 10,3
I alt 971.255 1.027.145 55.890 5,8

Figur 17: Ændring i forsyningen af tomme emballager i forhold til 2006

I forhold til opgørelsen for 2006 er der i 2007 tale om en stigning i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 56.000 tons svarende til en stigning på 5,8%. Det er glasemballagemængden, der tegner sig for den klart største andel af stigningen. Stigningen opvejes i nogen udstrækning af et tilsvarende fald forrige år. Forsyningen af træemballager viser lige som forrige år en stigende udvikling. For metalemballagernes vedkommende er der tale om et fald. For de øvrige materialers vedkommende er billedet temmelig stabilt.






4 Import og eksport af fyldte emballager

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning er opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillagt den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.200 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som er indeholdt i 2007-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb her i landet ikke, hvorved den emballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender i Danmark.

For træpallernes vedkommende er det nødvendigt at opbygge en særskilt beregningsmodel, idet det for hver enkelt vareposition angives i hvilken udstrækning, der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald, hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. I modsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldte emballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importen og eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen og eksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det meste import fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danske virksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem at lette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i stor udstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes der som regel genbrugspaller, med mindre der er tale om produkter med atypiske dimensioner som f.eks. møbler og byggematerialer.

Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange. Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her til landet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, der eksporteres, bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.

I palleteringsmodellen er anvendelsen af paller for alle 9.200 varepositioner fastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetal samt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af den anvendte palle, udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennem udenrigshandel med fyldte emballager.

På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal for udenrigshandelen med varer for 2007:

Palletype Import, tons, 2007 Eksport, tons, 2007
Engangspaller 92.460 188.406
Returpaller 45.537 49.661
I alt 137.997 238.067
Netto-eksport af paller   -100.069

Figur 18: Forsyning af fyldte træpaller

Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres ca. 100.000 tons træpaller mere til udlandet, som så skal bortskaffes der og ikke i Danmark, end der kommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden af træpaller udgøres de 96% af engangspaller og de 4% af returpaller.

Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasser opgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.

Forsyningsmængden af træemballager består således af følgende 2 komponenter:

  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpaller
  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrige træemballager

Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning,
tons
Papir og pap, i alt 278.608 235.390 43.218
Glas, i alt 144.212 139.578 4.634
Plast, i alt 151.809 117.278 34.531
Metal, i alt 47.765 89.415 -41.650
Tekstiler, i alt 3.406 1.102 2.304
Træ, paller 137.997 238.067 -100.069
Træ, øvrige emballager 18.460 9.611 8.848
I alt 782.256 830.441 -48.185

Figur 19: Forsyning af fyldte emballager fordelt på hovedmaterialer

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når pallerne er medregnet, bliver der således eksporteret 48.185 tons mere emballage gennem emballerede produkter, end der importeres. I forhold til forrige år er fortegnet med nettoforsyningen gennem udenrigshandel med fyldte emballager vendt.

I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel
Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning,
tons
Bølgepap 200.031 168.458 31.573
Andet pap 50.088 42.354 7.734
Papir 24.979 21.753 3.225
Papir og pap, i alt 225.926 208.307 17.619
Laminat-pap 3.512 2.825 686
Glas 144.212 139.578 4.634
PVC 880 545 335
PP 11.762 8.043 3.718
PS 5.859 4.544 1.316
EPS 17.009 11.095 5.915
Laminat-plast 9.951 10.649 -698
PET 13.424 9.141 4.283
HDPE 35.375 26.794 8.582
LDPE 55.963 44.745 11.218
Anden plast 1.585 1.723 -137
Aluminium 9.382 25.872 -16.490
Hvidblik 38.383 63.543 -25.160
Tekstiler 3.406 1.102 2.304
Træ 156.457 247.678 -91.222
I alt 782.256 830.441 -48.185

Figur 20: Forsyning af fyldte emballager fordelt på materialer

Af de relative store ændringer fra forrige år skal der peges forsyningen af aluminiumsemballager. Her er importen af fyldte emballager faldet med godt 1.000 tons, mens eksporten er steget tilsvarende med godt 1.000 tons. Men samlet trækker disse to faktorer i hver sin retning, således at den samlede forsyningsmængde af aluminiumsemballager er faldet med godt 2.000 tons, hvilket er relativt meget. For at analysere dette er de væsentligste varepositioner for aluminiumsforbruget undersøgt nærmere. De store varegrupper, der bruger aluminiumsemballager er dåseøl og sodavand, hunde- og kattemad samt fiskekonserves. I de bagvedliggende statistikdata for de vigtigste varepositioner er der intet i selve dataene, der peger på, at der er fejl-registreringer i såvel 2006 og 2007 tallene. Alle nøgletal som f.eks. værdi pr. tons stemmer pænt overens mellem årene. En årsag til ændringerne kan være lagerforskydninger – at der f.eks. det ene år er indkøbt store varemængder lige ved årsskiftet, som først sælges året efter eller omvendt.






