|
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til indvendig bilpleje 4 Beskrivelse af eksponeringsscenarier
På baggrund af kortlægningens resultater er der opstillet relevante eksponeringsscenarier for de indkøbte bilplejemidler. Eksponeringsscenarierne har dannet grundlag for tilrettelæggelsen af emissionsanalyserne og anvendes i forbindelse med eksponeringsvurderingen i risikovurderingen. De indkøbte bilplejemidler dækker over følgende typer af bilplejemidler:
Ovenstående liste afspejler, at langt de fleste bilplejemidler til indvendig bilpleje er sprayprodukter. Kortlægningen viser, at der er tre former for bilplejeprodukter, der er relevante i forhold til en eksponeringsvurdering:
I Tabel 4.1 findes en oversigt over de forskellige påføringsmetoder, der er anført på produkterne. Tabellen er opdelt efter de fire forskellige påføringsmetoder, der er fundet på de indkøbte produkter:
Generelt for alle bilplejemidlerne gælder, at der ikke følger en separat brugsanvisning med. Der findes kun en kortfattet brugsanvisning på selve produktet. Brugsanvisningerne på de forskellige produkter giver de påførings- og anvendelsesmuligheder, der er listet i kolonnerne i Tabel 4.1. De fire kolonner i tabellen repræsenterer fire forskellige påføringsmetoder. For hver af disse fire forskellige påføringsmetoder er angivet nogle eksempler fra etiketterne på de forskellige produkter, der er indkøbt. Tabel 4.1 Eksempler på påføringsmetoder. Hver af de fire kolonner repræsenterer de fire forskellige påføringsmetoder, der er beskrevet på de indkøbte produkters etiketter. Eksemplerne i rækkerne, er eksempler på påføringsdetaljer beskrevet på etiketterne
Ud fra brugsanvisningerne på produkterne er der generelt ikke den store forskel i applikationsmåde på trods af produkternes forskelligheder (glasrens, vinylrens, tekstilimprægnering). Eksempelvis anbefales tekstilimprægneringsmidlerne også aftørret med en klud efter spraypåføring for at fordele midlet jævnt. Det forventes dog, at tekstilimprægneringsmidlerne og tekstilrensemidlerne anvendes sjældnere end de øvrige typer af bilplejemidler. Oplysninger om hyppighed af brugen af produkterne er sparsom. Nogle butikker oplyser, at bilpleje ofte er en forårsbeskæftigelse, som primært mænd foretager. Nogle butikker har derfor størst salg af denne type produkter i foråret. Andre oplysninger tyder på, at der er bilejere, der hver uge kører til den lokale tankstation for at vaske, pudse og polere bilen både indvendigt og udvendigt. 4.1 EksponeringsscenarierDen situation, der analyseres nærmere i dette projekt er følgende: En bilejer kører til nærmeste tankstation for at ordne bilen, dvs. fylde benzin på, vaske bilen, og polere den både udvendig og indvendigt. Projektet her koncentrerer sig udelukkende om polering af bilen indvendig med produkter til indvendig bilpleje. Det antages, at det tager ca. 15 minutter pr. produkt at påføre produktet indvendigt. I dette tidsrum er der mulighed for eksponering via indånding, da produkterne indeholder flygtige komponenter, men eksponering kan også forekomme ved hudkontakt, når produkterne påføres. Til brug for beregningerne antages det, at det tager 15 minutter for hvert produkt, der påføres. I beregningerne lægges eksponeringen for flere produkter sammen, hvis der fx anvendes både vinyl make-up og glasrens. I praksis antages derfor som worst case en situation, hvor begge produkter påføres samtidigt, dvs. fuld eksponering for begge produkter samtidigt. Det er ikke muligt i praksis, men en nødvendig antagelse i forhold til beregningerne. Eksponeringen for stofferne beregnes per dag, men det antages, at selv de mest ihærdige bilpleje entusiaster maksimalt pudser og plejer deres bil én gang om ugen. 4.1.1 HudkontaktKortlægningen viser, som nævnt, at der er tre former for bilplejeprodukter:
