|
Emballageforsyningen i Danmark 2007 3 Forsyning af tomme emballager
Dette afsnit indeholder en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes. I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:
I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder. Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder. For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter efter formlen:
I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles ud på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles ud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering. I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballage. I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt. Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden. 3.1 Anvendelsen af laminaterLaminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder. Laminat-materialer kan opdeles i følgende 2 typer:
3.2 Papir og papGruppen omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap. I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager. Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”. Forsyningen af papir- og pap-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 7: Forsyning af tomme papir- og papemballager Den samlede forsyning af papir- og papemballager er således for 2007 opgjort til 490.600 tons. I 2006 var forsyningen på 481.300 tons. Der er således tale om en stigning i emballageforsyningen af tomme emballager på 1,9%. 3.3 GlasI Danmark findes der kun producent af glasemballage - Rexam Holmegaard – som indgår i den multinationale Rexam-koncern. Forsyningen af tomme glas-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 8: Forsyning af nye tomme glasemballager Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager har udvist en kraftig stigning i forhold til 2006. En stigning på i alt godt 38.200 tons – svarende til en stigning på 78%. Dette skal ses i sammenhæng med et tilsvarende fald i forsyningsmængden af tomme glasemballager i forrige år. Så samlet er forsyningen af tomme glasemballager kommet tilbage til niveauet fra 2006. Såvel den indenlandske produktion som eksporten af tomme glasemballager er faldet kraftigt. Til gengæld er importen af tomme glasemballager steget. Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, kan det ikke lade sig gøre at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde af genbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år. Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007” opgjort til 13.631 tons. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:
Figur 9: Forsyning af tomme glasemballager Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager steget med ca. 34.000 tons svarende til 51% i forhold til forrige år. Størrelsen af denne mængde afhænger i stor udstrækning af, hvor de store men forholdsvis beskedne antal virksomheder, der bruger glasemballage, vælger at købe de nødvendige tomme glasemballager. 3.4 PlastForsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:
Figur 10: Forsyning af tomme plastemballager efter plasttype Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:
Figur 11: Forsyning af tomme plastemballager efter typer I forhold til år 2006 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 1.783 tons svarende til 1,2%. Stigningen i forsyningsmængden af tomme plastemballager kan forklares med den løbende substitution der sker fra de øvrige emballagematerialer over til plast. Især sker der en substitution fra glasemballager især på konservesområdet. For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie, der anvendes i husholdningen, ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her. 3.5 MetalMetalemballager opdeles i følgende kategorier:
De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v. Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande. Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 12: Forsyning af tomme metalemballager Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballager faldet med ca. 7.300 tons fra forrige år. Forsyningsmængden er reduceret for begge materialers vedkommende. Heraf tegner aluminiumsemballager sig for de 1.910 tons og hvidblik/stål-emballager for de resterende 5.449 tons. Relativt er faldet for aluminiumsemballager på 7% og for emballager af hvidblik/stål på 9%. Der er ingen markante ændringer i nogle af de indgående del-komponenter i de mængder, der ligger bag beregningen af den samlede forsyningsmængde. Ændringerne trækker blot i hver sin retning, hvorved de relativt store procentmæssige ændringer opstår. 3.6 TekstilTekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager. Under denne kategori hører f.eks. big backs som typisk rummer omkring 1 tons og opefter og som bruges til pakning af bulk-varer. Alle tekstilemballager er salgsemballager. Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 13: Forsyning af tomme tekstilemballager I forhold til år 2006 er der sket et fald i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 126 tons svarende til 4%. 3.7 TræVed træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner. Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 14: Forsyning af tomme træemballager I forhold til tallet for 2006 er der tale en stor stigning i forsyningsmængden af tomme træemballager. Stigningen er i alt på 18.500 tons svarende til 10%. Stigningen relaterer sig til forsyningsmængden af træpaller. Erfaringer fra de tidligere år viser, at forsyningsmængden af tomme træpaller varierer meget fra år til år. Men i de 2 seneste år er der sket en stor stigning i mængden. En årsag til stigningen i mængden kan være, at der i dag i større omfang anvendes automat-lagre, hvor der stilles store krav til pallernes kvalitet, hvorfor der sker en hyppigere udskiftning paller. 3.8 Samlet forsyning af tomme emballagerPå basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:
Figur 15: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt på hovedmaterialer Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i 2007 er således opgjort til 1.027.145 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 53,4% og transportemballager for 46,6%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter. Det er stadigvæk papir- og papemballagerne, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.
Figur 16: Procent-fordeling af forsyningen af tomme emballager Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2006 ses herunder:
Figur 17: Ændring i forsyningen af tomme emballager i forhold til 2006 I forhold til opgørelsen for 2006 er der i 2007 tale om en stigning i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 56.000 tons svarende til en stigning på 5,8%. Det er glasemballagemængden, der tegner sig for den klart største andel af stigningen. Stigningen opvejes i nogen udstrækning af et tilsvarende fald forrige år. Forsyningen af træemballager viser lige som forrige år en stigende udvikling. For metalemballagernes vedkommende er der tale om et fald. For de øvrige materialers vedkommende er billedet temmelig stabilt.
|