5 Samlet emballageforsyning

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2007 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Samlet forsyning af emballager 2007
Emballagematerialer Fyldte emballager    
Materiale Tomme
emballager
Import Eksport Total
indenlandsk
forsyning
%-fordeling
Papir og pap 490.589 278.608 235.390 533.807 54,5
Glas 100.600 144.212 139.578 105.234 10,7
Plast 157.447 151.809 117.278 191.978 19,6
Metal 76.732 47.765 89.415 35.082 3,6
Tekstiler 3.046 3.406 1.102 5.350 0,5
Træ 198.730 156.457 247.678 107.509 11,0
I alt 1.027.145 782.257 830.441 978.960 100,0

Figur 21: Samlet forsyning af emballager fordelt på hovedmaterialer

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Emballage Produktion, tomme, tons Import, tomme, tons Eksport, tomme, tons Import, fyldte, tons Eksport, fyldte, tons Import, tomme+ fyldte, tons Eksport, tomme+ fyldte, tons Markeds- ført, tons
Pap og papir 464.630 151.374 125.415 278.608 235.390 429.982 360.805 533.807
Glas 122.664 136.977 159.041 144.212 139.578 281.189 298.619 105.234
Plast 124.165 117.608 84.326 151.809 117.278 269.417 201.604 191.978
Metal 78.551 44.396 46.215 47.765 89.415 92.161 135.630 35.082
Tekstil 0 3.757 711 3.406 1.102 7.163 1.813 5.350
Træ 75.562 158.821 35.653 156.457 247.678 315.278 283.331 107.509
I alt 865.572 612.934 451.361 782.257 830.441 1.395.190 1.281.802 978.960

Figur 22: Samlet oversigt over forsyningen af emballager

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Samlet forsyning af emballager 2007
Emballagematerialer Tomme emballager Fyldte emballager Total indenlandsk forsyning Total indenlandsk forsyning
Materiale Materiale Forsyning, tons Import, tons Eksport, tons Tons %-fordeling
Papir og pap Bølgepap 370.105 200.031 168.458 401.678  
Papir og pap Andet pap 74.591 53.599 45.179 83.011
Papir og pap Papir 45.893 24.979 21.753 49.118  
Papir og pap I alt 490.589 278.608 235.390 533.807 54,5
Glas I alt 100.600 144.212 139.578 105.234 10,7
Plast PVC 478 880 545 813  
Plast PP 18.578 11.762 8.043 22.296
Plast PS 4.239 5.859 4.544 5.555
Plast EPS 3.528 17.009 11.095 9.443
Plast Laminat-plast 9.889 9.951 10.649 9.191
Plast PET 5.564 13.424 9.141 9.847
Plast HDPE 16.414 35.375 26.794 24.996
Plast LDPE 97.614 55.963 44.745 108.832
Plast Anden plast 1.143 1.585 1.723 1.006
Plast I alt 157.447 151.809 117.278 191.978 19,6
Metal Aluminium 24.772 9.382 25.872 8.283  
Metal Hvidblik/stål 51.960 38.383 63.543 26.800
Metal I alt 76.732 47.765 89.415 35.082 3,6
Tekstiler I alt 3.046 3.406 1.102 5.350 0,5
Træ I alt 198.730 156.457 247.678 107.509 11,0
I alt I alt 1.027.145 782.257 830.441 978.960 100,0

Figur 23: Samlet forsyning af emballager fordelt på materialer

Den samlede danske emballageforsyning for 2007 er således opgjort til at være på 978.960 tons.

Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager ser således ud:

Samlet emballageforsyning, 2007
Materiale Salgsemballager,
tons
Transportemballager,
tons
I alt, tons
Bølgepap 172.804 228.874 401.678
Andet pap 75.357 7.655 83.011
Papir 43.622 5.495 49.118
Papir og pap, i alt 291.783 242.023 533.807
Glas, i alt 105.234 0 105.234
PVC 813 0 813
PP 18.322 3.975 22.296
PS 2.385 3.169 5.555
EPS 6.328 3.115 9.443
Laminat-plast 8.671 521 9.191
PET 9.674 173 9.847
HDPE 21.038 3.957 24.996
LDPE 76.105 32.726 108.832
Anden plast 827 178 1.006
Plast, i alt 144.163 47.815 191.978
Aluminium 8.283 0 8.283
Hvidblik/stål 23.117 3.682 26.800
Metal, i alt 31.400 3.682 35.082
Tekstiler, i alt 5.290 60 5.350
Træ, i alt 5.083 102.426 107.509
I alt 582.954 396.006 978.960
%-fordelt 59,5 40,5 100,0

Figur 24: Samlet forsyning af emballager fordelt på salgs- og transportemballager

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 2006 og 2007:

Materiale Total indenlandsk
forsyning 2006, tons
Total indenlandsk
forsyning 2007, tons
Forskel, tons Forskel, %
Papir og pap 528.282 533.807 5.525 1,0
Glas 100.522 105.234 4.712 4,7
Plast 190.792 8.828 191.978 1.185 0,6
Metal 42.374 35.082 -7.292 -17,2
Tekstiler 4.082 5.350 1.269 31,1
Træ 106.436 107.509 1.073 1,0
I alt 972.488 978.960 6.472 0,7

Figur 25: Forsyningen emballager sammenlignet med året før

I 2007 var emballageforsyningen på 978.960 tons. Samlet er emballageforsyningsmængden steget med 6.472 tons svarende til 0,7% i forhold til 2006.

Det er ændringen i forsyningsmængden af metal-emballager, der er mest fremtrædende og procentuelt mest for aluminium. Årsagerne til faldet for aluminium skal søges både i forsyningen af tomme emballager og i forsyningen af fyldte emballager. Som beskrevet i de to foregående afsnit, er der intet i de bagvedliggende data, der udviser dramatiske ændringer, som kunne indikere markedsforskydninger eller fejlregistreringer. Der kan ej heller ud fra en generel vurdering af emballageanvendelsen peges på enkelte årsager til, at udviklingen i emballageforsyningsmængden har været, som den er. Når alle del-komponenterne i de bagvedliggende opgørelser trækker i hver sine retninger, bliver det samlede resultat også mere fremtrædende, end ændringerne i de enkelt-komponenter, der indgår i beregningerne, umiddelbart udviser. En årsag kan være lagerforskydninger. Netop for alle metalemballager skal det noteres, at såvel på emballageproducentsiden som på emballagebrugerside er det relativt få, men store virksomheder der dominerer markedet, hvor lagerforskydninger kan være en væsentlig årsag.

