Konsulentordning til kommuner, regioner og statslige institutioner for at afvikle brugen af pesticider på det offentlige areal – Sammenfattende rapport

Bilag A Udarbejde artikler

Teknisk artikel som beskriver BaneDanmark´s arbejde for at optimerer brugen af pesticider.

Artiklen er skrevet til alle interesserede i problemstillingen.

-----------------------------------------------------------

BaneDanmark optimere brugen af pesticider – og er blandt Europas mest fremsynede til renhold af banelegmer.

Lige siden problemerne fra vedligehold af banelegemet med jordherbicider blev erkendt, har der været fokus på at optimere brugen af pesticider til renholdelse af banelegemet. Med Kommunernes, Regionernes og Statens indgåelse af pesticidaftalen er der endnu større fokus på at minimere brugen af pesticider på de danske banelegemer. Anvendelse af den nyeste teknologi kombineret med en tilbagevenden til tidligere strategier har medført betydelige reduktioner i forbruget af pesticider.

Af Henrik Bay, NIRAS

Baggrunden

I marts 2007 blev der indgået en aftale om fortsat afvikling af brugen af pesticider i det offentlige. Underskriver af aftalen var Staten, Kommunernes Landsforening samt Danske Regioner. Formålet med aftalen er fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer og derved begrænse risikoen for grundvandsforurening samt at beskytte natur og menneskers sundhed. Således forpligtede parterne sig til aktivt, at virke for aftalens gennemførelse. Aftalen omfatter som udgangspunkt plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

BaneDanmark har i en årrække haft fokus på at minimere brugen af pesticider, og med tiltrædelse af pesticidaftalen er indsatsen for at minimere brugen af pesticider styrket. Således er der fastlagt en strategi for den fremtidige behandling af sporarealer, som tager sit udgangspunkt i følgende parametre:

  • Anvendelse af nyeste teknologi

  • Inddrage sporombygningsplaner og ballastrensninger.

  • Nedbringe behandlingshyppighed til én behandling pr år

  • Udvælge baner som kun skal behandles hvert andet år.

  • Der udføres kun behovsrelateret sprøjtninger og ingen ”kosmetiske” behandlinger.

  • Inddrage projekter omkring særlig følsomme områder.

  • Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider.

  • Aktiv forsøgsvirksomhed og deltagelse i europæisk samarbejde.

Banedanmark vil medvirke til at forebygge forurening af jorden og grundvandet ved at målrette indsatsen, minimere forbruget og deltage i udviklingen af alternative metoder til renholdelse af pesticider.

Målet er således:

  • At udbringe pesticider behovsorienteret og maximalt en gang om året på spor i drift.
  • Det samlede forbrug af aktivt stof (pesticider) må fra 2009 ikke overstige 1200 kg/år.

Den på nuværende tidspunkt vigtigste aktivitet er at udviklingsarbejdet og strategiplan optimeres i Teknisk Drift, Forst, for at reducere målrettet anvendelse af pesticider.

Med denne strategi er det som vist i tabel 1, lykkedes at reducere anvendelsen af pesticider betragteligt. Der er siden 2006 set et konstant fald i mængden af pesticider der er anvendt af BaneDanmark, og der anvendtes i 2008 ca. 1/3 af den mængde pesticider der blev anvendt i 2006. Særligt kortlægningen af begroningen af banestrækningerne vil i fremtiden potentielt kunne sikre, at den opnåede reduktion fastholdes. Man skal dog være opmærksom på, at ikke to vækstsæsoner er ens, hvorfor der altid fra år til år vil ses en klimabetinget variation i den anvendte mængde af pesticider.

Årstal Mængde
(kg aktivt stof)
Tiltag
2005 2167 Generel sprøjtning 2 gange/vækstsæson
2006 2575  
2007 1879 Generel sprøjtning 1 gang/vækstsæson
2008 896 Pilotforsøg Fotooptisk registrering
2009 (forventet) 1150 Opskalering af forsøg med Fotooptisk registrering

 Tabel 1. Anvendelse af pesticider af BaneDanmark.

Hvorfor anvende pesticider

Den helt primære årsag til at de eksisterende spor skal renholdes er sikkerhed. For at sikre sporets stabilitet og farbarhed, er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for planteproduktion. På figur 1 er vist den traditionelle opbygning af et banelegeme. Det er ikke selve ukrudtet, der udgør et problem for jernbanedriften. Derimod er det essentielt at regnvand kan ledes væk. Findes der således massiv begroning af legemets skuldre, vil regnvandets mulighed for at sive væk mindskes. Dermed blive legemet følsomt over for variationer i temperatur, potentielt med ødelagte skinner og sikkerhedsrisiko til følge. Der er således en meget markant grund til at renholde banen så effektivt som muligt.

Der er udført en række forsøg med anden, f.eks. mekanisk vedligeholdelse af jernbanelegemer, men ingen har vist sig optimale. En vigtig årsag hertil er en konstant og ofte intensiv trafik på jernbanerne, hvorfor det ikke er muligt helt at aflukke strækninger eller delstrækninger, der er under rengøring. Ved anvendelse af pesticider til renholdelse af banestrækningerne er det muligt at udføre opgaven, mens sprøjtetoget kører ca. 50 km/t. Fælles for forsøg med mekaniske behandlingsmetoder som skum, infrarød og damp har været et meget stort energiforbrug, uden at det er lykkedes at renholde banestrækningerne med en tilstrækkelig stor hastighed.

Arealer hvor der ikke sprøjtes

Et vigtigt indsatsområde i strategien for at minimere forbruget af pesticider, var at ophøre med brugen af pesticider på de områder, hvor dette umiddelbart var muligt (Rangerterræn, lukkede sport, nedlagte baner og arealerne imellem sporene - nu sprøjtes der kun i sporets overbygning). Udfasningen er sket i perioden 1993 - 2008, og er altså en af årsagerne til det fald i brugen af pesticider, der ses i tabel 1.

Optimere sprøjtning af eksisterende spor

Gennem en årrække er det udelukkende Glyphosat, der er anvendt til renholdelse af skinnerne. En af årsagerne hertil er at Glyphosat er et middel, der har myndighedernes accept, og det er den generelle opfattelse at Glyphosat, anvendt korrekt ikke udgør en trussel mod vores grundvandsressource. Den ensidige anvendelse af Glyphosat har derimod medført en dominerende monokultur af agerpadderokker (Equisetum arvense), der i praksis er resistente over Glyphosat, på flere jernbanestrækninger. Det er forsøgt at bortsprøjte agerpadderokken ved større dosis af Glyphosat og sprøjtninger flere gange i vækstsæsonen, men uden nævneværdig succes.

Derfor har BaneDanmark, i samråd med Forskningscenter Flakkebjerg, søgt og fået dispensation til at bruge en blanding af MCPA og Glyphosat (0,75 l MCPA og 3 l Glyphosat/Ha). Herved har det været muligt at reducere renholdelsen af banelegemet fra 2. gange per vækstsæson til 1 gang årligt i perioden maj – august.

