Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007

5 Metalemballage

5.1 Beregning af potentiale

Det samlede potentiale (den markedsførte mængde) i 2007 for metalemballage er opgjort i Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/ og fremgår af Tabel 5.1.

Tabel 5.1 Metalemballageforsyning i Danmark for 2007. Tons

Metalmateriale Tom emballage Fyldt emballage Samlet
forsyning
Import Eksport
Stålemballage 51.960 38.383 63.543 26.800
Aluminiumsemballage 24.772 9.382 25.872 8.282
I alt 76.732 47.765 89.415 35.082

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/

Den samlede forsyning er opgjort til 35.082 tons, hvoraf stålemballage udgør 76 %.

Af Tabel 5.2 fremgår opgørelsen af den indenlandske forsyning siden 2003.

Tabel 5.2 Forsyningen af stål- og aluminiumsemballage i Danmark. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
Stålemballage 30.907 30.417 31.340 30.034 26.800
Aluminiumsemballage 11.274 14.340 8.649[35] 12.341 8.282
I alt 42.181 44.757 39.989 42.375 35.082

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/

Tabel 5.3 Forsyning, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
Forsyning 42.181 44.757 39.989 42.375 35.082
Indsamlet mængde 16.384 ²[)] 18.891 23.917 26.137 30.467
Indsamlingseffektivitet 38,8 % 42,2 % 59,8 % 61,7 86,8

1) Indsamlet mængde via forbrændingsjern (8.232 tons) indgår for første gang statistikken.
2) Korrigeret (aluminiumsemballage) i forhold til udgivet statistik for 2003.
Kilde 2002-2006: Tidligere års statistikker

Den store stigning i indsamlingseffektiviteten fra 2004 til 2005 skyldes primært et fald i opgørelsen af den samlede forsyning af aluminiumspotentialet (se Tabel 5.2). Derudover steg den indsamlede mængde fra 2004 til 2005 pga. en ændret anvendt emballageandel i mængden af kommune-/letjern. Ændringen i emballageandel i kommune-/letjernsfrak-tionen er sket på baggrund af en sortering af kommune-/letjernsfraktionen gennemført i 2006.

Som det fremgår af Tabel 5.3, er der tale om en stigning i den indsamlede mængde fra 2006 til 2007 (4.330 tons – svarende til 17 %). Samtidig er der tale om et kraftigt fald i potentialet på 7.293 tons, ligeledes svarende til 17 %. Faldet er procentvis størst i potentialet for aluminiumsemballage (33 %), og mere beskedent for stålemballage (11 %). Det kraftige fald i potentialet og en større indsamlet mængde, samt at der for 2007 (i modsætning til tidligere år) er anslået en emballageandel af den udsorterede aluminium fra slagge, resulterer i en kraftig stigning i indsamlingseffektiviteten (fra 61,7 % i 2006 til 86,8 % i 2007).

5.2 Indsamling

Stål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:

  • Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)
  • Emballage indsamlet via kommune-/letjern
  • Emballage indsamlet til rekonditionering (genbrug)
  • Emballage indsamlet via forbrændingsjern.

5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)

De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2007, modtog tilsammen 2.833 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse (omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes at være tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel.

For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danske oparbejder af aluminium og fra danske indsamlere. Der er indsamlet i alt 2.000 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2007.

Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i 2007 2.833 tons ståltromler og stålflasker mv. og 2.000 tons aluminiumsemballage.

5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjern

De danske genvindingsvirksomheder modtog i 2007 tilsammen 333.760 tons[36] kommune-/letjern. Denne mængde er ca. 56.000 tons større end den i 2006 registrerede mængde.

Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkte eksporteret 18.375 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 352.135 tons kommune-/ letjern i 2007, svarende til ca. 66.000 tons mere end i 2006.

De opgivne mængder af kommune-/letjern vurderes at være tæt på 100 % af mængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernes markedsandel.

5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjern

Da der ikke tidligere har været gennemført analyser af indholdet af emballage i kommune-/letjernsfraktionen, blev der i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage.

Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på 2,82 %, hvoraf indholdet af aluminium blev vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet.

I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2001 blev der yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 21.900 kg).

Der blev i alt udsorteret 595 kg, svarende til et indhold af emballage på 2,7 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,17 %.

Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Sortering af 5 containere med kommune-/letjern i 2002. Kg

  Hvidblik Ståltromler Aluminiumsdåser
Dåser/spande Kapsler/låg
Total 21.900 kg (100 %) 320 (1,46 %) 100 (0,46 %) 135 (0,62 %) 140 (0,63 %)
Emballage 695 kg (100 %) 320 (46,0 %) 100 (15,5 %) 135 (19,4 %) 140 (20,1 %)

Af Tabel 5.4 kan indholdet af stål- og aluminiumsdåser/spande beregnes til 2,1 %.