Den procentmæssige ændring i forsyningen af tekstilemballager er også dramatisk. men her er total-mængden dog af en sådan beskeden størrelsesorden, at det ikke har nogen afgørende effekt på den samlede emballageforsyning.

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Den danske emballageforsyning har nu været opgjort i 14 år. I tabellen herunder fremgår emballageforsyningen for hvert af årene i perioden 1998-2007:

Materialer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Papir og pap 435 469 475 488 502 495 497 516 528 534
Glas 176 188 168 184 156 152 132 119 101 105
Plast 158 153 157 150 157 154 174 183 191 192
Metal 36 26 45 43 41 42 39 40 42 35
Tekstil 4 4 3 3 4 4 4 4 4 5
Træ 94 107 108 117 101 108 94 120 106 108
I alt 903 947 956 985 961 956 940 983 972 979
Indeks (1998=100) 100 105 106 109 106 106 104 109 108 108

Figur 26: Samlet forsyning af emballager i perioden 1998-2007 opgjort i 1.000 tons

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på samme niveau mellem 903.000 og 985.000 tons pr. år. Dette giver en stigning på 8% over 10 år. Emballageforsyningen i de seneste år har ligget stabilt.

En stigning i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares med en større økonomisk aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samlede emballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold til bruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samlede bruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyning anvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Den samlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukket eksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:

Billede: Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

På nedenstående diagram ses indekstals-udviklingen for henholdsvis den økonomiske udvikling og emballageforsyningen:

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Som det fremgår af diagrammet, har de to basiskurver næsten parallelle forløb. I starten af perioden stiger emballageforbruget mere end den økonomiske udvikling, mens emballageforbruget i den senere del af perioden flader ud for til sidst at falde svagt. Sammenhængen mellem emballageforbruget og den økonomiske udvikling bliver udtrykt gennem kurven ”Indeks for kg/kr.”. At kurven over perioden er faldende, er et udtryk for, at der kræves en mindre mængde emballage til at emballere de varer og tjenesteydelser, der ligger bag hver krones aktivitet. Årsagen hertil kan være at en større del af stigningen i den økonomiske aktivitet bruges på tjeneste-ydelser, hvortil der ikke bruges emballager og/eller at der købes flere dyrere varer, som bruger samme emballagemængde som billigere varer af den samme type. En anden årsag er, at især emballageproducenterne konstant arbejder på at gøre emballagerne tyndere og lettere og samtidig bevare eller endog forbedre de emballeringstekniske egenskaber. Da omkring 70-80% af en emballages pris udgøres af selve materiale-omkostninger, er det at kunne fremstille tyndere emballager en væsentlig konkurrenceparameter – både økonomisk og miljømæssigt. Generelt kan man sige, at for hver kr.´s økonomisk aktivitet i samfundet, kræves der et emballageforbrug på 0,7 gram i 2007.






6 Genbrugs- og genpåfyldelige emballager

I henhold til EU-direktivet om emballage- og emballageaffald defineres genbrugs- eller genpåfyldelige emballager som emballager, der er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål.

Med genbrugs- eller genpåfyldelige emballager forstås i denne sammenhæng emballager, hvor der er etableret et formaliseret retursystem. Genbrugsemballager bliver taget ud af affaldsstrømmen på samme måde som f.eks. papir og pap, men bliver anvendt et yderligere antal gange til samme formål.

Med et formaliseret retursystem forstås et system, hvor man f.eks. gennem en indbetaling og en efterfølgende tilbagebetaling af en pant sørger for, at emballagerne kommer retur igen. Sådanne pantordninger findes både for detail- og transportemballager og ved salg til private forbrugere samt mellem virksomheder. En pant har til formål at sikre, at emballagen kommer retur igen. Det er noget varierende, hvor meget pant bruges mellem virksomheder, men i situationer hvor det viser sig, at returprocenten bliver for lav og der dermed opstår et svind i beholdningen af returemballager, er det så nødvendigt at etablere pantordninger eller i hvert tilfælde en betalingsordning.

Selvom engangsemballage til øl og sodavand skal afleveres retur, er der ikke tale om genbrugsemballager, idet de indsamlede emballager bliver omsmeltet og anvendt til nye genstande – herunder emballager.

Det kan diskuteres i hvilket omfang, virksomheders interne emballager eller beholdere er at betragte som emballager i denne sammenhæng. Eftersom disse emballager ofte fungerer meget længe internt i virksomhederne, bl.a. fordi man har fuldstændig kontrol over flowet, sørger for en løbende rengøring og vedligeholdelse, er der en meget begrænset udskiftning af disse emballagebeholdninger. At definere, hvad der er emballage og internt transportmateriel, er også meget vanskeligt og har kun et teoretisk formål. Derfor medtager opgørelsen her kun de emballager, der forlader virksomheden og kommer retur igen. Rent datamæssigt vil det også være umuligt at kortlægge emballageanvendelsen for virksomheders interne emballager.

I kortlægningen af emballageforsyningen i Danmark indgår genbrugsemballager med den nytilgang, der løbende er til den eksisterende beholdning af genbrugsemballager. Den mængde returemballager, der hvert år bliver taget ud af markedet, bidrager også med affaldsmængder uanset, om materialerne kommer til at indgå i en genanvendelsesproces eller ej. For at denne betragtningsmåde holder, forudsættes det, at tilgangen og kassationen fra en beholdning af genbrugsemballager hvert år er af samme størrelse.