Behovsorienteret sprøjtning

I 2008 er der udført pilotforsøg med tre eksterne entreprenører, som alle har anvendt fotooptisk udstyr til behovsorienteret udbringning. Hermed forstås et sprøjtetog, hvor der forrest på lokomotivet er placeret flere kameraer. Data fra kameraerne behandles via computer, som identificerer hvor der gror ukrudt på banelegemet. Denne information bruges online til at docere pesticiderne via den række af dyser, som er monteret på sprøjtetoget. Herved sprøjtes præcist på den del af sporet, der er bevokset (Såvel i længderetningen som bredden). På figur 5 er vist eksempel på fotooptisk registrering.

Tilgroningen med ukrudt sker typisk langs skuldrene af banelegemet, hvilket er præcist det kritiske sted for bortledningen af vand fra banelegemet. Ved anvendelsen af fotooptisk registrering, der som beskrevet kun sprøjter der hvor der observeres ukrudt, medfører ovenstående, at der primært sprøjtes på en 1,0 – 1,3 m bred stækning langs kanten af banelegemet. Effekten af fotooptisk registrering ses således også direkte af statistikken vist i tabel 1, og fra 2007 – 2008 er der opnået en markant reduktion i brugen af pesticider.

Kortlægning

Systemet med fotooptisk registrering er koblet til GPS. På figur 3 og 4, er vist dels de strækninger der er kortlagt med fotooptisk registrering i forbindelse med pilotprojektet, og dels hvor stor en tilgroning de forskellige banestrækninger har.

Det fremgår af tabellen, at der er markant forskel på tilgroningen af de forskellige strækninger. Den primære årsag hertil er banelegemets nuværende tilstand. Således er banestrækningen på Tønder – Bramming præget af at skuldrene er sunket sammen. Dette betyder at overgangen fra ballast til skuldre er diffus, hvilket øger muligheden for at ukrudt kan gro ind over skuldrene og op i ballast. Endvidere er selve banelegemet indsunket i en sådan grad at der er støv, sand og jord imellem skærverne i banelegemet, og ballast med ophobning af organisk plantemateriale, sand og jord er et godt frøbed for ukrudtsfrø.

Kortlægningen af begroningsgraden kan i fremtiden bruge til at optimere renholdelse af sporene. Således kan det afgøres hvorvidt det er mest effektivt at renholde en given strækning hvert år, eller hvorvidt det vil være mere optimalt at renholde strækningen eksempelvis hvert andet år. Umiddelbart vil man forvente mindre brug af pesticider ved sprøjtning med mindre hyppighed. Dette afhænger midlertidigt af hvordan begroningen af banelegemerne sker. Således vil det være naturligt at antage at såfremt ukrudt har fået rodfæste på en given strækning, nemmere vil kunne spredes på langs af strækninger. Er dette tilfældet vil der evt. kunne optræde en situation, hvor man såfremt man sprøjter en strækning hvert år, alene skal renholde 10 % af strækningen (svarende til at 10 % er begroet), hvorimod såfremt man renholder den samme strækning hver andet år måske skal renholde 30 % af strækningen (fordi der ses en accelererende begroning).

Dette vil sandsynligvis være afhængigt af en række faktorer:

  • Banelegemets tilstand og evt. alder (som tidligere beskrevet)..
  • Strækninger beliggende i skygge (grundet topografi eller træer).
  • Omkringliggende jordbund (har evt. betydning for invasionen fra de omkringliggende arealer).
  • Vækstsæsonen generelt

Nye spor og renovering af eksisterende spor

I forbindelse med anlæg af nye spor optimeres disse med henblik på at mindst mulig begroning. Der er som tidligere beskrevet en række tiltag der vil minimere den fremtidige begroning. Faktorerne kan sammenfattes til:

  • Anvendelse af ren ballast, således at ukrudtsfrø ikke kan få fæste
  • Bred ballastflanke
  • Veldefinerede skuldre (Ballast flanke)
  • Korrekt højde af stenballast og underballast.

Erfaringerne viser at opbygges sporene korrekt at det varer op til 8 – 10 år før det bliver nødvendigt at vedligeholde sporene.

Derfor er der også fokus på at renoverer sporstrækninger. Ved denne proces løftes skinnerne, skærverne rystes og rengøres. Herefter opbygges en korrekt sporoverbygning og skinnerne lægges igen. Der findes maskiner, der kan udføre denne proces fuldautomatisk og i en arbejdsgang, og det er muligt at renoverer op til 2 km strækning/dag. Der er naturligvis tale om en bekostelig metode, hvorfor renoveringen er prioriteret i et fast program for vedligeholdelse af banen.

Fremtiden

Som det fremgår af nærværende artikel er der ydet en betydelig indsats for at minimere anvendelse af pesticider til renholdelse af BaneDanmarks strækninger. Der er opnået markante resultater, og med den øgede kortlægning vil det sandsynligvis, være muligt at fastholde den opnåede reduktion i fremtiden og således overholde de opstillede mål.

BaneDanmark søger at forbedre renholdelsen af banelegmet yderligere. Derfor forsøger BaneDanmark i samarbejde med Forskningscenter Flakkebjerg, at etablerer lysimeter forsøg, for at afklarer om der pesticider anvendt på banelegemet vil kunne trænge videre ned i jorden. Projektet er endnu på tegnebrættet, hvorfor den endelige udformning ikke er fastlagt. Man kan forestille sig at et af formålene bliver at afklare om de forskellige stoffer der anvendes faktisk er optimale til brug på banestrækninger. Endvidere vil det være relevant at afklarer hvorvidt en årlig sprøjtning på f.eks. 10 % af banelegemet øger belastningen af i miljøet i forhold til f.eks. en 2. årlig sprøjtning af f.eks. 30 % af banelegemet.

Endelige skal det bemærkes af BaneDanmark via Forskningscenter Flakkebjerg allerede deltager i UIC på europæisk plan.

Referencer

/1/ Kommentar fra Finn Søndertoft Pedersen, Teamleader Forst - BaneDanmark.

Figurer

Figur 1. Opbygning af banelegemet

Figur 1. Opbygning af banelegemet

F: Grøft (behandles ikke)
E: Skråning
D2: Skråning (underballast)
D1: Banke)
C2: Ballastflanke
C1: Ballastflanke
B: Ballast
C1: Ballast Flanke
A: Spormellemrum

Figur 2. Fotooptisk registrering monteret til pilotforsøget. Bemærk hvordan de veldefinerede skuldre på banelegemet mindske begroningen af banen.

Figur 2. Fotooptisk registrering monteret til pilotforsøget. Bemærk hvordan de veldefinerede skuldre på banelegemet mindske begroningen af banen.

Figur 3. Strækninger for fotooptisk registrering kørt på pilot projektet.

Figur 3. Strækninger for fotooptisk registrering kørt på pilot projektet.

Figur 4. begroning af banelegemet. Bemærk dels at strækningen Tønder – Bramming er kørt to gange med samme resultat til følge. Bemærk endvidere at denne strækning er i dårligere stand en andre strækninger, og derfor har en markant højere begroning.

Figur 4. begroning af banelegemet. Bemærk dels at strækningen Tønder – Bramming er kørt to gange med samme resultat til følge. Bemærk endvidere at denne strækning er i dårligere stand en andre strækninger, og derfor har en markant højere begroning.

Figur 5. Registrering af begroningen af banelegemet.

Figur 5. Registrering af begroningen af banelegemet.

Figur 6. Sprøjtedyserne på togsættet.

Figur 6. Sprøjtedyserne på togsættet.