Sprayprodukter kan, som beskrevet, være produkter, der sprøjtes på overfladen, hvorefter der skal tørres efter med en klud. Cremeprodukter påføres med en klud og servietter bruges direkte som de er. For sprayprodukter og cremeprodukter er der således mulighed for eksponering af indholdsstofferne via huden, når produkterne påføres. Selvom personen ikke bruger handsker vil den direkte hudkontakt være lav, da det meste af bilplejeproduktet vil være på kluden. Ved brug af servietter vil der dog forekomme direkte hudkontakt. Det antages, at personerne vasker hænder umiddelbart efter endt påføring. Produkterne er alle produkter, der er forholdsvis fedtede og har en kraftig olieagtig lugt, hvorfor det antages, at der er et ønske om at vaske hænder, hvis det kommer på fingrene. Eksponeringen vil selvfølgelig være højere, hvis personen ikke vasker hænder efter påføring. Dog vil eksponeringen stadig være lille, da langt de fleste produkter påføres med en klud, således at hovedparten af produktet ikke er i berøring med huden. 4.1.2 IndåndingEksponering via indånding sker både under påføring og efter påføring, hvis man fx bliver siddende i bilen eller kører en tur i bilen umiddelbart efter påføring. I projektet opereres med to indåndingsscenarier:
4.2 Udvælgelse af produkter til emissionsforsøgDer er i alt udført 4 emissionsforsøg med udvalgte af de indkøbte produkter til indvendig bilpleje. Til emissionsforsøgene udvælges nedenstående produkttyper. Disse produkttyper er valgt på baggrund af, at der forekommer et større udvalg af disse produkttyper, og de anses derfor at være de mest brugte produkttyper:
På baggrund af screeningen af indholdsstoffer i produkterne blev de produkter udvalgt, der så ud til at have det højeste indhold af (sundhedsfarlige) flygtige organiske komponenter. 4.3 Tilrettelæggelse af emmisionsforsøgEmissionsforsøgene blev tilrettelagt, så de repræsenterer en realistisk worst case-situation. De relevante parametre, der er valgt til forsøgene, er beskrevet nedenfor og opsummeret i Tabel 4.2. Materialers kemiske opbygning og overfladestruktur har betydning for afdampningen af stoffer, da nogle stoffer kan absorberes og dermed sænke fordampningshastigheden. Der blev derfor benyttet realistiske prøveemner til emissionsforsøgene. Eksempler kan være glas, tekstilstof eller plastoverflader. Størrelsen af bilens kabine samt temperatur og luftskifte har betydning for omfanget af eksponering. Center for Vedvarende Energi og Transport, Teknologisk Institut, har givet følgende oplysninger om bilers opbygning: Volumen af en gennemsnitlig personbil er ca. 3,5 m³, mens varebiler er noget større. Temperaturen på luften vil ofte ligge mellem 20 og 23 ºC, hvor der er klimaanlæg, ellers kan den blive betydelig højere lokalt. Der er det konstruktionsmæssige krav til plastdele omkring ruderne, at de skal kunne holde til temperaturer over 60 ºC. Specielt har man ofte problemer med den vandrette del af instrumentbord og klædning ved bagruderne. I flere biler er der her anvendt reflekterende materialer. Disse plastdele kan altså have en noget højere temperatur ved påføringen af plejemidler. Kapaciteten på ventilationen varierer meget, alt efter typen af bil. Det vurderes, at defrosterblæseren i de simpleste anlæg typisk har en kapacitet på 3–5 m³ pr. minut. Under kørsel med reduceret blæserhastighed vil luftskiftet grundet fartvinden være af stort set samme størrelse. Ved slukket blæser vil luftskiftet være fartafhængig og kan variere fra næsten 0, hvor bilen holder stille, og til næsten sammen niveau, som blæseren kan give (dvs. 1 gang pr. minut), når bilen er i høj fart. Som udgangsudgangs-scenarium antages, at en bilejer kører til en tankstation for at vaske og polere bilen samt ordne bilen indvendig. Det tager ca. 15 minutter at polere/ordne bilen indvendigt (per produkt). Det antages, at dette er det afsluttende arbejde, og at bilejeren kører hjem fra tankstationen umiddelbart efter (transport ca. 15 minutter), dvs. i alt en udsættelse på 30 minutter under og efter påføring. Som et andet (worst-case) scenario antages, at der køres en lang tur i bilen på 5 timer umiddelbart efter brugen af produkterne, og at der dermed forekommer en længere eksponering. Ved anvendelse af produktet vil systemet være delvis åbent, svarende til at bildøren står åben, men uden aktivt luftskifte (luftskiftet sættes derfor til 0). Herefter lukkes døren. Der antages, at der ved kørsel i bilen ikke tilføres et aktivt luftskifte (bilens døre/vinduer er lukkede og ventilationen er slukket). Der vil ved kørsel i bilen være et mindre luftskifte, som vil være afhængig af vindhastigheden og bilens hastighed, men for at simulere worst case-situation antages det i disse eksponeringsscenarier, at bilen er næsten helt lukket (dvs. luftskiftet sættes til 0). Tabel 4.2 Emissionsforsøg
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||