Kortlægningen af anvendelsen af genbrugsemballager har især aktualitet i situationer, hvor der sker en substitution til og/eller fra engangsemballager til returemballager eller omvendt.

Genbrugsemballager har den egenskab, at de erstatter et antal engangsemballager. Årsagen til, at der til visse formål benyttes genbrugsemballager, skal i de fleste tilfælde søges i rent økonomiske årsager. I dag findes der ingen lovgivning, der kræver, at der til visse formål anvendes genbrugsemballager.

Når man skal opgøre emballageforsyningen af genbrugsemballager, er det antallet af engangsemballage-enheder, som den cirkulerende mængde genbrugsemballager erstatter, der er interessant – altså hvor mange emballager og vægten deraf. Når man skal opgøre forbruget af genbrugsemballager, er nøgletallet således det antal gange, en genbrugsemballage i gennemsnit cirkulerer pr. år. Herved får man et billede af, hvor mange engangsemballager den erstatter. Opgørelse af hvor mange genbrugsemballager, der bliver kasseret fra emballagepuljen pr. år, kan beregnes med basis i antallet af cirkulationsomgange pr. år samt antallet af år, emballagen er på markedet. Dataproblemet for alle genbrugsemballager er manglende viden om antallet af cirkulationsomgange pr. år og om emballagens samlede levetid – dette gælder stort set for alle emballagetyper. Der findes ej heller nogle opgørelser af beholdningerne af genbrugsemballager.

Genbrugssalgsemballager

Af genbrugsemballager, der fungerer som salgsemballager, findes der stort set kun flasker til øl og læskedrikke. Eftersom der er tale om velafgrænsede produktgrupper, er det forholdsvist let at opgøre, hvor mange engangsemballager, der skal anvendes til den årlige forbrugsmængde. Af emballagetyper under denne kategori er der tale om glasflasker og plastflasker fremstillet af PET og PEN.

Genbrugstransportemballager

Ud fra de ovennævnte definitioner og afgrænsninger kan der på det danske marked identificeres følgende væsentlige genbrugstransportemballagetyper:

  • Kasser og bakker af plast og træ
  • Paller af træ og plast
  • Tromler af træ (f.eks. kabeltromler)
  • Beholdere og kar (tromler og gasflasker) af metal
  • Beholdere og kar af plast
  • Rullebure af metal
  • Slagterikroge af metal

Det kan diskuteres, om f.eks. trykflasker til gas-arter er en salgs- eller transportemballage – det er i hvert fald et grænsetilfælde.

En nærmere beskrivelse og anvendelse af de identificerede genbrugstransportemballager findes i skemaet herunder:

Emballagetype Materiale Anvendelse
Kasser Plast Til øl og sodavand, distributionskasser til frugt og grønt, kød- og mejeriprodukter, distributionskasser mellem grossistlagre og butikker for en lang række produkter (isenkram, tekstil), fiskekasser i gennem den totale varekæde
Bakker Plast Anvendes hovedsageligt til sodavand som erstatning for plastkasser – de fylder væsentligt mindre i tom tilstand end kasser
Paller Træ Bruges som lastbærere til stort set alle produkter
Paller Plast Bruges som lastbærere til produkter som kræver en højere grad af renhed end træpaller. ¼-paller/displaypaller i supermarkeder er et andet eksempel
Tromler Træ Det drejer sig især om kabeltromler med større dimensioner
Beholdere og kar Metal Anvendes som beholdere til transport af rå- og mellemvarer, tromler til kemiske produkter samt trykflasker til luftarter og fustager til fadøl
Beholdere og kar Plast Pallecontainere til flydende produkter herunder også farligt gods
Rullebure Metal Benyttes i stor udstrækning ved distribution mellem grossist-lagre/terminaler og butikker. De store mejeriprodukter pakkes også direkte i rullebure på mejeriet. Rullestel til distribution af potteplanter er et andet godt eksempel
Slagterikroge Metal Ved distribution af større kødstykker fra slagterier til butikker og kunder i udlandet benyttes kroge, hvorpå kødet hænges

Figur 29: Oversigt over typer af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Det skal nævnes, at 20 og 40 fods skibscontainere og tilsvarende lastbærere ikke defineres som emballage.

6.1 Metode

I erkendelse af at der ingen steder findes valide oplysninger om beholdninger af returemballager, er opgørelsen af genbrugsemballager for en række emballagetyper foretaget på basis af en beregning af de produkter, der benytter emballagerne. Altså f.eks. hvor mange flasker øl sælges der pr. år. Dernæst vurderes triptallet pr. år – hvor mange gange cirkulerer en genbrugsemballage pr. år. Til den opgjorte beholdning er lagt en buffer-mængde på 20%.

For andre emballagetyper er opgørelsen foretaget med basis i en vurdering af, hvor mange enheder der i gennemsnit er til hvert af de steder, hvor de aktuelle genbrugsemballager benyttes.

Bryggeriforeningen opgør ikke længere beholdningsmængden af returflasker til øl og sodavand. Derfor har det været nødvendigt at foretage en kalkulation af mængden ved at se på udviklingen dels i det samlede forbrug og dels udviklingen i fordelingen af salget mellem retur- og engangsemballager. Basis for denne kalkulation har været de af Bryggeriforeningen opgjorte beholdningstal for 2005. Disse mængder er så korrigeret ud fra et faldende forbrug og en stigning af salgsandelen af engangsemballage.

