Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007

7 Plastemballage

7.1 Beregning af potentiale

Potentialet for plastemballage i Danmark i 2007 er kortlagt i Emballageforsyningen i Danmark 2007.

Tabel 7.1 Samlet forsyning af plastemballage i Danmark 2007. Tons

Plastmateriale Tomme
emballager
Fyldte emballager Forsyning I pct.
Import Eksport    
LDPE 97.614 55.963 44.745 108.832 56,7
HDPE 16.414 35.375 26.794 24.996 13,0
EPS 3.528 17.009 11.095 9.443 4,9
PP 18.578 11.762 8.043 22.296 11,6
PET 5.564 13.424 9.141 9.847 5,1
PS 4.239 5.859 4.544 5.555 2,9
Andet plast 11.510 12.416 12.916 11.010[47] 5,7
I alt 157.447 151.809 117.278 191.978 100

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007, /1/.

Som det fremgår af Tabel 7.1 er den markedsførte emballage (emballageforsyningen) i Danmark opgjort til 191.978 tons i 2007.

I Tabel 7.2 ses emballageforsyningen for årene 2003-2007.

Tabel 7.2 Samlet forsyning af plastemballage i Danmark. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
 Plastemballage 154.750 174.273 182.789 190.792 191.978

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/.

Forsyningen steg svagt fra 2006 til 2007 med 1.186 tons svarende til under 1 %.

7.2 Strømme for plastemballageaffald

I dette afsnit opgøres indsamlingsmængden af plastemballageaffald i Danmark i 2007. I afsnit 3.5.4 er forkortelserne forklaret, ligesom der i afsnit 3.5.5 er givet eksempler på de forskellige plasttyper og deres anvendelsesformål.

I Figur 7.1 vises de kortlagte strømme for plastemballageaffald i 2007 fra husholdninger og erhverv til handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder.

Figur 7.1 Strømme for plastemballageaffald i Danmark. 2007

Klik her for at se Figur 7.1 Strømme for plastemballageaffald i Danmark. 2007

På baggrund af indberetningerne fra indsamlings-/handelsvirksomhederne og oparbejdningsvirksomhederne kan indsamlingen af plastemballage fra erhverv og husstande opgøres til 43.157 tons i 2007 jf. Tabel 7.3.

Opgørelsen af balancen for handelsvirksomheder ser således ud:

Indkøb i alt 42.502 tons (40.210 tons fra husstande og fra erhverv samt import 2.292 tons).

Salg i alt 42.521 tons (1.729 tons til oparbejdningsvirksomheder, 40.562 tons til eksport og 230 tons granulat/produkter). Der er altså en forskel på indkøb og salg på 19 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I de videre beregninger er der kalkuleret med en lagernedgang på 19 tons.

Opgørelsen af balancen for oparbejdningsvirksomheder ser således ud:

Indkøb i alt 19.279 tons (import 14.332 tons, 2.000 tons fra handelsvirksomheder og 2.947 tons fra erhverv).

Salg i alt 19.233 tons (eksport 2.401 tons, 15.141 tons som granulat/ produkter og 1.691 tons som affald.

Der er altså en forskel på indkøb og salg på 467 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I de videre beregninger er der kalkuleret med en lagerforøgelse på 467 tons.

Af balancen for handlerne fremgår, at de har afsat 1.729 tons til oparbejderne og oparbejderne oplyser, at de har købt 2.000 tons af handlerne. Dette stemmer ikke helt overens, og dækker over meget store forskelle for de enkelte plasttyper.

7.3 Indsamling

I Tabel 7.3 er den indsamlede mængde plastemballage fordelt efter kildetype for perioden 2003-2007. Det har ikke været muligt særskilt at opgøre mængden indsamlet fra husholdninger i 2007.

Tabel 7.3 Indsamlet plastaffald. Tons

Indsamling fra: 2003 2004 2005 2006 2007
Husholdninger 2.105 2.747 3.193 32.693 40.210
Erhverv til handlere 14.632 16.067 20.778
Erhverv til oparbejdere 10.261 9.625 10.892 6.002 2.947
Indsamlet plastemballageaffald i alt 26.998 28.439 34.863 38.695 43.157[48]
Indsamlingsprocent 17,4 16,3 19,1 20,3 21,8[49]

Kilde: Indberetninger til statistikken /2/

I Tabel 7.4 er indsamlingen af de forskellige plastmaterialer i 2007 anført. Det er beregnet, hvor stor en andel det enkelte materiale udgør af potentialet. Den indsamlede mængde i 2007 udgjorde 41.787 tons eller 21,8 % af potentialet.

