1 Introduktion

En fælles forståelse af emballagedirektivets krav til emballageminimering

1.1 Projektets formål

Det overordnede formål med projektet er at give myndigheden (Miljøstyrelsen) og emballage- og vareproducenter en fælles forståelse af kravene i EU’s emballagedirektiv (94/62/EF) til emballageminimering, herunder niveauet for den dokumentation, som den enkelte virksomhed på anmodning skal kunne fremlægge om opfyldelse af kravene i henhold til den danske ”Bekendtgørelse nr. 477 af 28. maj 2006 om visse krav til emballager”.

1.2 Rapportens indhold

Rapporten giver indledningsvist en kort introduktion til Emballagedirektivet og den standard (DS/EN 13428), der er udarbejdet som hjælp til virksomheder til at overholde kravene om emballageminimering i Direktivet (kapitel 2). I denne sammenhæng gives der også en overordnet beskrivelse af virksomhedernes dagligdag omkring udvikling og valg af emballager, herunder arbejdet med emballageminimering. Beskrivelsen af virksomhedernes dagligdag er udarbejdet på baggrund af en række interviews med emballageproducenter og packer/fillers gennem projektforløbet. Disse interviews er endvidere sammenfattet i et bilag til rapporten.

Der er i mange tilfælde en betydelig forskel på standardens lidt firkantede tilgang til dokumentation og den måde, virksomhederne indsamler og bruger erfaringer i deres daglige arbejde. Beskrivelsen af et system til dokumentation af emballageminimering, baseret på erfaringer fra dagligdagen, er derfor et centralt element i denne rapport. Et system som det, der er beskrevet i Kapitel 3, sikrer, at erfaringer i hele værdikæden - fra designprocessen startes til emballage og produkt når frem til slutbrugeren - indsamles og dokumenteres. Systemet giver dermed mulighed for både emballageproducenter og packer/filler til at udnytte allerede eksisterende erfaringer frem for at skulle gennemføre ressourcekrævende vurderinger og/eller tests for hvert emballagesystem. Kapitel 3 afsluttes med en checkliste, der præsenterer forslagene til de vigtigste aktiviteter, der bør inkluderes i et dokumentationssystem, hvilke aktører, der typisk er relevante i de enkelte aktiviteter, og hvilken typer af dokumentation, der kan være tale om.

Beskrivelse af forskellige egenskaber for emballager (Kapitel 4) er vigtigt i en fælles forståelse af de valg, der er truffet i udviklingen af et emballagesystem. Kapitlet oplister først de overordnede egenskaber, som karakteriserer en velfungerende emballage, og giver derefter i stikordsform et overblik over relevante egenskaber og hvordan disse er knyttet til de ti ydeevnekriterier, der er specificeret i DS/EN 13428.

I Kapitel 5 præsenterer rapporten nogle af de overvejelser, man kan gøre sig i relation til udvikling af vægt- og volumenminimerede emballager. En række elementer er inkluderet i et forslag til en checkliste, der kan være nyttig både som ide- og huskeliste samt til at lagre dokumentation over de overvejelser, der er gjort. Checklisten er ikke udtømmende, så der er også henvisninger til mere udførlige checklister og gode råd i den internationale litteratur. Endvidere præsenteres to eksempler fra DS/EN 13428 på, hvordan en checkliste med tilhørende testresultater kan bruges som dokumentation af arbejdet, og et eksempel på hvordan en checkliste fra den engelske organisation af emballageproducenter, INCPEN, kan fungere som dokumentation.

I Bilag 1 til rapporten gives der et kort overblik over, hvordan Emballagedirektivet håndhæves i en række andre lande indenfor EU. Specielt England, men også i nogen grad Frankrig, har været aktiv i at få virksomheder til at implementere Direktivets krav. Ansvaret for at tilvejebringe den ønskede dokumentation er placeret forskelligt i de to lande, men begge lande har lagt et stort arbejde i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne.

I Bilag 2 til rapporten opsummeres de interviews, der er foretaget med danske virksomheder i løbet af projektet.

Det skal understreges, at brug af de systemer og checklister, der præsenteres i rapporten, ikke nødvendigvis opfylder standardens krav til dokumentation. Det vurderes dog, at det at have et system – og anvende det – på forholdsvis kort sigt vil give virksomhederne en god mulighed for en dialog med en kontrolmyndighed om hvilke muligheder, der er for at optimere et emballagesystem, og hvad virksomheden rent faktisk har gjort. I sidste ende ligger vurderingen af, om dokumentationen er tilstrækkelig, hos kontrolmyndigheden eller – i yderste fald – hos domstolene.