Som et element i et palleprojekt udført for Dansk Dagligvareleverandør Forening og Dagsam har LOGISYS gennemført en analyse, der har haft til formål at opgøre antallet af palle-transaktioner og antallet af paller på det danske dagligvaremarked. Resultaterne herfra er i denne analyse skaleret op til et totalmarked. Dette har betydet, at såvel mængden af paller som antallet af transaktioner er større end i de hidtidige års statistikker. Det skal nævnes, at der også til denne analyse er knyttet en del usikkerhed, idet mange virksomheder ikke registrerer data på palle-niveau.

Alle data vedrørende denne opgørelse - inklusive beregningsforudsætninger - findes i bilag B. Af skemaet herunder fremgår hoveddata vedrørende anvendelsen af genbrugsemballager:

Materiale Type Produkt Antal brug pr. år Antal enheder i cirkulation Årligt forbrug i tons
Glas Flasker Øl 859.840.800 171.968.160 257.952
Glas Flasker Læskedrikke 262.353.000 52.470.600 52.471
Plast Flasker Læskedrikke/øl 270.816.000 54.163.200 17.603
Plast Kasser Øl/læskedrikke 40.000.000 8.000.000 80.000
Plast Bakker Øl/læskedrikke 8.000.000 960.000 32.000
Metal Fustager Øl 8.000.000 960.000 80.000
Plast Paller Levnedsmidler 3.400.000 680.000 10.200
Træ Paller Alle 20.000.000 6.666.667 500.000
Plast Kasser Distribution 20.000.000 2.000.000 80.000
Træ Tromler Diverse 10.000 10.000 1.000
Metal Kar Levnedsmidler 150.000 15.000 7.500
Metal/plast Tromler/beh. Diverse 300.000 100.000 15.000
Metal Flasker Luftarter 2.500.000 750.000 25.000
Metal Rullebure Levnedsmidler 1.600.000 80.000 32.000
Metal Slagterikroge Kød 23.000.000 2.300.000 23.000
I alt   1.519.969.800 301.123.627 1.213.726

Figur 30: Opgørelse af mængden af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Der er i alt ca. 1,5 mia. brug pr. år af genbrugs- og genpåfyldelige emballager. Heraf tegner øl- og læskedrikindustrien sig for de godt 95% med hovedvægten på flasker. Men mængden af genpåfyldelige flasker til øl og sodavand falder løbende især som følge af den stigende anvendelse af engangsemballager. I alt er der en beholdning på 301 mio. genbrugsemballager. Såfremt de alle var engangsemballager, ville affaldsmængden heraf være omkring 1.214.000 tons, men så ville man givet vis også benytte nogle mindre kraftige emballager – f.eks. vejer en engangsglasflaske til øl ca. 100 gram mindre end en returflaske. Desuden vil majoriteten af plastdistributionskasserne typisk blive erstattet af bølgepapkasser, som har en lavere vægt end de nuværende plastkasser.

Afslutningsvis skal det endnu engang pointeres, at der er en stor usikkerhed i disse tal – ingen brancher eller virksomheder fører statistikker over disse mængder. At de virksomheder, der anvender egne returemballager ikke har præcis viden om antallet af emballager, der cirkulerer, hænger i nogen udstrækning sammen med, at emballagerne er anskaffet over en længere tidsmæssig periode, hvor beholdningen løbende er blevet suppleret.






7 Vurdering af usikkerheden

Det er givet, at der er knyttet nogen usikkerhed til de gennemførte opgørelser. I dette afsnit redegøres for de potentielle usikkerhedskilder.

7.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik

Det er af afgørende betydning, at statistikgrundlaget fra Danmarks Statistik er i orden. For at undersøge om dette i nogen udstrækning er tilfældet, er der foretaget en sammenligning med data fra året før angående produktion og udenrigshandel for hver enkelt vareposition. For hver enkelt vareposition er der foretaget en kalkulation af ændringen i mængden af den aktuelle vare set i forhold til året før udregnet som procent. Såfremt der har været en meget stor procentmæssig ændring, er det blevet undersøgt nærmere - ved f.eks. at kikke på de tilhørende værdier, kan man se, om der har været en rapporteringsfejl med hensyn til angivelse af mængden – f.eks. at der er anvendt en forkert enhedsbetegnelse (kg i stedet for tons etc.). Bl.a. kikkes der nærmere på månedsmæssige opgørelser, hvorved eventuelle rapporteringsfejl kan identificeres.

Dog for de størrelsesmæssige mindre varepositioner kan der sagtens forekomme store procentmæssige variationer fra år til år som følge af, at der det ene år kan være en import-eksport mængde, mens der det efterfølgende år måske ikke er nogen mængde overhovedet – en række varepositioner indeholder kun en sporadisk mængde.

Den løbende udflytning af produktion til lande med billigere arbejdskraft giver også væsentlige ændringer i produktions-, import- og eksportmængder inden for de aktuelle varepositioner.