Tabel 7.4 Indsamling af plastemballage i Danmark. 2007

Materiale Potentiale
2007
(tons)
Indsamling
2007
(tons)
Indsamling i pct. af potentiale
LDPE 108.832 20.290 18,6
HDPE 24.996 7.052 28,2
EPS 9.443 817 8,7
PP 22.296 4.193 18,8
PET 9.847 5.757 58,4
PS 5.555 481 8,7
Andet 11.010 3.196[50] 29,0
I alt 191.978 41.787 21,8

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007 og indberetninger til statistikken, /1,2/.

Tabel 7.5 viser indsamlingen af de forskellige plastmaterialer. Det er beregnet, hvor stor en andel det enkelte materiale udgør af den indsamlede mængde. Hovedparten af plastemballagen i Danmark består af polyethylen (HDPE og LDPE). Det er derfor ikke overraskende disse plasttyper, der er indsamlet store mængder af – i alt 63 % af den indsamlede mængde plast i Danmark.

Tabel 7.5 Indsamling af plastemballage i Danmark. Tons

Materiale 2003 2004 2005 2006 2007
LDPE 15.637 14.825 15.651 18.624 20.290 48,6%
HDPE 6.654 5.016 6.037 5.663 7.052 16,9%
EPS 710 333 484 771 817 1,9%
PP 1.651 4.701 5.469 5.711 4.193 10,0%
PET 1.606 676 3.354 4.671 5.757 13,8%
PS 281 560 663 447 481 1,2%
Andet plast 459 2.328 3.205 2.808 3.197[51] 7,6%
Indsamlet 26.998 28.439 34.863 38.695 41.787 100 %
Indsamlingsprocent 17,4 16,3 19,1 20,3 21,8  

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark og indberetninger til statistikken, /1,2/.

Som det fremgår af Tabel 7.5 var indsamlingen af plastemballageaffald i Danmark i 2007 på 41.787 tons. I forhold til 2006 er der tale om en stigning i indsamlingsmængden på 3.092 tons svarende til en vækst på 8 %. De relativt største stigninger for rene plastfraktioner er sket for HDPE (24 %) og PET (23 %).

I henhold til EU’s Emballagedirektiv skulle der genanvendes 15 % af plastemballageaffaldet. Danmark overholdt dette mål i 2006. I følge det ændrede emballagedirektiv skal der i 2008 genanvendes 22,5 % af plastemballageaffaldet. I 2007 blev der indsamlet 21,8 %.

Tallene for 2007 viser, at indsamlingsmængden steg hurtigere end forbruget af plastemballage. Med et uændret forbrug af plastemballage skal der indsamles 43.195 tons plastemballageaffald eller ca. 1.500 tons mere end i 2007 for at nå de 22,5 %.

7.4 Udenrigshandel

I Tabel 7.6 vises Danmarks udenrigshandel med plastemballageaffald fordelt på plastmaterialer. LDPE er den type plastemballageaffald, der både importeres og eksporteres mest af.

Det ses, at nettoeksporten er steget markant i perioden 2005-2007 og i 2007 androg den 25.685 tons mod 17.946 tons i 2006.

Tabel 7.6 Import og eksport af plastemballageaffald. Tons

Materiale Import Eksport Nettoeksport
  2005 2006 2007 2005 2006 2007 2005 2006 2007
LDPE 9.727 7.200 7.075 18.215 18.398 25.976 8.488 11.198 18.901
HDPE 1.322 608 1.617 1.337 2.236 4.810 15 1.628 3.193
EPS/PS 0 70 1.072 484 734 1.801 484 664 729
PP 425 390 1.820 1.104 1.652 2.538 679 1.262 718
PET 2.340 2.514 4.350 2.449 2.787 2.295 109 273 -2.055
PS 441 0 240 698 608 884 257 608 644
Andet plast 38 220 450 1.987 2.533 4.005 1.949 2.313 3.555
I alt 14.293 11.002 16.624 26.274 28.948 42.309 11.981 17.946 25.685

Kilde: Indberetninger til statistikken og tidligere statistikker /2,3/.