Der er ikke gennemført sortering af kommune-/letjern i forbindelse med udarbejdelsen af statistik for metalemballage for 2002, 2003 eller 2004.

I forbindelse med udarbejdelse af statistikken for 2005 blev der i efteråret 2006 gennemført en sortering af containere med kommune-/letjern.

Sorteringen blev gennemført hos en stor genvindingsvirksomhed, og der blev udvalgt i alt fire containere til sortering. De fire containere kan ikke statistisk set betragtes som repræsentative for indsamlingen af kommune-/letjern i Danmark, men det er tilstræbt at sortere metalaffald indsamlet på en genbrugsplads i en kommune tæt på grænsen til Tyskland, en genbrugsplads i en kommune med stor afstand til grænsen til Tyskland og en genbrugsplads beliggende ved en større by.

Der er sorteret på indholdet af en container fra Pandrup Kommune, en container fra Haderslev Kommune og to containere fra Odense Kommune.

I Pandrup Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øl- og sodavandsdåser samt konservesdåser på genbrugspladsen, i ”glas”-containere opstillet forskellige steder i kommunen samt til storskraldsordningen (8 gange årligt).

I Haderslev Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser og alubakker, til storskraldsordningen (en gang pr. måned) og på genbrugspladsen.

I Odense Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser og konservesdåser på genbrugspladsen og til storskraldsordningen (to gange pr. år).

Sorteringen af de fire containere indeholdende kommune/-letjern er gennemført for hver container enkeltvis.

Inden sortering blev containeren vejet og indholdet derefter tømt ud på jorden. Herefter blev den tomme container vejet, således at metalmængden kunne opgøres.

Indholdet af containerne var typisk (ud over emballageaffald) fx cykler, radiatorer, køkkengrej, tørrestativer, paraplyer, grills, drømmesenge, pandeplader, værktøj, bildele, skriveborde, kontorstole. De største metalgenstande blev fjernet med kran. Herefter blev metalemballagerne udsorteret manuelt og vejet.

Emballageaffaldet bestod i alt overvejende grad af salgsemballager i form af øl- og sodavandsdåser. Derudover var der et mindre antal konservesdåser og endelig nogle ganske få metaltønder med en vægt på mellem 5 og 18 kg pr. stk.

Den samlede mængde kommune-/letjern i de 4 container udgjorde 15.260 kg. Heraf blev der registreret 852 kg emballage, svarende til en emballageandel på 5,6 %.

Resultatet af sorteringen af de fire containere fremgår af Tabel 5.5.

Tabel 5.5 Resultat af sortering i 2006 af fire containere med kommune-/letjern

Stålemballage Aluminiums-
emballage
Emballage i alt Totalt indhold i
fire containere
Emballageandel i
procent
565 kg 287 kg 852 kg 15.260 kg 5,6 %

Resultatet i Tabel 5.5 dækker over meget store udsving afhængig af landsdel. Resultat af sorteringen af de to containere fra Odense Kommune ligger med 5,2 % emballage meget tæt på det gennemsnitlige emballageindhold i de fire containere, mens emballageindholdet i Pandrup kommune udgjorde 2,1 % mod 10,5 % i Haderslev Kommune.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at andelen af stålemballage i Odense kommune udgjorde 4,1 %, i Pandrup Kommune 1,5 % og i Haderslev Kommune 6,2 %. Tilsvarende udgjorde aluminiumsemballagen i Odense kommune 1,7 %, i Pandrup Kommune 0,6 % og i Haderslev Kommune 4,3 %.

I det følgende er det valgt at anvende den registrerede gennemsnitlige emballageandel på 5,6 % (5,55832 %) totalt, svarende til 3,7 % stålemballage (afrundet) og 1,9 % aluminiumsemballage (afrundet). Dette medførte en stigning i andelen af emballage i kommune-/letjern i forhold til de foregående år, hvor emballageandelen var sat til 3,17 %.

5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjern

På baggrund af resultaterne fra den gennemførte sortering i 2007, kan emballageindholdet i kommune-/letjern beregnes til 19.660 tons (352.135 tons x 0,055832) fordelt således:

  • Stålemballage 13.038 tons
  • Aluminiumsemballage 6.623 tons.

5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditionering

Ståltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra 5 danske virksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering.

Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysninger fra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos større virksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de tyske opkøberes indsamlede mængder. Der blev i alt i 2007 indsamlet ca. 454 tons36 ståltromler til rekonditionering.