Den indenlandske produktion opgives i Danmarks Statistiks materiale hovedsageligt i vægt og i værdi. Men for et mindre antal varepositioner opgøres produktionsmængden i en anden enhed end vægt. Det kan dreje sig om antal styk, liter, kvadratmeter, kubikmeter samt en række kemiske ækvivalenter og andre enheder. Derimod opgøres udenrigshandelsmængderne for det meste i tons og meget ofte også en i anden mængdeenhed. Ved de varepositioner, hvor der ikke er overensstemmelse mellem enhedsbetegnelsen mellem den indenlandske produktion og udenrigshandelen, kan man således ikke umiddelbart på basis af data udregne den indenlandske forsyningsmængde for de aktuelle varepositioner. Derfor må der foretages en omregning til vægten. Denne omregning bliver foretaget på grundlag af værdien og de tilhørende tonnager for import og eksport. På basis heraf udregnes der et nøgletal for, hvor stor en værdi 1 tons af den aktuelle vare har. Denne værdi udregnes som et gennemsnit mellem import- og eksport-oplysningerne. Med udgangspunkt i dette værdi/vægt nøgletal foretages der en omregning til en produktionsvægt på basis af værdien af den indenlandske produktion. Eftersom værdien af de indenlandsk producerede produkter opgøres som salgsværdien, bør der være en nogenlunde overensstemmelse mellem værdien pr. tons ved indenlandsk produktion og udenrigshandel. Men selvfølgelig er der varepositioner, hvor værdien af den indenlandske produktion og den tilsvarende eksport er større eller mindre end den tilhørende import af varer inden for den samme varegruppe. Som et eksempel her på kan nævnes TV-apparater, hvor det må formodes, at de indenlandsk fremstillede apparater har en højere gennemsnitsværdi pr. tons end de importerede apparater. Sådanne situationer kan identificeres ved, at der er en stor forskel på værdien pr. tons ved henholdsvis import og eksport.

Det skal også nævnes, at der fra tidligere år er opstillet en database over de gennemsnitlige enhedsvægte, som også bliver anvendt i de nævnte tilfælde.

I tilfælde af at der ikke har været et tilstrækkeligt statistisk grundlag til at foretage denne beregning, er der blevet hentet nøgletal vedrørende vægt-værdiforholdet fra forrige års statistik.

Denne omregning af den indenlandske produktionsmængde til tons bruges ved opgørelse af forsyningen af de tomme emballager samt ved fordelingen af den samlede emballageforsyning ud på de enkelte varepositionsnumre.

Af de i alt 106 identificerede varepositioner indeholdende tom emballage, er der 60 varepositioner, hvor forsyningsmængden kan beregnes direkte. Ved 4 varepositioner er visse oplysninger diskretionerede, hvorfor forsyningsmængden ikke kan beregnes. For de resterendes vedkommende er der tale om forskellige enhedsopgørelser.

For alle varepositioner er der følgende 4 årsager til, at en samlet indenlandsk forsyningsmængde udtrykt i tons ikke umiddelbart kan beregnes (gælder for såvel de tomme som de fyldte emballager):

  • Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons
  • Der mangler vægtoplysninger
  • Der mangler totalt oplysninger
  • Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Af hensyn til validiteten af forsyningsopgørelsen er det nødvendigt, at man forholder sig til disse forhold. Specielt for forsyningen af tomme emballager er det afgørende, at også data fra disse varepositioner indregnes i forsyningsmængden. For hver af de 4 principielle muligheder er det nødvendigt at foretage nogle estimater over mængderne for på denne vis at komme tættere på den reelle forsyningsmængde.

Ad. Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons

Produktionsvægten udregnes på basis af værdi/vægt-nøgletallet ved udenrigshandel.

Ad. Der mangler vægtoplysninger

For en række varepositioner mangler der vægt- eller mængdeoplysninger ved udenrigshandelen. Der er så kun angivet en værdi, men i mange tilfælde drejer det sig om meget små beløb, som derfor også kun indeholder en lille mængde udtrykt i tons. Derfor har disse varepositioner - i denne sammenhæng - ingen afgørende indflydelse på den samlede emballageforsyning. Der ses derfor bort fra disse.

Ad. Der mangler totalt oplysninger

Det drejer sig hovedsageligt om små varepositioner, hvor der kun fremstilles og/eller importeres eller eksporteres meget små varemængder. Derfor er der set bort fra disse mængder.

Ad. Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Der er diskretionerede oplysninger ved 4 tomme emballagevarepositioner. For de 3 varepositioners vedkommende er det en dansk produktionsvirksomhed, der har krævet diskretioneringen af konkurrencehensyn. For disse 3 virksomheders vedkommende er det muligt ud fra brancheerfaring at identificere virksomhederne. Den sidste vareposition indeholder en række forskellige emballageprodukter, som fremstilles i mindre oplag. For alle de aktuelle virksomheder er det forsøgt at estimere deres produktion udtrykt i tons. Dette er sket ved hjælp af tilgængelige oplysninger om afsætningstal for de varer, som de aktuelle emballager benyttes til. Det er klart, at der er knyttet nogen usikkerhed til disse estimater.

7.2 Vurdering af emballageanvendelsen

I hele arbejdet indgår der mange vurderinger og der ligger selvfølgelig en usikkerhed her. For de tomme emballagers vedkommende drejer det sig om identificering af varepositioner indeholdende emballage og dernæst om emballageandelen er vurderet korrekt. Gennem kontakt til brancheforeninger er noget af usikkerheden forsøgt elimineret.

Ved vurderingen af emballageanvendelsen for de fyldte emballager indgår der endnu flere vurderingsfaktorer end ved de tomme emballager. Derfor er den potentielle fejlrisiko større her. Omvendt er det muligt at foretage konkrete undersøgelser, hvis man er meget i tvivl om emballageanvendelsen. Efter at opgørelsen af de fyldte emballager er færdig, er der foretaget en sortering af varepositionerne med hensyn til den samlede emballageanvendelse. Herigennem kan det konstateres, at det er meget få varepositioner, som samlet tegner sig for de største emballageanvendelser. De ca. 50 største varepositioner dækker ca. 30% af den samlede emballageanvendelse. De største varepositioner er blevet undersøgt nærmere m.h.t. til korrekthed af data.