Det skal bemærkes, at for EPS og PS er den eksporterede mængde en anelse større end den indsamlede mængde. Dette kan have flere årsager. Lagerforskydning hos eksportøren, forkert angivelse af kilden for indkøb, således at mængden ikke indgår som indsamlet fra erhverv eller husholdninger, eller at alle handelsvirksomheder ikke er medtaget i statistikken.

Den samlede mængde plastemballageaffald, der eksporteredes fra Danmark, er opgjort i Tabel 7.7.

Tabel 7.7 Eksport af plastemballageaffald. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
Oparbejdernes eksport 817 1.360 3.938 2.742 2.401
Handlernes eksport 15.442 15.771 22.336 26.206 39.908
Eksporteret plastemballageaffald i alt 16.259 17.131 26.274 28.948 42.309

Kilde: Indberetninger til statistikken /2,3/.

I 2007 blev der eksporteret 42.309 tons plastemballageaffald til genanvendelse. Det er en stigning i forhold til 2006 på 46% svarende til godt 13.000 tons.

Den samlede mængde plastemballageaffald der importeres til Danmark, er opgjort i Tabel 7.8. Mængden steg i 2007 med godt 5.600 tons i forhold til 2006.

Tabel 7.8 Import af plastemballageaffald. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
Oparbejdernes import 9.699 14.183 14.208 9.852 14.332
Handlernes import 801 153 85 1.150 2.292
Importeret lastemballageaffald i alt 9.779 14.336 14.293 11.002 16.624

Kilde: Indberetninger til statistikken /2,3/.

7.5 Oparbejdning

Mængden af plastemballage, der oparbejdedes i Danmark i 2007, var 17.575 tons. I forhold til 2006 er der tale om et fald på knapt 1.800 tons.

Tabel 7.9 Plastemballageaffald oparbejdet i Danmark. Tons

  2003 2004 2005 2006 2007
Oparbejdernes indkøb/import  20.847 24.077 26.859 18.909 19.279
Oparbejdernes salg/eksport -847 -1.367 -3.938 -2.742 -2.401
Handlernes salg af produkter 109 1.630 1.950 3.880 230
Lagerforskydning -91 886 402 -676 467
Oparbejdet plastemballageaffald i alt 20.018 25.226 25.273 19.371 17.575

Kilde: Indberetninger til statistikken og Statistik for plastemballage /2,3/.

7.6 Data til EU indberetning

Følgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2007.

Tabel 7.10 Data til EU indberetning for 2007. Tons

  Forsyning Indsamlet
mængde
Indsamlings-
effektivitet
Plastemballage 191.978 41.787 21,8

7.7 Datakvalitet

Forhold vedrørende usikkerhed

De anførte genanvendelsesmængder og -procenter er forbundet med en usikkerhed. Usikkerheden knytter sig til flere forhold:

  1. Nogle små/mindre virksomheder indgår måske ikke i undersøgelsen
  2. Kvaliteten af virksomhedernes indberetninger
  3. Usikkerheden på forsyningstal.

Undersøgelsens dækning

Den første forudsætning for at kunne overvåge plastgenanvendelsen i Danmark er, at man får oplysninger fra alle virksomheder, der regenerer plast. I modsat fald vil den opgjorte mængde blive for lille.

Der er ved statistikkens opstart foretaget en omfattende screening af markedet for handel med og oparbejdning af plast. Samtidig overvåges plastområdet løbende, således at eventuelle nye oparbejdningsvirksomheder med stor sandsynlighed vil blive opdaget.

Det vurderes på den baggrund, at plastemballage, der oparbejdes i Danmark, for >95 % vedkommende vil blive indfanget i statistikken.

Plastemballage, der eksporteres til udlandet, vil normalt gå gennem en handels- eller regenereringsvirksomhed, hvorfor denne mængde normalt også bliver indfanget i statistikken.