5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjern

Der findes ingen opgørelser, der viser, hvor stor en mængde metalemballager, der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage blev i 2007 frasorteret fra al slagge med magnetsortering, mens aluminiumsemballage blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation fra en del af den danske slagge.

5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballage

Af Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Tabel 5.6 Stålemballage 2007 - Forsyning i alt, indsamlet til genanvendelse og tilført forbrænding/deponi. Tons

Samlet forsyning af stålemballage   26.800
- indsamlet direkte til genanvendelse 2.823  
- rekonditionering 454  
- indsamlet via kommune-/letjern 13.038  
I alt indsamlet til genanvendelse 16.315  
Tilført forbrænding og deponering   10.485

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/

Af de 10.485 tons anslås, at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi. Således tilføres 9.437 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Af denne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norsk undersøgelse /3/.

Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 3.303 tons i 2007. Dette er et fald på 1.690 tons, svarende til 34 % af mængden i 2006[37].

5.2.4.2 Aluminiumsemballage

Af Tabel 5.7 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Tabel 5.7 aluminiumsemballage 2007 - Forsyning, indsamlet til genanvendelse, tilført forbrænding/deponi. Tons

Samlet forsyning af aluminiumsemballage   8.282
- indsamlet direkte til genanvendelse 2.000  
- indsamlet via kommune-/letjern 6.623  
I alt Indsamlet til genanvendelse 8.623  
Tilført forbrænding og deponering   <0

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/

Det er ikke muligt præcist at beregne aluminiumsmængden tilført forbrændingsanlæg og deponi i 2007, da den indsamlede mængde via direkte genanvendelse og via kommune-/letjern overstiger den samlede forsyning af aluminiumsemballage oplyst i emballageforsyningen for 2007. Det skal bemærkes, at den beregnede aluminiumsmængde tilført forbrændingsanlæg og deponi i 2006 udgjorde 5.381 tons.

Grænsehandel indgår ikke i potentialet for metalemballage. Dvs. at privat importeret øl og læskedrik emballeret i dåser ikke er medregnet i den markedsførte mængde metalemballage. Dette forhold har indflydelse på den samlede forsyning af aluminiumsemballage og kan være medvirkende årsag til at der kan beregnes en større mængde indsamlet alluminiumsemballage end den opgjorte forsyningsmængde.

I 2004 begyndte man at udsortere aluminium fra slaggen fra de danske forbrændingsanlæg i større omfang. Aluminium stammer enten fra aluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander, beslag osv.). I forbrændingsanlæg vil aluminium til dels oxidere og til dels smelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkere emner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper eller kommer hele ud afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet.

Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current). Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm, men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, da det er rentabelt med de nuværende priser på aluminium.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra, da en væsentlig del er smeltet til klumper.

Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2007 blev udsorteret 4.453 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse. Det tilsvarende tal for 2006 var 4.230 tons. De kontaktede oparbejdere er ifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen af aluminium i 2007. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fra emballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om emballageandelen fra oparbejdere.

Miljøstyrelsen har på baggrund af erfarringstal fra Aluminium Danmark valgt at fastsætte emballageandelen til 50 %. Dvs. at den udsorterede emballageandel fra dansk slagge i 2007 kan fastsættes til 2.227 tons.

Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som efterfølgende kan frasepareres[38], forventes hovedsageligt at kunne findes under vareposition 76.12.90.98[39] hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøres af beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disse emballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres som helt eller delvist sammensmeltede klumper.

5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængde

I 2007 er der i alt indsamlet 19.617 tons stålemballage bestående af 2.823 tons indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 13.038 tons stålemballage indsamlet via kommune-/letjern, 454 tons til genbrug via rekonditionering og 3.303 tons via forbrændingsjern.

Endvidere er der i alt indsamlet 10.850 tons aluminiumemballage bestående af 2.000 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 6.623 tons indsamlet via kommune-/letjern.Endvidere er den udsorterede aluminiumsemballage fra forbrændingsslaggen fastsat til 2.227 tons.

Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 30.467 tons (indsamlet 19.617 tons stålemballage og 10.850 tons aluminiumemballage).

Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 28.240 tons (indsamlet 19.617 tons stålemballage og 8.623 tons aluminiumemballage).

5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetype

Af Tabel 5.8 fremgår den indsamlede mængde metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype.