Selvom der er fejl i data om emballageanvendelsen har den enkelte fejl kun sjældent større betydning i det samlede billede, da alle varepositioner kun udgør en begrænset del af den samlede emballageforsyning.






8 Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

Hovedformålet med arbejdet her er at kortlægge den totale indenlandske emballageforsyningsmængde. Til dette formål er der anvendt en 2-delt metode, hvor udenrigshandelen med emballerede produkter er blevet kortlagt og lagt sammen med forsyningen af tomme emballager (produktion og udenrigshandel). Men man har ikke gennem denne opgørelsesmetode nogen mulighed for direkte at se, hvor meget emballage der benyttes til enkelte eller grupper af varepositioner. Der er en almen interesse i at kende fordelingen af emballageforbruget i de enkelte varegrupper.

Derfor suppleres emballageopgørelsen med en fordeling af den samlede tomme emballagemængde på produkter, således at man får et totalt billede af hvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.

Metoden, der er anvendt til denne fordeling af den totale emballageforsyning, ligner meget den, der er benyttet ved hoved-opgørelsen for de fyldte emballager.

I første omgang er den totale forsyningsmængde - udtrykt i tons – for hver enkelt vareposition opgjort.

Når man på denne vis har opgjort den samlede indenlandske forsyning af de enkelte varepositioner, bliver emballageanvendelsen for hver vareposition vurderet. Det er klart, at for en lang række varepositioners vedkommende kan man benytte de data, der allerede ligger i databasen om, hvordan varer, der eksporteres eller importeres, er emballeret. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at af de samlede godt 9.200 varepositionsnumre, er det kun for ca. 3.000 positioner, hvor der findes en indenlandsk produktion af den aktuelle vare.

For alle varepositioner vurderes det om den indenlandske forsyning emballeres på samme måde som ved udenrigshandelen. Hvis der emballeres på samme vis som ved udenrigshandelen, kan man direkte benytte de data, der ligger i emballagedatabasen. I de tilfælde, hvor der emballeres på en anden måde ved den indenlandske forsyning vil den anvendte fordeling af emballageanvendelsen blive registreret. Som et eksempel på produkter, der emballeres på forskellig vis til hjemmemarkedet end til eksportmarkedet, kan nævnes kød. Til eksport bliver hele kødsider emballeret, hvorimod der sker en detailoppakning her i landet til de danske forbrugere.

Rent teknisk bliver dette arbejde gjort ved, at der i forbindelse med den første kortlægning af emballageforbruget på udenrigshandelen i databasen findes et afkrydsningsfelt, hvor det angives, om den aktuelle vareposition emballeres på en anden måde ved indenlandsk forsyning end ved udenrigshandelen. Herefter bliver der lavet en kopi af databasen, hvor det så registreres, hvordan den indenlandske forsyningsmængde emballeres. Det vil sige, at processen med at fastlægge, hvilke emballager, der anvendes til de enkelte varepositioner, gentages. Det, der reelt sker i denne proces, er, at den opgjorte indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager bliver fordelt på de enkelte varepositioner, som anvender de tomme emballager. Den mængde emballage, som de importerede produkter ankommer i inden de ompakkes, vil stadigvæk indgå i emballageforsyningen, selvom de ikke bortskaffes gennem de private husholdninger. Disse emballager vil blive bortskaffet fra de virksomheder, som foretager en eventuel forarbejdning og ompakning. Det vil sige, at den samlede emballageforsyning for en vareposition, der emballeres på en anden måde til hjemmemarkedet, end den gør ved udenrigshandelen, vil bestå af følgende 2 komponenter:

  • Nettoemballageforsyningen fra udenrigshandelen
  • Forsyningen gennem emballering eller ompakning af produkter her i landet

Når disse 2 størrelser er lagt sammen fås den endelige samlede forsyningsmængde for hver enkelt vareposition.

8.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Det samlede resultatet af fordelingsopgørelsen på varepositioner ses af skemaet herunder:

Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositioner
Materiale Salgsemb., tons Transportemb., tons I alt, tons
Pap og papir 236.950 162.495 399.445
Glas 159.599 0 159.599
Plast 223.871 14.962 238.833
Metal 54.862 40 54.902
Tekstiler 2.924 522 3.446
Træ 9.950 4.110 14.059
I alt 688.155 182.129 870.284

 Figur 31: Emballageforsyning fordelt på varegrupper opdelt i hovedmaterialer

Der er tale om en mindre emballagemængde end i hovedopgørelsen. Der mangler i alt godt 108.700 tons emballage. Dog skal det bemærkes, at paller ikke indgår i denne opgørelse. Mængden af paller er på ca. 100.000 tons. Den største numeriske afvigelse mellem de 2 opgørelsesmetoder er ved papir og pap.

I bilag C ses det samlede skema over alle mængder i de 2 metoder.

Det forhold, at de 2 opgørelser trods alt ligger på niveau med hinanden, viser, at metoden kan anvendes. Det skal påpeges, at der i stor udstrækning har været tale om en matematisk udregning, hvor der indgår omkring 300.000 tal-værdier, som ganges sammen. Dertil skal lægges det tidligere nævnte angående statistikmaterialets opgørelse af forsyningsmængderne for varepositionerne, som her får en væsentlig større indflydelse på mængdeopgørelsen end i hovedopgørelsen. Også ved denne opgørelse er der sket en kvalitetssikring gennem en sortering på, hvor de største emballagemængder findes for hver enkelt af de 19 materialekategorier.

