|
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til indvendig bilpleje 3 Lovgivning
Kemikalielovens definition af kemiske stoffer og produkter omfatter blandt andet bilplejemidler. Produktgruppen er derfor omfattet af Kemikalieloven og de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i Kemikalieloven. Kemikalielovgivningen indeholder en del begrænsninger vedrørende indholdet af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. De relevante love og bekendtgørelser, der vedrører forbrugernes sundhed, er nævnt i nedenstående tabel. Herudover markedsføres nogle bilplejemidler med en rengørende effekt. Disse produkter vil dermed også være omfattet af Detergentforordningen om vaske- og rengøringsmidler. Tabel 3.1 Liste over relevant lovgivning
3.1 FaremærkningKlassificeringsbekendtgørelsen (BEK 329, 2002) stiller krav om klassificering og faremærkning af farlige kemiske stoffer og produkter. Etiketteksten på et bilplejemiddel er således en væsentlig og enkel kilde for forbrugeren til informationer om produktets eventuelle sundhedsfare. Alle bilplejemidler skal inden salg vurderes af producent/importør i henhold til reglerne om klassificering af kemiske produkter i Klassificeringsbekendtgørelsen. Såfremt produktet er vurderet som farligt, skal det påføres en mærkning i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis produktet ikke er klassificeret som sensibiliserende, men alligevel indeholder et sådant stof i en koncentration på mere end 0,1 %, skal etiketten forsynes med påskriften: "Indeholder (det sensibiliserende stofs navn). Kan udløse allergisk reaktion". 3.2 Meget giftige og giftige produkterIfølge Kemikalieloven (LBK nr. 1755, 2006) og Klassificeringsbekendtgørelsen (BEK nr. 329, 2002) må ingen kemiske stoffer eller produkter, der skal mærkes med farebetegnelsen "meget giftig" eller "giftig", sælges i detailhandlen. Bemærk, at et produkt godt kan indeholde relativt store mængder giftige stoffer, uden at produktet skal mærkes med farebetegnelsen ”giftig”. For aerosolbeholdere er der særlige regler omkring indhold af giftige stoffer - se afsnittet om stoffer i aerosolbeholdere nedenfor. Kemiske stoffer og produkter der er klassificeret som "kræftfremkaldende, kan forårsage genetiske skader eller forringe menneskers forplantningsevne" og som på denne baggrund skal faremærkes giftige, er forbudt at sælge til private. Produkter må dog indeholde stoffer med disse påvirkninger, hvis indholdet af stoffet er under fareklassens klassificeringsgrænsen. 3.3 Forbud mod visse stoffer i aerosolbeholdere (spraybeholdere)For kemiske produkter i spraybeholdere gælder særlige regler for indholdsstoffer. Generelt er alle meget giftige og giftige stoffer forbudt i spraybeholdere (BEK 1042, 1997). Derudover er alle stoffer med anmærkningen "Ae" i "Listen over farlige stoffer" forbudt (BEK 1042, 1997), (BEK 923, 2005). Kun 36 forskellige stoffer er tilladt som driv- og opløsningsmidler i sprayprodukter, jf. bilaget i (BEK 571, 1984). Flere kemiske sprayprodukter på markedet indeholder dog andre driv- og opløsningsmidler end de i bekendtgørelsen fastsatte, idet Miljøstyrelsen i specielle tilfælde kan give dispensation. 3.4 DetergentforordningenDe bilplejemidler, der markedsføres som rengøringsmidler, dvs. at der står på produktet, at det har en rengørende effekt, vil som udgangspunkt være omfattet af Europarlamentets og Rådets Forordning nr. 648, 2004 om vaske- og rengøringsmidler (Detergentforordningen) med tilhørende ændringer i Kommisionens Forordning nr. 907, 2006. Ifølge detergentforordningen skal de overfladeaktive stoffer, der indgår i produkterne bla. opfylde en række kriterier for aerob bionedbrydelighed. Herudover gælder, at emballagen (etiketten) på vaske- og rengøringsmidlerne skal indeholde information om indholdsstofferne angivet i procentintervallerne < 5 %, 5-15 %, 15-30 %, > 30 %. Indholdsstofferne skal angives ved bestemte grupper som fx fosfater, anioniske overfladeaktive stoffer, kationiske overfladeaktive stoffer, blegemidler med klor, osv. Parfumestoffer skal ligesom konserveringsmidler angives på etiketten for forbrugerprodukter uanset deres koncentration i produktet (parfumestoffer skal angives som ”parfume”). Detergentforordningen fastsætter desuden, at 26 kendte allergene parfumestoffer (jf. kosmetikdirektivet, 76/768/EØF og 2003/15/EF) skal deklareres med navn, hvis deres koncentration overstiger 0,01 % i rengøringsmidler, der sælges til forbrugere. 3.5 Begræsning i brugen af PFOS (perfluorooktansulfonater)I december 2006 blev det vedtaget i EU, at brugen af perfluorooktansulfonater (PFOS) skal begrænses, da PFOS betragtes som et meget persistent, meget bioakkumulativ og giftigt stof. PFOS har også potentiale til at blive transporteret i miljøet over store afstande og til at have skadelige virkninger. PFOS opfylder kriterierne for at blive betragtet som en persistent organisk miljøgift (POP) i henhold til Stockholm-konventionen. En risiko- og sundhedsvurdering af PFOS har vist, at der er behov for at reducere sundheds- og miljøricisiene. Ifølge begrænsningsdirektivet for PFOS, må PFOS fra 27. juni 2008 ikke markedsføres eller anvendes som stof eller i præparater i en koncentration på 0,005 % (w/w) eller derover. PFOS må ikke markedsføres i halvforarbejdede produkter eller artikler eller dele heraf, hvis koncentrationen af PFOS udgør 0,1 % (w/w) eller derover, ej heller i tekstiler eller andre materialer med coating, hvis mængden af PFOS udgør 1 µg/m² eller derover af det coatede materiale. Der findes dog undtagelser, hvor PFOS stadig må anvendes (Direktiv 2006/122/EF). 3.6 REACH, EU’s nye kemikalieforordningEU’s nye kemikaliereform, REACH((EF) Nr. 1907/2006), trådte i kraft den 1. juni 2007. REACH er en omfattende forordning for kemiske stoffer og produkter, der indeholder kemiske stoffer. Forordningen implementeres trinvis over 15 år. REACH pålægger bl.a. producenter og importører at registrere de kemiske stoffer, der indgår i deres produktion og/eller deres produkter, samt at videgive oplysninger til deres kunder om, hvilke stoffer, der indgår i produkterne og hvordan stofferne kan håndteres forsvarligt.
|