Tabel 5.8 Indsamling af metalemballage fordelt på emballagetype 2007. Tons

Materiale Indsamlet i Danmark i 2007
Direkte til
genanvendelse
(omsmeltning)
Via
kommune-/
letjern
Rekonditio-
nering
Via
forbræn-dingsjern
Ståltromler, stålflasker mv. 2.823 0 454 3.303
Emballage af hvidblik   13.038    
Stålemballage i alt 19.617
Aluminiumsemballage 2.000 6.623   2.227
Aluminiumsemballage i alt 10.850
Emballage i alt 30.467

Kilde: indberetninger til statistikken /4/

Af Tabel 5.9 fremgår den genanvendte mængde metalemballage i 2007 opgjort i tons og i procent af potentialet.

Tabel 5.9 Metalemballage genanvendt 2007. Tons

  Indsamlet mængde Potentiale Indsamlet mængde
opgjort i %
Stålemballage i alt 19.617 26.800 73,2
Aluminiumsemballage i alt 10.850 8.282 131,0
Emballage i alt 28.240 35.082 80,5

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/

Indsamlingsprocenten for stålemballage for 2007 (73,2 %) er højere end i 2006 (63,9 %).

Indsamlingsprocenten for aluminiumsemballage er i 2007 (131,0 %), hvilket er langt mere end en fordobling i forhold til 2006 (56,4 %)[40].

Samlet udgør indsamlingsprocenten for metalemballage 86,8 % i 2007 mod 61,7 % i 2006.

5.4 Data til EU-indberetning

Følgende data indgår i indberetningen til EU-kommissionen for 2007.

Tabel 5.10 Data til EU-indberetning for 2007. Tons

  Forsyning Indsamlet mængde Indsamlings-effektivitet
Metalemballage 35.082 30.467 86,8

5.5 Datakvalitet

Statistikken for metalemballage 2007 baserer sig på data indsamlet fra:

  • 4 indsamlings-/genvindingsvirksomheder, der tilsammen har en markedsandel på tæt ved 100 %
  • Den eneste oparbejder af aluminiumsemballageaffald i Danmark
  • 5 virksomheder, der rekonditionerer tromler
  • 1 formidler af metalaffald
  • Dansk Retursystem
  • Oparbejdere, der udvinder aluminium af slagge.

Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/ genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal, oftest i den fraktion, der kaldes kommune-/letjern.

Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvor stor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i 2006 gennemført en sortering af i alt godt 15 tons kommune-/letjern. Mængden svarer til 0,5 promille af den indsamlede mængde i 2006 på ca. 286.000 tons.

Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt 15 tons kommune-/letjern fra fire containere er i statistikken anvendt på de 286.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en stor usikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fire valgte containere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling af kommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganske omfattende.

Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtager indsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseret

metalemballage, primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikke speciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt for

indsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder. Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed.

Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på to undersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder.

For 2007 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fra slagge. Mængden udgør 4.453 tons. Miljøstyrelsen har på baggrund af erfarringstal fra Aluminium Danmark valgt at fastsætte emballageandelen til 50 %. Dvs. at den udsorterede emballageandel fra dansk slagge i 2007 er bestemt til 2.227 tons.

Statistikken for metalemballage 2007 er følgelig behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere usikkerhedens størrelse.

5.6 Referencer

/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2007. Miljøstyrelsen, 2009.
/2/ Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager, Miljøprojekt nr. 731, Miljøstyrelsen 2002.
/3/ Håndtering af metallemballasje, slutrapport 1998, Oslo Kommune - Renholdsverket, Norsk MetallGjenvinning (MEPEX CONSULT AS).
/4/ Indberetningsskemaer 2007 udsendt i 2008 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af metalemballageaffald.
/5/ Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked, Arbejdsrapport nr. 22, Miljøstyrelsen 2002.

[35] Faldet i mængden af aluminiumsemballage skyldes en fejlregistrering af import af tomme aluminiumsemballager fra Polen for de foregående år.

[36] I følge indberetninger til statistikken /4/

[37] Dette vurderes ikke realistisk, men kan skyldes faldet i potentiale. Hvis der blot er en fejl på 10 % i potentialet, opnås nogenlunde samme indsamlet mængde fra forbrænding som sidste år. Det skal herudover bemærkes, at mængden af forbrændt affald i 2005 og 2006 har været nogenlunde konstant, hvilket bør medføre, at der er udsorteret nogenlunde samme mængde metalemballage.

[38] Ifølge Arbejdsrapport nr. 22, 2002 fra Miljøstyrelsen /5/

[39] ”Beholdere af aluminium med et rumindhold under 50 l, undtagen tuber, tabletrør og beholdere af den art, der anvendes til aerosoler”

[40] Den beregnede indsamlingsprocent på over 100 % forventes at fremkomme pga. faldet i forsyningsmængden for aluminiumsemballage (Emballageforsyningen 2007).

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.