|
En fælles forståelse af emballagedirektivets krav til emballageminimering 5 Checklister ved udvikling og dokumentation af emballager
Med Direktivets ordlyd er en minimeret emballage fremstillet på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt er mindsket til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau. I den praktiske proces med at udvikle – eller vælge – en emballage til et givet formål er strukturen i DS/EN 13428 ikke nødvendigvis særlig operationel, da standarden primært har til formål at tilvejebringe en dokumentation for, at emballagen er minimeret. Meget overordnet kan man sige, at en emballage er minimeret, hvis den, der sender den på gaden, har opnået en vægtreduktion i det samlede emballagesystem, målt i forhold til et givet udgangspunkt. Om denne vægtreduktion er den maksimalt opnåelige (eller den optimale), vil ofte være et åbent spørgsmål, men en dokumentation af, at der reelt er valgt det letteste alternativ, der opfylder kravene til produktbeskyttelse, sikkerhed, hygiejne og brugeraccept vil altid være et godt udgangspunkt for en dialog med en kontrolmyndighed. 5.1 Checkliste til udviklingsprocessenMulighederne for at minimere en emballage identificeres gennem en tankeproces, hvor erfaringer fra tidligere projekter af samme karakter naturligvis kan spille en vigtig rolle. Under alle omstændigheder er det en god ide at tage sig god tid i udviklingsprocessen, hvis dette er muligt. Den følgende forslag til en checkliste (Tabel 3) er primært baseret på engelske og franske publikationer og sammenfatter nogle af de grundlæggende spørgsmål, man bør stille sig undervejs i udviklingsprocessen. Den kan således fungere som en huske- og ideliste i udviklingen af emballager, og med en besvarelse af relevante spørgsmål får packer/filler samtidigt et dokumenteret overblik over de overvejelser, der er gjort. Det skal dog understreges, at en udfyldelse af checklisten i sig selv ikke nødvendigvis giver en dokumentation, der modsvarer kravene i DS/EN 13428, ligesom checklisten heller ikke kan betragtes som dækkende i relation til alle minimeringsrelevante emner. Tabel 3. Forslag til checkliste ved udvikling af emballager
For en mere omfattende liste over gode råd anbefales det at konsultere f.eks. de følgende kilder: Wrap. Reduce, reuse, recycle – the 3 Rs. Indeholder en checkliste til at finde muligheder for at reducere vægten af emballagen. http://www.wrap.org.uk/downloads/3Rs_Reduce.6ce7a9f3.pdf Conseil National de l’Emballage. Manuel de meilleures practiques. Checklist May 2000. Manualen stiller 82 spørgsmål, opdelt i otte kategorier, der sigter på at opfylde Emballagedirektivets samlede krav, herunder at undgå emballage eller reducere dens vægt. På den samme hjemmeside findes der et internet-katalog, der giver en række (billed)eksempler på, hvordan en emballage er blevet minimeret. Kataloget er delt op i de samme otte kategorier som spørgsmålene Både checkliste og internet-katalog findes på http://www.conseil-emballage.org/web/c_rub.asp?RUB=publications&ANCRE=realis Envirowise (2002). Unpack those hidden savings. 120 tips on reducing packaging use and costs. Publikationen indeholder en række gode råd om, hvordan man kan spare bade emballagemængder og penge ved at tænke sig om. Rådene er delt op i fire emner: Packaging supply and transfer, Packaging reception, Packaging handling og Packaging re-use, recycling and disposal. http://www.envirowise.gov.uk/en250. 5.2 Checklister og tests til dokumentation af emballageminimering5.2.1 Ckecklister i DS/EN 13428Standarden DS/EN 13428 indeholder to eksempler på, hvordan en emballageminimering efter standarden kan dokumenteres (Tabel 4 og Tabel 5). I standardens eksempler er der knyttet kortfattede kommentarer til nogle af de ti ydeevnekriterier, men checklisterne med de relevante tests må umiddelbart anses som fyldestgørende dokumentation i sig selv. Tabel 4. Eksempel på brug af checklisten i DS/EN 13428 – Emballering af computerskærm
Tabel 5. Eksempel på brug af checklisten i DS/EN 13428 - glasflaske til juice