Orienterende artikel med formål at skabe opmærksomhed for konsulentordningen.

Artiklen er skrevet til det administrative personale.

--------------------------------------------------------------------------

Konsulenthjælp til udfasning af pesticider

Aftalen om fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, indeholder som noget nyt en gratis konsulentordning. Offentlige myndigheder kan via ordningen få rådgivning og forskellige værktøjer til at lette deres indsats på området.

Den første aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer blev indgået i 1998, og siden da er der sket rigtig meget på området. Det offentliges pesticidforbrug er nedsat omkring 80 %, men der anvendes fortsat ca. 5 tons pesticider om året.

Målet er fortsat udfasning og fastholdelse af den hidtidige indsats

”Den nye aftale om fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Regionerne og Miljøstyrelsen. Målet er en total udfasning, dels ved at medvirke til at mindske det nuværende forbrug og samtidig fastholde de offentlige myndigheders fokus og indsats på området,” fortæller Sandie Muncief fra Miljøstyrelsens pesticidkontor. ”Mange offentlige virksomheder er nået rigtig langt, siden den første aftale blev indgået – og det bliver selvfølgelig sværere og sværere at få den sidste bid af nedsættelsen med, fordi det typisk er de mest problematiske områder, der endnu ikke er gjort noget ved. Vi tilbyder derfor som noget nyt en gratis konsulentordning i forbindelse med den nye aftale. Vi har vurderet, at tidspunktet var det rigtige til dette skridt, fordi der mange steder er kommet nye aktører på området som en konsekvens af kommunesammenlægninger og oprettelse af regionerne.”

Omfattende tilbud fra konsulentordningen

Konsulentordningen består af flere forskellige tilbud og målet med den er at hjælpe de offentlige institutioner med at planlægge den sidste udfasning. ”Konsulentordningen tilbyder tre forskellige former for hjælp til ansatte i offentlige institutioner, der arbejder med vedligeholdelse af grønne arealer” fortæller Henrik Bay fra rådgivningsvirksomheden Niras A/S, som varetager konsulentordningen. ”For det første kan vi tilbyde traditionel rådgivning, både i forbindelse med konkrete spørgsmål om bekæmpelse og til hele det organisatoriske arbejde i forbindelse med at få udfasningen planlagt og gennemført. For det andet er vi ved at udarbejde et økonomisk redskab, som offentlige myndigheder kan bruge til forholdsvis simpelt at beregne de mange forskellige forhold, der indgår i en omlægning til pesticidfri drift. For det tredje har vi samlet en række artikler, erfaringer, gode råd osv. om pesticidfri drift på en CD-rom, som offentlige myndigheder kan have glæde af at læse, inden de selv går i gang med opgaven.”

I 2008 finder den første undersøgelse af det offentlige pesticidforbrug sted. Målingen skal gentages hvert tredje år og skal følge effekten af bl.a. konsulentordningen.

Gratis rådgivning og konsulenthjælp

Ring 48104200

Her får du kontakt til en af de tre konsulenter hos NIRAS A/S, der er tilknyttet ordningen:

Henrik Bay
Mikkel Kloppenborg Nielsen
Anders Bjørnshave-Hansen


Indledende artikel med formål at lave reklame for konsulentordningen. Artiklen blev forkortet til sin nuværende form at redaktør.

Artikel er skrevet til det administrative personale.

--------------------------------------------------------------------------

Nyt gratis rådgivningstilbud om pesticidfri drift og renholdelse for offentlige myndigheder

Af: Mikkel Kloppenborg Nielsen og Henrik Bay, NIRAS

Siden 1998 har man arbejdet med at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer i Danmark. Det har ikke været let, og der er et godt stykke vej endnu, men indsatsen hidtil har ført til en væsentlig reduktion i forbruget.

For at få forbruget bragt yderligere ned, har Miljøstyrelsen hyret NIRAS til at stå for en konsulentordning, der skal bidrage med rådgivning omkring pesticidfri drift og renholdelse. Konsulentordningen samler op på erfaringerne, og bidrager til at andre kan få gavn af disse. Rådgivningstilbuddene omfatter bl.a. telefonrådgivning, hvor man kan ringe gratis mellem 9.00 og 15.00 (se boks), gratis rådgivningsbesøg, prioriteringsværktøj mv.

I visse tilfælde er det svært at undvære pesticider. Det gælder især i forbindelse med bekæmpelse af kæmpebjørneklo og på skinnenettet, hvor pesticidanvendelse er nødvendig for at kunne garantere sikkerheden.

I de fleste andre tilfælde er det muligt at renholde uden pesticider, men planlægning og ”rettidig omhu” er uhyre vigtigt, hvis det skal lykkes.

Planlægningen starter allerede i anlægsfasen, hvor man skal sørge på at skabe så dårlige forhold for ukrudtet som muligt, så behovet for fremtidig renholdelse minimeres.

Det betyder f.eks. at man skal vælge plantemateriale, der er tilpasset jordbunds- og klimaforhold, som har en tilstrækkelig dækkeevne og vitalitet, og man skal sørge for at være kritisk overfor sin planteskole, så man altid får et godt plantemateriale. Sunde og vitale planter vil alt andet lige have en større chance for at udmanøvrere ukrudtet.

I forbindelse med brolægning er det f.eks. vigtigt at sørge for at fugerne ikke er for bredde og at de hele tiden er fyldt godt op, så ukrudtet ikke kan få så godt et fodfæste. Ligeledes er det en god ide med kanter, så der ikke kan ske indvandring af ukrudt fra siderne.

Når anlægget er etableret og skal renholdes, er det altafgørende at komme i gang tidligt i foråret, og sørge for at vedligeholde løbende, så ukrudtet ikke bliver for stort. Giv lugning og mekanisk renholdelse første prioritet i godt vejr, så ukrudtet udtørres og dør. Der kommer planlægningen ind, da der som bekendt er mange andre gøremål i godt vejr!

For flere kommuner er pesticidfri vedligeholdelse af boldbaner et stort problem, men det behøver det ikke at være. Det vil dog ofte kræve en større arbejdsindsats. For at det skal lykkes er det vigtigt at holde græssets konkurrenceevne så stor som muligt. Det vil sige, at man ud over klipning, skal sørge for tilpas gødskning, eftersåning i bare pletter og eventuelt vertikalskæring, topdressing og strigling. Ved vedligeholdelse af boldbaner er der meget gode erfaringer med vertikalskæring kombineret med gødskning.

Der forskes fortsat i nye metoder til at nedbringe pesticidforbruget, og erfaringerne der findes rundt omkring i landet er meget kærkomne i dette arbejde. Sidder man inde med erfaringer, som man synes kan være andre til nytte, må man meget gerne kontakte NIRAS (se boks), og så vil vi sørge for at få dem viderebragt til andre, der kunne have nytte af dem.

Litteratur

Miljøministeriet (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171.

Skov & Landskab (2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/vejdrift_haefte_net.pdf.

Skov & Landskab (2002): Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/graes.pdf.

Skov & Landskab (2000): Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/ukrudt_kirke.pdf.

Gratis telefonrådgivning om pesticidfri drift og renholdelse for offentlige myndigheder hos NIRAS A/S

Region Hovedstaden og Sjælland:
Ring til: Henrik Bay tlf.: 4810 4426

Region Syddanmark og Midtjylland:
Ring til: Anders C. Bjørnshave-Hansen tlf.: 7914 6124

Region Nordjylland og Midtjylland:
Ring til: Mikkel Kloppenborg Nielsen tlf.: 9630 6582


Artikel som beskriver fokusområder ved det offentliges udfasning af pesticider.

