| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2007

5 Samlet emballageforsyning

• 5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2007 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Figur 21: Samlet forsyning af emballager fordelt på hovedmaterialer

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Figur 22: Samlet oversigt over forsyningen af emballager

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Figur 23: Samlet forsyning af emballager fordelt på materialer

Den samlede danske emballageforsyning for 2007 er således opgjort til at være på 978.960 tons.

Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager ser således ud:

Figur 24: Samlet forsyning af emballager fordelt på salgs- og transportemballager

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 2006 og 2007:

Figur 25: Forsyningen emballager sammenlignet med året før

I 2007 var emballageforsyningen på 978.960 tons. Samlet er emballageforsyningsmængden steget med 6.472 tons svarende til 0,7% i forhold til 2006.

Det er ændringen i forsyningsmængden af metal-emballager, der er mest fremtrædende og procentuelt mest for aluminium. Årsagerne til faldet for aluminium skal søges både i forsyningen af tomme emballager og i forsyningen af fyldte emballager. Som beskrevet i de to foregående afsnit, er der intet i de bagvedliggende data, der udviser dramatiske ændringer, som kunne indikere markedsforskydninger eller fejlregistreringer. Der kan ej heller ud fra en generel vurdering af emballageanvendelsen peges på enkelte årsager til, at udviklingen i emballageforsyningsmængden har været, som den er. Når alle del-komponenterne i de bagvedliggende opgørelser trækker i hver sine retninger, bliver det samlede resultat også mere fremtrædende, end ændringerne i de enkelt-komponenter, der indgår i beregningerne, umiddelbart udviser. En årsag kan være lagerforskydninger. Netop for alle metalemballager skal det noteres, at såvel på emballageproducentsiden som på emballagebrugerside er det relativt få, men store virksomheder der dominerer markedet, hvor lagerforskydninger kan være en væsentlig årsag.

Den procentmæssige ændring i forsyningen af tekstilemballager er også dramatisk. men her er total-mængden dog af en sådan beskeden størrelsesorden, at det ikke har nogen afgørende effekt på den samlede emballageforsyning.

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Den danske emballageforsyning har nu været opgjort i 14 år. I tabellen herunder fremgår emballageforsyningen for hvert af årene i perioden 1998-2007:

Figur 26: Samlet forsyning af emballager i perioden 1998-2007 opgjort i 1.000 tons

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på samme niveau mellem 903.000 og 985.000 tons pr. år. Dette giver en stigning på 8% over 10 år. Emballageforsyningen i de seneste år har ligget stabilt.

En stigning i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares med en større økonomisk aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samlede emballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold til bruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samlede bruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyning anvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Den samlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukket eksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:

Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

På nedenstående diagram ses indekstals-udviklingen for henholdsvis den økonomiske udvikling og emballageforsyningen:

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Som det fremgår af diagrammet, har de to basiskurver næsten parallelle forløb. I starten af perioden stiger emballageforbruget mere end den økonomiske udvikling, mens emballageforbruget i den senere del af perioden flader ud for til sidst at falde svagt. Sammenhængen mellem emballageforbruget og den økonomiske udvikling bliver udtrykt gennem kurven ”Indeks for kg/kr.”. At kurven over perioden er faldende, er et udtryk for, at der kræves en mindre mængde emballage til at emballere de varer og tjenesteydelser, der ligger bag hver krones aktivitet. Årsagen hertil kan være at en større del af stigningen i den økonomiske aktivitet bruges på tjeneste-ydelser, hvortil der ikke bruges emballager og/eller at der købes flere dyrere varer, som bruger samme emballagemængde som billigere varer af den samme type. En anden årsag er, at især emballageproducenterne konstant arbejder på at gøre emballagerne tyndere og lettere og samtidig bevare eller endog forbedre de emballeringstekniske egenskaber. Da omkring 70-80% af en emballages pris udgøres af selve materiale-omkostninger, er det at kunne fremstille tyndere emballager en væsentlig konkurrenceparameter – både økonomisk og miljømæssigt. Generelt kan man sige, at for hver kr.´s økonomisk aktivitet i samfundet, kræves der et emballageforbrug på 0,7 gram i 2007.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.