På grundlag af niveauet for de usikkerheder der ligger i fordelingen på varegrupper, må det slås fast, at den samlede emballageforsyningsmængde er mest korrekt ved den oprindelige metode.

Som tidligere nævnt er det muligt i databasen, at se hvor meget emballage der bruges til enkelte eller grupper af varepositioner. De 2 første cifre i det 8 cifrede varepositionsnummer angiver, hvilket kapitel varepositionen tilhører.

På nedenstående liste ses en oversigt over de kapitelnumre, som i alt som minimum indeholder mere end 0,6% af den samlede emballageforsyning. Af de i alt godt 90 kapitler tegner de 36 listede sig i alt for ca. 95,5% af den samlede emballageforsyning.

Billede: Figur 32: Emballageforbruget fordelt på varegrupper

Figur 32: Emballageforbruget fordelt på varegrupper

Drikkevarer er klart den største emballageforbrugende varegruppe. Det skal nævnes, at mælk ikke er inkluderet i denne varegruppe. Igen skal det nævnes, at pallerne ikke indgår i opgørelsen.






9 Bortskaffelsessteder for emballager

Fra og med opgørelsen for 2002 er der lavet en opgørelse af, hvorfra emballagerne skal bortskaffes. Opgørelsen fortæller, hvorfra de enkelte emballagefraktioner skal bortskaffes – altså med andre ord hvilken enhed, som sluttelig tømmer emballagen og som derfor skal sørge for, at emballagen bliver bortskaffet.

Opgørelsen er foretaget med basis i den opgjorte emballageforsyning fordelt på varegrupper. For hver enkelt vareposition og identificeret emballagemængde er det angivet, hvorfra emballagemængden typisk skal bortskaffes. Af begrænsningshensyn er det i modellen kun muligt at tilknytte 2 affaldssteder pr. identificeret emballagemængde. I tilknytning hertil er der så angivet hvilken andel af den samlede mængde, som det aktuelle bortskaffelsessted tegner sig for. Det har ikke været tilstrækkeligt kun at angive bortskaffelsessteder for salgs- og transportemballager, idet enkelte fraktioner af transportemballagen skal bortskaffes ét sted fra, mens andre fraktioner skal bortskaffes fra andre steder. Dette er f.eks. tilfældet med en palle importerede dagligvarer, hvor den plastfolie der anvendes til lastsikring skal bortskaffes fra dagligvaregrossistens lager, mens selve bølgepapkasserne skal bortskaffes fra butikkerne. Men de fleste salgsemballage-materiale fraktioner bliver bortskaffet fra de samme steder uanset materialet.

Til opgørelsen er der anvendt følgende branchegruppering:

  • Husholdninger
  • Landbrug og gartnerier
  • Butikker
  • Fødevareindustri
  • Grafisk og kemisk industri, inkl. trykkerier
  • Dagligvaregrossister inkl. f.eks. grøntorve
  • Catering inkl. institutioner m.v.
  • Byggeri
  • Industri generelt inkl. offentlige værker m.v.
  • Værksteder/servicestationer/mestervirksomheder (smedemester, malemester m.v.)
  • Diverse grossister
  • Diverse; Sygehuse, læger og sundhedssektor, kontorer, militær, skoler m.v.

Selve angivelsen er baseret på vurderinger af bortskaffelsesstedet. Men ud fra typen af vare er det i de fleste tilfælde temmelig entydigt, hvor produkterne anvendes og hvorfra emballagerne så skal bortskaffes. Opgørelserne er lavet separat for salgs- og transportemballager. I bilag D ses samlede skemaer for bortskaffelsesstederne krydset med materialer for såvel salgs- som transportemballager.

På nedenstående skema ses bortskaffelsessteder og mængder opgjort samlet for salgs- og transportemballager:

Billede: Figur 33: Bortskaffelsessteder for emballager

Figur 33: Bortskaffelsessteder for emballager

Det skal nævnes, at træpaller ikke indgår i denne opgørelse, idet træpaller typisk ikke ender i de normale affaldskilder. Derfor er der en forskel på den totale mængde i denne opgørelse og den samlede opgjorte emballageforsyningsmængde.

Det er ikke overraskende, at husholdningerne tegner sig for de største emballageaffaldsmængder. Det svarer til, at hver husstand dagligt kasserer ca. 440 gram emballage. Derefter er de største ”emballageaffaldsproducenter” butikker, industrien og catering/institutioner. Men samlet set ender de største emballageaffaldsmængder hos erhvervslivet. I alt ender 53,9% af den samlede emballageaffaldsmængde hos erhvervslivet.






10 Bilag

Bilag A: Forsyning af tomme emballager

Bilag A – Forsyning af tomme pap‐ og papiremballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme pap‐ og papiremballager

Bilag A – Forsyning af tomme glasemballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme glasemballager

Bilag A – Forsyning af tomme metalemballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme metalemballager

Bilag A – Forsyning af tomme plastemballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme plastemballager

Bilag A – Forsyning af tomme tekstil‐emballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme tekstil‐emballager

Bilag A – Forsyning af tomme træ‐emballager

Klik her for at se Bilag A – Forsyning af tomme træ‐emballager

Bilag B: Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Klik her for at se Bilag B: Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Bilag C: Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper

Klik her for at se Bilag C: Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper

Bilag D: Bortskaffelsessteder for emballager

Klik her for at se Bilag D: Bortskaffelsessteder for emballager


 



Version 1.0 September 2009 • © Miljøstyrelsen.