Artiklen har fokus på projektleder/administrativt personale

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvordan udfaser de offentlige myndigheder pesticiderne

Af: Mikkel Kloppenborg Nielsen og Henrik Bay, NIRAS

Mange kommuner og andre offentlige myndigheder er nået langt med udfasningen af pesticider, men det sidste mangler. Derfor er der nedsat en konsulentordning hvor offentlige myndigheder gratis kan hente hjælp. Denne artikel beskriver den faglige vinkel på udfasning af pesticider.

Siden 1998 har man arbejdet med at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer i Danmark. Det har ikke været let, og der er et godt stykke vej endnu, men indsatsen hidtil har ført til en væsentlig reduktion i forbruget. Der er således gennemført tre kortlægninger af forbruget af pesticider i det offentlige. Resultatet kan ses i nedenstående tabel.

Det fremgår at der siden 1995 er set en betydelig reduktion, og det er nu den sidste indsats skal gøres. Derfor har kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen i 2007 indgået en aftale om at udfase bruge af de sidste pesticider. Således har de offentlige myndigheder forpligtiget sig til:

  • At udfase brugen af pesticider på offentlige arealer.
  • At udarbejde handlingsplaner for udfasningen af pesticider.
  • At opgøre forbruget at pesticider i 2008, og efterfølge hvert tredje år.

I denne artikel vil vi søge at belyse følgende problemstillinger omkring pesticidfri renholdelse på offentlige arealer:

  • Hvilke pesticider anvendes forsat?
  • Hvilke fokusområder er der?
  • Hvilke metoder findes?
  • Hvordan kommer du videre?

Tabel 1. Opgjort forbrug af pesticider (kg) i det offentlige (Miljøministeriet, 2007).

  Forbrug (kg As)
  1995 1999/2001 2002 2006
Kommuner 13.721 3.647 2.383 1.319
Amter 1.674 351 329 29
Staten 13.370 7.820 3.617 3.772
Totalt forbrug 28.765 11.818 6.329 5.120


Anvendelse af pesticider

Det er typisk herbicider (ukrudtsmidler) der anvendes og især Glyphosat samt MCPA. Herudover anvendes i noget mindre omfang hormonmidler (primært Mechlorprob i blandingsprodukt til bekæmpelse af ukrudt i græs).

I nedenstående tabel ses forbruget af pesticider på de 5 typer af lokaliteter/områder, hvor der anvendes den største mængde af pesticider (for kommunerne). I staten er langt den største mængde af pesticider anvendt til renholdelse af banearealer.

Tabel 2. Forbrug af pesticider i kommunerne (2006) opgjort på type af areal /1/.

Type af areal Idrætsanlæg Veje og Stier Skove og natur Parker og anlæg Torve og pladser
Mængde (kg) 512 301 155 107 66


Fokus-/ problemområder

En vigtig pointe fra den seneste undersøgelse af pesticidfri vedligeholdelse af offentlige arealer er, at det er forskelligt hvordan forskellige kommuner, amter og statslige organisationer opfatter problemstillingen. Således er der en række organisationer, der opfatter det som problemfrit at renholde uden brug af pesticider, mens der tilsvarende er andre organisationer der oplever det som problematisk (Miljøstyrelsen, 2007).

Et positivt eksempel er Herning Kommune. Allerede i 1989 ophørte Park og Vej afdelingen med at bruge pesticider og i 1995 vedtog man at Herning Kommune helt skulle ophøre med brugen af pesticider. Den overordnede konklusion er at pesticidfri renholdelse kræver mange behandlinger, og især i starten af vækstsæsonen er det vigtigt at være på forkant (Grønt Miljø, 2003).

Her er listet en række fokusområder i forbindelse med overgang til pesticidfri renholdelse af offentlige arealer:

  • Drift af boldbaner

  • Ukrudt i faste belægninger på veje og stier

  • Vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger (ressourcemæssigt)

  • Dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier (sidstnævnte har i forvejen et højt tryk af ukrudt fra tilstødende rabatter).

  • Kæmpe bjørneklo

Metoder

Det er af pladsmæssige hensyn i denne artikel valgt at fokuserer på de jf. tabel 2 to største områder: Boldbaner samt veje og stier. Strategi og metoder vil i et stort omfang kunne anvendes på torve og pladser samt parker og anlæg.

Planlægning

I de fleste andre tilfælde er det muligt at renholde uden pesticider, men planlægning, ”rettidig omhu” og kontinuitet er uhyre vigtigt, hvis det skal lykkes.

Planlægningen starter allerede i anlægsfasen. Man skal søge at skabe så dårlige forhold for ukrudtet som muligt, og derved minimere behovet renholdelse. For eksempel skal man vælge plantemateriale, der er tilpasset jordbunds- og klimaforhold, som har en tilstrækkelig dækkeevne og vitalitet. Man være kritisk overfor sin planteskole, så man altid får et godt plantemateriale. Sunde og vitale planter har en større chance for at udkonkurrerer ukrudtet.

Ved brolægning er det vigtigt at sørge for at fugerne ikke er for bredde, men hele tiden er fyldt godt op, så ukrudtet ikke kan fodfæste. Ligeledes vil kanter minimere indvandring af ukrudt fra siderne.

Som nævnt tidligere er en af de vigtigste pointer i forbindelse med pesticidfri renholdelse, at feje og behandle arealerne hyppigt i starten af vækstsæsonen for at forhindre at ukrudtet overhovedet får fodfæste. Her kommer planlægningen ind, da der er tale om store arealer og myndigheden ofte har mange andre gøremål. Det er vigtigt, at lugning og mekanisk renholdelse får første prioritet i godt vejr, så ukrudtet udtørres og dør. Omvendt kan gødskning af boldbaner etc. have høj prioritet i dårligt vejr

Metoder generelt

Der er lavet forsøg med en række metoder:

  • Dampbehandling

  • Flammebehandling

  • Hedevands- og hedeluftsbehandling

  • Børstebehandling

De nævnte metoder giver alle en virkning, men Hedevand efterfulgt af Hedeluft er de mest effektive behandlingsformer. Herefter følger flamme og damp behandling. Metoderne er mest effektive til at behandle nyspiret ukrudt. Behandlingerne skal startes tidligt på sæsonen og forsætte til juli, hvorefter væksten af ukrudt falder.

Ukrudtsbekæmpelse på boldbaner

For flere kommuner er pesticidfri vedligeholdelse af boldbaner et stort problem. Der kan tages en række forholdsregler for at minimerer problemet. Indledningsvist er det hensigtsmæssigt at fastlægge hvilken kvalitet idrætsanlæggene skal have. Hermed menes at boldbaner til kampe evt. skal være i bedre stand end boldbaner til træning, skolers idræt etc. Stort slid ødelægger banerne, hvorfor det er hensigtsmæssigt at fordele brugen på boldbanerne. Dette er ofte ikke muligt, idet der er mangel på boldbaner. Så er det vigtigt især forår at begrænse sliddet på boldbanerne. Dette kan kombineres med at man rokerer beliggenheden af banerne på arealet. Det er eksempelvis i straffesparksfeltet, at der ses det største slid på banerne.

