Emballageforsyningen i Danmark 2007

4 Import og eksport af fyldte emballager

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning er opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillagt den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.200 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som er indeholdt i 2007-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb her i landet ikke, hvorved den emballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender i Danmark.

For træpallernes vedkommende er det nødvendigt at opbygge en særskilt beregningsmodel, idet det for hver enkelt vareposition angives i hvilken udstrækning, der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald, hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. I modsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldte emballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importen og eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen og eksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det meste import fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danske virksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem at lette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i stor udstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes der som regel genbrugspaller, med mindre der er tale om produkter med atypiske dimensioner som f.eks. møbler og byggematerialer.

Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange. Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her til landet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, der eksporteres, bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.

I palleteringsmodellen er anvendelsen af paller for alle 9.200 varepositioner fastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetal samt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af den anvendte palle, udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennem udenrigshandel med fyldte emballager.

På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal for udenrigshandelen med varer for 2007:

Palletype Import, tons, 2007 Eksport, tons, 2007
Engangspaller 92.460 188.406
Returpaller 45.537 49.661
I alt 137.997 238.067
Netto-eksport af paller   -100.069

Figur 18: Forsyning af fyldte træpaller

Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres ca. 100.000 tons træpaller mere til udlandet, som så skal bortskaffes der og ikke i Danmark, end der kommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden af træpaller udgøres de 96% af engangspaller og de 4% af returpaller.

Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasser opgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.

Forsyningsmængden af træemballager består således af følgende 2 komponenter:

  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpaller
  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrige træemballager

Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning,
tons
Papir og pap, i alt 278.608 235.390 43.218
Glas, i alt 144.212 139.578 4.634
Plast, i alt 151.809 117.278 34.531
Metal, i alt 47.765 89.415 -41.650
Tekstiler, i alt 3.406 1.102 2.304
Træ, paller 137.997 238.067 -100.069
Træ, øvrige emballager 18.460 9.611 8.848
I alt 782.256 830.441 -48.185

Figur 19: Forsyning af fyldte emballager fordelt på hovedmaterialer

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når pallerne er medregnet, bliver der således eksporteret 48.185 tons mere emballage gennem emballerede produkter, end der importeres. I forhold til forrige år er fortegnet med nettoforsyningen gennem udenrigshandel med fyldte emballager vendt.

I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel
Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning,
tons
Bølgepap 200.031 168.458 31.573
Andet pap 50.088 42.354 7.734
Papir 24.979 21.753 3.225
Papir og pap, i alt 225.926 208.307 17.619
Laminat-pap 3.512 2.825 686
Glas 144.212 139.578 4.634
PVC 880 545 335
PP 11.762 8.043 3.718
PS 5.859 4.544 1.316
EPS 17.009 11.095 5.915
Laminat-plast 9.951 10.649 -698
PET 13.424 9.141 4.283
HDPE 35.375 26.794 8.582
LDPE 55.963 44.745 11.218
Anden plast 1.585 1.723 -137
Aluminium 9.382 25.872 -16.490
Hvidblik 38.383 63.543 -25.160
Tekstiler 3.406 1.102 2.304
Træ 156.457 247.678 -91.222
I alt 782.256 830.441 -48.185

Figur 20: Forsyning af fyldte emballager fordelt på materialer

Af de relative store ændringer fra forrige år skal der peges forsyningen af aluminiumsemballager. Her er importen af fyldte emballager faldet med godt 1.000 tons, mens eksporten er steget tilsvarende med godt 1.000 tons. Men samlet trækker disse to faktorer i hver sin retning, således at den samlede forsyningsmængde af aluminiumsemballager er faldet med godt 2.000 tons, hvilket er relativt meget. For at analysere dette er de væsentligste varepositioner for aluminiumsforbruget undersøgt nærmere. De store varegrupper, der bruger aluminiumsemballager er dåseøl og sodavand, hunde- og kattemad samt fiskekonserves. I de bagvedliggende statistikdata for de vigtigste varepositioner er der intet i selve dataene, der peger på, at der er fejl-registreringer i såvel 2006 og 2007 tallene. Alle nøgletal som f.eks. værdi pr. tons stemmer pænt overens mellem årene. En årsag til ændringerne kan være lagerforskydninger – at der f.eks. det ene år er indkøbt store varemængder lige ved årsskiftet, som først sælges året efter eller omvendt.

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.