Kvalitet af indberetninger

Opdelingen på handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder er fastholdt i statistikken for 2007 selvom flere oparbejdningsvirksomheder i 2007 også foretog indsamling og handel og der således ikke længere på det punkt var en klar forskel på handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder. På samme måde foretog enkelte handlere også en eller anden form for oparbejdning (granulering).

Der er udsendt indberetningsskema til i alt 27 handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder. I forhold til 2006 er der tale om en nedgang i antallet af adspurgte virksomheder, da tre virksomheder er ophørt med at indsamle plastemballage.

Kvaliteten af de indberettede data er generelt meget høj og virksomhederne synes at have gode registreringer. Kvaliteten kan dog variere fra virksomhed til virksomhed. Dette kan fx påvirkes af forskelle i virksomhedernes tidspres og motivation for at besvare indberetningsskemaer. Det betyder, at nogle af indberetningerne kan tillægges en vis usikkerhedsfaktor. Usikkerheden kan fx knytte sig til plastemballageaffaldets kilde, til plasttypen eller til om der er tale om emballage eller produktionsaffald.

Data

Usikkerhed på opgørelsen af den indsamlede mængde plastemballage knytter sig særligt til mængden af ”Andet plast”. Frem til 2006 har mængden været relativ beskeden men dog stigende. I 2007 steg mængden med 60 % ifht. 2006 nemlig fra 2.808 tons til 4.567 tons svarende til at 42 % af potentialet for ”Andet plast” blev indsamlet. Forespørgsler til indsamlerne antyder, at den plast der indsamles som ”Andet plast” ikke kun består af brugt plastemballage men også kan indeholde forskellige typer af laminater og tekniske plastprodukter.

Der har ikke været muligt at bestemme andelen af plastemballage i denne fraktion men det anslåes forsigtigt at andelen kan være 70 %.

På den baggrund er det valgt at reducere den indsamlede plastmængde under ”Andet plast” med 30 %. Reduktionen får naturligvis en konsekvens for beregningen af den samlede indsamlingsprocent for al plastemballage, idet den bliver lavere end hvis al registreret mængde under ”Andet plast” var inkluderet.

Forsyningstal

Usikkerheden vedrørende forsyningen af plastemballage er et forhold, der ligger udenfor denne statistik. Det vurderes, at denne statistiks usikkerhed er begrænset, men det er ikke muligt at gennemføre en egentlig usikkerhedsvurdering. Der henvises i øvrigt til Emballageforsyningen i Danmark 2007.

7.8 Referencer

/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2007. Miljøprojekt xx, Miljøstyrelsen 2009
Emballageforsyningen i Danmark 2006. Miljøprojekt 1231, Miljøstyrelsen 2008.
Emballageforsyningen i Danmark 2005. Miljøprojekt nr. 1165, Miljøstyrelsen 2007.
Emballageforsyningen i Danmark 2004. Miljøprojekt nr. 1130, Miljøstyrelsen 2006.
/2/ Indberetningsskema 2007, udsendt i 2008 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af plastemballageaffald.
/3/ Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt nr.1232, Miljøstyrelsen 2007.
Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005, Miljøprojekt nr.1166, Miljøstyrelsen 2007.
Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004, Miljøprojekt nr.1129, Miljøstyrelsen 2006.
Statistik for plastemballage 2003, Miljøprojekt nr.1035, Miljøstyrelsen 2005.

[47] Andet plast består hovedsagelig af laminat-plast (ca 85%).

[48] Denne mængde indeholder en række brugte plastprodukter, der ikke kan defineres som emballage.

[49] Indsamlingsprocenten er beregnet af en indsamlingsmængde på 41.787 tons jf Tabel 7.4

[50] Indsamlerne oplyser, at Andet plast omfatter emballager i flere forskellige plasttyper. Kategorien indeholder også plastprodukter som ikke kan henregnes som emballage. Der er ingen sikre oplysninger om hvor stor en andel plastemballagen udgør af totalmængden (4.567 tons). Det anslås at det drejer sig om ca. 70% eller knapt 3.200 tons i 2007.

[51] Beregnet som 70 pct. af 4.567 tons (jf. fodnote 50). For 2003-2006 er der regnet med at emballageandelen i Andet plast udgjorde 100%.

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.