For at det skal lykkes at holde ukrudtet nede, er det vigtigt at holde græssets konkurrenceevne så stor som muligt. Det vil sige, at der skal fokuseres på klipning, gødskning samt efter såning (i bare pletter). Erfaringer viser at boldbaner afhængigt af jordbundsforholdene har behov for 80 – 100 kg kvælstof/ha. Gødskningen bør ske i vækstperioden, det vil sige fra april til september. Ved gødskning skal man naturligvis være opmærksom på om boldbanerne er beliggende på eksempelvis områder hvor grundvandet er udpeget som sårbart overfor nitrat. Typisk er problemet dog ikke stort, idet græs i vækstperioden vil optage hovedparten af nitrat.

Græsafklip (dødt græs) danner et lag, som øger væksten af ukrudt. Derfor er en årlig vertikalskæring en effektiv metode til at minimere mængden af ukrudt. Virkningen af vertikalskæring kan øges ved at kombinerer denne med topdressing og eftersåning. (Skov og Landskab, 2002). Behandlingen er kun nødvendig en gang årligt, men skal ske når græsset er i god vækst.

Endelig er det vigtigt, at man udfører en korrekt slåning af græsset. Det er bedst maksimalt at klippe 40 % af toppen af græsset af gangen. Samtidigt skal græsset holdes med en højde på 3 – 3,5 cm. Således er det nødvendigt variere hyppigheden af klipningen over året.

Ovenstående kan med succes kombineres med andre mekaniske behandlinger af græsset. Man skal sidst, men ikke mindst være opmærksom på at ved at tromle boldbaner nedsættes vækstbetingelserne for græsset.

Ukrudtsbekæmpelse på veje

Problemområderne på og langs veje er følgende:

  • Rabatter og kantsten

  • Cykelstier

  • Nødspor

  • Cykelstier

  • Revner i belægning

Der er skrevet en række litteratur herom, hvor (Skov og Landskab, 2005) er en sammenfattende pjece. Igen er ”rettidig omhu” og kontinuitet vigtig. Det er naturligvis optimalt indledende at minimerer antallet af revner i belægning. Ved revneforsegling skal sand i revner fjernes ved højtryksspuling og revnen renholdes (med pesticider) før forsegling. Således skal evt. rødder være døde før forseglingen kan være effektiv.

Herudover er det igen vigtigt ved bekæmpelse af ukrudt, at være på forkant ved starten af vækstsæsonen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at spare på hverken renholdelse eller vedligeholdelse, da omkostningerne til bekæmpelse af ukrudt da stiger.

Nødspor langs motorveje og cykelstier har en række fælles træk. De har typisk tyndere belægning end veje. Der foregår et mindre slid og begge typer af arealer er udsat for et højt tryk af ukrudt fra rabatten. Der er således også for begge typer af arealer fokus på bekæmpelse af rabatten. Fejning en god metode til at minimerer indvoksning. Der kan fejes med kantkost, og det er vigtigt at feje ud i rabatten idet man herved minimerer risikoen for at kanterne hæver sig. Egentlig bekæmpelse kan udføres med eksempelvis hedevand eller damp. Der er forskellige fordele ved de to metoder, og effekten af behandlingen kan øges ved efterfølgende fejning og slåning af kanter.

På cykelstier er belægningen så tynd, at tunge redskaber kan medføre revnedannelse, ofte vil man se at mange biler, postbiler, renovation etc., parkerer gentagende gange på dele af cykelstier, ligesom cykelstier nogle gange bruges som adgangsveje i forbindelse med byggerier. Dette bør minimeres.

Hvordan kommer vi i mål

I visse tilfælde er det svært at undvære pesticider. Det gælder især i forbindelse med bekæmpelse af kæmpebjørneklo og på skinnenettet, hvor pesticidanvendelse er nødvendig for at kunne garantere sikkerheden. Pesticidaftalen levner plads til brug af pesticider til bekæmpelse af bjørneklo, forudsat at der er i organisationen er lavet en plan for udfasning af pesticider.

For at få forbruget bragt yderligere ned, har Miljøstyrelsen etableret en konsulentordning, der skal bidrage med rådgivning omkring pesticidfri drift og renholdelse. Konsulentordningen samler op på erfaringerne, og bidrager til at andre kan få gavn af disse. Rådgivningstilbuddene omfatter bl.a. telefonrådgivning, hvor man kan ringe gratis mellem 9.00 og 15.00 (se boks), gratis rådgivningsbesøg, prioriteringsværktøj mv.

Litteratur

/1/ Miljøministeriet (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171.
/2/ Skov & Landskab (2002): Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/graes.pdf.
/3/ Skov & Landskab (2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/vejdrift_haefte_net.pdf.
/4/ Skov & Landskab (2005): Pesticidfri vejdrift - Forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej. Rapporter for fagfolk. Rapport nr: 18. http://www.sl.kvl.dk/upload/ap_sl18.pdf
/5/ Skov & Landskab (2005): Pesticidfri vejdrift - Forsøg langs kantsten. Rapporter for fagfolk. Rapport nr: 17. http://www.sl.kvl.dk/upload/ap_sl17.pdf
/6/ Skov & Landskab (2005): Pesticidfri vejdrift - Forsøg med cykelstikanter. Rapporter for fagfolk. Rapport nr: 16. http://www.sl.kvl.dk/upload/ap_sl16.pdf
/7/ Skov & Landskab (2005): Pesticidfri vejdrift - Forsøg på hellearealer. Rapporter for fagfolk. Rapport nr: 15. http://www.sl.kvl.dk/upload/ap_sl15.pdf
/8/ Aftale af 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer.
/9/ Grønt Miljø (2003): 14 år med Pesicidfri drift, Grønt miljø nr.4 2003.


Gratis telefonrådgivning om pesticidfri drift og renholdelse for offentlige myndigheder hos NIRAS A/S

Ring til: 4810 44xx

Herved vil du få kontakt til en af de tre konsulenter, der er tilknyttet ordningen

Anders C. Bjørnshave-Hansen
Mikkel Kloppenborg Nielsen
Henrik Bay


Nedenstående artikel omhandler de krav der kan være til organisering i forbindelse med udfasning af pesticider i en offentlig organisation.

Artikel er skrevet til projektlederen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Strategi, organisering og forandringsledelse når de offentlige myndigheder skal udfase de sidste pesticider

Af: Henrik Bay, Anders C. Bjørnshave-Hansen og Mikkel Kloppenborg Nielsen, NIRAS

I Danmark er de offentlige myndigheder nået langt med udfasningen af pesticider, men det sidste mangler. Derfor er der nedsat en konsulentordning hvor offentlige myndigheder gratis kan hente hjælp. Denne artikel beskriver den organisatoriske og økonomiske vinkel på udfasning af pesticider.

Siden 1998 har man arbejdet med at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer i Danmark. Hidtil har indsatsen ført til en væsentlig reduktion i forbruget. Samlet bruges der dog forsat ca. 5 tons pesticider om året i Danmark. Dette er fordelt på godt 1 ton pesticider per år hos kommunerne og knapt 4 tons pesticider per år i staten /1/.