De viste eksempler er relativt enkle i deres dokumentation, og hvis der foreligger resultater fra relevante tests kan det anbefales at bruge den viste skabelon. I det daglige arbejde med udvikling/valg af emballage vil dedikerede tests dog ikke altid være tilgængelige. I sådanne tilfælde må dokumentationen, herunder udpegning af det kritiske punkt, baseres på mere simple tests, der foretages i et iterativt udviklingsforløb, eller erfaringer omkring enten den konkrete eller lignende emballagers egenskaber i de forskellige led i værdikæden. 5.2.2 Tests som dokumentation af emballageminimeringI standarden DS/EN 13428 fremhæves diverse former for mere eller mindre standardiserede tests som en måde til at dokumentere, at forbruget af emballagematerialer ikke kan blive mindre. De forskellige testmåder er beskrevet i forholdsvis overordnede vendinger, men Teknologisk Institut har i en rapport (Miljøprojekt nr. 1091, 2006) givet en væsentligt mere detaljeret og formaliseret beskrivelse af, hvilke tests, der kan være relevante i relation til de ti ydeevnekriterier. Mange af disse tests er relativt omkostningstunge, men de bør til gengæld munde ud i en dokumentation, der fuldt ud lever op til kravene i Direktivet og standarden DS/EN 13428. I praksis gennemfører emballageproducenter og packer/fillers tilsvarende tests i en udviklingsproces, om end de ofte sker under mindre formaliserede forhold. Sådanne erfaringer fra udviklingsforløbet kan dog i mange tilfælde udgøre en acceptabel dokumentation. Det er i denne forbindelse vigtigt, at erfaringerne opsamles på en systematiseret måde, således som det f.eks. er beskrevet i Kapitel 3. 5.2.3 INCPEN’s checklisteINCPEN’s Code of Practice (2003) indeholder den følgende generelle checkliste, som en ny eller revideret emballage skal holdes op imod og dermed give en vurdering af emballagen i relation til både Code of Practice og Emballagedirektivet. Det understreges i INCPEN’s Code of Practice, at det ofte vil være nødvendigt at lave kompromisløsninger, når der er tale om modsatrettede krav. De valg, der nødvendigvis må træffes, vil være bevidste, og det anerkendes, at der sjældent findes et indlysende ”rigtigt” svar. Svarene på checklistens spørgsmål danner efter INCPEN’s mening under alle omstændigheder rygraden i dokumentationen af den givne emballage. Det bemærkes, at en del af spørgsmålene i checklisten også er inkluderet i den checkliste til brug i udviklingsprocessen, der findes i Tabel 3.
Udover de nævnte spørgsmål indeholder INCPEN’s checkliste også spørgsmål, der vedrører emballagens indhold af tungmetaller og N-klassificerede stoffer samt dens egenskaber i forhold til håndtering efter brug. Det vurderes, at checklisten adresserer de væsentlige punkter i DS/EN 13428, og hvis der er givet svar på alle spørgsmål vil kravene i både standard og Direktiv dermed også være opfyldt. Checklisten er i sin opbygning imidlertid ikke særlig fokuseret. Emballageproducenter og packer/filler tvinges til at tage stilling til en bred vifte af spørgsmål, hvoraf nogle ikke vil være relevante. Samtidig efterspørger checklisten en række tests og vurderinger, hvilket gør det forholdsvis tidskrævende at udfylde den i en komplet form. 5.2.4 MiljømærkekriterierBåde det nordiske miljømærke, Svanen, og det europæiske miljømærke, Blomsten, har for visse produktgrupper, primært dagligvarer til forbrugere, kriterier for, hvor meget den samlede emballageløsning må veje i forhold til det produkt, der emballeres. Kriterierne kan ses som et mål for virksomheder, der ønsker at minimere deres emballage. Dokumentationen er generelt forholdsvis enkel, idet der skal fremlægges beregninger af forholdet mellem produktets og emballagens vægt. Der er ikke fundet undersøgelser, der viser, om emballagens vægt rent faktisk er mindre for miljømærkede produkter end for produkter uden miljømærke. En dansk virksomhed, der har fået tildelt miljømærket til en lang række af deres produkter, oplyser dog, at det ofte er en udfordring at minimere emballagen i tilstrækkelig grad til at opfylde relevante kriterier. Fremgangsmåde og dokumentation må anses for at være ”Anden teknisk dokumentation”, der i princippet kan være tilstrækkelig til vise overensstemmelse med Direktivets krav. Det har ikke været muligt indenfor projektets rammer at vurdere om opfyldelse af konkrete kriterier er tilstrækkelig dokumentation i forhold til Direktivet.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||