Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2007

9 Data til EU indberetning

9.1 Indberetning til EU

I henhold til EU Emballagedirektivet skal Danmark årligt indberette oplysninger om hvorledes indsamlingen og genanvendelse af de fem emballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål.

Oplysningerne skal indberettes i et særligt format og fremsendes til Kommissionen senest med udgangen af juni måned det efterfølgende år. Indberetningen for 2007 skal således fremsendes i juni måned 2009.

De data der skal indberettes omfatter:

  • Forsyningen af emballage markedsført i medlemslandet og genanvendt eller bortskaffet i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald eksporteret til andre medlemslande eller lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald genereret i andre medlemslande eller importeret fra lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse i det pågældende medlemsland (Danmark).

9.2 Oversigt over genanvendelse

I Tabel 9.1 præsenteres de indberettede oplysninger til Kommissionen i en redigeret udgave.

Tabel 9.1 Genanvendelse – uden og med forbrænding med energiudnyttelse 2007. Tons

Emballage
materiale
For-syning Gen-
anvend-else
Genanvendel-sesgrad Forbrænding med energi udnyttelse Total genan-
anvend.
Genan-
vend. incl. forbrænd
DK EU 2008
Glas 105.234 135.138 128,2 60 0 135.138 128,2
Plast 191.978 41.787 21,8 22,5 145.685[54] 187.472 97,6
Papir og pap 518.622 313.559 60,5 60 203.01254 516.571 99,6
Metal 35.082 30.467 86,8 50 0 30.467 86,8
Træ 107.509 35.411 32,9 15 20.000 55.411 51,5
Andre 20.535       20.535 20.535 100,0
I alt 978.960 556.362 56,8 55 - 80 389.232 945.594 96,6

I forhold til EU emballagekravene opfylder Danmark sin forpligtelse for så vidt angår genanvendelse af den totale mængde emballageaffald under ét. Derimod opfylder Danmark endnu ikke krav for plastemballage.

Bemærkninger til genanvendelsesgraden for glasemballage fremgår af afsnit 4.6.


[54] Det antages, at 97% af den mængde plastemballage der ikke genanvendes går til forbrænding. For papir og papemballage er andelen 99%.

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.