En rundspørge til alle kommuner og andre offentlige myndigheder afslørede, at nogle betragtede det som besværligt og problematisk at overgå til pesticidfri bekæmpelse af ukrudt. Andre opfattede det derimod som problemfrit. Meget afhænger naturligvis af hvilken person der har svaret på spørgeskemaet. Men der synes også at være stor forskel på, hvordan de offentlige myndigheder er kommet i gang med opgaven.

I denne artikel forsøger vi at belyse en række organisatoriske problemstillinger og strategier i forbindelse med overgang til pesticidfri drift (en pesticidfri organisation).

  • Strategi

  • Kvalitet

  • Økonomi

  • Organisation og forandringsledelse

Det er hensigten med artiklen, at myndigheder der står og skal introducere pesticidfri bekæmpelse af ukrudt kan skabe sig et indledende overblik over omfanget af opgaven.

Økonomi

Hovedtrækkene i pesticidfri bekæmpelse af ukrudt er:

  • Forebyggende ukrudtsbekæmpelse ved grundig vedligehold af belægninger, etablering af kantsten etc.

  • Gentagende mekaniske behandlinger gennem vækstsæsonen.

Det er således klart, at det er forbundet med øgede udgifter at overgå til pesticidfri drift. Derimod er det sparsomt med viden og konkrete beregninger for, hvor store udgifter pesticidfri drift medfører. Der er dog udarbejdet to beregningsark til vurdering af omkostningerne ved anvendelse af gasbrænder henholdsvis renholdelse af boldbaner /2 og 3/.

Set ud fra en økonomisk betragtning er det nødvendigt at forholde sig til flere forhold:

  • Hvad er anlægsomkostningerne (f.eks. etablering af kanter langs belægning, eller anlæg af boldbaner) i forhold til efterfølgende mekanisk bekæmpelse af ukrudt?

  • Hvad er omkostning ved vedligehold af belægninger (f.eks. i form af tætning af sprækker eller slåning af boldbaner) i forhold til efterfølgende mekaniske bekæmpelse af ukrudt?

  • Hvor er den økonomiske grænseflade mellem forebyggelse ved eksempelvis fejning forud for vækstsæsonen, og efterfølgende mekanisk bekæmpelse?

Beregningerne kan hurtigt blive forholdsvis komplicerede. Eksempelvis vil det være nødvendigt at forholde sig til, hvorvidt der skal anvendes hedevand eller gas etc. For at vurdere dette, er det nødvendigt at tage hensyn til anskaffelsesomkostninger, driftsomkostninger, effektivitet, slid på belægninger etc.

En anden vej kan være at udlicitere opgaven. Dette vil afhængigt af udbudsmetoden lette de økonomiske beregninger. Med i overvejelserne skal dog medtages udgifter til udbud, løbende kontakt til entreprenør, og ikke mindst kvalitetssikring af det udførte arbejde.

Ovenstående viser, at det for en given organisation vil være en række faktorer, som det er nødvendigt at forholde sig til. Det kan hurtigt blive et kompliceret regnestykke, og det vil være nødvendigt på forkant at etablerer en egentlig strategi.

Strategi

Strategien kan jf. /5/ deles op i vision, metode og det taktiske niveau.

Vision

På kort sigt er målet naturligvis bedst muligt at bekæmpe ukrudtet. Med vision menes målet på længere sigt. Det kunne eksempelvis være at minimere mængden af områder, der skal renholdes. Dette kan gøres ved øget vedligeholdelse af eksisterende belægninger, og øget omtanke i forbindelse med nyanlæg.

En anden vej til at reducere behovet for ukrudtbekæmpelse kan være at revidere og eventuelt nuancere den kvalitet eksempelvis boldbaner, visse stier etc. skal opnå. Især i forbindelse med boldbaner og idrætsanlæg er denne tankegang søgt introduceret /2/.

I forbindelse med virksomhedsledelse fokuserer mange på at I og med en vision er langsigtet, skal man ikke nødvendigvis begrænse sig til de nuværende muligheder, da det med tiden (og eksempelvis den teknologiske udvikling) måske vil være muligt at opnå ambitiøse målsætninger.

Taktisk niveau

Der vil være tale om et øget belastning af mandskabet, der skal udføres forskellige aktiviteter hen over året. Eksempelvis fejning forud for, og i begyndelse af vækstsæsonen. Bekæmpelse af ukrudt i vækstsæsonen, og specielt i de tørre perioder. Modsat er det hensigtsmæssigt at tilføre gødning til boldbaner i perioder med høj vækst, og altså ikke i de tørre perioder.

Det er vigtigt, at taktikken fastlægges, at de nødvendige ressourcer er tilgængelige, og at ressourcerne er fleksible i forhold til eksempelvis ovenstående. Fleksibiliteten for organisationen kan evt. øges ved at udlicitere opgaven eller dele af opgaven.

Metode

Endelig skal der naturligvis vælges metoder til forebyggelse, renholdelse og bekæmpelse. Dette er i et vist omfang tidligere beskrevet i forbindelse med de økonomiske betragtninger.

Organisation og forandringsledelse

Det helt basale udgangspunkt for at kunne ændre en så omfattende strategi er at alle parter accepterer denne ændring, herunder:

  • Politikerne der skal bevilge pengene.

  • Projektlederen der skal iværksætte og drive projektet.

  • Mandskabet ”de grønne mænd” der skal anvende nye og måske mere besværlige metoder til bekæmpelse af ukrudt.

  • Brugerne der måske oplever forringelser (f.eks. kortere sæson på boldbaner).

  • Borgerne der evt. skal betale mere i skat.

Det er således vigtigt, at alle accepterer de øgede omkostninger, og den strategi som valgt og målet med pesticidfri bekæmpelse af ukrudt.

Man kan betragte en virksomhed fra flere vinkler. Traditionelt ser man på selve organisationen, ressourcerne etc. Man kan også vælge at se på en organisation fra den symbolske side. Derigennem opfatter man symboler, helte og heltinder, ritualer, ceremonier mv. som vigtige parametre for at et projekt eller en ønsket forandring lykkedes. Man kender bl.a. denne anskuelse fra opbygningen af flere religioner /6/.

Det at overgå til pesticidfri bekæmpelse af ukrudt kan eksempelvis være et symbol på en kommunes grønne image. For at styrke dette image kan man evt. kombinere med en generel kampagne med henblik på at nedsætte forbruget af pesticider i parcelhaver. Kommunens indsats i forbindelse med pesticidfri renholdelse af ukrudt vil blive et symbol til efterfølgelse. Dette vil samlet give et løft til kulturen.

Et ritual eller en ceremoni vil være en begivenhed som fremmer/igangsætter og vedligeholder projektet. Man kan forestille sig alt fra, at politikerne med presse opbud igangsætter kampagner (en ceremoni), til at der afholdes årlige frit lejde dage til bortskaffelse af overskydende pesticider. Sidstnævnte er set udført med stor succes i den tidligere Bornholms regionskommune.

Ritualet vil eksempelvis være løbende kvalitetssikring og rapportering. Gennemføres ritualet år efter år med passende fokus bliver det et effektivt symbol på den kultur der ønskes, men slækker man uden en klar begrundelse langsomt på udførelsen af eksempelvis kvalitetssikring, vil det af de berørte parter ses som et symbol på at fokus forsvinder.

Helt essentielt for et sådan projekt er at der findes ”helte”. Dette vil typisk være foregangsmænd, og bør blandt andet være projektlederen. Det er essentielt, at der især i opstarten findes en engageret projektleder, som dels kan fremskaffer de nødvendige ressourcer, men som samtidigt kan uddanne og coache de udøvende gennem forandringen.

Erfaringer fra Herning Kommune viser, at der findes nogle vigtige punkter for at projektet skal lykkes /4/.

  • Det er vigtigt med løbende gensidig dialog med ”de grønne mænd” der skal udføre arbejdet.

  • Dels er det vigtigt at indsamle de udøvendes erfaringer.

  • Samtidigt er det vigtigt at formidle formål, beslutninger, resultater og indhente accept hos de udøvende.

  • Endelig skal ”de grønne mænd” uddannes.

Et succeskriterium kan være, at de involverede parter bliver stolte af at lykkes med pesticidfri drift i en kommune.

Kvalitet

Det er tidligere beskrevet, at det kan være relevant at fastlægge forskellige kvalitetsniveauer for forskellige arealer. For at dette skal lykkes, er det dog typisk nødvendigt at kontrollere om den fastsatte kontrol opnås. Herved tænkes både på at en tilstrækkelig kvalitet opnås og samtidigt at man ikke udfører for god kvalitet på områder der er lavere målsat. Først nævnte er måske særligt udtalt i forbindelse med udlicitering af opgaven.

Symbolværdien af et kvalitetsstyringssystem er berørt tidligere i denne artikel. Det fundamentale i et kvalitetsstyringssystem er således, at kontrollen giver mening, at den udføres konstant og at der iværksættes konsekvens ved overskridelser.

Et effektivt kvalitetsstyringssystem kan således karakteriseres ved at være:

  • Simpelt, relevant og entydigt.

  • Veldefineret (mål, indikatorer og parametre).

  • Veldokumenteret (dokumentation af det udførte og opnået kvalitet, rapportering, læring tilbage til organisation)

  • Konsekvent.

Med lærende forstås, at organisationen lærer af resultaterne fra den udførte kontrol og f.eks. reviderer en strategi, mængden af ressourcer, en given metode etc.

Det skal afslutningsvist nævnes at kommunerne i 2007 inden for miljøområdet etablerede et kvalitetsstyringssystem. Nogle kommuner, eksempelvis Aalborg Kommune, har udvidet kvalitetsstyringssystemet til også at omfatte hele Teknik og miljø.

Hvad nu

Måske står du med en række idéer og inspiration til at påbegynde udfasningen af pesticider i din organisation. Det kan være en betydende opgave og der er hjælp at hente. Miljøstyrelsen har etableret en konsulentordning der løber fra sommeren 2007 til 2008 ud. Se mere herom i tekstboks.

Litteratur

/1/ Miljøministeriet (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171.
/2/ Skov & Landskab: Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner, beregningsprogram. http://sl.life.ku.dk/Publikationer/ProgrammerSoftware/FSL_graespleje.aspx
/3/ Skov & Landskab: Pesticidfri pleje med Gas-brænder, Beregningsprogram. http://sl.life.ku.dk/Publikationer/ProgrammerSoftware/Gas_beregning.aspx
/4/ Kiri Kesby (2003): 14 års erfaringer fra Herning kommune, Grønt miljø.
/5/ Skov & Landskab (2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje. Hæfte. http://www.sl.kvl.dk/upload/vejdrift_haefte_net.pdf.
/6/ Bolman, L.G., Deal, T. E. (2004): Reframing Organizations. Artistry, Choice, and Leadership.


Gratis telefonrådgivning om pesticidfri drift og renholdelse for offentlige myndigheder hos NIRAS A/S

Ring til: 4810 44xx

Herved vil du få kontakt til en af de tre konsulenter, der er tilknyttet ordningen

Anders C. Bjørnshave-Hansen
Mikkel Kloppenborg Nielsen
Henrik Bay


I forbindelse med konsulentordningen til udfasning af pesticider er der udarbejdet et redskab med formål at hjælpe med økonomiske vurderinger i forbindelse med pesticidfri bekæmpelse af ukrudt.

Værktøjet og instruktion kan rekvireres ved kontakt til konsulentordningen for udfasning af pesticider


Artikel som gør opmærksom på at alle offentlige organisationer skal udfase pesticider.

Artiklen er skrevet med fokus på de praktiske problemer, og er således skrevet til det udførende personale.

------------------------------------------------------------------

Alle offentlige organisationer skal udfase brugen af pesticider

Med pesticidaftalen har alle offentlige organisationer forpligtiget sig til at udfase brugen af pesticider. Dette giver en række problemer, og især er flere ikke opmærksomme på det offentliges skjulte forbrug af pesticider.

Af Henrik Bay/NIRAS

I marts 2007 blev der indgået en aftale om fortsat afvikling af brugen af pesticider i det offentlige. Underskriver af aftalen var Staten, Kommunernes Landsforening samt Danske Regioner. Formålet med aftalen er fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer og derved begrænse risikoen for grundvandsforurening samt at beskytte natur og menneskers sundhed. Således forpligtede parterne sig til aktivt at virke for aftalens gennemførelse. Aftalen omfatter som udgangspunkt plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Gennem de sidste to år har der fungeret en konsulentordning som ydede gratis bistand til de offentlige organisationer, og derved støttede udfasningen af pesticider. I denne artikel beskrives nogle af de vigtigste erfaringer fra konsulentordningens virke.

Et fuldstændigt overblik er nødvendigt

Generelt er det indtrykket, at mange offentlige organisationer er nået langt med udfasningen af pesticider. Der er dog en række organisationer, der endnu ikke er nået i mål. En vigtig grund hertil er at man i første omgang helt generelt har svært ved at overskue hvor på de offentlige arealer der anvendes pesticider, eller at man ikke er opmærksom på at brugen af pesticider er omfattet af andet end driftsafdelingens forbrug af pesticider.

Aftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af Kommuner, Regioner eller Staten.

For at skabe et præcist overblik over brugen af pesticider kan man forholde sig præcist til følgende områder

  • Bortforpagtet jord
  • Driftsafdelingen
  • Lokalt drevne enheder i organisationen (f.eks. lokal skole)
  • Andet

Det er således vigtigt, at der i takt med at der indgås nye kontrakter for bortforpagtning af jorden tilføjes en klausul om, at driften af de bortforpagtede arealer skal ske uden brug af pesticider. Her er tale om et mindre indgreb, som ikke direkte resulterer i anlægsomkostninger. De primære tiltag vil således (ud over den politiske beslutning) være at ændre det paradigma, som organisationen anvender.

Driftsafdelingen forpligtiger sig til pesticidfri vedligeholdelse. Dette er lykkedes mange steder, men man skal være opmærksom på, at der her er tale om en større politisk beslutning. Således vil driftsafdelingen nødvendigvis investere i redskaber, og evt. bruge flere ressourcer (medmindre man accepterer en nedgang i det niveau man renholder til). Dette er noget nemmere, såfremt driften er udliciteret til private selskaber. Renholdelsen vil nok fordyres, men anlægsinvesteringen er mindre markant.

De organisationer, der har mange delorganisationer, har et reelt problem. Her kunne der f.eks. være tale om en kommune, hvor skoler, boldklubber, institutioner med videre, selv vedligeholder deres arealer. Det vil altid være problematisk at nå et stort antal personer. Således vil det være nødvendigt med løbende monitering, og opmuntring/information for at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Organisationen kan naturligvis udstikke retningslinier, men i realiteten vil det være svært at følge op. Det er erfaringen fra konsulentordningen, at der i en situation med mange aktører helt generelt har vist sig problematisk at skabe et overblik i forbindelse med indstillingen af en pesticidhandlingsplan for det tekniske udvalg. Optimering af organiseringen vil således i fremtiden kunne begrænse brugen af pesticider.

Kampen mod bjørneklo er et vigtigt område

Et andet område, hvor der forsat er et betydeligt potentiale for minimering af brugen af pesticider er kampen mod bjørneklo. Helt indledende har det vist sig, at langt fra alle organisationerne har sondret mellem bjørneklo og anden renholdelse. I aftalen er der åbnet op for, at bjørneklo kan bekæmpes med brug af pesticider, dog forudsat at der er udarbejdet en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo.

Den næste problemstilling omkring bjørneklo er, i hvilket omfang denne bekæmpes. I nogle kommuner bekæmpes planten systematisk, mens andre kommuner bekæmper i realiteten ikke bjørneklo. Endelig er det vidt forskelligt, hvordan bjørneklo bekæmpes. Der er oplysninger om organisationer, som bekæmper bjørneklo på følgende måder:

  • Manuelt
  • Traditionelt med håndsprøjte
  • Påsmører pesticider
  • Større områder med maskinsprøjte
  • Med hvidløg (nu optaget som pesticid)
  • Forebyggelse ved græsning
  • Frysning

Der er ingen tvivl om, at valget af metode ofte er tilfældig og uden nogen overordnet plan. Samtidig er der ligeledes ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bjørneklo udgør en større og større del af kommunernes samlede forbrug af pesticider. Pesticidaftalen blev indgået fordi man ønsker at minimere brugen af pesticider. Således har man som beskrevet åbnet op for at anvende pesticider til bekæmpelse af bjørneklo, men man ønsker naturligvis på alle områder at begrænse brugen af pesticider. Derfor vil øget fokus på effektiv bekæmpelse af bjørneklo (også med pesticider) helt sikkert potentielt have en positiv effekt på især kommunernes samlede forbrug af pesticider.

Hvordan får jeg mere viden.

Råd om bekæmpelse af bjørneklo findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, f.eks. pjecen: ”Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo”. Skov- og naturstyrelsen har på deres hjemmeside også en række informationer om bekæmpelse af bjørneklo www.skovognatur.dk.

Der er udarbejdet en række interessante rapporter, som kan være nyttig hjælp ved udfasning af brugen af pesticider i det offentlige generelt:

  • Vedligeholdelse af betonbelægninger, Pjece, Dansk Beton Industriforening, 2005.

  • Vejdirektoratets strategier for renhold, græsslåning og ukrudtsbekæmpelse, Dansk vejtidsskrift, 2005.

  • Planlægning og budgettering af græspleje på boldbaner og andre plænearealer, Vejledning, Skov og Landskab, 2001.

  • Vedligeholdelse af grønne områder i Centrum (2003 – 2006), Særlige betingelser, udbudsportalen, 01-12-2002.

  • Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, Pjece, Miljøstyrelsen 2002.

  • Pesticidfri pleje af golfbaner, Hæfte, Miljøstyrelsen, 2003.

Artikel der sammenfatter resultaterne af konsulentrapporten

Artiklen er skrevet for at formidle resultaterne, og sigter således bredt

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Det offentlige udfaser brugen af pesticider

Gennem de sidste to år har Miljøstyrelsen tilbudt alle kommuner, regioner og staten en gratis konsulentordning til at understøtte og hjælpe med udfasning af brugen af pesticider i det offentlige. Indsatsen er en del af Pesticidplan 2004-2009. Ordningen har været en succes, som har bidraget til at skabe opmærksomhed om emnet og de problemer der er i forbindelse med udfasning af brugen af pesticider. Her beskrives de vigtigste konklusioner.

Baggrunden for at etablere en konsulentordning til at støtte offentlige organisationers udfasning af pesticider er aftalen om fortsat afvikling af pesticider, der i 2007 blev indgået imellem Kommunerne, Regionerne og Staten. Blandt andet gennem konsulentordningen er der skabt opmærksomhed omkring aftalen, og indtrykket er generelt, at langt hovedparten af de offentlige organisationer har udfaset, eller arbejder på at udfase/minimere brugen af pesticider.

Gennem konsulentordningen er det samtidigt blevet klart, at der er nogle problemstillinger, som det er nødvendigt at forholde sig til i forbindelse med udfasningen af pesticider. Helt overordnet er det vigtigt at skabe et overblik over en given organisations forbrug af pesticider. Således er der typisk fokus på driftsafdelingernes brug af pesticider, men pesticidaftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af Kommuner, Regionerne eller Staten.

For at skabe et præcist overblik over brugen af pesticider kan man forholde sig præcist til følgende områder:

  • Bortforpagtet jord
  • Driftsafdelingen
  • Andet

Det er således vigtigt, at der i takt med at der indgås nye kontrakter for bortforpagtning af jorden tilføjes en klausul om, at driften af de bortforpagtede arealer skal ske uden brug af pesticider. Her er tale om et mindre indgreb, som ikke direkte resulterer i anlægsomkostninger.

Driftsafdelingen forpligtiger sig til pesticidfri vedligeholdelse. Dette er lykkedes mange steder, men man skal være opmærksom på, at der her er tale om en større politisk beslutning. Således vil driftsafdelingen nødvendigvis investere i redskaber, og evt. bruge flere ressourcer (medmindre man accepterer en nedgang i det niveau man renholder til). Dette er noget nemmere, såfremt driften er udliciteret til private selskaber. Renholdelsen vil nok fordyres, men anlægsinvesteringen er mindre markante.

De organisationer, der har mange delorganisationer, har et reelt problem. Her kunne der f.eks. være tale om en kommune, hvor skoler, boldklubber, institutioner med videre, selv vedligeholder deres arealer. Det viser sig dels svært at skabe et overblik, og endvidere svært at påvirke en stor organisation med mange aktører.

Bjørneklo

I pesticidaftalen er der åbnet op for, at bjørneklo kan bekæmpes med brug af pesticider, dog forudsat at der er udarbejdet en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo. Det er vidt forskelligt, hvordan bjørneklo bekæmpes af de forskellige offentlige organisationer.

Der er ingen tvivl om, at valget af metode ofte er tilfældig og uden nogen overordnet plan. Samtidig er der ligeledes ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bjørneklo udgør en voksende del af kommunernes samlede forbrug af pesticider. Pesticidaftalen blev indgået, fordi man fra det offentlige ønsker at minimere brugen af pesticider. Således ønsker man naturligvis på alle områder at begrænse brugen af pesticider. Derfor vil øget fokus på effektiv bekæmpelse af bjørneklo, og derved minimering af forbruget af pesticider, helt sikkert have en positiv effekt på især kommunernes samlede forbrug af pesticider.

Råd om bekæmpelse af bjørneklo findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, f.eks. pjecen: ”Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo”. Skov- og naturstyrelsen har på deres hjemmeside også en række informationer om bekæmpelse af bjørneklo www.skovognatur.dk.

 



Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.